Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Opdeling af fysiske og juridiske personer i forbrugerbegrebet, præcisering af bestemmelsen om aggressiv handelspraksis og tilpasning af samtykkekrav m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Forhandlinger er åbnet. Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Mange tak, og tak for ordet. Der er tale om et lovforslag med tekniske justeringer af EU-stof, der allerede er indført. Vi ønsker selvfølgelig at støtte forslaget, og jeg forestiller mig heller ikke, at det vil give anledning til de store politiske slagsmål. Justeringerne sker, fordi Europa-Kommissionen har meddelt, at dele af direktivet om urimelig handelspraksis ikke er korrekt indført. Og Justitsministeriets EU-retskontor er i øvrigt enig i den vurdering.

For det første indeholder lovforslaget en rent teknisk opsplitning af forbrugerbegrebet, så forbrugerbegrebet i markedsføringsloven kommer til at svare til det, der er i direktivet om urimelig handelspraksis, der ligger bag loven. Der bliver også indført en ny bestemmelse, som sikrer, at retstilstanden og forbrugerbeskyttelsen herhjemme forbliver den samme, som den hidtil har været. I høringssvarene fremgår det f.eks., at Forbrugerrådet Tænk anser det for afgørende for forbrugerrettighederne, at den gældende retstilstand opretholdes. Det er vores opfattelse, at det er tilfældet, og det er det afgørende for os.

Det fremføres også i høringssvarene, at opdelingen af forbrugerbegrebet vil gøre loven mindre læsevenlig, da den dermed vil adskille sig fra forbrugerbegrebet i den øvrige danske lovgivning. Det mener vi er en relevant indvending, men vi mener, det er fornuftigt at vurdere grundlaget for en ensretning af forbrugerbegrebet, når vi kender resultatet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugerbegreber på tværs af den forbrugerrettede regulering.

For det andet indebærer lovforslaget en lovteknisk ændring, så de hensyn, der skal lægges vægt på, når man vurderer, om erhvervsdrivende har anvendt aggressiv handelspraksis, flyttes fra lovbemærkningerne til selve lovteksten. Hensynene er de samme, så det rykker heller ikke ved retstilstanden.

For det tredje indeholder lovforslaget en opdatering af markedsføringslovens definition af et samtykke, så det kommer til at stemme overens med definitionen i databeskyttelsesforordningen. Definitionen af et samtykke fortolkes i forvejen i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningen, så i praksis har denne del af lovforslaget heller ingen betydning for retstilstanden.

For det fjerde har lovforslaget til formål at sikre, at aggressiv eller utilbørlig handelspraksis bliver strafbelagt. Dermed retter lovforslaget en utilsigtet ændring af retstilstanden vedrørende aggressiv eller utilbørlig handelspraksis, som opstod, mens den nuværende markedsføringslov blev behandlet.

Overordnet set er der altså tale om EU-stof, som allerede er indført. Nu mangler vi så bare de sidste detaljer. For mig at se er den politiske fase overstået, og vi må så se at få ekspederet de sidste tekniske konsekvensrettelser.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tommy Ahlers, Venstre.

Tak for ordet. Det er jo ikke første gang, jeg står heroppe, men det er første gang, jeg står her som folkevalgt, og det er jo altså lidt specielt. Og tak til alle dem, der syntes, det var en god idé, at jeg skulle stå her.

Når man nu står her for første gang som folkevalgt, kunne man jo godt have tænkt sig et lovforslag, der ligesom gav anledning til en ordentlig dundertale om frihedsbegreber, om folkestyre, om demokrati og det frie initiativ. Men det synes jeg ikke helt der bliver lagt op til, og det ville måske også være lidt for meget forlangt, at ministeren og regeringen skulle tilrettelægge deres lovkatalog efter, hvem der tilfældigvis havde debut her på talerstolen.

Det, vi skal behandle i dag, er L 32, og lovforslaget vil sikre en korrekt implementering af direktivet om urimelig handelspraksis og korrigerer samtidig en utilsigtet ændring af markedsføringslovens strafbestemmelser. I Venstre mener vi, det er helt centralt, at vi har en markedsføringslov, der er enkel og understøtter gode og ensartede forbrugerforhold på tværs af EU's landegrænser. Med førstebehandlingen af det her lovforslag tager vi et skridt mod en endnu klarere markedsføringslov. Vi får et opdelt forbrugerbegreb; vi får definitionen af, hvad aggressiv handelspraksis er, ført fra bemærkningerne og direkte ind i loven; vi får samtykkekravet opdateret, så det er i overensstemmelse med databeskyttelsesordningen; og så får vi også strafsanktioneret lovens § 20, stk. 3.

Venstre kan godt lide, at vi får direktiver korrekt implementeret her i Danmark. Men jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at vi altid skal være opmærksomme på, at vi ikke overimplementerer her i Danmark. For overimplementering af EU-regler vil skade danske virksomheder, og det kan hæmme væksten. Så når nu Europa-Kommissionen skriver til juristerne i Justitsministeriet eller i Erhvervsministeriet og siger, at det her ikke er korrekt implementeret, så plejer Justitsministeriet heldigvis altid at få bragt orden i sagerne hurtigt. Og vi er jo duksene i implementeringsklassen.

Men jeg vil bare opfordre til, at man, når det sker, når de retter henvendelse, måske svarer: Vi mener faktisk, vi har gjort det korrekt. Og så kunne det være, at Kommissionen svarede: Nå ja, det kunne I bare have sagt. Men når alt kommer til alt, tager vi selvfølgelig Europa-Kommissionens og Justitsministeriets vurdering af, om direktivet er korrekt implementeret, alvorligt, og vi ser frem til udvalgsarbejdet, hvor det kan sikres, at vores virksomheder og forbrugerne ikke bliver mødt af overimplementering og unødigt bøvl.

Venstre støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil ikke snyde hr. Tommy Ahlers for at få en diskussion på de lidt højere klinger, selv når vi diskuterer implementering af EU-lovgivning. Så derfor vil jeg for det første sige, at samtykke jo altid er godt, og at det specielt er godt at få det fastslået. Så det er det ene.

For det andet lever vi jo lige nu i en tid, hvor man kan sige, at der er stærke kræfter på spil for at rive internationale aftaler i stykker og file på det aftalegrundlag, vi har – og som socialist kunne jeg jo godt ønske mig, at det nogle gange så lidt anderledes ud – som sikrer, at vi trods alt kan lave aftaler med hinanden og handle på tværs af grænser og respektere, at en aftale er en aftale.

Og derfor synes jeg jo lidt, at vi også godt kan hylde det system, vi har i dag, når vi lever i en tid, hvor aftaler ikke altid bliver respekteret, og hvor der er nogle meget magtfulde aktører, som ikke respekterer de aftaler, vi laver med hinanden, hvad enten det er Parisaftalen eller internationale handelsaftaler. Så er ordføreren ikke enig i det, på trods af standardreplikken om, at vi ikke skal overimplementere?

Ordføreren.

Jo, det er jeg helt enig i. Men jeg er også enig i den vurdering, der er blevet foretaget– der står jo flere steder her, at det her ikke ændrer retstilstanden, og det betyder, at vurderingen også er, at det er implementeret korrekt allerede. Og så vil jeg sige, at hvis vi endelig skal løfte os op på den helt store klinge, så er jeg enig i ordførerens bemærkninger om, at vi selvfølgelig skal leve op til vores forpligtelser, og at det indre marked og internationale aftaler er en kæmpe fordel for et lille land som Danmark. Så tak for muligheden for lige at løfte os derop også.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Man kan da i hvert fald sige, at det med de lovforslag, som er til behandling på erhvervsministerens område her i Folketinget i dag, er sådan en rimelig tålelig generalprøve, både for ministeren og for mange af ordførerne. Det er ikke nogen lovforslag, som medfører synderlig store bekymringstilkendegivelser fra ret mange af Folketingets partier.

Som det er sagt tidligere af ordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre, er det her et lovforslag, som skal gennemføre en række små tekniske ændringer af markedsføringsloven. Dansk Folkeparti anser ændringerne som værende til fordel for de danske forbrugerinteresser. Vi anser det også som værende til fordel for den frie markedsdannelse og den generelle handelspraksis her i Danmark.

Så det er ikke af hensyn til den begrundelse, som også står skitseret i lovforslaget, nemlig at det er for at tilgodese et EU-direktiv, at vi støtter det her lovforslag. Det er, fordi det er til gunst og glæde for danske interesser. Så vi er positivt indstillet og kan støtte det fremsatte lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak til de tidligere ordførere for gennemgangen heroppefra. Og så er det jo også altid dejligt at komme efter Dansk Folkeparti og i hvert fald være enige om, at vi kan støtte op om lovforslaget. For det er naturligvis vigtigt, at vi får rettet op på de utilsigtede ændringer i lovens strafbestemmelser, at forbrugerbegrebet tilpasses til direktivet uden at ændre retstilstanden, og at definitionen af samtykkekravet bringes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Og vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Jeg vil måske bare lige kort gentage mine bemærkninger til hr. Tommy Ahlers, for ellers kan de her debatter om implementering af EU-direktiver eller tilrettelæggelse af dem godt blive lidt kedelige og meget procesagtige, og det synes jeg egentlig er synd. Når vi har markedsføringsregler, handler det jo om forholdet mellem kommercielle aktører og os som forbrugere, og man spørger om, hvad der er ret og rimeligt. Det her er ikke kun teknik, for det handler om forholdet mellem stat og virksomheder og borgere, og hvad der egentlig er rimelige regler for, hvordan vi omgås hinanden, hvor langt man må gå i forhold til markedsføring, og om man kan komme helt derud til kanten, hvor man reelt set manipulerer.

Vi havde en diskussion for et par dage siden om markedsføring på Facebook som socialt medie – om, hvordan man agerer over for børn i forhold til spilreklamer osv. Det her er ikke kun teknik, for det handler om, hvordan vi aftaler med hinanden, at man på den ene side helt rimeligt må reklamere for sit produkt som virksomhed og på den anden side, hvor langt man må gå for at påvirke os og hinanden som forbrugere. Vi lever i en verden, hvor grænserne nogle gange bliver ophævet, og man kan også godt diskutere, hvor grænseløst et samfund vi har, når det gælder varer og tjenesteydelser, mens der er mennesker, der bevæger sig rundt på kryds og tværs af landegrænser. Men det er en anden diskussion. Derfor giver det også rigtig god mening, at vi samordner nogle af de her ting på EU-niveau, for vi handler med hinanden, og det er også et rigtig stort gode. Jeg tror måske, at vi ser det som et større gode i de her tider, hvor der er rigtig meget usikkerhed i verden, nemlig at samhandel også er rigtig, rigtig vigtig i forhold til tillid og til at binde hinanden sammen på kryds og tværs.

Det her forslag kan måske ikke helt retfærdiggøre den lidt højstemte tale, men en gang imellem synes jeg det skal til, for vi skal minde hinanden om, hvorfor vi laver det, vi laver herinde, og hvorfor vi implementerer de her ting, og det er ikke, fordi det store, stygge EU siger, vi skal, men fordi der faktisk tit er en rigtig god grund til det. Tak.

Der er grund til at sige tak til ordføreren for talen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Efter dette meget engagerede indlæg har vi ikke meget at tilføje. Jeg taler på vegne af Victoria Velasquez, som er vores ordfører på området. Vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger, og så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg bliver nu altid lidt skeptisk, når der bare er tale om tekniske ændringer, og her er der endda tale om flere tekniske ændringer på en gang; så er man nødt til at gennemgå dem alle sammen meget grundigt. Jeg forstår jo, at der efter et stort arbejde med en ny markedsføringslov, som blev lavet for omkring 1½ år siden, naturligvis er behov for at se på nogle ændringer, fordi man nogle gange kan komme til at lave nogle uhensigtsmæssigheder, og det opdager man så. Vi skal bare være opmærksomme på, at når de ændringer er der, belaster det selvfølgelig også brugerne med nyt læsestof, og når så lovteksterne bliver længere og mere komplicerede, uden at de reelt ændrer på gældende ret, så er det nogle gange rigtig svært at se fidusen.

I forbindelse med ændringen af forbrugerbegrebet er der tale om tilretning som følge af dialog med EU. Og det er fint, men den ændring, der her lægges op til, gør det ikke ligefrem nemmere at navigere i loven. EU's sådan mere snævre definition betyder, at vi er nødt til at tilføje den danske definition, altså ligesom en ny bestemmelse i loven, og det synes jeg egentlig er en uskik, og jeg vil derfor opfordre til, at vi i Danmark foretager vores egen vurdering af, hvordan EU-direktiver mest hensigtsmæssigt implementeres i stedet for blot at følge direktiverne. Det er trods alt tilladt stadig væk at køre vores egen praksis inden for den fleksibilitet, der gælder for implementeringen af direktiver.

Det, jeg egentlig prøver at sige, er bare, at vi ikke nødvendigvis har pligt til at ændre, og nogle gange burde vi også lade være. Når det er sagt, støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget, men ønsker i udvalgsarbejdet at sætte fokus på, hvilke ændringer der faktisk er absolut nødvendige, og så få fjernet resten. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Pernille Vermund.

Som det er nævnt flere gange, ændrer det her forslag ikke indholdsmæssigt noget i markedsføringsloven. Det væsentlige i forslaget er det principielle i, om vi skal lade embedsmænd i Bruxelles bestemme, ikke bare hvordan forslag til EU-regler skal se ud, men også hvordan vi implementerer EU-direktiver. På EU-oplysningens egen hjemmeside står der:

»En forordning er en bindende retsakt, der gælder direkte i medlemslandene. Det betyder, at EU har besluttet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen.

Sådan er det ikke med direktiver. Direktiver er retsakter, der fastlægger et fælles mål, der skal nås i alle EU’s medlemslande.«

Og så står der:

»Det er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil gennemføre direktivet og opnå målet ... Modsat en forordning giver et direktiv derfor mere åbne rammer for, hvordan retsakten skal fortolkes og gennemføres i det enkelte medlemsland.«

De ændringer, som regeringen her lægger op til omkring forbrugerbegrebet og aggressiv handelspraksis, foreslås udelukkende, fordi nogle i Europa-Kommissionens embedsmandsapparat mener, at den måde, vi hidtil har implementeret det såkaldte direktiv om urimelig handelspraksis på, ikke er gjort på den rigtige måde. Vi taler altså her om en lov, der er blevet lavet på baggrund af et udkast fra et dansk ekspertudvalg bestående af professorer, embedsmænd, organisationer og praktikere, og hvor ekspertudvalget bl.a. har haft til opgave at sikre, at deres forslag skulle leve op til EU-reglerne. Alle i udvalget var i sin tid – og det er 2 år siden – enige om, at udkastet var i overensstemmelse med reglerne for korrekt EU-implementering. Forslaget blev efterfølgende fremsat og vedtaget af Folketinget. Det er som sagt kun 2 år siden, og mon ikke Justitsministeriets EU-retskontor også var med til at godkende forslaget dengang?

Nu, efter at Europa-Kommissionens embedsmænd har talt, mener Justitsministeriets EU-retskontor pludselig ikke længere, at den danske markedsføringslov ligger inden for den fleksibilitet, Folketinget har i forbindelse med implementering af EU-direktiver. Det gør det altså lidt svært bare at stole på Justitsministeriets vurdering. Så lad os i stedet selv prøve at vurdere, om det, som regeringen foreslår her, og som flere gange bliver nævnt som en teknikalitet, giver mening, for det skal en lov jo gerne gøre, både for dem, der er underlagt den, og for os, der skal forsvare den og stemme for eller imod.

Hvis vi starter med det mest åbenlyse problem med forslaget, nemlig den foreslåede opdeling af forbrugerbegrebet: Giver det mening, at selve lovens definition på en forbruger alligevel ikke er det, man ved loven skal forstå ved en forbruger? Nej. Giver det mening, at forbrugerbegrebet i markedsføringsloven nu skal defineres anderledes end i andre danske love, hvor forbrugerbegrebet er defineret, f.eks. forbrugeraftaleloven og købeloven, selv om forståelsen af forbrugerbegrebet er tiltænkt at være det samme? Nej. Jeg tror ærlig talt, at man skal være embedsmand i EU eller måske embedsmand i Justitsministeriets EU-retskontor for at synes, at det giver mening.

Det er umiddelbart mere teknisk med det andet forslag, som kommer fra Europa-Kommissionens embedsmænd, og som regeringen også har lagt sig fladt ned for. Det drejer sig i det konkrete tilfælde om såkaldt aggressiv handelspraksis, men det rejser den mere principielle og vigtige diskussion af, hvem der bestemmer, hvordan Danmark skal udforme sine love. Hvor meget skal stå i lovteksten, og hvor meget kan mest hensigtsmæssigt uddybes i lovbemærkningerne?

