Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt
2084228_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om markedsføring
1
(Opdeling af fysiske og juridiske personer i forbrugerbegrebet, præcisering af bestemmelsen om
aggressiv handelspraksis og tilpasning af samtykkekrav m.v.)
§1
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, som ændret ved § 20 i lov nr. 309 af 25. april
2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse, der
fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober 2004 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2004, nr. L 364, side 1.« til: »Loven indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2017, nr.
L 345, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne lov
med en forbruger.«
3.
I
§ 2, nr. 1,
udgår »eller juridisk«.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.
maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af
Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37. Loven indeholder endvidere en bestemmelse,
der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende
2017, nr. L 345, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
1
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
4.
I
§ 2, nr. 14,
ændres » og« til: »,«, og efter »informeret« indsættes: »og utvetydig«.
5.
I
§ 7
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane,
ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til:
1) Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet hvor den har fundet sted, dens karakter og
vedholdenhed.
2) Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd.
3) Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er
af en så alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den
erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i
forbindelse med produktet.
4) Den erhvervsdrivendes opstilling af byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer
af ikke-kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til
kontrakten, herunder retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge et andet produkt eller en
anden erhvervsdrivende.
5) Enhver trussel om ulovlige handlinger.«
6.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Inden der gives samtykke, skal den pågældende oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage.«
7.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde« til:
»forordning 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2006/2004«.
8.
I
§ 37, stk. 3,
ændres »§§ 7 og« til: »§ 7, stk. 1, §§«, og efter »§ 20, stk. 1« indsættes: »og stk. 3«.
9.
I
§ 37, stk. 4,
indsættes efter »§ 20, stk. 1«: »og 3, der består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 17. januar 2020.
Stk. 2.
§ 37, stk. 3 og 4, i markedsføringsloven, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8 og 9,
finder ikke anvendelse på sager rejst som følge af erhvervsdrivendes overtrædelse af
markedsføringslovens § 20, stk. 3, der begås før lovens ikrafttræden. For sådanne overtrædelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
2
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold
Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at markedsføringslovens definition af en forbruger skal
svare til definitionen i artikel 2, litra a, i direktivet om urimelig handelspraksis, der alene omfatter
fysiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv. Direktivets forbrugerbegreb
omfatter dermed ikke alle tilfælde omfattet af den gældende danske definition, hvor en juridisk
person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, betragtes som en forbruger. Uden for
direktivets anvendelsesområde står det medlemsstaterne frit for, om direktivets regler skal finde
anvendelse. Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem definitionen af en forbruger i
markedsføringsloven og direktivet om urimelig handelspraksis, ændres definitionen af en forbruger
med lovforslaget til kun at omfatte fysiske personer. Samtidig præciseres det i en ny særskilt
bestemmelse, at en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles
med en forbruger.
Europa-Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at direktivets artikel 9 vedrørende
anvendelse af chikane, tvang og utilbørlig påvirkning skal implementeres i selve lovteksten, da
bestemmelsen indeholder en række hensyn, der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om en
handelspraksis er aggressiv. Bestemmelsen er i dag implementeret som en del af bemærkningerne til
lovens § 7.
Derudover har databeskyttelsesforordningens definition af et samtykke i artikel 2, nr. 11, skærpet
kravene til et samtykke i forhold til definitionen i markedsføringslovens § 2, nr. 14. Samtidig
indeholder forordningens artikel 7 supplerende krav til et samtykke, som bør tilpasses i
markedsføringslovens § 10, stk. 1, om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere.
Endvidere er forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde blevet revideret.
Der foretages derfor konsekvensændringer, så der i markedsføringsloven henvises til den nye
forordning 2017/2394/EU.
Ovennævnte dele af lovforslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand. Derimod er det
nødvendigt at foretage en materiel ændring i lovens § 37, stk. 3 og 4, om straf og påtale, der henviser
til § 20, stk. 1, hvor der rettelig skal henvises til § 20, stk. 1 og 3. Samtidig genindføres betingelsen
om, at en overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, for at være undergivet privat påtale, skal bestå i skadelig
omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende. Der
er tale om utilsigtede ændringer opstået i forbindelse med udarbejdelsen af den gældende
markedsføringslov. Den foreslåede ændring skal sikre, at aggressiv og utilbørlig handelspraksis
mellem erhvervsdrivende, jf. § 20, stk. 3, i overensstemmelse med den tidligere markedsføringslov
bliver strafbelagt og underlagt privat påtale for så vidt angår overtrædelser, der består i skadelig
omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende.
3
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forbrugerbegrebet
2.1.1. Gældende ret
En forbruger er i den gældende bestemmelse i § 2, nr. 1, i markedsføringsloven defineret som en
fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Definitionen svarer til det
almindelige danske, civilretlige forbrugerbegreb. Begrebet anvendes på tværs af den danske
forbrugerlovgivning og har siden den første danske markedsføringslov trådte i kraft i 1974 også været
anvendt i markedsføringsloven.
Bestemmelsen gennemfører forbrugerdefinitionen i artikel 2, litra a, i direktivet om urimelig
handelspraksis, som alene omfatter fysiske personer.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov har Europa-Kommissionen tilkendegivet, at
definitionen af en forbruger i direktivets artikel 2, litra a, bør præciseres til kun at omfatte fysiske
personer. Uden for direktivets anvendelsesområde står det medlemsstaterne frit for, om direktivets
regler skal finde anvendelse, herunder for juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres
erhverv.
Baggrunden for forslaget om at ændre definitionen af en forbruger i markedsføringsloven er at
sikre, at definitionen svarer til direktivets definition. Det foreslås derfor, at den nuværende definition
af en forbruger i loven ændres til alene at omfatte fysiske personer. For at opretholde den gældende
retstilstand, foreslås det samtidig at indføre en ny bestemmelse om lovens anvendelsesområde,
hvorefter en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en
forbruger. Det betyder, at lovens forbrugerbeskyttende regler, også finder anvendelse for juridiske
personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Det foreslås, at den nuværende definition af en forbruger i markedsføringsloven ændres, så den
alene vil omfatte fysiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv, i
overensstemmelse med definitionen i direktivet om urimelig handelspraksis.
Som følge af ændringen af definitionen af en forbruger, foreslås det at indføre en særskilt
bestemmelse om lovens anvendelsesområde, hvorefter en juridisk person, der hovedsagelig handler
uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en forbruger. Derved vil lovens forbrugerbeskyttende
regler også finde anvendelse for juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand. Forbrugerbegrebet i
markedsføringsloven vil således fortsat være i overensstemmelse med det almindelige civilretlige
forbrugerbegreb, som anvendes i den øvrige danske forbrugerlovgivning.
2.2. Samtykkekrav
4
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2.2.1. Gældende ret
Et samtykke er i den gældende bestemmelse i § 2, nr. 14, i markedsføringsloven defineret som
enhver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at begrebet samtykke skal forstås i overensstemmelse med persondatalovens § 3, nr.
8, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 45.
Den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i markedsføringsloven medfører, at en
erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk
opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har
givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit
at tilbagekalde samtykket.
Markedsføringslovens definition af et samtykke og bestemmelsen om uanmodet henvendelse til
bestemte aftagere gennemfører dele af e-databeskyttelsesdirektivet. Det fremgår af e-
databeskyttelsesdirektivet, at definitionen af et samtykke svarer til samtykket i
databeskyttelsesdirektivet. Definitionen af et samtykke i markedsføringsloven er derfor affattet i
overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesdirektivet.
Databeskyttelsesdirektivet, som er gennemført i persondataloven, blev den 25. maj 2018 erstattet
af databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af artikel 94, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, at
henvisninger til databeskyttelsesdirektivet gælder som henvisninger til databeskyttelsesforordningen.
I databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, defineres et samtykke som enhver frivillig,
specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede
ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende,
gøres til genstand for behandling. Databeskyttelsesforordningens definition af et samtykke skærper
kravene til et samtykke i forhold til definitionen i § 2, nr. 14, i markedsføringsloven, idet et samtykke
også skal være ”utvetydigt” efter forordningen.
Derudover indeholder artikel 7 i databeskyttelsesforordningen en række nærmere betingelser for
et samtykke, herunder at den, der afgiver samtykke, inden der gives samtykke, skal oplyses om, at
samtykket kan trækkes tilbage.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er efter erhvervsministeriets vurdering nødvendigt at tilpasse markedsføringslovens
samtykkekrav som følge af den nye databeskyttelsesforordning.
Baggrunden for forslaget om at tilpasse definitionen af samtykke og bestemmelsen om uanmodet
henvendelse til bestemte aftagere i markedsføringsloven er således at bringe samtykkekravene i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens samtykkekrav.
5
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af markedsføringslovens samtykkedefinition, at
samtykket, udover at skulle være frivilligt, specifikt og informeret, også skal være utvetydigt. Det
skal således være klart, at der foreligger et samtykke.
Det foreslås endvidere, at den, der afgiver samtykke, inden der gives samtykke, skal oplyses om,
at samtykket kan trækkes tilbage.
Med den foreslåede ordning bringes samtykkekravene
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens samtykkekrav.
i
markedsføringsloven
i
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og definitionen af et
samtykke og samtykkekravet i bestemmelsen om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere i
markedsføringsloven fortolkes i praksis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand.
2.3. Aggressiv handelspraksis
2.3.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 7 i markedsføringsloven medfører, at en erhvervsdrivende ikke i
sin handelspraksis må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til
væsentligt at indskrænke forbrugernes valgfrihed i forbindelse med et produkt.
Bestemmelsen finder anvendelse på erhvervsdrivendes urimelige handelspraksis over for
forbrugere før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med et produkt.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke hensyn der skal lægges vægt på ved
vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold
eller utilbørlig påvirkning, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 56-57.
Hensynene i bemærkningerne er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 9 i direktivet om urimelig
handelspraksis.
Der skal for det første tages hensyn til tidspunkt, sted, karakter og vedholdenhed.
Der skal for det andet tages hensyn til brug af truende eller utilbørlig sprog eller adfærd.
For det tredje skal der tages hensyn til den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig
situation eller omstændighed, der er af en så alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens
vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens
beslutning i forhold til produktet.
For det fjerde skal der tages hensyn til, om den erhvervsdrivende opstiller byrdefulde eller
uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at
6
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder ophæve kontrakten eller vælge et andet
produkt.
For det femte skal der tages hensyn til enhver trussel om ulovlige handlinger.
Den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 7 gennemfører artikel 5, stk. 1 og 4, samt
artikel 8 og 9 i direktivet om urimelig handelspraksis.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov har Europa-Kommissionen tilkendegivet, at
de hensyn, der efter direktivets artikel 9 skal lægges vægt på, ved vurderingen af, om en
erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig
påvirkning, skal fremgå direkte af lovteksten. Baggrunden for forslaget er således at sikre, at
direktivets artikel 9 om anvendelse af chikane, tvang og utilbørlig påvirkning kommer til at fremgå
direkte af loven og ikke kun af bemærkningerne hertil.
Det foreslås at indsætte et stk. 2 i lovens § 7, hvoraf det vil fremgå, hvilke hensyn, der skal lægges
vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig påvirkning.
Med forslaget foretages en direktivnær implementering af artikel 9 i direktivet om urimelig
handelspraksis. Hensynene, der foreslås indsat, er desuden i overensstemmelse med de hensyn, der
fremgår af bemærkningerne til § 7 i markedsføringsloven. Forslaget vil således ikke påvirke den hidtil
gældende retstilstand.
2.4. Ny forordning 2017/2394/EU om forbrugerbeskyttelsessamarbejde
2.4.1. Gældende ret
Markedsføringslovens § 27 om kontrolundersøgelser henviser til forordning 2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, hvorfor der også henvises til forordningen i lovens EU-note.
Forordning 2006/2004/EF erstattes den 17. januar 2020 af forordning 2017/2394/EU om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for de foreslåede ændringer er at sikre en korrekt henvisning i markedsføringsloven
til forordning 2017/2394/EU om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
Det foreslås at ændre henvisningerne til forordning 2006/2004/EF i fodnoten og i § 27 i
markedsføringsloven til forordning 2017/2394 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
De foreslåede bestemmelser vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand.
2.5. Straf
7
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2.5.1. Gældende ret
Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1,
§ 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1, og § 21 og
forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der rettelig burde henvises til § 20, stk. 1 og 3, i
markedsføringslovens § 37, stk. 3, så aggressiv og utilbørlig handelspraksis mellem
erhvervsdrivende, jf. markedsføringslovens § 20, stk. 3, strafbelægges i overensstemmelse med den
tidligere markedsføringslov.
Ved udarbejdelsen af den gældende markedsføringslov blev den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2,
om vildledende og utilbørlig markedsføring opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20
om vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af den tidligere
§ 3, stk. 1 og 2, var strafbelagt.
I udkastet til lovforslag til den gældende markedsføringslov, der blev sendt i høring, blev der i §
37, stk. 3, om straf og privat påtale, henvist til § 20. Henvisningen til § 20 blev forud for fremsættelsen
af lovforslaget fejlagtigt ændret til § 20, stk. 1 og ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3.
Som konsekvens af forslaget om at indføre et stk. 2 til § 7 i markedsføringsloven, er det
nødvendigt, at der i § 37, stk. 3, henvises til § 7, stk. 1.
Det foreslås således at ændre henvisningen til § 7 i markedsføringslovens § 37, stk. 3, så der
fremover henvises til § 7, stk. 1. Videre foreslås det at ændre henvisningen til § 20, stk. 1, til § 20,
stk.1 og 3.
Der indføres samtidig en overgangsbestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.
2.6. Påtale
2.6.1. Gældende ret
Det følger af markedsføringslovens 37, stk. 4, at overtrædelse af § 20, stk. 1, § 21 og § 22 er
undergivet privat påtale. Det betyder, at straffesager om overtrædelse af markedsføringslovens § 20,
stk. 1, § 21 og § 22 rejses efter reglerne om den civile retspleje, jf. retsplejelovens § 989.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der i stedet for alene at henvise til § 20, stk. 1,
rettelig burde henvises til § 20, stk. 1 og 3, i markedsføringslovens § 37, stk. 4.
