L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 31 Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

21.

august 2019

Høring af udkast til Lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk kommunal vurde-

ring af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning)

Generelle kommentarer

Danske Vandværker og DANVA er meget tilfredse med, at der nu via ministerbemyndigelsen

sikres faste rammer for implementeringen af BNBO-aftalen, og at der etableres mulighed for

løbende at følge fremdriften.

Specifikke bemærkninger

Foreningerne finder, at gennemførelsen af indsatsen indenfor BNBO i videst muligt omfang

skal ske i sammenhæng med kommunernes øvrige bestræbelser med udarbejdelse af indsats-

planer for at beskytte såvel nuværende som fremtidige grundvandsforekomster, der skal an-

vendes i drikkevandsforsyningen. Ellers er der en fare for, at effekten af indsatsen ikke bliver

optimal.

Det bør præciseres, at kommunen indledningsvis vurderer, om der er fremkommet forhold,

der kræver en ændring af BNBO-udpegningen. Det kunne være en ændret indvindingstilla-

delse eller ny viden om de anvendte parametre i beregningsmodellen for BNBO.

Et specielt forhold knytter sig til indvindingsområder, hvor der endnu ikke foreligger en ende-

lig udpegning af BNBO pga. manglende endelig indvindingstilladelse og kortlægning. I disse

områder vil det være vanskeligt at nå at afslutte fase 1 inden 2022, så der bør være en opfor-

dring til så vidt muligt at indlede arbejdet på trods af den manglende udpegning.

Ønsket om en sådan samlet, integreret indsats er beskrevet i ”Vejledning om vurdering af ind-

satser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO”, men det er ikke specificeret

som et krav. Det bør være obligatorisk, at kommunerne indberetter i forhold til indsatsplaner.

De parametre for fastlæggelse af indsatsen, der er nævnt i vejledningen, er i udgangspunktet

relevante, men som også påpeget i følgegruppen er det vigtigt, at der ikke forlanges igangsat

et unødvendigt grundigt arbejde i kommunerne. Det må som udgangspunkt antages, at de i

bekendtgørelsen udlagte områder i sig selv er velbegrundede og fortsat skal beskyttes. Der

kan dog være forhold, som fremadrettet peger i en anden retning, fx hvis en boring som led i

udarbejdelsen af vandforsynings- eller indsatsplaner besluttes flyttet eller nedlagt. Eksempler

på, hvor det giver mening ikke at foretage yderligere beskyttelsestiltag, fremgår af den revide-

rede vejledning (s. 2), men kan med fordel beskrives bedre i bemærkningerne til lovforslaget.

Vi foreslår, at kommunerne i deres indberetning tilkendegiver, om finansieringen af indsatsen

sker, eller planlægges at ske, via kommunale grundvandssamarbejder.

Danske Vandværker

Solrød Center 20 C

2680 Solrød Strand

[email protected]

www.danskevv.dk

Tlf.: 56 14 42 42

CVR: 9513 9655

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

IT og Økonomi

Det digitale værktøj, som udvikles til indberetning, bør gøre det muligt for alle parter at følge

med i udviklingen. Optimalt så man på de samme kort, hvor man nu kan se de i bekendtgørel-

sen udpegede BNBO, i fremtiden løbende kan følge med i, hvilke områder kommunerne agter

at beskytte konkret, og den del af disse, hvor der til et givent tidspunkt er indgået en aftale el-

ler udstedt et påbud.

Det forekommer umiddelbart, at et beløb på 0,1 mio. kr. til udvikling og 0,1 mio. kr. til drift er

lavt sat.

Venlig hilsen

Susan Münster

Direktør

Danske Vandværker

Carl-Emil Larsen

Direktør

Danva

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato

Side

21. august 2019

1 af 3

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Landbrug & Fødevarers høringssvar til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

Indledningsvis og helt overordnet finder Landbrug & Fødevarer, at det danske grundvand

allerede er velbeskyttet mod udvaskning af pesticider fra det dyrkede areal, og at der

derfor ikke er et fagligt grundlag for generelt at etablere sprøjtefrie BNBO. Således

konkluderede Miljøstyrelsen den 25.03.2015 at;

”Ingen

tegn på at grundvandet er truet af den nuværende brug af sprøjtemidler i

Danmark. Det viser en ny rapport om varslingssystem for pesticider.”

Der er allerede gennem nyere tid gennemført en hel række tiltag for at beskytte det

danske grundvand mod udvaskning af pesticider, såsom de eksisterende meget strikse

regler for godkendelse af pesticider, hvor Danmark har de i særklasse skrappeste regler i

EU, vaskepladsbekendtgørelsen, syn af sprøjter, uddannelse og autorisering af

sprøjteførere, tredelt grundvandsovervågning (VAP-marker, GRUMO og boringskontrol),

25 meters beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der leverer vand til almene

vandværker, regler for forsegling af boringer og slutteligt det for nyligt indførte forbud mod

nye vaskepladser, opblanding og vask af sprøjter inden for BNBO.

Yderligere begrænsninger i brugen af nutidens pesticider fjerner ikke de forhistoriske

pesticider eller uhensigtsmæssig deponering i tidligere tiders lossepladser. Men det tager

desværre en del år, før fortidens fejl er borte, og vi ser det fulde resultat af indsatserne.

Typisk er det danske drikkevand omkring 40 år gammelt, så der vil være en betydelig

forsinkelse på effekt af tiltag. De forslåede nye tiltag vil kun i meget få tilfælde medføre en

yderligere formindsket risiko for overskridelse af den ekstremt lave og politisk fastsatte

kravværdi på 0,1 mikrogram per liter vand. Landbrug & Fødevarer har den opfattelse, at

alle disse tiltag tilsammen sikrer, at vi ikke i fremtiden gentager de historiske fejl.

Landbrug & Fødevarer har dog noteret sig den politiske tillægsaftales punkt til

Pesticidstrategien 2017-2021 omhandlende BNBO indgået af et bredt politisk flertal. I

forbindelse med implementeringen af den politiske aftale finder Landbrug & Fødevarer, at

det er strengt nødvendigt, at følgende sikres:

1) Alle landmænd får fuld og hel erstatning på markedsvilkår for alle tab i

forbindelse med tiltag i BNBO

2) Skattefritagelse idet der er tale om ekspropriationslignende forhold

3) Arealerne forbliver landmandens, med mindre han ønsker andet

4) At der også tages højde for praktiske dyrkningsforhold og konsekvenser for

husdyrproduktionen i forbindelse med fastlæggelse af indsatsarealer og dermed

erstatning

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 2 af 3

Givet den politiske tillægsaftale vedtaget 11. januar 2019 til Pesticidstrategi 2017-2021

finder Landbrug & Fødevarer det nødvendigt, at aftalen hurtigt bliver realiseret selvom der

er tale om lovlige og uproblematiske aktiviteter.

Derfor er vi overordnet positivt indstillet over for en lovændring, så ministeren kan

pålægge kommunerne at lave en risikovurdering og indberette den, begge dele med

effekt fra den 1. januar 2020. Principielt mener vi dog, at regulering af så stor betydning

for jordejeren bør vedtages direkte ved lov og i mindre grad gennem administrative

bemyndigelser, som udmøntes via en bekendtgørelse.

Der er også nogle udfordringer med bemærkningerne til lovforslaget, som vi mener er

nødvendige, at der rettes op på inden vedtagelse. Vi peger på følgende:

Lovbemærkningerne side 6, 5. afsnit, fremføres

”vejledende

erstatningstakster”.

Landmænd og andre lodsejere har krav på individuel erstatningsudmåling, og derfor er

Landbrug & Fødevarer kritisk over for ordvalget i denne sætning. Det er uforeneligt at

bruge udtrykket ”vejledende

erstatningstakster”

i lovbemærkningerne,

når det politisk er

aftalt, at lodsejer har krav på individuel udmåling af erstatning, hvilket for øvrigt også

allerede er lovpligtigt. I vejledningen kan der være eksempler på allerede udmålte

erstatninger og en udarbejdning af principper for udmåling af individuel erstatning som

følge af restriktioner i BNBO.

Landbrug & Fødevarer mener, at lovbemærkningerne bør anvende tekststykker fra den

politiske tillægsaftale vedrørende udmåling af den erstatning, landmanden skal modtage

som følge af restriktioner på brugen af pesticider i BNBO.

”Erstatningen

vil blive givet i form af fuld erstatning på markedsvilkår på baggrund

af en konkret vurdering af bl.a. den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af

arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver pålagt

ejendommen. Hensigten er, at landmanden ikke skal lide tab for de pålagte

restriktioner.”

Lovbemærkningerne side 4, 2. afsnit, sidste ord ”af

grundvandet”,

bør flyttes til tidligere

i sætningen, da det ikke giver mening i den nuværende sammenhæng.

Lovbemærkningerne side 4,

3. afsnit, ”beskyttelsen

mod forurening af BNBO”.

Det

giver ikke mening at skrive om forurening af en geografisk afgrænsning som BNBO. Det

må være grundvandsressourcen, man som lovgiver i denne sammenhæng ønsker at

beskytte.

Lovbemærkningerne side 6, 8. afsnit, og bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser side 13, 8. afsnit. Det er uklart for Landbrug & Fødevarer, hvorvidt

kommunerne pålægges årligt at indberette for alle BNBO, også dem hvor der endnu ikke

er lavet en risikovurdering, eller om der lægges op til indberetningspligt på de BNBO,

hvor risikovurderingen er afsluttet. Teksten kunne med fordel gøres tydeligere.

I det sammenfattende skema i kolonnen med negative konsekvenser / merudgifter for

kommunen,

bør der tilføjes ”konsulentbistand til landmanden” efter

teksten

”risikoanalyse

af BNBO,”.

Landbrug & Fødevarer mener, at der i lighed med vådområdearbejdet, fra

kommunernes side obligatorisk

skal

tilbydes landmanden mulighed for at have sin

rådgiver med, og at udgifterne til denne konsulentbistand dækkes af kommunen.

På s.12, 5. afsnit, står der:

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 3 af 3

”En sådan vurdering vil efter omstændighederne kunne baseres på et mere

overordnet skøn, da det ikke med sikkerhed i alle tilfælde vil være muligt at

foretage detaljerede tekniske beregninger og undersøgelser”.

Landbrug & Fødevarer mener, at der her er tale om en udvidelse af skønmulighederne for

kommunerne.

”Overordnet skøn”

bør afgrænses eksplicit til kun at gælde for BNBO.

Vores grundholdning er, at der for mange BNBO ikke er et fagligt grundlag for forbud mod

pesticider, og som følge heraf vil det mange steder ikke være fagligt muligt at skabe

tilstrækkelig evidens for nødvendigheden for indgrebet. Men givet den politiske aftale om

faseinddeling og en relativt kort fase 1 er vi interesseret i, at kommunerne hurtigst muligt

får indgået aftaler med landmænd med arealer i BNBO.

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, nederste afsnit side 12 og

øverst side 13, er teksten uklar. Desuden mener Landbrug & Fødevarer, at alle

landmænd med arealer i BNBO, herunder også økologiske landmænd, skal have

tilbuddet om en frivillig aftale, da en servitut mod brug af pesticider vil påvirke værdien af

jorden i en salgssituation. Det er ikke givet, at en ny ejer f.eks. ønsker at være økolog.

Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer.

Med venlig hilsen

Søren Thorndal Jørgensen

Chefkonsulent

Klima/Energi/Planter

D +45 3339 4662

M +45 6124 0059

E [email protected]

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Lise Højmose Kristensen ([email protected])

Høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning

Sendt:

21-08-2019 10:31:52

Til Miljøstyrelsen

Det foreliggende forslag til ændring af vandforsyningsloven vedrørende obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære

beskyttelsesområder og pligt til indberetning, er simpelt og meget lidt konkret. Vi har ikke bemærkninger til ordlyden

heraf.

Med baggrund i de breve, kommunerne har modtaget vedrørende tillæg til pesticidstrategien, den nye vejledning samt

bemærkningerne til dette lovforslag, forventes, at kommunerne, via bekendtgørelse, får nogle opgaver vedrørende

BNBO, som skal løses inden udgangen af 2022. Vi har fortsat ikke gennemskuet, hvilken opgave, der skal være løst ved

udgangen af 2022. Om det er tilstrækkeligt at BNBO er gennemgået, eller om alle BNBO skal være beskyttet.

Der lægges op til, at kommunerne skal løse opgaven vedrørende pesticidfri BNBO med baggrund i de allerede kendte og

tilgængelige ”værktøjer”, herunder så vidt muligt frivillige aftaler, samt Miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26a. I forhold til

fastsættelse af DUT til opgaven, vil vi gøre opmærksom på, at de indsatser, der ind til videre er gennemført i bl.a.

Aalborg, Aarhus, Sønderborg og Egedal viser, at det er en tidskrævende opgave at anvende disse værktøjer. Det kræver

noget mere end et enkelt møde med hver enkelt lodsejer, at lave frivillige aftaler. Opgaven bliver større, hvis der ikke er

enighed, og Miljøbeskyttelseslovens § 24 eller 26a skal bringes i anvendelse, og der eventuelt klages over afgørelsen. Vi

håber, at det også er lodsejernes vurdering, at de får den bedste løsning ved at indgå frivillige aftaler, frem for at vente på

et generelt indgreb fra Staten efter 2022.

Ind til videre har kommunerne gennemført indsatser, hvor den enkelte kommune har vurderet et åbenlyst behov for

beskyttelse. I de BNBO, hvor behovet er mere usikkert, kan kommunerne komme i klemme mellem det politiske krav om

indsats og lodsejerens krav om dokumentation for behov. Der kan anvendes uendeligt mange midler til dokumentation,

af frygt for at tabe sager, der påklages, indtil retspraksis er fastlagt.

Vi håber, at den kommende bekendtgørelse vil være mere konkret i forhold til hvilken opgave, der skal løses, og være

konstruktiv hjælp til gennemførelse af opgaven med at gøre BNBO sprøjtefri.

Venlig hilsen

Lise Højmose Kristensen

Teamleder

tlf.: 9931 9465

[email protected]

Aalborg Kommune

Miljø- og Energiforvaltningen

Miljø og Plan

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 9400

www.aalborg.dk

Kommunen må efter reglerne i Persondataloven ikke kommunikere elektronisk om personlige oplysninger, med mindre det

sker som sikker kommunikation - f.eks. med Digital Post. På

www.aalborg.dk

kan du læse om Digital Post.

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fredericia, den 22. august 2019

Vedr. høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning

Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning

(obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning)

Indledning

Ifølge Miljøstyrelsens egen opgørelse, er der ud af de 133 boringer, som i 2017 blev sløjfet, blot i et enkelt

tilfælde tale om pesticidforurening som årsagen. Der er altså tale om sløjfning på grund af pesticider i 0,75

% af tilfældene. Det virker derfor besynderligt og usagligt, at det bliver landbrugets brug af pesticider, der

er omdrejningspunktet for beskyttelsen af grundvandet. Loven og den politiske tillægsaftale er et udtryk for

politiske og følelsesmæssige holdninger uden fagligt belæg og beror alene på en overdreven forsigtighed

–

uden, at myndighederne har anvendt indholdet af EU's forsigtighedsprincip.

Systematikken i vandforsyningsloven

Der er en grundlæggende systematik i vandforsyningsloven, der på mange måder er ganske fornuftig. I

lovens § 11 a, udpeger ministeren en række områder, hvor der er drikkevandsinteresser. Kommunen er

efterfølgende forpligtet til at lave en indsatsplan for de områder, der er omfattet af en indsatsplan,

nærmere bestemt områder, der er omfattet af lovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, jf. lovens § 13. Samtidig er der en

opsamlingsbestemmelse i lovens § 13 a, der angiver, at såfremt udpegningen er utilstrækkelig, så kan

kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for et område udenfor de udpegede indsatsplanområde.

Systematikken omkring indsatsplaner er som juridisk standard en fornuftig systematik, fordi der skal

udarbejdes en vurdering af forureningstrusler, vurdering af arealanvendelsen, m.v. Der skal udarbejdes en

indsatsplan i kommunen, der bl.a. er omfattet af SMV-vurdering, hvorved der bl.a. er høring. Med andre

ord er der en procedure, der sikrer grundlæggende demokratiske rettigheder og underbygger, at faglighed

og jura kan komme i højsædet.

Først, når planen er udarbejdet, skal kommunen vurdere, hvorvidt der er behov for indgreb. Måske er det

tilfældet, måske er det ikke tilfældet. Dette beror jo netop på en konkret faglig vurdering, hvor der tages

højde for mange forskellige forureningsscenarier, fx jordforurening, naturligt forekommende arsen,

pumpetryk, pumpefordeling, m.v.

De foreslåede regler for BNBO udtrykker en mistillid til dette grundlæggende system. Hvis en kommune i

dag vurderer, at der er fagligt grundlag for, at der nær en vandindvinding er behov for en særlig beskyttelse

(BNBO), så kan kommunen allerede med de eksisterende regler gennemføre indgreb mod fuld erstatning.

Hvis en boring ligger udenfor et indsatsplanområde, så kan kommunen, jf. § 13 a lave en indsatsplan

udenfor indsatsområderne, jf. lovens § 11 a, stk. 1, nr. 5. Med andre ord er det nuværende system juridisk,

administrativt og fagligt fuldt dækkende. Den foreslåede lovændring medfører alene forvirring og kan

desuden ses som et udtryk for, at ministeriet ikke stoler på, at kommunerne lever op til deres ansvar.

Hvad er det så ”BNBO” går ud på?

Formelt set har ministeren (GEUS) udpeget to typer af områder. Det ene område er helt tæt på

vandboringer (almen vandforsyning), hvor det så vidt ses af materialet er en betingelse, at vandboringen er

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

aktiv. Den anden type udpegning er et opland, dvs. vandstrømning over lang tid (vist nok cirka 200 år) til

vandboringen.

Det fremgår ikke klart af GIS-kortet, hvorvidt udpegningen efter lovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, er de små

skraverede cirkler eller de store oplande op til de små cirkler. Ministeriet bør sikre sig, at GIS-kortet

afspejler loven, og det tydeligt fremgår af loven, hvilke lag på GIS-kortet, der hører til hvilke

lovbestemmelser. Ellers er det jo praktisk taget umuligt at komme med et relevant høringssvar

–

og det er

selvfølgelig ikke ministeriets hensigt at frarøve interessenterne muligheden for at komme med konstruktive

høringssvar.

Jeg gør desuden opmærksom på, at GIS-laget skal bevares uforandret til evig tid, idet dette udgør selve

materialet for en aktindsigt, m.v.. Dette ønskes bemærkninger om i høringsnotatet.

Loyal implementering af lovforslaget

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger:

”[...]Tillægsaftalen

nævner desuden,

at kommunerne har

mulighed for at benytte de eksisterende regler i

miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a til at meddele påbud

eller nedlægge forbud for at undgå

forurening af grundvand eller at pålægge en lodsejer rådighedsindskrænkninger, som er nødvendige for at

beskytte drikkevandet mod forurening med pesticider.[...]”

(mine fremhævelser)

Så vidt ses er der

ikke

henvisninger til miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a i tillægsaftalen fra 11. januar

2019. I det omfang, at denne specifikke tekst ikke fremgår, skal det naturligvis udgå af lovforslaget. Jeg må

samtidig gøre opmærksom på den betydelige forskel på §§ 24 og 26 a. § 24 er den gamle BNBO-hjemmel,

der alene blev brugt til fredningsbælter i størrelsesorden 5-10 meter omkring en vandboring. Hvis

ministeriet har en særlig retsopfattelse, så bør denne gengives i et afsnit om

”gælde de ret”.

Det må dog

allerede på forhånd varsles, at § 24 har et særdeles snævert anvendelsesområde, hvorfor § 24

–

og afsnit

om disse bestemmelser helt bør udgå. Vi har indtil flere gange fremsendt veldokumenterede juridiske

notater om forskellen på bl.a. §§ 24 og § 26 a.

Erstatning og finansiering

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger:

”[...]I

de tilfælde, hvor et BNBO er omfattet af en indsatsplan, og hvor det ikke har været muligt at indgå en

frivillig aftale på rimelige vilkår efter vandforsyningslovens § 13 d kan kommunalbestyrelsen efter

miljøbeskyttelseslovens § 26 a

mod fuld erstatning

pålægge ejeren af en ejendom i området de

rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller

fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og pesticider.[...]”

Lige præcis ift. BNBO så vil der i en række tilfælde være tale om, at brugeren og ejeren af boringen er en og

samme person, eller der på boringen er en aftager (typisk et landbrug), der aftager det meste vand.

Det er fuldstændig afgørende, at der tages højde for dette forhold, i det omfang, at der pålægges

restriktioner, der skal betales over vandregningen. Hvis man blindt lader vandforbrugeren betale for

indgreb, så vil man i disse situationer opnå, at der netto reelt

ingen

erstatning kommer for indgrebet. Det

kan ikke understreges nok, at der er behov for at løse netop denne udfordring. Et andet spørgsmål der

kunne stilles er, hvorfor de nuværende vandforbrugere skal betale for fortidens syndere? Der vil desuden

være en række situationer, der ikke kan forudsiges, hvor indgreb og erstatning vil resultere i sociale og

økonomiske skævheder.

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Der er et væld af forskellige konstellationer af vandforbrugere henholdsvis lodsejere. Hvis man forventer, at

den model vi kender, hvor vandforbrugerne ufravigeligt betaler erstatningen og erstatningen finansieres

gennem vandtaksten, så vil dette med stor sikkerhed resultere i betydelige uhensigtsmæssigheder. Der vil

f.eks. opstå situationer, hvor den primære vandforbruger (landmanden) bebyrdes i et omfang, at han kan

se sig nødsaget til at lave sin egen vandindvinding til sin bedrift. Resultatet kan i sidste ende medføre at

landmanden får udgifter til en ny boring og det eksisterende vandværk efterlades med store restriktioner

og udgifter til vand og kun få til at betale gildet. Derfor bør ministeriet og politikere overveje modeller som

sikrer en rimelig og retfærdig finansiering.

Når alt kommer til alt, bør der være grænser for hvor store økonomiske byrder, som borgere og landmænd

skal bydes i forhold til, at indgrebet enten ingen eller kun en ganske marginal miljø- og sundhedsmæssig

betydning har. Med andre ord finder vi det i Bæredygtigt Landbrug uacceptabelt at gennemføre massive

dyrkningsrestriktioner og omkostninger, når effekten må antages at være grænsende til det meningsløse.

Hvis ministeriet i sandhed mener, at der kan være store sundhedsmæssige udfordringer forbundet med

vandindvinding og nedsivning af lovlige og godkendte pesticider, så bør der tilsvarende bestå en pligt til at

gennemføre vandbehandling (rensning), der i mange tilfælde er langt mere effektivt vil kunne fjerne de

minimale sporadiske spor af pesticider. Denne løsning vil ikke kun virke fra dag nummer et, den vil samtidig

give vandforbrugerne tryghed for, at de ikke indtager naturligt forekommende kræft- og

allergifremkaldende stoffer såsom arsen og nikkel. Samtidig vil denne løsning i mange tilfælde være en

økonomisk attraktiv løsning for vandforbrugerne. Der består efter vores opfattelse en pligt til at overveje og

om nødvendigt gennemføre sådanne løsninger for at sikre en korrekt anvendelse af

proportionalitetsprincippet.

Pesticider udpeges som synderen

Indsatsplansystemet er bl.a. kendetegnet ved, at forureningssyndere ikke er udpeget på forhånd. Det står i

skærende kontrast til det nuværende isolerede fokus på pesticider, hvor der som oftest måles er stoffer,

der kan spores tilbage fra fortidens brug

–

og mange gange slet ikke er midler, der er brugt i landbruget.

Med den nye konstruktion skaber man usikkerhed om hjemmel og faglighed. Man kan, hvis man slutter

modsætningsvist, nå frem til, at der for et indsatsplanområde skal foretages en fuld vurdering af

alle

forureningstrusler, mens der boringsnært alene skal vurderes på pesticider. Det er nok tvivlsomt, at det er

hensigten. Med andre ord, hvad hvis der er en forurening boringsnært, der ikke kan henføres til pesticider,

så har ministeriet skabt et problem ift. valg af hjemmel. Det duer simpelthen ikke. Den nuværende

påtænkte systematik giver anledning til forvirring juridisk og fagligt.

Vurdering af vurderingen og nye parametre

Det fremgår af lovforslaget:

”[...]

For arealer, som kommunen har vurderet, men valgt ikke at iværksætte nye beskyttelsesindsatser for, er det

hensigten, at bekendtgørelsen vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en række parametre, som kommunerne

skal tage

explicit stilling til i deres vurdering.

Parametrene vil for så vidt muligt være enslydende med de, der

udstedes i vejledningen, men

det kan ikke udelukkes, at ministeren vil udnytte bemyndigelsen til at fastlægge

andre parametre, end der findes i vejledningen[...]”

Det er lidt uklart, hvad der menes. ovenstående må forstås som om, at ministeriet i bekendtgørelse vil

fastlægge nærmere kriterier for, hvordan en kommune skal vurdere BNBO (§ 11 a, stk. 1, nr. 6). Hvis en

kommune

”drister

sig til” at komme til en konklusion om, at der ikke bør gennemføres yderligere tiltag, så

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kan ministeren ifølge bekendtgørelsen stille ekstraordinære krav om en begrundelse for, hvorfor der ikke er

gennemført begrænsninger.

Det er jo fuldstændig mærkværdigt og en art omvendt bevisbyrde mellem stat og kommune. Man må

lægge til grund, at de krav og kriterier, der opstilles i bekendtgørelsen, er en udtømmende liste over saglige

betingelser, der skal være opfyldt for at sikre en korrekt vurdering af BNBO.

Logikken i lovforslaget er den, at i det omfang, at der indføres begrænsninger i BNBO, så er kriterierne i

bekendtgørelsen fyldestgørende normer for vurderingen

–

og resultatet er derfor rigtigt. Modsat, i det

omfang, at kommunen når frem til, at der

ikke

skal gennemføres krav, så er kriterierne i bekendtgørelsen

ikke fyldestgørende normer for vurderingen

–

og resultatet er derfor (formentlig) forkert, hvorefter

kommunen skal opfylde nye betingelser. Det er åbenlys forskelsbehandling, fordi en ens situation

behandles forskelligt. Systematikken synes allerede på forhånd at være ugyldige.

Denne logik tyder på, at kriterierne allerede på forhånd vurderes at være ufuldstændige og dermed ikke

fyldestgørende, hvilket jo ikke giver mening.

Den retlige norm, der beskrives i bemærkningerne kan på ingen måde genfindes i ordlyden af

bestemmelserne. Der er tale om, at

a ”lovgiver i be ærk i ger e”. Ma udvider

dermed ordlyden af

bestemmelsen ganske betragteligt i bemærkningerne. Det er i strid med god lovskik og giver ministeren en

alt for vid bemyndigelse, hvilket kan være et problem ift. parlamentarismen og Folketingets centrale rolle i

lovgivningsprocessen.

Lovforslagets bemærkninger vedrørende disse ekstra kriterier bør helt udgå.

Kommunerne pålægges desuden at vurdere behovet og proportionaliteten af et indgreb med et allerede

besluttet resultat. Sagt på en anden måde, bliver kommunerne af ministeren pålagt at træffe afgørelser i

strid med forbuddet mod at sætte skøn under regel. Hvis en kommune konkret vurderer, at der ikke er

behov for en yderligere indsats, vil Ministeriet ifølge lovbemærkningerne, tage sagen op og genvurdere, om

kommunen nu også har ret i det.

Hvis Ministeriet ikke mener, at kommunerne er kompetente til at træffe disse afgørelser, bør Ministeriet

måske slet ikke sætte kommunerne til at foretage vurderingen. Når dette er sagt, mener vi sådan set godt

kommunerne kan løfte opgaven, men Ministeriet bliver nødt til at stole på kommunens konkrete vurdering

–

også selvom vurderingen indebærer, at der ikke skal foretages yderligere indsatser. Samtidig virker det

besynderligt, at Ministeriet som udgangspunkt ikke stoler på kommunens vurdering, når det vurderes, at

der ikke skal foretages en indsats, mens Ministeriet så automatisk tror på vurderingen, når det vurderes, at

der skal foretages en indsats. Det er usaglig forskelsbehandling.

Gamle lossepladser og affaldsdepoter

Der findes alt for mange ikke-kortlagte lossepladser og affaldsdepoter, hvor der er risiko for nedsivning til

grundvandet. Vil man beskytte vores drikkevandressourcer, er det nødvendigt at få kortlagt

forureningskilderne fra alle steder og få renset op. Det er ikke dækkende kun at kigge på landbruget. Det

bør da i det mindste kræves, at kommunen bl.a. skal vurdere, om der er jordforurening i området, inden

der påbegyndes indsatser overfor landbruget.

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Regionerne ved meget lidt om ikke-kortlagte lossepladser, og der har ikke været politisk vilje til at finde

disse områder. Vi har en hel generation, der har været med til lovligt at fylde disse lossepladser, som ved

hvor de findes. Jo længere tid politikerne venter med at spørge denne generation om viden, jo nærmere

kommer vi, at denne viden går tabt. Det er ved at være sidste udkald.

Privates brug af pesticider

Det fremgår af de specielle bemærkninger, at:

”

Private hus-og haveejere berøres derfor ikke af lovforslaget.”

Hvad er den nærmere begrundelse for at undtage private hus- og haveejere?

Øvrige bemærkninger

Det er afgørende, at der ikke kun vurderes på geologi. Det bør være central del af vejledning og

bekendtgørelse, at der vurderes på fx:

Pumpetryk og pumpefordeling. Dette har væsentlig betydning for det undertryk, der angiveligt kan

opstå. Dvs. pumpetryk og pumpefordeling har væsentlig betydning for suget og de målinger, der

foretages.

Miljøstyrelsen er så vidt vides udmærket klar over, at en række boringer er lukket utilstrækkeligt og

derfor giver anledning til nedsivning. Dette bør ligeledes inddrages i vurderingen.

Slutteligt kan en væsentlig kilde til høje målinger og muligvis også nedsivning af uønskede stoffer til

grundvandet være, at borerørene er utætte. Dette bør også være en del af den pligtige vurdering

som kommunerne skal gennemføre.

Med venlig hilsen

Nikolaj Schulz

Chefjurist

Bæredygtigt Landbrug

mobil. +45 60 14 12 30

E-mail:

[email protected]

Web:

www.baeredygtigtlandbrug.dk

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Louise Due Dirksen Cifuentes ([email protected]), Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Jens la Cour ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Walter Brüsch ([email protected])

lovforslag BNBO - høringsfrist frist 22. august!

22-08-2019 11:43:45

Kære Louise Due Dirksen Cifuentes

[email protected].

Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til:

Høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning). Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling) MOF Alm.del - Bilag 46.

Bemærkninger til lovudkastet skal være Miljø og Fødevareministeriet i hænde senest den 22. august 2019.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er glade for muligheden for at kommentere lovforslaget. Det er vigtigt, at udmøntningen

bliver konkret og specificerer indsatserne indenfor BNBO. I det det udkast som DN har set til ”Høring af bekendtgørelse om

udpegning af drikkevandsressourcer 2019” med høringsfrist 23.09.19 (MST-022-00453)D finder DN det vigtigt at præcisere

indsatsen og at nedenstående elementer også bør indgå i lovteksten.

DN synes, at indsatsen indenfor BNBO er meget vigtig, men at denne indsats bør dog også udvides til at omfatte:

BNBO ved landbrugets vandingsboringer.

Gennem de senere år er der indvundet omtrent samme mængde vandingsvand og drikkevand pr. år, men der er ikke udpeget BNBO

ved markvandingsboringerne, selvom disse boringer oftest indvinder grundvandet på få sommermåneder. Det betyder, at ungt

pesticidforurenet vand trækkes ned i de dybere del af magasinerne, også på sandjord. I Danmark er der ca. 3.500 aktive

markvandingsboringer, og den gennemsnitlige dybde til top indtag for markvandingsboringerne er ifølge dataudtræk fra GEUS

database Jupiter 37 meter, mens den gennemsnitlige dybde til top indtag i vandværksboringerne er 35,4 meter under terræn

(december 2018). Der bør derfor indføres samme regler for vandingsboringer, da godkendelsen af pesticider kun dækker regelret

brug på regelret dyrket jord, og ikke anvendelse omkring vandingsboringerne, hvor indvindingen trækker ungt forurenet grundvand

ned i magasinerne. Når vandingen stopper vil det forurenede vand udgøre en risiko for vandværksboringer nedstrøms

vandingsboringerne.

Kortlægning af sårbare områder i vandværkernes indvindingsoplande

Sprøjteforbuddet i BNBO kan ikke stå alene. Vandværkerne og kommunerne bør også sikre grundvand og drikkevand mod

sprøjtegifte i de områder i vandværkernes indvindingsoplande, hvor det meste grundvand dannes. Disse områder kan sammenlignes

med BNBO omkring boringerne, hvor reglen om regelret brug ved regelret dyrkning ikke overholdes pga. et nedadrettet ”sug”.

Vejledning om erstatning

I forbindelse med kommunernes og vandværkernes arbejde med BNBO er der en stor forhindring: Der mangler en konkret

vejledning i, hvordan vandværkerne og kommunerne skal forhandle med de enkelte lodsejere om erstatninger. Før ministeriet har

leveret denne vejledning vil mange kommuner og vandværker være afventende, fordi det er en stor opgave at forhandle

individuelle aftaler med alle lodsejere.

Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et notat om BNBO som bla omfatter en beskrivelse af BNBO i forskellige

arealtyper: Landbrug, byer og naturområder. Notatet indeholder en optælling af BNBO områder pr kommune og en opgørelse af

hvor stort det samlede BNBO areal er pr kommune,

fordelt på arealanvendelse.

Det anbefales at ministeriet gennemfører en

tilsvarende optælling med de opdaterede BNBO kort i forbindelse med høringen at bekendtgørelsen. Desuden indeholder notatet

baggrundsmateriale. Danmarks Naturfredningsforening fremsender gerne notatet til både MoF og til Miljøministeriet.

Med venlig hilsen

Walter Brüsch

Geolog og Seniorrådgiver

Danmarks Natur(F)Redningsforening,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Tlf. 40 97 32 43 priv. mob. 61788929

e-mail [email protected]

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Att. Louise Due Didriksen Cifuentes

Slotsholmsgade 12

1216 København K

[email protected], [email protected]

22. august 2019

Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk kom-

munal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning)

Dansk Planteværn takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag.

Vi støtter generelt op om at udpegning af BNBO nu sker i et statsligt regi og vi har tidligere, i

forbindelse med høring af bekendtgørelse 1420/2018, om udpegning af drikkevandsressour-

cer, påpeget vigtigheden af, at udpegningen af BNBO sker på et fagligt funderet grundlag. Vi

kan med tilfredshed konstatere, at det i lovforslaget præciseres, at vurderingerne jf. lovforsla-

gets §1, stk. 2 vil bygge på et fagligt grundlag jf. henvisningen til diverse parametre anført

med afsæt i

Miljøstyrelsens ”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig

brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder” (nr. 36 af juli 2019). Dansk Planteværn

finder imidlertid, at parametrene kunne være mere uddybende beskrevet i lovbemærknin-

gerne (side 12, 4. afsnit fra oven), særligt i relation til at vurderingen af, hvorvidt der er kon-

stateret fund af pesticider og, hvorvidt der er tale om fund af tilladte, regulerede eller forbudte

pesticider, da denne sondring bør tillægges væsentlig vægt i afvejningen af potentielle fremti-

dige indgreb i BNBO.

Velvidende, at de foreslåede ændringer af vandforsyningsloven sker på baggrund af tillægsaf-

talen til pesticidaftalen fra januar 2019, mener vi ikke desto mindre, at det vil også være rele-

vant at inddrage biocider i kommunernes påtænkte vurdering. Set i lyset af den senere tids

fund af rester i vandboringer, som sandsynligvis stammer fra anvendelse af biocider fra træ-

beskyttelse og lignende anvendelser, vurderes det hensigtsmæssigt at medtage biociderne

og evt. andre kilder i vurderingen. Dette kan vise sig at være kritisk i BNBO-områder med

mange fritidshuse og lignende bebyggelser udført i træ, og i flere henseender udgøre en

større potentiel udfordring for grundvandet end risikoen for fund af pesticidrester.

Udgangspunktet er som følge af lovgivningen, at de berørte lodsejere opnår fuld kompensa-

tion for eventuelle indgreb i deres dyrkningsret. I lovbemærkningerne er de økonomiske kon-

sekvenser for stat, kommune og regioner beskrevet. Dansk Planteværn finder, at det i den

konkrete situation havde været relevant

–

af hensyn til den følgende politiske debat

–

at lov-

forslaget for fuldstændighedens skyld havde indeholdt en vurdering af de anslåede potentielle

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

økonomiske konsekvenser for vandbrugerne, som følge af de kompensationer, der skal ydes

til de berørte lodsejerne, som følge af dyrkningsindskrænkninger.

Med venlig hilsen

Dansk Planteværn

Tanja Andersen

Direktør

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet,

Departementet

Sendt til [email protected]

CC: [email protected]

22. august 2019

Vedr. høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning

(obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder

(BNBO) og pligt til indberetning)

Kære Departement

Herunder finder I bemærkninger fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

(FRDK)

Med venlig hilsen

Hans Henrik Pedersen

Projektchef

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

Mobil 2171 7737

E-mail: [email protected]

FRDK, Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i DanmarK

Industrivænget 22, 3400 Hillerød

CVR: 25057481

www.frdk.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk

kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til

indberetning)

Høringssvar fra FRDK er redigeret af projektchef Hans Henrik Pedersen

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) foreslår, at dyrkningsmetoden

Conservation Agriculture (CA) indføres i loven som et virkemiddel mod nedvaskning af

pesticider.

Conservation agriculture (CA) er af blandt andre FAO defineret ved:

II.

III.

Minimal forstyrrelse af jorden

–

kun direkte såning

At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde og/eller

af afgrøderester (halm mm.)

Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk (undtagen flerårige

afgrøder)

Kilde:

www.fao.org/conservation-agriculture/en/

Stadig flere danske landmænd dyrker nu deres jord efter ovenstående tre principper.

Herudover er endnu flere inspirereret; men har endnu ikke indført alle tre CA-principper.

Conservation agriculture eliminerer/reducerer udvaskningsrisiko af pesticider

således:

1. Jorden har en øget evne til at optage nedbør i de øverste 20-30 centimeter, hvor der

også er en øget biologisk aktivitet.

Vand vil ikke nedvaskes i makroporer, hvis jorden er i stand til at opsuge vandet i sine

mikroporer. Derfor nedsætter Conservation Agriculture i høj grad risikoen for

nedsivning af pesticider gennem makroporerne.

En øget plantevækst ved intens brug af efterafgrøder kan derudover øge fordamp-

ningen og dermed reducere vandoverskuddet. Med en større kapacitet til at optage

nedbør over hele jordens flade mindskes også risikoen for overfladeafstrømning på

skrånende arealer.

2. Der er en øget biologisk aktivitet specielt i de øverste jordlag. Dette vil for mange

aktivstoffer i pesticider føre til en forhøjet nedbrydningshastighed. Det høje organiske

indhold med blandt andet afgrøderester i de øverste jordlag ved CA-dyrkning betyder

en væsentlig højere fugtighed i de øverste jordlag, hvilket også medvirker til en

hurtigere omsætning af pesticider.

FRDK, Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i DanmarK

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

3. Stabiliteten af jordens aggregater er større ved CA dyrkning. Det betyder en mindre

risiko for, at lerpartikler med pesticider kan nedvaskes eller blive skyllet af jorden ved

overfladeafstrømning (erosion).

Nedenstående baggrundskilder omfatter forsøg, der undersøger effekter af jordbearbejdning.

De øvrige principper ved CA med øget plantevækst af blandt andet efterafgrøder kan øge de

positive effekter, der er fundet i de refererede forsøg.

Som det fremgår af kilde 1, så er der meget stor tidsmæssig variation i pesticidudvaskning.

Udvaskning kan elimineres/reduceres ved at undgå de tilstande, der medfører udvaskning.

Jord, der er bearbejdet og derudover sammenkørt, har meget lille evne til at optage vand. Det

medfører, at vand samles i kørespor og i lavninger på marken. Pesticider flyttes med vandet

enten i opløst form eller bundet til jordpartikler.

Fra disse vandpytter

kan pesticider

transporteres gennem makroporer til dræn eller til de dybere jordlag. Den tyske undersøgelse

(kilde 3, side 97) fandt, at overfladeafstrømning som gennemsnit af mange målinger blev

reduceret med 80%, når jord blev dyrket med harvning i stedet for pløjning. Ved direkte

såning blev der slet ikke målt overflaeafstrømning.

Vand på jordoverfladen er altså en indikator for risiko for pesticidudvaskning.

Ifølge kilde 1 havde 25% af en forsøgsmarks areal opnået en meget lille infiltrationsevne, efter

jorden var pløjet. I målinger efter direkte såning fandt man god infiltrationsevne, også hvor

landbrugsmaskiner havde kørt.

CA kan altså udnyttes som et effektivt virkemiddel til at minimere risikoen for udvaskning af

pesticider.

FRDK, Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i DanmarK

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Baggrundskilder:

Petersen, C. T., et al. (2016). Jordbearbejdningens indflydelse på pesticidudvaskning til

markdræn. Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 167, Miljøstyrelsen: 158.

