L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

22. august 2019

19/10639-2

CKJ-KFST

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag om ændring af markeds-

føringsloven

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række tek-

niske ændringer af markedsføringsloven, bl.a. på baggrund af dialog med

Europa-Kommissionen, samt at korrigere en utilsigtet ændring i lovens

strafbestemmelse og bemærkningerne hertil konstateret efter den gældende

markedsføringslovs ikrafttræden.

Lovforslaget er sendt i høring den 5. juli 2019 med høringsfrist den 15.

august 2019 til i alt 157 myndigheder, organisationer m.v.

Der er modtaget høringssvar fra 32 af 157 hørte myndigheder, organisati-

oner m.v. Heraf har 8 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Der er derudover fore-

taget enkelte redaktionelle ændringer i lovteksten og bemærkningerne.

Disse ændrer ikke ved substansen i de pågældende forslag og omtales der-

for ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser, at der generelt er opbakning til lovforslaget. Dog er enkelte

høringsparter kommet med konkrete bemærkninger og ændringsforslag,

blandt andet angående den mere tekstnære implementering af direktivet.

Danske Medier har noteret, at Kommissionens ønske om en tekstnær im-

plementering af EU-direktiver er begrundelsen for lovforslagets ændrings-

forslag.

Danske Medier anfører, at det er uklart, hvorvidt ændringsforslaget har gi-

vet anledning til at drøfte det principielle spørgsmål om, i hvilken udstræk-

ning et direktivkonformt lovforslag også skal medføre en tilsvarende tekst-

nær implementering.

Forskellen mellem implementering af et direktiv og den direkte virkning

af en forordning er netop, at førstnævnte traditionelt har givet medlemslan-

dene en øget fleksibilitet og mulighed for at implementere reglerne med et

sprogbrug og opbygning, der er i tråd med medlemslandenes retstradition,

hvilket i øvrigt fremmer forståelsen og kendskabet til reglerne.

Danske Medier finder det af samme årsag ønskværdigt, at regeringen med

henblik på fremtidig lovforberedende arbejde behandler denne principielle

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

og vigtige problemstilling, der også må formodes at vække genklang i an-

dre medlemslande.

Dansk Industri (DI) noterer sig for så vidt angår de ændringer, der skyldes

Kommissionens holdning til den danske direktivimplementering, at de ikke

vil ændre på retstilstanden. Selvom forslagene ikke ændrer gældende ret,

bør det stadig overvejes, om de er hensigtsmæssige.

DI skal generelt opfordre til, at Danmark foretager sin egen vurdering af,

hvordan EU-direktiver mest hensigtsmæssigt implementeres i overens-

stemmelse med dansk retstradition, sikring af retlig klarhed og sammen-

hæng med andre danske regler, jf. de EU-retlige principper, der gælder for

implementering af EU-direktiver.

DI mener, at den nuværende implementering af direktivets forbrugerbe-

greb og reglerne om aggressiv handelspraksis er mere hensigtsmæssig og i

overensstemmelse med den fleksibilitet, der gælder for direktivimplemen-

tering, og at Danmark derfor ikke har pligt til at foretage ændringer.

DI opfordrer desuden til, at markedsføringslovens § 10, stk. 3, nr. 4, i for-

bindelse med nærværende lovforslag præciseres, idet DI finder, at bestem-

melsen blev uheldigt implementeret i den gældende lov.

Kommentar

Markedsføringsloven blev ændret i 2017, blandt andet fordi Danmark

havde modtaget en præåbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen om

utilstrækkelig implementering af direktivet om urimelig handelspraksis.

Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov har Kommissionen til-

kendegivet, at direktivets artikel 2, litra a, og artikel 9, fortsat ikke er kor-

rekt implementeret. Justitsministeriets EU-rets kontor har tilkendegivet, at

de er enige i Kommissionens vurdering.

Lovforslaget skal dermed sikre en korrekt implementering af de pågæl-

dende artikler i direktivet, mens retstilstanden forbliver den samme.

For så vidt angår DI’s bemærkning angående formuleringen af markeds-

føringslovens § 10, stk. 3, nr. 4, er der tale om en præcisering af teksten i

forbindelse med den processuelle behandling af forslaget til den gældende

lov. Der er ikke fremkommet nye argumenter, der giver anledning til at

ændre bestemmelsens ordlyd i forbindelse med nærværende lovforslag.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Opdeling af forbrugerbegrebet

3.2. Vurderingshensyn ved aggressiv handelspraksis i selve lovteksten

3.3. Præcisering af markedsføringslovens samtykkekrav i overensstem-

melse med persondataforordningen

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.4. Rettelser i strafbestemmelsen og bemærkningerne hertil

3.1. Opdeling af forbrugerbegrebet

Forbrugerombudsmanden anfører, at det med fordel kan præciseres yder-

ligere i bemærkningerne til den foreslåede § 1a, at den foreslåede bestem-

melse ikke påvirker den gældende bestemmelse i markedsføringslovens §1

om lovens anvendelsesområde eller definitionen af erhvervsdrivende i lo-

vens § 2, nr. 2. Konkrete aktiviteter, der foretages af f.eks. en almennyttig

forening, vil således fortsat kunne blive anset for at være en erhvervsvirk-

somhed omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder lovens vildled-

ningsbestemmelser.

Forbrugerrådet Tænk anfører i deres høringssvar, at det er vigtigt for dem,

at lovforslaget opretholder den gældende retstilstand for så vidt angår det

danske forbrugerbegreb. Det er således væsentligt for Forbrugerrådet

Tænk, at lovens forbrugerbeskyttende regler også finder anvendelse for ju-

ridiske personer, der hovedsageligt handler uden for deres erhverv.

Landbrug & Fødevarer støtter, af hensyn til modtagelsen af spam-henven-

delser, at den udvidede forbrugerbeskyttelse af juridiske personer, der ho-

vedsageligt handler uden for deres erhverv, opretholdes.

Finans Danmark bemærker, at der er tale om en videreførelse af det eksi-

sterende forbrugerbegreb i markedsføringsloven, hvilket på indeværende

tidspunkt er hensigtsmæssigt. Finans Danmark ser gerne, at forbrugerbe-

grebet i dansk ret på sigt bliver bragt bedre i overensstemmelse med det

europæiske forbrugerbegreb således, at forbrugerbegrebet alene omfatter

fysiske personer.

Danske Medier udtrykker i deres høringssvar undren over, at opdelingen

af forbrugerbegrebet alene ses at være begrundet i, at Kommissionen har

tilkendegivet, at det er nødvendigt at ændre definitionen af en forbruger i

den danske markedsføringslov, således at den er i overensstemmelsen med

direktivets ordlyd og derved et snævrere forbrugerbegreb.

Danske Medier savner en nærmere redegørelse for anvendelsesområdet for

det udvidede forbrugerbegreb, samt hvilken praktisk effekt det har hen-

holdsvis at bevare eller ensrette begrebet på tværs af de forbrugerretlige

love, hvor begrebet anvendes. I betragtning af, at der er tale om et lov-

forslag, der går videre end minimumskravet i EU-reglerne, finder Danske

Medier det beklageligt, at lovforslaget ikke har givet anledning til en sådan

undersøgelse og redegørelse heraf, idet dette havde givet et grundlag for

høringsparterne, herunder Danske Medier, at vurdere, hvorvidt oprethol-

delsen af det bredere danske forbrugerbegreb reelt er ønskeligt eller ej.

Dansk Industri (DI) anfører, at direktivets forbrugerbegreb er indeholdt i

den gældende lovs forbrugerdefinition. Den nuværende implementering er

derfor næppe direktivstridig.

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fordelen ved den nuværende implementering er, at man direkte ud af lo-

vens definition kan se, hvem der er omfattet af lovens forbrugerregler, samt

at definitionen svarer til det generelle danske forbrugerbegreb som også

bruges i f.eks. forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven. Både for-

brugeraftaleloven og forbrugerreglerne i købeloven er i øvrigt baseret på

EU-direktiver, hvor der gælder en tilsvarende forskel mellem det danske

og det EU-retlige forbrugerbegreb.

Den foreslåede opdeling af forbrugerbegrebet vil gøre loven mindre klar

og læsevenlig, da man ikke længere kan nøjes med at læse definitionen på

en forbruger for at forstå, hvem der er omfattet af lovens forbrugerregler.

Det er efter DI’s opfattelse unødvendigt bøvlet og en unødvendig forrin-

gelse af lovkvaliteten.

Samtidig vil forslaget medføre, at forbrugerbegrebet i markedsføringslo-

ven bliver anderledes end i den øvrige lovgivning, hvilket heller ikke er

hensigtsmæssigt.

Som foreslået af markedsføringslovsudvalget bør man i stedet vurdere ge-

nerelt, om det danske civilretlige forbrugerbegreb fortsat bør gå videre end

det forbrugerbegreb, der anvendes i EU-lovgivningen og i langt de fleste

andre EU-lande. Så længe dette ikke er sket, bør et klart og ensartet forbru-

gerbegreb fastholdes i de relevante danske love.

Såfremt lovgiver mener, at en opdeling af den nuværende forbrugerdefini-

tion er nødvendig EU-retligt, foreslår DI, at man i stedet for at lave en ny

§ 1 a, indsætter den pågældende tilføjelse som et nyt punktum i § 2, nr. 1,

for i det mindste at samle dem samme sted og derved undgår risikoen for,

at man overser tilføjelsen.

Dansk Energi anfører, at det er vigtigt, at der ikke er uklarhed om bestem-

melsens rækkevidde. At det samme forbrugerbegreb anvendes i f.eks. for-

brugeraftaleloven synes således uklart for Dansk Energi.

Dansk Energi henviser til Karnovs bemærkninger til den gældende forbru-

geraftalelov,

hvoraf det fremgår, at ”Aftaler om levering af ydelser til sta-

ten, kommuner eller andre offentlige virksomheder er […] ikke forbruger-

aftaler”.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at en juridisk person, der hovedsage-

lig handler uden for sit erhverv, i markedsføringsloven sidestilles med en

forbruger. Med denne bestemmelse bliver det ganske uklart, om en elhand-

ler, der markedsfører sig og sælger strøm til fx en kommune, er omfattet af

alle markedsføringslovens bestemmelser. Dansk Energi mener, at salg til

en kommune alene er omfattet af fx bestemmelsen om uanmodet forret-

ningshenvendelse.

Det afgørende efter forbrugeraftaleloven er således ikke, at den juridiske

person (kommunen) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, men at

salg til offentlige institutioner generelt ikke er at betragte som værende for-

brugeraftaler.

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dansk Energi opfordrer til, at der er overensstemmelse mellem markeds-

føringsloven og forbrugeraftaleloven ift. erhvervsdrivendes markedsføring

og salg over for offentlige virksomheder, jf. ovenstående henvisning til be-

mærkninger til forbrugeraftaleloven.

Dansk Energi henviser endvidere til, at det af Karnovs bemærkninger til

forbrugeraftaleloven fremgår, at ”Aftaler om f.eks. køb af en vare, der skal

danne grundlag for en erhvervsmæssig produktion eller anvendes som

driftsinventar eller driftsmateriel i en […], er derfor ikke forbrugeraftaler”.

Dansk Energi anfører, at samme betragtning må være bærende på markeds-

føringslovens område

–

og synes også anvendt i praksis. Det vil sige, at en

erhvervsdrivende, der ønsker at købe elektricitet, så der er strøm i hans

butik, ikke omfattes af forbrugerbegrebet i markedsføringsloven. Dette bør

imidlertid fremgå klarere af lovbemærkningerne.