Der står allerede i markedsføringsloven, at en erhvervsdrivende i sin handelspraksis ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning. Det er kort, og det er præcist. De nuværende lovbemærkninger uddyber så, hvad der skal tages hensyn til, når man laver den her vurdering. Men det fremgår også af lovbemærkningerne, at der skal tages hensyn til andre ting. Dette er alt sammen helt i overensstemmelse med dansk lovgivningspraksis, men nu mener Kommissionens embedsmænd så, at vi skal flytte nogle, men ikke alle, lovbemærkningerne ind i lovteksten. Det vil gøre en kort og præcis lovbestemmelse til en meget lang bestemmelse, i øvrigt med anvendelse af et sprog, der er uforståeligt for de fleste borgere, virksomheder og foreninger, som er omfattet af loven, fordi teksten er en direkte afskrift af EU-direktivet.

Jeg kan se på de høringssvar, der er kommet til den her del af lovforslaget, at der er delte meninger om, hvorvidt det i det konkrete tilfælde er hensigtsmæssigt eller ej, men for mig handler det her om det principielle. Nye Borgerlige mener, at retten til, at Danmark selv bestemmer, hvordan vi implementerer EU-direktiver, er essentiel. EU-regler bestemmes af embedsmænd i Bruxelles, men hvordan vi implementerer direktiverne, bestemmer vi selv, og det skal der ikke rokkes ved. Derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte lovforslaget i sin nuværende form.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Jeg tør næsten ikke sige det, men det er om ikke andet et lovforslag af teknisk karakter. Jeg siger ikke, at det er uden betydning – det vil jeg gerne understrege. Det er ikke en debat, jeg tør kaste mig ud i.

Der er nogle bekymringspunkter, jeg mener vi skal vende i udvalgsbehandlingen, og det er særlig nogle af dem, som bl.a. Dansk Industri rejser i deres høringssvar. De mener, at det vil komplicere dansk lovgivning, hvis vi har forskellige forbrugerdefinitioner i forskellige forbrugerlove, og der er jo lidt sådan en juridisk tvist om, hvorvidt den definition, vi har i Danmark, er i strid med det, som direktivet så at sige dikterer. Det mener Dansk Industri ikke, og det er lidt uklart, om Erhvervsministeriet mener det. Så jeg tænker, at det er nogle af de ting, som vi skal have afklaret i løbet af udvalgsbehandlingen, ligesom vi skal have afklaret, om de her krav, der er til vurderingen af aggressiv handelspraksis, allerede er indeholdt i forarbejderne til markedsføringsloven, sådan som Dansk Industri påstår.

Så på baggrund af de småting, der kan blive afklaret i udvalgsbehandlingen, vil vi tage stilling til, om vi støtter lovændringen eller ej.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så er det erhvervsministeren.

Tak for bemærkningerne, og også tak for en meget bred opbakning til lovforslaget. Vi kom jo alligevel lidt vidt omkring og højt op i luftlagene med de store principielle diskussioner i forbindelse med et forslag, som jo et eller andet sted er lidt teknisk. For det er et forslag, som det ganske rigtigt er sagt flere gange har til formål at gennemføre nogle mindre ændringer af markedsføringsloven, og det sker bl.a. for at sikre en korrekt implementering af den bagvedliggende EU-regulering. Og derudover korrigerer vi så, som det også er blevet sagt tidligere, en utilsigtet ændring af lovens straffebestemmelse, som opstod i forbindelse med den lovændring, der blev lavet i 2017.

Lovforslaget indeholder bl.a. en ny opdeling af forbrugerbegrebet, så definitionen af en forbruger bringes i overensstemmelse med den EU-retlige definition, der alene omfatter fysiske personer. Den her ændring er, som det fremgår, noget, Kommissionen har efterspurgt for at opnå en korrekt implementering af direktivet om urimelig handelspraksis. I en ny særskilt bestemmelse præciseres det, at en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en forbruger. Herved opnås der det, at der ikke ændres på den gældende retstilstand. Derudover ændres loven, så de hensyn, der indgår i vurderingen af, om en erhvervsdrivende har benyttet aggressiv handelspraksis, kommer til at fremgå direkte af lovteksten. I dag fremgår det af lovbemærkningerne, hvilket er blevet påtalt af Europa-Kommissionen, og derfor bliver det også nu korrigeret.

Desuden opdateres markedsføringslovens definition af et samtykke og samtykkekravet, så definitionerne bringes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, der trådte i kraft efter vedtagelsen af den nuværende markedsføringslov tilbage i 2017. Samtidig korrigeres en utilsigtet ændring af lovens straffebestemmelse, som jeg sagde indledningsvis, så markedsføringslovens § 20, stk. 3, om aggressiv eller utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende igen retvisende bliver strafbelagt og undergivet privat påtale.

