Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 31
Offentligt
2107733_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 til L 31, forslag til folketingsbeslutning om lov om
ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.) stillet den 15. november 2019 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 17 til L31
Vil en lodsejer, som opnår erstatning for ikke at sprøjte på et landbrugsareal kunne opnå EU-støtte til
omlægning til økologisk drift på det samme areal?
Svar
Frivillige aftaler og påbud om restriktioner i forhold til pesticider kan have betydning for, hvilken
støtte en jordbruger kan modtage.
Frivillige aftaler mellem en jordbruger og en vandforsyning om pesticidfri drift mod betaling medfører,
at jordbrugeren ikke kan opnå et nyt tilsagn om økologisk arealtilskud. Det skyldes, at økologisk
arealtilskud i høj grad ydes for, at økologiske landmænd ikke har adgang til de samme sprøjtemidler
som konventionelle.
Efter nationale regler sker der dog ikke revision af eventuelt eksisterende tilsagn om eksempelvis
økologisk arealtilskud, så jordbrugeren vil opretholde sin støtte i den resterende del af den femårige
støtteperiode.
Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, og kommunen vælger at give påbud om pesticidfri
drift mod fuld erstatning, vil det ligeledes betyde, at der ikke kan opnås økologisk arealtilskud i en
kommende tilsagnsperiode.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk