Erhvervsudvalget 2019-20
L 32
Offentligt
2097319_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
31. oktober 2019
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 32 stillet af Erhvervsudvalget den 15.
oktober 2019 efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 3:
Vil ministeren forklare, hvorfor det er påkrævet med en lovændring af for-
brugerbegrebet i markedsføringsloven henset til, at forbrugerbegrebet i
forbrugeraftaleloven og købeloven - som ligeledes begge er baseret på EU-
direktiver - har tilsvarende forskelle mellem det danske og EU-retlige
forbrugerbegreb?
Svar:
Markedsføringsloven blev ændret i 2017, blandt andet som følge af, at
Danmark havde modtaget en præåbningsskrivelse fra Europa-Kommissio-
nen om utilstrækkelig implementering af direktivet om urimelig handels-
praksis. Europa-Kommissionen har efter ikrafttrædelse af den nye mar-
kedsføringslov tilkendegivet, at markedsføringslovens definition af en for-
bruger skal svare til definitionen i direktivet om urimelig handelspraksis,
der alene omhandler fysiske personer. Kommissionens henvendelse ved-
rører alene direktivet om urimelig handelspraksis, der i Danmark er imple-
menteret i markedsføringsloven. L 32 imødekommer dette ønske om at an-
vende samme terminologi som i det nævnte direktiv og kan på det punkt
ses som en afslutning af forløbet i forbindelse med den ovenfor nævnte
præåbningsskrivelse.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 5 ad L 32, er Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen i færd med at foretage en kortlægning af, hvilke forbruger-
begreber og -definitioner, der anvendes i Erhvervsministeriets og Justits-
ministeriets forbrugerrettede lovgivning, herunder i forbrugeraftaleloven
og købeloven. Kortlægningen vil også omfatte, i hvilket omfang de forbru-
gerbegreber- og definitioner, der anvendes i dansk lovgivning i dag, afvi-
ger fra de bagvedliggende EU-retlige definitioner. Regeringen vil på bag-
grund af analysen tage stilling til, om der er behov for at ændre terminologi
for forbrugerdefinitionen i dansk lovgivning i fx forbrugeraftaleloven.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup