Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 31 Bilag 1
Offentligt
2084617_0001.png
NOTAT
Den 3. oktober 2019
Høringsnotat - Høring af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning mv.
(obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og
pligt til indberetning mv.)
Lovudkastet blev publiceret på høringsportalen 12. juli 2019 med frist 22. august 2019. Ved en fejl er
lovforslaget i forbindelse med høringen ikke blevet fremsendt direkte til høringsparterne. Da Miljø- og
Fødevareministeriet blev opmærksom på fejlen, blev lovforslaget med bemærkninger sendt i kort
høring med ny frist 27. august 2019 hos en kreds af interessenter fra den oprindelige høringsliste.
Følgende 12 høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet:
Dansk Skovforening, DANVA-Dansk Vand og Spildevandsforening, Danske Vandværker, Bæredygtigt
Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Golf Union, Dansk Planteværn, Foreningen for
Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), KL, Landbrug & Fødevarer, GEUS og Aalborg
kommune.
Følgende 2 høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet:
Danske Juletræer, Danske Vandløb.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter og forslag i høringssvarene. For de fulde
høringssvar henvises der til de fremsendte høringssvar. For hvert punkt er anført Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene, ligesom de indarbejdede ændringer i
lovforslaget som følge af høringssvarene er beskrevet (nedenfor).
Høringssvarene har især berørt:
1. Generelle bemærkninger
2. Lovforpligtelsen
3. Fagligt grundlag
–
vurderingsparametre
4. BNBO som indsatsområde
5. Sammenhæng med kommunernes øvrige indsats for grundvand
6. Tidsmæssig afgrænsning af indberetningspligt
7. Afgræsning af indberetningsforpligtelsen
8. Kommunernes forpligtelser efter BNBO-vejledningen
9. Udpegning af BNBO
10. Afgrænsning af forpligtelsen til gennemgang af BNBO
11. Tekstnære bemærkninger
12. IT og økonomi
1. Generelle bemærkninger
Danske Vandværker og DANVA
er meget tilfredse med, at der nu via ministerbemyndigelsen
sikres faste rammer for implementeringen af BNBO-aftalen, og at der etableres mulighed for løbende
at følge fremdriften. Gennemførelsen af indsatsen indenfor BNBO skal i videst muligt omfang ske i
sammenhæng med kommunernes øvrige bestræbelser med udarbejdelse af indsatsplaner for at
beskytte såvel nuværende som fremtidige grundvandsforekomster, der skal anvendes i
drikkevandsforsyningen. Ellers er der en fare for, at effekten af indsatsen ikke bliver optimal.
KL
finder overordnet, at udkastet understøtter nødvendige tiltag til at forebygge forurening af det
grundvand, der benyttes til drikkevand
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
finder det vigtigt, at udmøntningen bliver konkret og
specificerer indsatserne indenfor BNBO. DN synes, at indsatsen indenfor BNBO er meget vigtig, men
at denne indsats dog bør udvides til at omfatte BNBO ved landbrugets vandingsboringer, da
godkendelsen af pesticider kun dækker regelret brug på regelret dyrket jord, og ikke anvendelse
omkring vandingsboringerne, hvor indvindingen trækker ungt forurenet grundvand ned i
magasinerne. Når vandingen stopper, vil det forurenede vand udgøre en risiko for vandværksboringers
nedstrøms til vandingsboringer.
DN
mener også, at indsatsen bør udvides til at omfatte kortlægning af
sårbare områder i vandværkernes indvindingsoplande, hvor det meste grundvand dannes. Disse
områder kan sammenlignes med BNBO omkring boringerne, hvor reglen om regelret brug ved regelret
dyrkning ikke overholdes
pga. et nedadrettet ”sug”.
Dansk Planteværn
støtter generelt op om, at udpegning af BNBO nu sker i et statsligt regi og
påpeger vigtigheden af, at udpegningen af BNBO sker på et fagligt funderet grundlag.
Dansk Golf Union (DGU)
støtter helt op om formålet med den målrettede beskyttelse af grundvand
og en sikker brug af pesticider i Danmark og
DGU
ser positivt på, at kommunerne obligatorisk skal
gennemgå BNBO områderne og har pligt til indberetning.