Kommentar

Det bemærkes indledningsvist, at markedsføringsloven finder anvendelse

på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang

der udbydes produkter på markedet, jf. markedsføringslovens § 1. Den fo-

reslåede opdeling af forbrugerbegrebet i markedsføringsloven ændrer ikke

ved lovens anvendelsesområde, men berører alene definitionen af en for-

bruger.

Den eksisterende definition af en forbruger i markedsføringsloven er iden-

tisk med det almindelige danske civilretlige forbrugerbegreb og har siden

1974, hvor den første danske markedsføringslov trådte i kraft, også været

anvendt i markedsføringsloven. Det danske forbrugerbegreb omfatter både

fysiske personer og juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for

deres erhverv, mens den EU-retlige definition kun omfatter fysiske perso-

ner. Uden for direktivets anvendelsesområde står det medlemsstaterne frit

for, om direktivets regler skal finde anvendelse.

Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov i 2017 har Kommissio-

nen imidlertid tilkendegivet, at direktivets definition af en forbruger i arti-

kel 2, litra a, fortsat ikke er korrekt implementeret. Justitsministeriets EU-

rets kontor har tilkendegivet, at de er enige i Kommissionens vurdering.

Derfor har regeringen med lovforslaget ønsket at opdele forbrugerbegre-

bet uden at ændre den gældende retstilstand. For at undgå unødig usikker-

hed foreslås det at præcisere yderligere i bemærkningerne til den foreslå-

ede § 1a, at den foreslåede bestemmelse ikke påvirker den gældende be-

stemmelse i markedsføringslovens § 1 om lovens anvendelsesområde eller

definitionen af erhvervsdrivende i lovens § 2, nr. 2. Konkrete aktiviteter,

der foretages af f.eks. en almennyttig forening, vil således fortsat kunne

blive anset for at være en erhvervsvirksomhed omfattet af lovens anvendel-

sesområde, herunder lovens vildledningsbestemmelser.

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

På den baggrund foretages der, med undtagelse af ovennævnte præcise-

ring af bemærkningen til den foreslåede § 1a, ingen ændringer i lovforsla-

get.

Det bemærkes i øvrigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i gang

med at foretage en undersøgelse af forbrugerbegrebet på tværs af den for-

brugerrettede regulering, og herefter vil foretage en vurdering af, om der

er grundlag for at ensrette forbrugerbegrebet.

3.2. Vurderingshensyn ved aggressiv handelspraksis i selve lovteksten

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er positivt, at der med lovforslaget sker

en tydelig og af loven direkte læsbar opsummering af de hensyn, der skal

lægges vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handels-

praksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning.

Dansk Energi anfører, at det med forslaget bliver klarere og mere gennem-

sigtigt for den erhvervsdrivende hvilke elementer, der spiller ind på vurde-

ringen af den erhvervsdrivendes handelspraksis, hvilket ud fra et retssik-

kerhedsmæssigt perspektiv er en klar forbedring, som Dansk Energi bakker

op om.

Dansk Industri (DI) anfører, at udformningen af den gældende lov er i

overensstemmelse med dansk lovgivningspraksis og derfor næppe udgør

en EU-stridig implementering. Denne implementeringsform giver især god

mening, når de hensyn, der ifølge et direktiv skal tages hensyn til, ikke

udgør en udtømmende oplistning af de hensyn, der kan være relevante

(hvilket er tilfældet her), og når de hensyn, der skal lægges vægt på, er

meget lange og ikke særligt læsevenlige (hvilket også er tilfældet her).

DI mener, at forslaget vil forringe lovkvaliteten, idet lovteksten bliver me-

get lang uden at blive væsentligt tydeligere, og idet man alligevel skal læse

lovbemærkningerne for at få fuld overblik over lovens fortolkningsbidrag.

Kommentar

Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov i 2017 har EU-Kommis-

sionen tilkendegivet, at direktivets artikel 9 fortsat ikke er korrekt imple-

menteret, da det ikke er tilstrækkeligt at lade de hensyn, der skal lægges

vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende har udøvet aggressiv

handelspraksis, fremgå af lovbemærkningerne.

