NOTAT
23. september 2019
Høringsnotat vedrørende fremsættelse af forslag til ændring af ud-
budsloven på baggrund af åbningsskrivelse fra Europa-Kommissio-
nen (OKT. 1)
1. Indledning
Europa-Kommissionen sendte den 25. januar 2019 en åbningsskrivelse til
den danske regering om mangelfuld gennemførelse i national ret af visse
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(i det følgende benævnt ”direktivet”).
Fristen for gennemførelsen af direktivet i dansk ret var den 18. april 2016.
Udbudsloven, der gennemfører direktivet, blev vedtaget den 19. november
2015 med ikrafttrædelse den 1. januar 2016.
Direktivet består af 138 præambelbetragtninger, 94 artikler og 15 bilag og
der er således tale om et omfattende regelsæt.
Kommissionen har sendt åbningsskrivelser om behov for justeringer i gen-
nemførelsen af direktivet til i alt 15 lande i EU.
Lovforslagets indhold
I åbningsskrivelsen til Danmark er der oplistet 49 forhold, som Kommissi-
onen vurderer, ikke er gennemført korrekt i dansk ret. Der er foretaget en
gennemgang af disse 49 forhold med henblik på at træffe de nødvendige
foranstaltninger for, at direktivet gennemføres korrekt i dansk ret.
Som det fremgår af Danmarks svar til Europa-Kommissionen af den 1. maj
2019, er det vurderingen, at hovedparten af de i åbningsskrivelsen opreg-
nede forhold i realiteten allerede er korrekt gennemført i dansk ret.
For de resterende 13 forhold er der derimod behov for præciseringer af den
danske udbudslov.
Seks af disse vedrører forhold, hvor dele af udbudsdirektivet er gennemført
i lovbemærkningerne til udbudsloven i stedet for i selve lovteksten. Disse
dele er i nærværende lovforslag flyttet op i lovteksten.
Herudover er der fire forhold, hvor ordlyden i den danske udbudslov ikke
stemmer helt overens med ordlyden af udbudsdirektivet. Disse forskelle i
ordlyd var ved tilblivelsen af den nuværende udbudslov begrundet i ud-
budslovsudvalgets ønske om at skabe større klarhed for danske ordregivere
og tilbudsgivere. Det har ikke været hensigten fra udbudslovsudvalgets
side at afvige fra den retstilling, der følger af direktivet. Følgende dele af