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2016/nov/jordbearbejdning-pesticidudvaskning

Hovedresultater vedr. jordbearbejdnings effekt på nedvaskningsrisiko kan findes i dette

kongresindlæg:

Petersen C.T: (2017) Jordbearbejdningens indflydelse på pesticidudvaskning til markdræn

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2017_prog_tema_ConservationAgricultur

e.aspx#session_10

Scherner, A., et al. (2017) "Effect of Tillage Systems on the Dissipation of Prosulfocarb

Herbicide." Weed Technology: 1-10.

http://dx.doi.org/10.1017/wet.2017.103

Resultater fra disse undersøgelser udført på AU-Flakkebjerg fremgår af dette kongresindlæg:

Scherner, A., et al. (2018)

Nye udfordringer med græsukrudt ved direkte såning

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Filer/pl_plk18_52_01_Bo_Melander.pdf

3. Tysk undersøgelse vedr. erosion ved jordbearbejdning.

Feldwisch (2004). Maßnahmen zur Minderung von Bodenerosion und Stoffabtrag von

Ackerflächen Abschlussbericht des NRW-Verbundvorhabens

Boden-

und Stoffabtrag von

Ackerflächen - Ausmaß und Minderungsstrategien

Bind

19.

https://www.lanuv.nrw.de/fileadmin/lanuvpubl/0_lua/malbo19.pdf

FRDK, Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i DanmarK

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Louise Due Dirksen Cifuentes ([email protected])

Torben Kastrup Petersen ([email protected])

Bemærkninger til høring om ændring af lov om vandforsyning

23-08-2019 12:18:22

Til Louise Due Dirksen Cifuentes

Hermed bemærkninger fra Dansk Golf Union (DGU) vedr. høring af forslag om ændring af lov om vandforsyning.

Først og fremmest støtter Dansk Golf Union helt op om formålet med den målrettede beskyttelse af grundvandet og en

sikker brug af pesticider i Danmark. Beskyttelsen af grundvandet er helt essentielt for vores allesammens sundhed, og vi

mener, at golfbanerne bidrager til en god beskyttelse af dette. Udpegningen og forvaltningen af BNBO-områder ser vi

derfor positivt på, herunder at kommunerne obligatorisk skal gennemgå BNBO områderne og har pligt til indberetning.

Ud af de 13 berørte golfklubber har vi identificeret 9 stk. som reelt kan blive berørt på deres spilareal. 7 stk. bliver berørt på

enkelte golfhuller og 2 stk. på en større del af deres bane. Dansk Golf Union bemærker, at det godt kan have økonomiske

konsekvenser for den enkelte golfklub, såfremt at det eksempelvis ikke bliver muligt at behandle greens mod eksempelvis

svampeangreb, da spillekvaliteten kan blive kraftig forringet.

Ud fra kortmaterialet ser det umiddelbart ikke ud til at eksisterende vaskepladser bliver berørt, men det må en mere konkret

besigtigelse afgøre.Såfremt at dette kommer til at påvirke eksisterende vaskepladser, hvor der herefter ikke må foregå

opblanding og vask, så forventer vi, at der gælder samme regler for erstatning som for landbruget.

DGU støtter op om, at der Inden for BNBO-områderne bør foretages en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og at

dette kommer til at foregå i tæt dialog med de berørte golfklubber. DGU bemærker også, at Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer, at det ikke vil være alle BNBO-områder, hvor der vil være behov for iværksættelse af indsatser, hvilket selvsagt må

bero på en individuel vurdering og på dialogen mellem kommune og golfklub.

Til orientering har DGU gjort vores berørte golfklubber opmærksom på at kommunerne er klar over, at de skal gennemgå

deres udpegninger og tage stilling til indsats. DGU har derfor bedt klubberne om at gøre sig nogle overvejelser om de

mulige konsekvenser ved eksempelvis et sprøjteforbud i deres BNBO-område og opfordret til at der indledes en dialog med

den respektive kommune.

Med venlig hilsen/Best regards

TORBEN KASTRUP PETERSEN

Banechef

d +45 43 26 27 09

m +45 40 40 91 02

[email protected]

DANSK GOLF UNION

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

t +45 43 26 27 00

f +45 43 26 27 07

[email protected]

danskgolfunion.dk

golf.dk

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

Høringssvar til lov om ændring af lov om

vandforsyning

Det bemærkes indledningsvist, at KL ikke har modtaget invitation til at

kommentere lovudkastet. Det må bero på en fejl. Et opslag i ministeriets

høringsliste viser, at det har været ministeriets hensigt at inddrage KL.

KL finder overordnet, at udkastet understøtter nødvendige tiltag til at

forebygge forurening af det grundvand, der benyttes til drikkevand.

Det bemærkes, at den verserende DUT-forhandling vedrører den vejledning,

som Miljøstyrelsen har udsendt i juli 2019. KL beder om at få lovudkast og

udkast til kommende bekendtgørelser i økonomisk høring snarest.

KL’s følgende bemærkninger til lovforslaget vedrører dels fastholdelse og

sikring af ”grundvandsvenlig drift”, dels afgrænsning af indberetningspligten,

samt den udsendte vejlednings status.

Sammenhængende arealanvendelse i BNBO

Aktuelt kan der eksproprieres til rådighedsindskrænkning, gennem

ekspropriation kan landmanden forbydes at bruge sprøjtemidler i BNBO.

Rådighedsindskrænkning er i mange tilfælde det absolut bedste virkemiddel

samfundsøkonomisk, eksempelvis kan landmanden undgå at bruge

sprøjtemidler ved at omlægge fra majs til græs. I nogle tilfælde er

rådighedsindskrænkning ikke umiddelbart nødvendig, da den eksisterende

driftsform normalt ikke medfører risiko for forurening af grundvand med

pesticider.

KL finder imidlertid det bør overvejes i lovforslaget at skabe mulighed for i

ekspropriationsvilkårene i visse situationer at foreskrive krav til

arealanvendelsen. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en enkelt lodsejer ikke

ønsker at indgå i en aftale om skovrejsning, som nyder bred opbakning fra

øvrige lodsejere. Dette vil sikre sammenhæng i arealanvendelsen i det

pågældende område og fastholde den ønskede drift så længe det er

nødvendigt af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Tidsmæssig afgrænsning af indberetningspligt til 2020-22

Det fremgår af lovbemærkningerne side 3, - 4 og - 6:

”Indberetningerne vil skulle tilvejebringe et grundlag for årlige

opgørelser og en endelig evaluering af den kommunale

beskyttelsesindsats i BNBO” og

Dato: 23. august 2019

Sags ID: SAG-2019-04282

Dok. ID: 2795465

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3750

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

på side 12 i lovbemærkningerne vurderes, ”at det ikke vil være alle BNBO,

hvor der vil være behov for iværksættelse af indsatser…”. Og, at visse

”driftsformer vil normalt ikke medføre en risiko for forurening af grundvand

med pesticider”.

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

” Der vil ultimo 2022 blive gennemført en endelig evaluering af den

kommunale indsats” og

” Der forventes fastsat regler, som pålægger kommunerne på årlig

basis at oplyse status på deres vurdering af BNBO”.

KL konkluderer på det grundlag, at bestemmelserne om indberetning alene

har relevans i årene 2020, 2021 og 2022.

Desværre opstår der tvivl om den tidsmæssige afgrænsning i

lovbemærkningerne side 13:

Bekendtgørelsen vil herudover indeholde en endelig frist for

indberetningsforpligtelsen til brug for miljø- og fødevareministeriets

endelige evaluering. Bemyndigelse kan imidlertid også udnyttes til at

fastsætte krav om at kommunerne indberetter vurderinger og

beskyttelsesindsatser, som ligger efter 2022.

Bemærkningerne om indberetning efter 2022 åbner for krav om udveksling

af oplysninger af ubestemt omfangs. Indberetningspligten vedrører efter KL’s

opfattelse 2020-22 og lovforslagets bemærkninger bør derfor ændres, så der

ikke opstår misforståelser herom og for at begrænse ressourceforbruget til

indberetning til det der følger af den politiske aftale.

KL er indstillet på dialog om behov for indberetning af vurderinger og

beskyttelsesindsatser knyttet til den kommunale indsatsplanlægning, når

forhandling om fortsat finansiering af denne opgave indledes.

Ad 2: Indberetningspligt skal alene knyttes ti BNBO

Det fremgår af lovbemærkningerne side 3, - 4 og - 6:

”Endvidere er det hensigten at fastsætte krav om indberetning af

oplysninger om iværksatte og planlagte beskyttelsesindsatser,

herunder indgåelse af frivillige aftaler og påbud eller forbud om

rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller

26 a, og andre indsatser, som har betydning for beskyttelse af

grundvandet i BNBO”

”Da indsatser udenfor BNBO i nogle tilfælde kan være relevante for

beskyttelsen indenfor BNBO, vil kommunerne også få mulighed for at

indrapportere indsatser uden for BNBO. Kommunerne kan herudover

indberette deres gældende indsatsplaner”

Den udvidede indberetningspligt vil medføre et øget ressourceforbrug og

henset til, at lovforslaget udmønter tillægsaftalen om BNBO finder KL, at

lovforslaget ikke blot tidsmæssigt, som anført ovenfor, men også geografisk

skal afgrænses til indsatsen i BNBO. Med lovforslagets krav om indberetning

af indsatser uden for BNBO rejses der tvivl herom.

Kommunerne har hidtil haft til opgave at udarbejde indsatsplan for

grundvandsbeskyttelse. Den planlægning, som giver kommunerne mulighed

for at fastsætte højere krav til grundvandsbeskyttelsen, bør fastholdes. KL er

indstillet på dialog om indberetning af tiltag for grundvandsbeskyttelse

Dato: 23. august 2019

Sags ID: SAG-2019-04282

Dok. ID: 2795465

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3750

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

gennem den fremtidige kommunale indsatsplanlægning, når forhandling om

fortsat finansiering af denne opgave indledes.

Vejledninger er ikke bindende vejledning

Det fremgår af lovbemærkningerne side 12:

”Kommunalbestyrelsernes vurdering skal være i overensstemmelse

med den nye ”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod

erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO”,”

KL gør opmærksom på, at en vejledning netop er vejledende og

bemærkningerne kan udlægges så dan at vejledningen er bindende.

Bestemmelser, der forpligter kommunerne, skal optages i lov eller

bekendtgørelse. Bemærkningerne bør ændres, så denne misforståelse

undgås. KL ser frem til hurtig og grundig dialog om den bekendtgørelse, der

forventes udstedt på grundlag af den foreslåede bemyndigelse.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Dato: 23. august 2019

Sags ID: SAG-2019-04282

Dok. ID: 2795465

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3750

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Venlig hilsen

Niels Philip Jensen

konsulent

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

e-mail:

[email protected]

Att: Louise Dirkens Cifuenres

e-mail:

[email protected]

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Danmark

Telefon 3324 4266

[email protected]

www.skovforeningen.dk

27. august 2019

Vedr.: Høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (indberetningspligt BNBO)

Med e-mail af 23. august har ministeriet fremsendt ovennævnte i høring i Dansk Skovforening,

idet ministeriet er i tvivl om, hvorvidt foreningen er blevet hørt i forbindelse med den offentlige

høring. Dansk Skovforening kan ikke se, at foreningen har været omfattet af denne høring, idet

foreningen heller ikke fremgår af lovforslagets liste over hørte parter.

Vi takker for muligheden for at kommentere på forslaget frem til 27. august kl. 12.00

Ministeriet har på side 6 anført en opgørelse af eksempler på arealer

uden for

landbrugsområder,

hvor der er registreret arealer med BNBO. Skove er ikke nævnt i denne forbindelse. Det fremgår

således ikke tydeligt om der er registreret BNBO arealer på eksisterende skovarealer eller om

skovarealer tæller med under landbrugsarealer.

Dansk Skovforening skal gøre opmærksom på, at selvom anvendelsen af pesticider i skovbruget er

endog meget begrænset og især er knyttet til kulturetableringsfasen samt i forbindelse med jule-

træs- og pyntegrøntarealer, hvis arealmæssige udstrækning i fredskov er lovmæssigt begrænset,

så er det tilladt i et vist omfang at anvende pesticider. Skove beliggende i BNBO-områder bør der-

for indgå i vurderingen og på samme vilkår som landbruget tilbydes frivillige aftaler inden der

eventuelt udstedes påbud eller nedlægges forbud mod brug af pesticider.

Dansk Skovforening skal gøre opmærksom på, at tidligere tidens anvendelse af pesticider, der i

dag måtte være ulovlige, i fremtiden vil kunne findes i grundvandet. Det vil de foreslåede nye mu-

ligheder for begrænsninger i pesticidanvendelsen ikke ændre på. Eventuelle restriktioner, der på-

lægges ejendommene, bør derfor alene være rettet mod anvendelsen af i dag og i fremtiden lov-

lige pesticider.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Skovforening går ud fra, at lovforslagets udmøntning ikke går videre end indholdet af den

politiske aftale, hvorefter der skal ydes lodsejerne

”fuld erstat i g på arkedsvilkår på baggru d

af e ko kret vurderi g”.

Dette harmonerer efter Dansk Skovforenings opfattelse meget dårligt med, at der i forslaget hen-

vises til en vejledning, der vil indeholde

”vejledende

erstatningssatser”.

Især for skovbruget kan sådanne vejledende satser være mere misvisende en vejledende, idet bl.a.

træart, alder m.m. spiller afgørende ind på behovet for anvendelsen af pesticider i

–

især - kultur-

fasen. Endvidere bør eventuelle udgifter til skovejerens anvendelse af konsulenter indgå i erstat-

ningen/betalingen til ejeren.

I forhold til beskyttelsesindsatser nævnes skovrejsning som en løsning der kan gennemføres ved

frivillige aftaler ud fra almindelige forvaltningsmæssige principper om proportionalitet og valg af

mindst indgribende indsats. Dansk Skovforening er glade for at skovrejsning nævnes som en mulig

indsats til at beskytte drikkevandet og det bør derfor tænkes ind i kommende betalingsordninger

for skovrejsning, ligesom ved fremtidig udpegning af områder hvor skovrejsning er ønsket.

Med venlig hilsen

Hans M. Hedegaard

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Louise Due Dirksen Cifuentes ([email protected])

Claus Kjøller ([email protected])

Heidi Christiansen Barlebo ([email protected])

SV Høring at lov om ændring at lov om vandforsyning (Id nr.: 632)

27-08-2019 11:12:16

Udkast til lovforslag om BNBOdocx: Høringsbrevdocx: Udkast til lovforslag om BNBO Høringssvar CLKJ.docx;

Kære Louise

Her får du GEUS kommentarer

til høringen.

Med venlig hilsen

Heidi C. Barlebo, Ph.D

Head & Departmen: o’ Hydrology

phone: (-45) 91333601

mail: [email protected]

web: wwwgeusdk

skype: heidibarlebo

Geological Survey at Deomark and Greenland (GLLJS)

Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K

Den mark

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1. Indledning og baggrund

Danmark har noget af det bedste drikkevand i verden, og danskerne skal kunne stole på, at der kommer rent drikkevand ud af

deres haner. Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er så rent, at det kan bruges som drikkevand

efter en simpel vandbehandling. Dansk grundvandspolitik bygger på at beskytte grundvandet mod forurening i stedet for at

rense det. Der er imidlertid flere steder fundet pesticider i grundvandet i Danmark, som kan forurene drikkevandet.

Der er derfor et særligt behov for en obligatorisk kommunal vurdering af beskyttelsesbehovet af nærområdet omkring de

boringer, hvor vi henter vores drikkevand, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, herefter BNBO.

Det skyldes, at de geologiske forhold i BNBO giver en særlig risiko for nedsivning af pesticider. I BNBO kan selv små mængder

pesticider medføre en overskridelse af kvalitetskravene for drikkevand. Hertil kommer, at det indenfor BNBO kan være

vanskeligt at nå at afværge en forurening med pesticider, inden de når kildepladsens indvindingsboringer.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til pesticidstrategien, der den 11. januar 2019 blev indgået mellem

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for miljøministeren i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22.

februar 2018, herefter vandforsyningsloven, til at fastsætte regler, der forpligter kommunerne til at vurdere behovet for

indsatser til beskyttelse af nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig

anvendelse af pesticider i BNBO, som er udpeget i regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, og

indberette herom.

Indberetningerne vil skulle tilvejebringe et grundlag for årlige opgørelser og en endelig evaluering af den kommunale

beskyttelsesindsats i BNBO.

Lovforslaget indeholder endvidere bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke forhold, der skal

indgå i kommunernes vurdering, og hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysninger om beskyttelsesindsatser,

som er iværksat eller planlagt i BNBO.

Beskyttelsesindsatserne sker ud fra eksisterende hjemler i blandt andet

vandforsyningsloven og lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2019, herefter

miljøbeskyttelsesloven.

Efter den foreslåede bemyndigelse kan ministeren også fastsætte tidsfrister for vurderingen og for kommunernes indberetning.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel til at kræve, at indberetning om resultatet af kommunernes vurdering, herunder

oplysninger om iværksatte og planlagte beskyttelsesindsatser, skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer.

Kommentar [CK1]:

Der er intet i de

seneste fund af pesticider i grundvandet,

der kan begrunde, at det særligt er i BNBO

områder at stofferne er trængt ned i

grundvandet. Tværtimod må det forventes

at de nyeste fund af pesticider i stort

omfang er relateret til anvendelse i hele

det grundvandsdannende opland.

GEUS vurderer derfor, at en obligatorisk

kommunal vurdering af

beskyttelsesbehovet i BNBO er et

udmærket tiltag, men det giver kun i et vist

omfang en øget beskyttelse.

Kommentar [CK2]:

Hvorvidt de

geologiske forhold i BNBO giver en særlig

risiko for nedsivning af pesticider må

variere fra BNBO til BNBO, hvorfor denne

generalisering ikke anbefales.

Kommentar [CK3]:

Der er intet fagligt

belæg for dette i øvrigt upræcise udsagn.

Den samme mængde pesticid vil ultimativt

give den samme forurening i en

indvindingsboring – forudsat at pesticidet

ikke nedbrydes væsentligt i et givet

grundvandsmagasin.

1.1. Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti, indgik den 11. januar 2019 en Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021. Tillægsaftalen udgør rammen

for at reducere risiko for nedsivning af pesticider i BNBO og sikre en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark.

Med tillægsaftalen er der enighed mellem aftaleparterne om at nedbringe risikoen for forurening af grundvand fra

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Aftaleparterne er på den baggrund enige om en handlingsplan for bedre

grundvandsbeskyttelse i BNBO baseret på en indsats i to faser.

Efter tillægsaftalen indebærer fase 1, at kommunerne frem til og med 2022 pålægges at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord

og BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål med henblik på at vurdere behovet for

yderligere indsatser.

Indsatsen kan f.eks. udmønte sig ved at flytte boringen, stop for dyrkning af jorden eller egentligt opkøb af jorden.

Tillægsaftalen angiver endvidere, at en del af vurderingen vil være at tage stilling til, om der er eksisterende vaskepladser inden

for BNBO, der skal flyttes.

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det er aftaleparternes ønske, at kommunerne i så vidt omfang som muligt skal vurdere muligheden for at lave frivillige aftaler

med lodsejerne, således at der opnås lokalt forankrede løsninger i et samarbejde mellem kommune, vandværk og lodsejer. Det

kan f.eks. være aftale om pesticidfri/økologisk dyrkning, dyrkningsfrie arealer, naturprojekter eller skovrejsning i de

pågældende områder. Tillægsaftalen fremhæver, at kommunerne kan indgå aftale med Økologisk Landsforening om økologisk

omlægningstjek - særligt på arealer, hvor kommunerne skal beskytte borgernes drikkevandsressourcer. Tillægsaftalen nævner

desuden, at kommunerne har mulighed for at benytte de eksisterende regler i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a til at

meddele påbud eller nedlægge forbud for at undgå forurening af grundvand eller at pålægge en lodsejer

rådighedsindskrænkninger, som er nødvendige for at beskytte drikkevandet mod forurening med pesticider.

Aftaleparterne vil hvert år modtage en opgørelse med henblik på at følge fremdriften for indsatsen. Der vil ultimo 2022 blive

gennemført en endelig evaluering af den kommunale indsats, hvor Miljø- og Fødevareministeriet vil opgøre, hvor mange BNBO,

der er blevet gennemgået og hvilke nye beskyttelsesinitiativer, der er iværksat. For de BNBO, hvor kommunerne har besluttet,

at der ikke skal foretages en yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevareministeriet foretage en vurdering af, om kommunernes

vurdering er i overensstemmelse med en skærpet vejledning om BNBO og bekendtgørelsen, såfremt denne fastsætter

parametre for risikovurderingen, herunder om der fortsat er BNBO med risiko for fare for forurening som følge af

erhvervsmæssig anvendelse pesticider af grundvandet.

Aftaleparterne vil ud fra de årlige opgørelser vurdere, om fremdriften i kommunernes indsats er tilstrækkelig eller om der skal

iværksættes et generelt sprøjteforbud. Det fremgår af aftalen, at såfremt aftaleparterne på baggrund af evalueringen finder, at

kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening af BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et

generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.

Kommentar [CK4]:

Der menes

formentlig:”…fare for forurening af

grundvandet som følge af…”.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1.

Obligatorisk kommunal vurdering af BNBO og pligt til indberetning

2.1.1. Gældende ret

Vurdering og indsatsplanlægning

Med hjemmel i vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 5 og 6, udpeger Miljøministeren henholdsvis indsatsområder og BNBO til

boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Til brug for kommunernes vurdering af behovet for yderligere indsatser i BNBO har Miljøstyrelsen i juli 2019 udstedt en skærpet

vejledning, som supplerer den eksisterende BNBO-vejledning Nr. 2 fra 2007 og efterfølgende præciseringer. ”Vejledning om

vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)” gennemgår en

række parametre, som overordnet set er relevante at lade indgå i kommunernes risikovurdering, eksempler på indsatser samt

anvisning på, hvorledes indsatser kan gennemføres i praksis. Vejledningen indeholder desuden vejledende erstatningstakster

og eksempler på opgørelse af markedsværdi samt forholdet til landbrugsstøtte.

BNBO er aktuelt udpeget i bekendtgørelse om nr. 1420 af 28. november 2018 om drikkevandsressourcer. Der er udpeget

omkring 4.869 BNBO med et areal på i alt 20.313 hektar. Omkring 2.860 af dem er beliggende på arealer, hvor der er

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Ca. en tredjedel af BNBO-arealerne er omfattet af en indsatsplan. Det mindste BNBO

har et areal på 0,011 hektar og det største er på 547,16 hektar. Et BNBO udgør typisk ca. 2,5 hektar.

Omkring alle indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg er der efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b udlagt en 25

meters beskyttelseszone, svarende til ca. 0,2 hektar, hvor der er obligatorisk pesticid-, gødsknings- og dyrkningsforbud til

erhvervsmæssige og offentlige formål. Inden for et BNBO, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6,

må der endvidere ikke efter miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 1, til erhvervsmæssige og offentlige formål etableres nye

vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af

pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Kommunerne er efter vandforsyningslovens § 13, stk. 1, forpligtede til at udarbejde indsatsplaner i udpegede indsatsområder.

Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler, og naturlig

beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ira: 5anskevandIb [mao:BVdanskévériiIdéb.dk]

Sendt:

28.

august

2019 15:06

Til:

Louise Due Dirksen Cifuentes

Emne: SV: Høring at lov om ændring af lov om vandforsyning

Jeg sender

den videre!

Mvh Lene

Hvis du ikke hører noget, kommer der ikke noget.

Fra: Louise Due

Dirksen Cifuentes <lodcic1mfvm.dk>

Sendt: 28. august 2019 15:05

Til:

‘søren hansen’ <[email protected]>; Lene Christiansen <LECHIf.dk>

Cc:

Danskevandløb <[email protected]>

Emne: SV: 1-løring at lov om ændring at lov om vandforsyning

Kære Lene Christiansen

Vi vil gerne modtage jeres eventuelle bemærkninger til høring af lov om ændring af lov om vandforsyning mv.

(Obligatorisk kommunal vurdering at

boringsnære

beskyttelsesområder og pligt til indberetning) snarest muligt og

allersenest

30.

august kl.

12.00.

Jeg beklager den korte frist.

må

meget gerne stile bemærkninger til mig på [email protected].

Hvis der er evt, spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig på 22748590.

Med venlig hilsen

Louise Cifuentes

AC fuldmægtig I Kemikalier

+4522748590 I lodcim(vm.dk

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementef Slotsholmsgade 12! 1216 København Kl Tlf. ‘-4538 1421 42:

Fra: Danskevandløb [mailto:DVdanskevandIoeb.dk]

Sendt: 28. august 2019 15:00

Til: ‘søren hansen’; Louise Due Dirksen Cifuentes

Emne: VS: Høring at lov om ændring at lov om vandforsyning

Prioritet:

Høj

Kære Louise Cifuentes

Danske Vandløb (bestyrelsen) har ikke modtaget denne og har brug for en yderligere udvidet heringsfrist, siden du

sendte mailen sent i torsdags.

Jeg tjekker webpostkassen, men havde fri fredag, andre opgaver mandag, og ude af huset hele tirsdag. Din mail er

derfor ikke sendt videre til bestyrelsen.

Hvilken horingsfrist kan du give bestyrelsen? Du er velkommen til at svare tilbage på min direkte mail: eller tit Søren

Hansen.

Venlig hilsen

Lene Christiansen

Ornràdekoordinator & PA

Bæredyglighed, Miljø & EU

Landbrug & Fødevarer

T +45 3339 4046

M +45 6124 0048

F +45 3311 2545

E [email protected]