Derfor har regeringen med lovforslaget ønsket, at hensynene, der i dag

fremgår af lovbemærkningerne, kommer til at fremgå direkte af lovteksten.

På den baggrund foretages der ingen ændringer i lovforslaget.

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.3. Præcisering af markedsføringslovens samtykkekrav i overens-

stemmelse med persondataforordningen

Forbrugerrådet Tænk anfører, at der bør være strenge betingelser, før et

samtykke er bindende/gyldigt, og at oplysningen om, at et samtykke kan

trækkes tilbage, skal være tydelig og klar for den enkelte forbruger. Begge

dele udgør en nødvendig forudsætning for at beskytte forbrugerne.

Forbrugerrådet Tænk anser det således for tilfredsstillende, at samtykke-

kravene med lovforslaget bringes i overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningens skærpede samtykkekrav.

Landbrug & Fødevarer støtter, at samtykkekravet tilpasses databeskyttel-

sesforordningens bestemmelser herom.

Dansk Energi støtter forslaget om at bringe samtykkekravene i markedsfø-

ringsloven i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens sam-

tykkekrav.

Dansk Energi bemærker, at Forbrugerombudsmanden i maj 2018 udsendte

en vejledning om Databeskyttelsesforordningens betydning for reglerne

om udsendelse af elektronisk markedsføring. Heri fremgår det, at Forbru-

gerombudsmanden og Datatilsynet forventer at udsende en vejledning, der

indeholder eksempler på, hvordan erhvervsdrivende kan udforme en sam-

tykketekst, så den både overholder markedsføringsloven og databeskyttel-

sesforordningen. Dansk Energi er ikke bekendt med, at en sådan tekst er

udsendt.

Samtidig skal det bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at databe-

skyttelsesforordningen naturligvis ikke regulerer retten til at udsende mar-

kedsføringsmateriale, da dette alene reguleres i markedsføringsloven.

Dette anføres også i ovennævnte vejledning.

Der er således en juridisk forskel på, hvad der reguleres med et samtykke

efter henholdsvis markedsføringsloven og efter persondataforordningen.

Et samtykke efter markedsføringsloven til at udsende markedsføringsma-

teriale kræver ikke nødvendigvis også et samtykke efter persondataforord-

ningen, idet hjemlen til at behandle de persondata, der kommer ind på bag-

grund af et samtykke efter markedsføringsloven, i mange tilfælde vil kunne

baseres på persondataforordningens såkaldte interesseafvejningsregel.

Dansk Energi skal på denne baggrund opfordre til, at der i lovforslagets

almindelige og specielle bemærkninger ikke skabes uklarhed om, at sam-

tykke som behandlingshjemmel efter persondataforordningen ikke nød-

vendigvis er et krav, når der indhentes samtykke til at udsende markedsfø-

ringsmateriale.

Advokatsamfundet anfører, at det kan give anledning til fortolkningstvivl,

hvorvidt lovforslaget lægger op til et dobbelttilsyn på området, idet både

Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet fører tilsyn med de samme reg-

ler, om end de findes i forskellige regelsæt.

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

En erhvervsdrivende som retter uanmodet henvendelse til en person, som

følge af enten manglende eller ugyldigt samtykke, vil dels overtræde reg-

lerne om uanmodede henvendelser i markedsføringsloven, men vil tillige

overtræde databeskyttelsesforordningen, da der ikke er en lovlig behand-

lingshjemmel, hvorefter databehandlingen er i strid med databeskyttelses-

forordningen. Begge myndigheder vil i deres tilsyn derfor skulle vurdere,

hvornår der foreligger et gyldigt samtykke efter databeskyttelsesforordnin-

gen.

Dobbelttilsyn giver som sådan ikke retssikkerhedsmæssige overvejelser,

men rejser dog visse problemstillinger, som bør adresseres i lovforslaget.

Dobbelttilsyn kan rejse retssikkerhedsmæssige udfordringer, hvis virk-

somhederne ikke kan indrette sig efter en afgørelse fra den ene af de kom-

petente myndigheder, uden samtidig at være sikret at den anden myndighed

ikke efterfølgende tager en tilsynssag op.

Dobbelttilsyn findes flere steder i praksis, hvor Forbrugerombudsmanden

koordinerer og samarbejder med specialmyndigheder, f.eks. Spillemyndig-

heden, Radio- og Tv-nævnet, og Finanstilsynet, og hvor dette har givet an-

ledning til overvejelser. Tilsvarende overvejelser bør inddrages i lovforsla-

get, og som minimum bør det anbefales, at Datatilsynet og Forbrugerom-

budsmanen har et tæt samarbejde på dette område, så det sikres, at begge

myndigheder har koordineret deres fortolkning af reglerne, herunder i for-

bindelse med Datatilsynets og Forbrugerombudsmanden udstedelse af vej-

ledninger og afgivelse af tilkendegivelser/forhåndsbeskeder.

Kommentar

Markedsføringslovens definition af et samtykke og bestemmelsen om uan-

modet henvendelse til bestemte aftagere gennemfører dele af e-databeskyt-

telsesdirektivet. Det fremgår af e-databeskyttelsesdirektivet, at definitio-

nen af et samtykke svarer til samtykket i databeskyttelsesdirektivet. Defini-

tionen af et samtykke i markedsføringsloven er derfor affattet i overens-

stemmelse med definitionen i databeskyttelsesdirektivet.

Databeskyttelsesdirektivet, som er gennemført i persondataloven, blev den

25. maj 2018 erstattet af databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af ar-

tikel 94, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, at henvisninger til databe-

skyttelsesdirektivet gælder som henvisninger til databeskyttelsesforordnin-

gen. Med den foreslåede ordning bringes samtykkekravene i markedsfø-

ringsloven i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens samtyk-

kekrav.

Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og de-

finitionen af et samtykke og samtykkekravet i bestemmelsen om uanmodet

henvendelse til bestemte aftagere i markedsføringsloven fortolkes i praksis

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Der

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

er derfor alene tale om tekniske ændringer af markedsføringsloven, der

ikke vil påvirke den hidtil gældende retstilstand.

Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden behandler sager om overtræ-

delse af markedsføringslovens spam-forbud, herunder spørgsmål om hvor-

vidt, der er indhentet lovligt samtykke til markedsføring, mens Datatilsynet

behandler sager efter databeskyttelseslovgivningens regler om behandling

af personoplysninger og samtykke hertil. De tekniske ændringer af mar-

kedsføringsloven medfører ingen ændring af myndighedernes kompetence-

fordeling, eller anvendelsesområdet for henholdsvis markedsføringsloven

eller databeskyttelsesreglerne. Der er derfor ikke grundlag for at foretage

ændringer i bemærkningerne, men henvises til Forbrugerombudsmandens

og Datatilsynets vejledninger på området.

På den baggrund foretages der ingen ændringer i lovforslaget.

3.4. Rettelser i strafbestemmelsen og bemærkningerne hertil

Forbrugerombudsmanden foreslår, at der i forbindelse med nyaffattelsen

af strafbestemmelsen og de specielle bemærkninger hertil foretages en

sproglig opstramning af lovbemærkningerne i forhold til, hvilken betyd-

ning markedsføringsomkostningerne skal tillægges i forbindelse med bø-

deudmåling.

Dansk Industri (DI) støtter, at der sker en korrektion af den utilsigtede æn-

dring af bødebestemmelsen i § 37, stk. 3 og 4, hvor der i dag mangler en

henvisning til § 20, stk. 3. DI bemærker dog, at den foreslåede ændring

ikke fuldt ud viderefører retstilstanden fra den tidligere markedsføringslov

for så vidt angår privat påtale.