Ved udarbejdelsen af den gældende markedsføringslov blev den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2,
om vildledende og utilbørlig markedsføring opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20
8
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
om vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af § 3, stk. 2,
der bestod i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde angik den
pågældende, var i den tidligere lov undergivet privat påtale, jf. den tidligere § 30, stk. 3.
I udkastet til lovforslag til den gældende markedsføringslov, der blev sendt i høring, blev der i §
37, stk. 3, (efter høring opdelt i § 37, stk. 3 og 4) om straf og privat påtale, henvist til § 20.
Henvisningen til § 20 blev forud for fremsættelsen af lovforslaget fejlagtigt ændret til § 20, stk. 1, og
ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3. Samtidig udgik betingelsen om, at overtrædelse af § 20 skulle bestå i
skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde angå den pågældende,
for at være undergivet privat påtale.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 20, stk. 1, i markedsføringslovens § 37, stk. 4, til § 20,
stk. 1 og 3. Samtidig foreslås det at genindføre betingelsen om, at overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3,
for at være undergivet privat påtale, skal bestå i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller
af forhold, der på særlig måde angår den pågældende.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører artikel 2, litra a, og artikel 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, i markedsføringsloven.
Implementeringsudvalget gav den 28. april 2016 i forbindelse med ændringen af
markedsføringsloven mandat til bevarelse af den eksisterende bredere definition af en forbruger. Det
blev blandt andet vurderet, at der samlet set var begrænsede erhvervsøkonomiske omkostninger for
erhvervslivet forbundet med det bredere forbrugerbegreb.
9
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at den nuværende definition af en forbruger i loven ændres,
så den alene omfatter fysiske personer i overensstemmelse med definitionen i direktivet om urimelig
handelspraksis.
For at sikre, at forbrugerbegrebet ikke fremover vil være forskelligt fra det almindelige civilretlige
forbrugerbegreb i den danske forbrugerbeskyttende lovgivning, foreslås det samtidig i lovforslagets
§ 1, nr. 2, at indføre en ny bestemmelse om lovens anvendelsesområde, hvorefter en juridisk person,
der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en forbruger. Lovforslagets §
1, nr. 2, vil således, på samme måde som den gældende definition af en forbruger i
markedsføringsloven, gå videre end minimumskravene i direktivet om urimelig handelspraksis i strid
med princippet om implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Endvidere vil lovforslagets § 1,
nr. 2, være i strid med princippet om, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den
internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den
forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. Det vurderes, at de tre øvrige principper
ikke er relevante for dette lovforslag.
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF
af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37 (e-
databeskyttelsesdirektivet) med det formål at bringe markedsføringslovens samtykkekrav i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, som e-databeskyttelsesdirektivet henviser til.
Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i henvisninger som følge af, at forordning
2006/2004/EF den 17. januar 2020 erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2006/2004, EU-Tidende 2017, nr. L 345, side 1.
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af markedsføringsloven har i perioden fra den 5. juli til den
15. august 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Alkohol og
Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien,
Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Clean Clothes Campaign, CO-
Industri, Coop, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandler
Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening,
10
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084228_0011.png
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk DLF,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk
Erhverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk
Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Markedsføring, Dansk
Retursystem, Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil &
Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske
Fysioterapeuter, Danske Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De
Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL
–
Danske
Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede
Danske Motorejere, FEHA
–
Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Hus-
holdningsapparater, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans Danmark,
Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet
TÆNK,
Foreningen
af
Advokater
og
Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - Foreningen af Danske
Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede
Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH
–
Foreningen for Distance- og
Internethandel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværksrådet I/S,
Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen,
ITEK, Kreativitet og Kommunikation, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Lederne,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik,
Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for
Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søsportens
Brancheforening, Tandlægeforeningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre
Landsret, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.), Ørsted og Østre Landsret.
8. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
11
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084228_0012.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
Borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget gennemfører dele af direktivet om urimelig
handelspraksis i markedsføringsloven.
Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 2, går videre end
minimumskravene i direktivet om urimelig handelspraksis i strid
med princippet for implementering af erhvervsrettet EU-
regulering. Endvidere vil lovforslagets § 1, nr. 2, være i strid med
princippet om, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i
den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke
bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i
sammenlignelige EU-lande.
Lovforslaget
gennemfører
endvidere
dele
af
e-
databeskyttelsesdirektivet med det formål at bringe
markedsføringslovens samtykkekrav i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, som e-databeskyttelsesdirektivet
henviser til.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser, der sikrer korrekt
henvisning
til
forordning
2017/2394/EU
om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde i fodnoten og i § 27 i
markedsføringsloven.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering.
Ja
X
Nej
12
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten i den gældende markedsføringslov henviser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Det skyldes, at § 27 i
markedsføringsloven indeholder en bestemmelse om kontrolundersøgelser på stedet, som fastlægger
rammerne for Forbrugerombudsmandens adgang til at foretage kontrolundersøgelser ved behandling
af klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordningen.
Den 17. januar 2020 erstattes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af
27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004.
Det foreslås at ændre fodnoten til markedsføringsloven, så det vil fremgå, at loven indeholder en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2017, nr. L 345, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Bestemmelsen i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 2, nr. 1, at en forbruger
defineres som en fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Det foreslås, at en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven
sidestilles med en forbruger.
Juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv, vil typisk være
sammenslutninger, der udelukkende eller i det væsentlige består af medlemmer, som hver for sig ville
være forbrugere i de relevante sammenhænge uden den pågældende organisering. Ligesom i dag vil
det bero på en konkret vurdering, om den juridiske person hovedsagelig handler uden for sit erhverv
og dermed skal sidestilles med en forbruger og være omfattet af de forbrugerbeskyttende regler i
markedsføringsloven. Der kan ved vurderingen blandt andet lægges vægt på enhedens størrelse og
indtægters omfang. Derudover kan der lægges vægt på enhedens formål, herunder om det er
økonomisk. Der kan desuden lægges vægt på enhedens aktiviteter, herunder om der er
13
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
erhvervsrelaterede aktiviteter. Endvidere kan der lægges vægt på købets/ydelsens karakter, herunder
om det hovedsagelig er til privat forbrug eller har et erhvervsmæssigt sigte.
Juridiske personer, som hovedsagelig handler uden for deres erhverv, kan eksempelvis være
ikke-erhvervsdrivende foreninger, fonde og organisationer eller sports- og fritidsklubber. Derimod
vil eksempelvis private erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og erhvervsdrivende
foreninger ikke kunne sidestilles med en forbruger.
Bestemmelsen foreslås indført som konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen af en
forbruger i lovforslagets § 1, nr. 3. En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv,
har traditionelt været omfattet af det almindelige danske, civilretlige forbrugerbegreb, se nærmere
betænkning nr. 1540 (2013) om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder, side 84 ff.
Bestemmelsen foreslås indført for at opretholde en ensartet anvendelse af det almindelige danske,
civilretlige forbrugerbegreb på tværs af den forbrugerbeskyttende lovgivning. Den foreslåede
bestemmelse vil således medføre, at markedsføringslovens forbrugerbeskyttende regler fortsat vil
finde anvendelse for juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Den foreslåede bestemmelse påvirker ikke den gældende bestemmelse i markedsføringslovens §
1 om lovens anvendelsesområde eller definitionen af en erhvervsdrivende i lovens § 2, nr. 2. Loven
finder fortsat anvendelse på privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, i det omfang der
udbydes produkter på markedet. På samme måde vil det fortsat bero på en konkret vurdering, om
aktiviteter, der foretages af f.eks. en almennyttig forening, kan siges at være udslag af
erhvervsvirksomhed, og dermed vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder lovens
vildledningsbestemmelser.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 2, nr. 1, at en forbruger
defineres som en fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Definitionen svarer til det almindelige danske, civilretlige forbrugerbegreb, se nærmere betænkning
nr. 1540 (2013) om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder, side 84 ff. Begrebet
anvendes på tværs af den danske forbrugerlovgivning og har siden den første danske
markedsføringslov trådte i kraft i 1974 også været anvendt i markedsføringsloven.
Det foreslås, at »eller juridisk« udgår fra § 2, nr. 1, så en forbruger i markedsføringsloven alene
defineres som en fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at
definitionen af en forbruger i markedsføringsloven skal være i overensstemmelse med
forbrugerbegrebet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
14
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af
Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og
2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, som alene omfatter
fysiske personer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås, at en juridisk
person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i markedsføringsloven sidestilles med en
forbruger. Denne bestemmelse medfører, at den gældende retstilstand opretholdes.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, nr. 14, i markedsføringsloven, at et samtykke
defineres som enhver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse.
Det foreslås i § 2, nr. 14, at ændre » og« til »,« og efter »informeret« at indsætte »og utvetydig«.
Samtykket skal således være utvetydigt for at være gyldigt. Det betyder, at et samtykke, der er
givet, ikke må give anledning til tvivl. Det afgørende er, at det er klart, at der foreligger et samtykke.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at definitionen af et samtykke i markedsføringsloven
er i overensstemmelse med definitionen af et samtykke i databeskyttelsesforordningen.
Definitionen af et samtykke er ikke særlig knyttet til kommunikation til direkte
markedsføringsformål, og begrebet samtykke vil, som efter de gældende regler, skulle forstås i
overensstemmelse med artikel 4, nr. 11, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF. I relation til markedsføring er det afgørende, at samtykke kan gives ved ethvert passende
middel, der muliggør en frit givet, specifik, informeret og utvetydig angivelse af den pågældendes
ønsker.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra f, i e-databeskyttelsesdirektivet, og indsættelsen af
det nye krav om utvetydighed har til formål at bringe markedsføringslovens samtykkekrav i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, som e-databeskyttelsesdirektivet henviser
til.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og definitionen af et
samtykke fortolkes derfor i praksis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets
afsnit 2.2.2.
Til nr. 5
15
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 7, at en erhvervsdrivende ikke
i sin handelspraksis må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet
til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
Det fremgår af bemærkningerne til § 7 i markedsføringsloven, hvilke hensyn der skal lægges
vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 56-
57. Hensynene i bemærkningerne er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 9 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i § 7 i markedsføringsloven, hvoraf det fremgår, hvilke
hensyn der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har
benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at der ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis
har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, skal tages hensyn til tidspunkt,
sted, karakter og vedholdenhed.
Utilbørlig påvirkning er defineret i markedsføringslovens § 2, nr. 11, som udnyttelse af
magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse eller trusler om
anvendelse af fysisk vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en
informeret beslutning. Chikane skal forstås som bevidst, ondskabsfuldt drilleri eller forfølgelse.
Det kan tillægges betydning, om den pågældende handelspraksis foregår i det offentlige rum eller
i den erhvervsdrivendes forretningslokaler, hvorfra forbrugeren let kan fjerne sig, eller på steder, hvor
man som forbruger som udgangspunkt ikke forventer at blive udsat for den pågældende
handelspraksis, f.eks. på forbrugerens bopæl, arbejdssted eller på andre steder, hvortil der ikke er
offentlig adgang.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at der skal tages hensyn til brug af truende eller utilbørlig sprog eller
adfærd. Det kan omfatte adfærd i markedsføringsfasen, men også adfærd under eller efter
gennemførelsen af transaktionen.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at der skal tages hensyn til den erhvervsdrivendes udnyttelse af en
konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så alvorlig karakter, at den indskrænker
forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke
forbrugerens beslutning i forhold til produktet. Det kan eksempelvis omfatte situationer, hvor en
erhvervsdrivende udnytter, at forbrugeren står midt i en skilsmisse, eller i en begravelsessituation,
ved en nærtståendes død.
16
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Det foreslås
stk. 2, nr. 4,
at der skal tages hensyn til om den erhvervsdrivende opstiller byrdefulde
eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker
at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder ophæve kontrakten eller vælge et andet
produkt. Som eksempel kan nævnes erhvervsdrivende, som kun har en meget kort åbningstid, eller
som det i praksis er umuligt at kommunikere med, fordi vedkommende ikke tager sin telefon og
nægter at modtage breve eller uden saglig grund stiller krav om, at en opsigelse f.eks. kun kan ske
via telefax.
Det foreslås
stk. 2, nr. 5,
at der skal tages hensyn til enhver trussel om ulovlige handlinger,
herunder f.eks. hvis den erhvervsdrivende foranlediger forbrugeren til at betale et vederlag ved at true
med inkasso eller registrering i et kreditoplysningsbureau, selvom de lovgivningsmæssige betingelser
for at tage sådanne skridt ikke er opfyldt.
I nr. 24-31 i bilag 1 til markedsføringsloven er oplistet en række former for aggressiv
handelspraksis, som altid vil være ulovlig, jf. markedsføringslovens § 9.
Det bemærkes, at anvendelse af ulovlig tvang og vold også er reguleret i straffeloven, jf.
staffelovens § 244-245, § 246 samt § 260. Der kan straffes i sammenstød med disse bestemmelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.
maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og
om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,
98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets afsnit 2.3.2.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 10, stk. 1, at en
erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk
opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har
givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit
at tilbagekalde samtykket.
Det foreslås i markedsføringslovens § 10, stk. 1, efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum om, at
inden der afgives samtykke, skal der oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage.
Information om, at et samtykke kan trækkes tilbage og måden, hvorpå dette kan ske, skal fremgå
direkte af samtykketeksten og være givet, inden den registreredes samtykke indhentes. Er der ikke
givet tilstrækkelig information om muligheden for at trække samtykket tilbage, kan selve samtykket
ikke anses for gyldigt.
17
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Oplysningskravet foreslås indsat for at bringe bestemmelsens samtykkekrav i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og markedsføringslovens
samtykkekrav fortolkes i praksis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets
afsnit 2.2.2.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 27, stk. 1, at
Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af klager, der er
oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordning 2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke
Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent myndighed.
