Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 31
Offentligt
2099064_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-12151
Den 4. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 31, forslag til folketingsbeslutning om lov om
ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v) stillet den 30.10.2019 af Anne Valentina Berthelsen
(SF).
Spørgsmål nr. 4 til L 31
Vil ministeren overveje mulige forbedringer af lovforslaget, således at kommunernes
risikovurderingved anvendelse af pesticider udvides til også at omfatte indvindingsområder uden for
BNBO’er?
Svar
Jeg er enig i, at indsatser i andre områder end BNBO også kan have betydning. Med de eksisterende
regler er der mulighed for på baggrund af en konkret risikovurdering at foretage indsatser f.eks. i de
sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. I Miljøstyrelsens nye BNBO-vejledning opfordres f.eks.
særligt til, at indsatsen i BNBO ses i sammenhæng med den øvrige målrettede indsats for
grundvandsbeskyttelse.
Grunden til, at indsatsen intensiveres i BNBO, er, at transporttiden til drikkevandsboringen er kortere,
og at der kan komme større koncentrationer i boringen ved eksempelvis spild eller uheld med en
sprøjte. Jeg mener derfor, at indsatsen i BNBO er et vigtigt første skridt i forhold til at beskytte vores
fælles drikkevand.
Jeg vil
som aftalt i forståelsespapiret ”Retfærdig
retning for Danmark” gennemføre en kortlægning af
udfordringerne i forhold til det danske grundvand. Når denne kortlægning er gennemført, forventer
jeg, at det fremsatte lovforslag vil blive fulgt op af andre initiativer. Jeg vil dog allerede nu fremhæve,
at regeringen har som ønske, at landmændene stopper med at gøde nær vandboringer på de arealer,
der er følsomme over for nitrat, der ligesom sprøjtemidler kan udgøre en risiko for drikkevandet.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk