Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-11-2019
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 1904742
Dok. nr.: 1021816
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 35
–
Forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behand-
ling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Styrkelse af borgernes tryghed og
tillid til sundhedsforskning samt forbedrede rammer for sundhedsforskning)) til sund-
heds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren supplerende kommentere høringssvaret fra Lægeforeningen ift. for-
eningens bemærkninger om definitionen af, hvilke dataforskningsprojekter der skal
underkastes videnskabsetisk vurdering, og om at definitionen er uklar? Vil ministeren
bl.a. på baggrund af disse bemærkninger præciserere definitionen?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det, at sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter skal
anmeldes til det videnskabsetiske komitésystem.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der kun gennemføres forskning i sensitive bioinfor-
matiske data, hvis der forinden er foretaget en videnskabsetisk vurdering af, om pro-
jektet kan gennemføres videnskabsetisk forsvarligt.
Den videnskabsetiske komité skal således ved vurderingen af det sundhedsdataviden-
skabelige forskningsprojekt sikre, at hensynet til forskningsdeltagernes rettigheder, in-
tegritet og privatliv går forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser i at
skabe mulighed for at tilvejebringe ny viden eller undersøge eksisterende viden.
Et
sundhedsdatavidenskabeligt
forskningsprojekt defineres i lovforslaget som et pro-
jekt, der angår brug af sensitive bioinformatiske data, hvor der kan være risiko for væ-
sentlige helbredsmæssige sekundære fund, herunder projekter med genomdata.
Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er risikoen for, at der i et forsknings-
projekt fremkommer væsentlige helbredsmæssige sekundære fund en afgørende for-
udsætning for, at projektet bør underkastes en videnskabsetisk vurdering efter komi-
téloven.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, opstår der løbende nye forsk-
ningsområder og typer af forskningsprojekter.
Det er derfor med lovforslaget foreslået at bemyndige sundheds- og ældreministeren
til at fastsætte regler om, hvilke typer af sundhedsdatavidenskabelige forskningspro-