Det foreslås at ændre »forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde« til
»forordning 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse
af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004« i § 27,
stk. 1.
Ændringen foreslås indført som følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse den 17. januar 2020 erstattes af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2006/2004.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets afsnit 2.4.2.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 37, stk. 3, at overtrædelse af
bestemmelserne i markedsføringslovens § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15,
§ 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås at ændre »§§ 7 og« til »§ 7, stk. 1, §§«, og at der efter »§ 20, stk. 1« indsættes »og
stk. 3«.
Henvisningen til § 7, stk. 1, foreslås indført som følge af forslaget om at indføre et stk. 2 til
markedsføringslovens § 7.
18
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Henvisningen til § 20, stk. 3, foreslås indført for at genoprette en utilsigtet ændring i forbindelse
med udarbejdelsen af den gældende markedsføringslov.
Ved udarbejdelsen blev den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2, om vildledende og utilbørlig
markedsføring opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20 om vildledende og utilbørlig
handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af den tidligere § 3, stk. 1 og 2, var
strafbelagt.
I udkastet til lovforslag til den gældende markedsføringslov, der blev sendt i høring, blev der i §
37, stk. 3, om straf og privat påtale, henvist til § 20. Henvisningen til § 20 blev forud for fremsættelsen
af lovforslaget fejlagtigt ændret til § 20, stk. 1 og ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3, der behandler
henholdsvis vildledende og aggressiv eller utilbørlig handelspraksis.
Med forslaget strafbelægges aggressiv og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende, jf.
markedsføringslovens § 20, stk. 3, i overensstemmelse med den tidligere markedsføringslov.
Det subjektive krav for at straffe en overtrædelse af § 20, stk. 3, er uagtsomhed, jf. straffelovens
§ 19. Efter straffelovens § 19 er de subjektive krav for overtrædelse af særlovgivningen uagtsomhed,
medmindre der er hjemmel til andet i særlovgivningen.
Det bemærkes hertil, at det fejlagtigt fremgår af de specielle bemærkninger til § 37 i
markedsføringsloven, at de subjektive krav for at straffe en overtrædelse af markedsføringsloven er
forsæt, jf. straffelovens § 19,
jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 91.
Det skulle
rettelig have fremgået, at det subjektive krav for at straffe en overtrædelse af markedsføringsloven er
uagtsomhed. Det bemærkes dog, at det alene er forsætlige overtrædelser af markedsføringslovens §
22 om misbrug af forretningskendetegn, der kan straffes.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 37, stk. 4, at overtrædelse af
markedsføringslovens § 20, stk. 1, § 21 og § 22 er undergivet privat påtale.
Det foreslås efter »§ 20, stk. 1« at indsætte »og 3, der består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende«.
I den gældende markedsføringslov er den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2, om vildledende og
utilbørlig markedsføring blevet opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20 om
vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af den tidligere lovs
§ 3, stk. 2, der bestod i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde
angik den pågældende, var i den tidligere lov undergivet privat påtale, jf. den tidligere § 30, stk. 3.
19
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
I det fremsatte lovforslag til den gældende § 37, stk. 4, blev der fejlagtigt alene henvist til § 20,
stk. 1, og ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3.
Samtidig udgik betingelsen om, at overtrædelse af § 20 skulle bestå i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde angå den pågældende, for at være undergivet
privat påtale. Betingelsen har indgået i markedsføringsloven siden den første markedsføringslov i
1974 og er med til at præcisere muligheden for anvendelse af privat påtale.
Med forslaget ændres henvisningen til § 20, stk. 1, i markedsføringslovens § 37, stk. 4, til § 20,
stk. 1 og 3, så erhvervsdrivendes aggressive eller utilbørlige handelspraksis over for andre
erhvervsdrivende, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på
særlig måde angår den pågældende, igen undergives privat påtale. Det betyder, at straffesager vil
skulle rejses efter reglerne om den civile retspleje, jf. retsplejelovens § 989.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 17. januar 2020.
Baggrunden for forslaget er, at loven indeholder henvisninger til forordning 2017/2394/EU om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, der finder anvendelse fra den 17. januar 2020. For at undgå
forskellige ikrafttrædelsesdatoer for lovens bestemmelser, henholdsvis den 1. januar 2020 og den 17.
januar 2020, foreslås én samlet ikrafttrædelsesdato for loven den 17. januar 2020.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 37, stk. 3 og 4, i markedsføringsloven, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 8 og 9, ikke finder anvendelse på sager rejst som følge af erhvervsdrivendes overtrædelse af
markedsføringslovens § 20, stk. 3, der begås før lovens ikrafttræden. For sådanne overtrædelser finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Markedsføringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. markedsføringslovens § 41.