I den tidligere markedsføringslov var det således en betingelse for privat

påtale, at overtrædelsen består i skadelig omtale af en anden erhvervsdri-

vende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende. Denne

betingelse udgik i forbindelse med den lovtekniske behandling af den gæl-

dende markedsføringslov, hvilket muligvis også var en fejl, eftersom lov-

forslaget ikke omtalte, at der var tiltænkt en substansændring på dette

punkt. Betingelsen er imidlertid ikke genindsat i forslaget. Såfremt dette er

tilsigtet, savnes en begrundelse. Endvidere bør det i givet fald præciseres,

hvilke retlige konsekvenser dette vil have i praksis sammenlignet med den

tidligere markedsføringslov.

Dansk Energi bakker grundlæggende op om forslaget til ændring af straf-

bestemmelsen. Dansk Energi finder imidlertid, at den foreslåede ændring

af markedsføringslovens strafbestemmelse kan give anledning til en over-

vejelse om, hvorvidt der i forslaget er behov for en mere udførlig ikraft-

trædelsesregel. Dette for at sikre, at der ikke kan opstå usikkerhed om,

hvorvidt en overtrædelse er omfattet af den ændrede strafbestemmelse.

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det samme gør sig gældende med det subjektive krav om uagtsomhed. Om

en strafbar handling skal være sket med forsæt eller blot ved uagtsom hand-

ling for at være strafbar er

–

ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt

–

vigtigt at kunne gennemskue. Også her bør det således overvejes, om

ikrafttrædelsesbestemmelsen bør udvides med en form for fiksering af æn-

dringens anvendelse.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at aggressiv og util-

børlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende bliver strafbelagt og un-

derlagt privat påtale i overensstemmelse med den tidligere markedsfø-

ringslov. Den foreslåede bestemmelse korrigerer en utilsigtet ændring af

retstilstanden, der opstod i forbindelse med den processuelle behandling

af den nuværende markedsføringslov. Samtidig korrigeres bemærknin-

gerne til strafbestemmelsen, så det præciseres, at de subjektive krav for at

straffe en overtrædelse af markedsføringsloven er uagtsomhed.

Det vurderes ligeledes, og som anført af Dansk Industri, at være en util-

sigtet fejl i forbindelse med den processuelle behandling af den nuværende

markedsføringslov, at betingelsen om, at overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3,

for at være undergivet privat påtale, ”består

i skadelig omtale af en anden

erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågæl-

dende”,

er udgået af straffebestemmelsen.

Der foretages derfor en tilret-

ning af lovforslaget, således at betingelsen genindføres i strafbestemmel-

sen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke bekendt med sager i perioden

fra 1. juli 2017 til dato, som er omfattet af bestemmelsen om aggressiv og

utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Det vurderes dog, at

der under alle omstændigheder bør indføres en overgangsbestemmelse

som anført af Dansk Energi, hvorfor der foretages en tilretning af ikraft-

trædelsesbestemmelsen i lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralor-

ganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Ba-

nedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byg-

gesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Clean Clothes

Campaign, CO-Industri, Coop, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks

Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fotohandler

Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandler For-

ening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd,

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Er-

hverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Inkasso-

Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Markedsføring, Dansk Retursystem, Dansk

Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil

& Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Ar-

kitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Bus-

vognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Ma-

lermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relati-

onsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, Datatilsy-

net, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæg-

lerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd,

DSB, DTL

–

Danske Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet, Energi- og Olie-

forum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede Danske Motorejere, FEHA

–

Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsappa-

rater, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans

Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen

af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoad-

vokater, FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internet-

handel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset Markedsføring, Hånd-

værksrådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investe-

ringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Kreativitet og Kom-

munikation, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landbrug & Fø-

devarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i

Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Læge-

foreningen, Metroselskabet, Midttrafik, Nærbutikkernes Landsforening,

Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tand-

lægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiche-

fen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommuner-

nes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægefor-

eningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre Lands-

ret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V.S.O.D.), Ørsted, Østre

Landsret.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Advokatsamfundet

Dansk Energi

Danske Medier

Dansk Industri

Finans Danmark

Forbrugerombudsmanden

L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Forbrugerrådet Tænk

Landbrug & Fødevarer