Endelig tilrettes lovens henvisninger til forordningen om håndhævelsessamarbejde mellem de europæiske forbrugermyndigheder, som den 17. januar 2020 erstattes af en revideret forordning.

Jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører sagde det meget rammende. Det her skal gøres, fordi det er til gunst og glæde for danske interesser, at vi bringer orden i penalhuset, havde jeg nær sagt, og at vi sikrer, at retstilstanden fortsat er den samme.

Så var Venstres ordfører inde på spørgsmålet om overimplementeringer. Jeg føler bare behov for endnu en gang at slå fast, at jeg deler behovet for, at vi ikke laver unødig overimplementering i Danmark, medmindre der er særlige grunde, der virkelig taler for det, og i regeringen har vi sammenlagt Implementeringsrådet og Virksomhedsforum for enklere regler til at blive Erhvervslivets EU- og regelforum, som netop har det her som sigte.

I det konkrete lovforslag her er der hverken tale om overimplementering eller underimplementering, alene af den årsag, at retstilstanden forbliver den samme i Danmark. Det eneste, man kan sige er en ændring, er det her med § 20, stk. 3, der nu strafbelægges, men det var jo det, der var intentionen med det tidligere, og det bringes så ind på det spor, som det skal.

Så havde Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti mange gode pointer, også det her med læsevenligheden og at vi skal passe på ikke at komme til at ændre det her for hurtigt. Vi kommer til at se på markedsføringsloven igen, tror jeg; det ligger allerede i kortene i lovkataloget i anden sammenhæng. Og det skal vi altid holde øje med. Svaret om overimplementering gælder også til Det Konservative Folkeparti. Og så er der det med, hvorfor man bare gør det her helt ukritisk; sådan tror jeg ordføreren sagde. Skal man ikke også en gang imellem lige stoppe op og se på, om vi har en anden eller en egen holdning i Danmark? Sådan tror jeg nogenlunde at ordene faldt. Og det her er jo noget, der kommer, efter at der også er faldet en EU-dom, og det begrænser lidt den bevægelighed, der er, i forhold til det, som bliver efterspurgt fra Det Konservative Folkepartis side.

Så kom der en længere tale fra Nye Borgerlige, som er kritiske, og som i hvert fald umiddelbart ikke kan stemme for lovforslaget. Jeg håber, at udvalgsarbejdet kan bringe os hen på samme side, for hvis jeg nu skal drille en lille smule, kan det godt komme til at blive lidt et slag i luften. Det er jo principielle holdninger, og det siger ordføreren også, altså at det er det principielle i det, som i virkeligheden er bærende for Nye Borgerliges argumentation i den her sag. Men al den stund at retstilstanden forbliver den samme i Danmark, var det i hvert fald ikke her, jeg ville have taget den store principielle drøftelse. Jeg har det også sådan, at man med et lille glimt i øjet kan sige, at hvis man kunne forstå det, der står i lovbemærkningerne, så kan man også godt forstå det, når det står oppe i lovteksten.

Så jeg deler ikke opfattelsen af, at det her principielt skulle være meget problematisk. Tværtimod synes jeg, det er godt at have orden i den lovgivning, vi har, og at vi sørger for at få det ind, når der bl.a. falder dom og vi får henvendelser om noget. Så længe vi som i det her tilfælde har sikret, at retstilstanden er uforandret, synes jeg, det er det helt rigtige at gøre. Og jeg er glad for at kunne notere en bred opbakning til lovforslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for ordet. Når det her er en principiel sag for os i Nye Borgerlige, er det til dels, fordi det handler om, hvorvidt man bare skal lægge sig fladt ned, når EU-embedsmænd beder om, at vi ikke bare skal fortolke EU-direktiver ind i dansk kontekst, men at vi direkte skal afskrive dem. Men det handler også om det principielle i, at borgerne naturligvis skal kunne forstå en lovtekst. Det har været principielt for Danmark helt tilbage til Jyske Lov, så vidt jeg husker. Så derfor er det principielt for os, og det handler både om det her med, at man flytter for meget tekst ind i selve lovbestemmelsen, men primært også om, at man forvirrer forbrugerbegrebet.

På den baggrund bliver jeg nødt til at spørge ministeren, om ministeren mener, at det giver mening, at man har en lovgivning – hvis ellers den bliver udformet, som den står her – hvor forbrugerbegrebet er anderledes i den her ene danske lov, end det er i øvrig dansk lov. Og mener ministeren ikke, at det komplicerer det unødigt for læserne af loven og dem, der er underlagt loven, altså den danske befolkning og os, der råder under dansk lov?

Ministeren.

Nej, altså, jeg er ikke bekymret for det, og det er jeg ikke af den helt simple årsag, at det lige præcis er en fastholdelse af den tilstand, der er gældende i Danmark. Så jeg er ikke bekymret for det, og som jeg også sagde før: Hvis man kan forstå forbrugerbegrebet, som det var optegnet tidligere, så kan man også godt forstå det nu. For det er den samme retstilstand, der gør sig gældende i det her.

Jeg prøver faktisk at anerkende det, og jeg kan godt forstå, at vi kan have forskellige principielle indgange til EU-systemet og reguleringen, der kommer fra EU, og som jeg også sagde til hr. Tommy Ahlers, skal vi være kritiske, og vi skal ikke overimplementere unødvendigt i Danmark. Men det gør vi heller ikke her. Altså, vi hverken over- eller underimplementerer.

Værsgo til fru Pernille Vermund for ½ minut.

Det er 2 år siden, at et ekspertudvalg lavede den her lov. Det var professorer, det var praktikere, der benytter sig af loven, det var Justitsministeriets EU-retskontor, og de mennesker har vurderet, at den her lov var i overensstemmelse med EU-lov. Nu siger man så, at vi skal lægge os fladt ned, fordi Europa-Kommissionen kommer med en løftet pegefinger, vel vidende at vi jo i Danmark har ret til selv at bestemme, hvordan vi implementerer loven. Mener regeringen, at der skal gælde andre vilkår for at implementere EU-direktiver i dansk lovgivning i fremtiden, i forhold til hvad der har gjort tidligere?

Tak. Værsgo til ministeren.

Nej, jeg mener, at vi skal tænke os om, og det gør vi også. Vi skal ikke lave unødvendig overimplementering – så skal der være nogle tunge hensyn, der taler for det – og det er heller ikke det, der er tilfældet her. Men det er da klart, at når man får henvendelser fra Europa-Kommissionen, og når der falder domme ved EU-Domstolen, skal vi da selvfølgelig forholde os til det. Og det gør vi så på en måde, som jeg synes er begavet, og jeg er glad for, at Folketinget også er med, så vi bevarer den retstilstand, der er gældende, lige med undtagelse af det her med straffebestemmelsen, som jo skulle bringes i orden, kan man sige.

Så er det hr. Tommy Ahlers. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har et spørgsmål, som også går lidt på det, som fru Pernille Vermund spurgte til, omkring forbrugerbegrebet. For såfremt vi vedtager det her lovforslag, vil det være sådan, at markedsføringsloven har et forbrugerbegreb, der afviger fra andre forbrugerrettede love. Der står i høringssvaret – hvilket jeg selvfølgelig synes er positivt – at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i gang med at foretage en undersøgelse af forbrugerbegrebet på tværs af lovgivningen. Jeg vil gerne spørge ministeren, hvornår en sådan undersøgelse ventes at foreligge.

Ministeren.

Det ved jeg ikke på dato i dag, det kan jeg lige så godt sige, men det vil jeg gerne vende tilbage til. Det er måske mig, der har misforstået spørgsmålet, men det, jeg prøvede at svare på, var bare det her med retstilstanden. Jeg synes bare, det er centralt at holde fast i, at forbrugerbegrebet og retstilstanden omkring det ikke forandres ved den måde, vi tilretter loven på nu.

Men jeg skal meget gerne vende skriftligt tilbage til udvalget om den præcise dato, når vi ved, hvornår det er.

Hr. Tommy Ahlers, værsgo.

Jeg er enig i, at retstilstanden ikke ændres, men definitionen ændres, fordi vi nu går til et opdelt begreb, hvor vi siger, at vi i den ene paragraf kun definerer det som fysiske personer, og vi i en anden paragraf siger, at det også gælder juridiske personer, der handler uden for deres erhvervs hovedområde. Dermed er det en ændring af forbrugerbegrebet, og derfor ser vi frem til at få undersøgelsen og kunne godt tænke os, at den ikke lå, for lang tid efter at vi har ændret markedsføringsloven, så vi ligesom kan få et ensrettet begreb.

Ministeren? Nej. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg blev en lille smule provokeret, da ministeren gik med på hr. Tommy Ahlers galej omkring overimplementering. Jeg synes egentlig, det lidt er en syge, vi tit har herinde i Folketinget, at vi i stedet for at sige, om der er noget, vi politisk er for eller imod eller synes er godt eller skidt, så taler om overimplementering eller underimplementering. Det synes jeg simpelt hen er ødelæggende i forhold til debatten.

Vi har mange ting, hvor Danmark går længere, end hvad direktiver siger. Vi har været foregangsland i forhold til hormonforstyrrende stoffer i legetøj til børn, fordi det er rigtig, rigtig skadeligt. Så kan man sige, at vi overimplementerer, men det gør vi, fordi vi synes, det er rigtigt at gå længere. Vi overimplementerer også i forhold til støtte til iværksætteri – noget, som jeg ved hr. Tommy Ahlers går meget op i. Hvorfor gør vi det? Fordi vi synes, det er vigtigt at understøtte iværksætteri. Vi overimplementerer også på udlændingeområdet, hvor Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti sikkert sætter pris på, at vi som land dér går længere. Det gør vi, fordi vi i Folketinget synes, at vi skal gå længere. Nogle gange går vi også alt for langt, men den diskussion må vi jo tage her og sige: Hvad synes vi er vigtigt, og er der et politisk flertal i Folketinget, som vælger en eller anden vej?

Derfor: Kan vi ikke holde op med at tale om overimplementering og sige, om vi synes, at et forslag går for langt i forhold til forbrugerbeskyttelse eller ej? Tak.

Tak. Ministeren.

Det er simpelt hen dejligt, fru Lisbeth Bech Poulsen, at vi kan løfte det op på de der principielle niveauer, og jeg deltager faktisk meget gerne, for jeg er også lidt glad for, hvis jeg har provokeret lidt. For jeg synes faktisk, at der i nogle tilfælde er en risiko for, at man kan lave en overimplementering, som er unødvendig, og som dermed bliver byrdefuld for et erhvervsliv, som skal leve med det, og hvor vi måske gør det lidt med lukkede øjne eller er ubevidste om, at det bliver en overimplementering.

Selvfølgelig kan der laves regler i Danmark, hvor vi går videre, og ordføreren kom jo selv med en masse gode eksempler. Vi har også lagt til grund fra regeringens side, at der kan være forhold omkring forbrugerbeskyttelse, omkring det grønne, miljøet, eller arbejdstagerrettigheder osv., hvor vi synes, at her er det også vigtigt, at vi tør vise en vej frem, og der er mange andre eksempler, der kan komme frem. Det gælder for den nuværende regering, og det gjaldt også for den tidligere regering, og det vil der være eksempler på. Jeg synes bare, vi skal passe på der, hvor det bliver unødvendigt og det bliver noget, vi ikke har forholdt os aktivt til. Der skal vi også turde være kritiske og selvkritiske.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Jeg er enig, og det gælder jo implementering af EU-lovgivning, som det gælder dansk lovgivning. Nogle gange har vi også fået skrevet dansk lovgivning sammen på en uhensigtsmæssig måde, hvor det ikke engang er et spørgsmål om højre-venstre eller politiske uenigheder, men hvor vi bare pålægger nogen et bureaukrati, som ikke er godt for nogen. Så det er ikke det, vi taler om. Vi taler reelt set om, at der er en uenighed i salen, og at der så er nogle, der siger, at nu overimplementerer vi, fordi man egentlig er uenig i det, vi diskuterer. Men så lad os sige, at man er uenig, eller at man er for. Vi i SF er for øget forbrugerbeskyttelse, og det synes vi at vi får med det her forslag.

Tak for det. Ministeren.

Nu har hr. Tommy Ahlers ikke mulighed for at tage ordet igen, så jeg ved ikke, om jeg skal forsvare det. Men jeg vil sige, at jeg også tror, at der kan være den politiske holdning, at overimplementering i sig selv er noget, man skal holde øje med som koncept, og det deler jeg sådan set et stykke hen ad vejen. For det er jo et udtryk for, at det nogle gange sker, hvor det egentlig ikke var intentionen, og det tror jeg vi kan finde hinanden i her i salen, og så skal vi nogle gange tage nogle slagsmål. Når regeringen og SF og andre gerne vil noget på forbrugerbeskyttelsesområdet, der går videre, så tager vi den debat, hvis der er nogen, der er uenige i det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.