Derfor gælder nærværende ændringslov heller ikke for Færøerne og Grønland.
20
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084228_0021.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring,
som ændret ved § 20 i lov nr. 309 af 25. april
2018, foretages følgende ændringer:
Note 1)
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1998/6/EF af 16. februar 1998 om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med
afgivelse af priser på forbrugsvarer, EF-Tidende
1998, nr. L 80, side 27, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om
visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i
forbindelse hermed, EF-Tidende 1999, nr. L
171, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse
af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L
201, side 37, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked og om
ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side
22, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om
vildledende og sammenlignende reklame, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 21, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376 af
27. december 2006, side 36, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af
1.
I fodnoten til lovens titel ændres
»Lovforslaget indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for
Forbrugerombudsmandens
kontrolbesøg
i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober
2004 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-
Tidende 2004, nr. L 364, side 1.« til: »Loven
indeholder endvidere en bestemmelse,
der
fastsætter
rammerne
for
Forbrugerombudsmandens
kontrolbesøg
i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/2394 af 12. december
2017 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004,
EU-Tidende 2017, nr. L 345, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Bestemmelsen i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningens umiddelbare gyldighed i
Danmark.«
21
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084228_0022.png
23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om
ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-
Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af
25. november 2009 om ændring af direktiv
2002/22/EF
om
forsyningspligt
og
brugerrettigheder
i
forbindelse
med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
direktiv 2002/58/EF om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets
fred i den elektroniske kommunikationssektor
og forordning (EF) nr. 2006/2004 om
samarbejde mellem nationale myndigheder med
ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2009, nr. L
337, side 11, og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34. Lovforslaget indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for
Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27.
oktober 2004 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-
Tidende 2004, nr. L 364, side 1.
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
En juridisk person, der hovedsagelig
handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne
lov med en forbruger.«
§ 2.
I loven forstås ved:
3.
I
§ 2, nr. 1,
udgår »eller juridisk«.
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person,
der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
2-13) ---
22
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084228_0023.png
14) Samtykke: Enhver frivillig, specifik og
4.
I
§ 2, nr. 14,
ændres » og« til: »,«, og efter
informeret viljetilkendegivelse.
informeret indsættes: »og utvetydig«
15) ---
§ 7.
En erhvervsdrivende må i sin
handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er
egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens
valgfrihed i forbindelse med et produkt.
5.
I
§ 7
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Ved vurderingen af, om en
erhvervsdrivende i sin handelspraksis har
benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller
utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til:
1) Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet
hvor den har fundet sted, dens karakter og
vedholdenhed.
2) Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog
eller adfærd.
3) Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en
konkret uheldig situation eller omstændighed,
der er af en så alvorlig karakter, at den
indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og
som den erhvervsdrivende har kendskab til og
udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i
forbindelse med produktet.
4) Den erhvervsdrivendes opstilling af
byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende
hindringer af ikke-kontraktuel karakter, når en
forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i
henhold til kontrakten, herunder retten til at
ophæve kontrakten eller til at vælge et andet
produkt eller en anden erhvervsdrivende.
5) Enhver trussel om ulovlige handlinger.«
6.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»… Inden der gives
samtykke, skal den
pågældende oplyses om, at samtykket kan
trækkes tilbage. … .«
§ 10.
En erhvervsdrivende må ikke rette
henvendelse til nogen ved brug af elektronisk
post, et automatisk opkaldssystem eller telefax
med henblik på direkte markedsføring,
medmindre den pågældende har givet sit
forudgående
samtykke
hertil.
Den
erhvervsdrivende skal give mulighed for let og
gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.
Stk. 2-7. ---
23
 L 32 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2084228_0024.png
§ 27.
Forbrugerombudsmanden kan foretage
kontrolundersøgelser til brug for behandling af
klager,
der
er
oversendt
fra
håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i
medfør af forordning 2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som
vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke
Forbrugerombudsmanden er udpeget som
kompetent myndighed.
Stk. 2-9. ---
§ 37.
---
Stk. 3.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 5,
stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk.
1, § 15, § 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1,
og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22
straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4.
Overtrædelse af § 20, stk. 1, § 21 og §
22 er undergivet privat påtale.
Stk. 5-6.
---
7.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »forordning
2006/2004/EF
om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde« til:
»forordning 2017/2394 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse
af
lovgivning
om
forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2006/2004«.
8.
I
§ 37, stk. 3,
ændres »§§ 7 og« til: »§ 7, stk.
1, §§«, og efter »§ 20, stk. 1« indsættes: »og stk.
3«.
9.
I
§ 37, stk.4,
indsættes efter »§ 20, stk. 1«:
»og 3, der består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig
måde angår den pågældende«.
24