DGU
bemærker imidlertid, at det godt kan
have økonomiske konsekvenser for den enkelte golfklub, såfremt at det eksempelvis ikke bliver muligt
at behandle greens mod eksempelvis svampeangreb, da spillekvaliteten kan blive kraftig forringet.
DGU
bemærker, at hvis indsatsen kommer til at berøre eksisterende vaskepladser, så forventes det at
der gælder de samme regler for erstatning som for landbruget.
Landbrug & Fødevarer
er overordnet positivt indstillet over for en lovændring, så ministeren kan
pålægge kommunerne at lave en risikovurdering og indberette den.
Landbrug & Fødevarer
fremhæver i høringsvaret, at det danske grundvand allerede er velbeskyttet mod udvaskning af
pesticider fra det dyrkede areal, og at der derfor ikke er et fagligt grundlag for generelt at etablere
sprøjtefrie BNBO.
Landbrug & Fødevarer
henviser til, at der allerede er gennemført en hel række
tiltag for at beskytte det danske grundvand mod udvaskning af pesticider, herunder blandt andet
meget strikse regler for godkendelse af pesticider, tredelt grundvandsovervågning, 25 meters
beskyttelseszoner omkring alle vandboringer og et forbud mod nye vaskepladser, opblanding og vask
af sprøjter inden for BNBO.
Landbrug & Fødevarer
fremhæver, at yderligere begrænsninger i forhold til pesticider ikke fjerner
de forhistoriske pesticider eller uhensigtsmæssig deponering i tidligere tiders lossepladser.
Landbrug
& Fødevarer
anser, at de forslåede nye tiltag kun i meget få tilfælde vil medføre en yderligere
formindsket risiko for overskridelse af den ekstremt lave og politisk fastsatte kravværdi på 0,1
mikrogram per liter vand.
Landbrug & Fødevarer
har dog noteret sig, at den politiske tillægsaftale til Pesticidstrategien 2017-
2021 omhandlende BNBO er indgået af et bredt politisk flertal.
Landbrug & Fødevarer
ønsker, at
aftalen hurtigt bliver realiseret og fremhæver i den forbindelse, at det er strengt nødvendigt, at
følgende sikres:
1) Alle landmænd får fuld og hel erstatning på markedsvilkår for alle tab i forbindelse med tiltag i
BNBO
2) Skattefritagelse idet der er tale om ekspropriationslignende forhold
3) Arealerne forbliver landmandens, med mindre han ønsker andet
4) At der også tages højde for praktiske dyrkningsforhold og konsekvenser for husdyrproduktionen i
forbindelse med fastlæggelse af indsatsarealer og dermed erstatning
2
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0003.png
Landbrug & Fødevarer
angiver, at de principielt mener, at regulering af så stor betydning for
jordejeren bør vedtages direkte ved lov og i mindre grad gennem administrative bemyndigelser, som
udmøntes via en bekendtgørelse.
Bæredygtigt Landbrug
fremhæver, at der ud af de 133 boringer som i 2017 blev sløjfet, var
pesticidforurening blot i et enkelt tilfælde årsagen. Det virker derfor besynderligt og usagligt, at det
bliver landbrugets brug af pesticider, der er omdrejningspunktet for beskyttelsen af grundvand. Loven
og den politiske tillægsaftale er et udtryk for politiske og følelsesmæssige holdninger uden fagligt
belæg og beror alene på en overdreven forsigtighed.
Bæredygtigt Landbrug
bemærker desuden, at
der findes alt for mange ikke-kortlagte lossepladser og affaldsdepoter, hvor der er risiko for nedsivning
til grundvand.
Bæredygtigt Landbrug
fremhæver, at det er nødvendigt at få kortlagt
forureningskilderne fra alle steder og få renset op, hvis drikkevandsressourcerne skal beskyttes.
Bæredygtigt Landbrug
stiller desuden spørgsmål til, hvorfor de nuværende vandforbrugere skal
betale for fortidens syndere og anser, at der bør være grænser hvor store økonomiske byrder, som
borgere og landmænd skal bydes.
Bæredygtigt Landbrug
finder det uacceptabelt at gennemføre
massive dyrkningsrestriktioner og omkostninger, når effekten vil være grænsende til det meningsløse,
og at der i stedet burde indføres vandbehandling (rensning).
Aalborg Kommune
bemærker, at de indsatser, der er gennemført i bl.a. Aalborg, Aarhus,
Sønderborg og Egedal viser, at det er en tidskrævende opgave for kommunerne, at indgå frivillige
aftaler eller udstede påbud og forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a.
Aalborg Kommune
håber, at det også er lodsejernes vurdering, at de får den bedste løsning ved at indgå frivillige aftaler,
frem for at vente på et generelt indgreb fra Staten efter 2022. Ind til videre har kommunerne
gennemført indsatser, hvor den enkelte kommune har vurderet et åbenlyst behov for beskyttelse. I de
BNBO, hvor behovet er mere usikkert, kan kommunerne komme i klemme mellem det politiske krav
om indsats og lodsejerens krav om dokumentation for behov. Der kan anvendes uendeligt mange
midler til dokumentation, af frygt for at tabe sager, der påklages, indtil retspraksis er fastlagt.
Aalborg Kommune
håber, at den kommende bekendtgørelse vil være mere konkret i forhold til
hvilken opgave, der skal løses, og give konstruktiv hjælp til gennemførelse af opgaven med at gøre
BNBO sprøjtefri.
Dansk Skovforening
er glad for, at skovrejsning nævnes som en mulig indsats til at beskytte
drikkevandet, og det bør derfor tænkes ind i kommende betalingsordninger for skovrejsning, ligesom
ved fremtidig udpegning af områder hvor skovrejsning er ønsket.
Dansk Skovforening
skal gøre
opmærksom på, at tidligere tiders anvendelse af pesticider, der i dag måtte være ulovlige, i fremtiden
vil kunne findes i grundvandet. Det vil de foreslåede nye muligheder for begrænsninger i
pesticidanvendelsen ikke ændre på. Eventuelle restriktioner, der pålægges ejendommene, bør derfor
alene være rettet mod anvendelsen af i dag og i fremtiden lovlige pesticider.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet er enig med Landbrug & Fødevarer i, at der allerede er foretaget en
række indsatser i forhold til beskyttelsen af grundvand mod forurening med pesticider. Det er også
korrekt, at der ikke er sløjfet et stort antal boringer som følge af fund af pesticider. Det er dog
vurderingen, at der i forhold til BNBO er behov for en yderligere indsats, fordi der i BNBO er en
særlig risiko for forurening med pesticider. Dette skyldes blandt andet, at der er kort transporttid for
grundvand. Det er dog korrekt, at en indsats i BNBO ikke vil kunne stå alene blandt andet som følge
af risikoen for forurening af grundvand fra andre kilder. Dette er også et synspunkt som
Bæredygtigt Landbrug fremhæver. Der findes dog allerede i dag regler og indsatser gennem f.eks.
jordforureningslovgivningen der tager hånd om disse.
3
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
I forhold til Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar om, at indsatser udenfor BNBO også er
vigtige, vil Miljø- og Fødevareministeriet fremhæve, at de gældende regler efter en konkret
vurdering giver mulighed for, at lave indsatser i forhold til både vandingsboringer og
grundvandsdannende oplande. Der vil blive gennemført en kortlægning af udfordringerne for
beskyttelsen af grundvand, som vil danne baggrund for, hvilke konkrete yderligere tiltag, der er
nødvendige.
I forhold til Bæredygtigt Landbrugs tilkendegivelser om, hvorfor vandforbrugerne skal betale for
fortiden synder, så vil Miljø- og Fødevareministeriet fremhæve, at lovforslaget ikke ændrer de
aktuelle regler som i en række tilfælde giver mulighed for, at omkostninger til erstatninger betales af
dem, der har gavn af indsatsen, nemlig vandforbrugerne. I forhold til ønsket fra Bæredygtigt
Landbrug om at se på mulighederne for rensning af vandet i stedet for en indsats i forhold til brugen
af pesticider kan det fremhæves, at et af hensynene med lovforslaget er, at drikkevandet kan bruges
efter en simpel vandbehandling og dermed ikke forudsætter rensning.
Landbrug & Fødevarer har angivet en række hensyn, som de ønsker, der skal tages hensyn til i
forbindelse med udmøntningen af tillægsaftalen. Ift. punkt 1 kan Miljø- og Fødevareministeriet
fremhæve, at indsatserne i forhold til de konkrete arealer vil ske gennem anvendelse af gældende
regler. Ved påbud efter f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 24 skal der allerede i dag betales fuldstændig
erstatning, når påbuddet retter sig mod lovligt bestående forhold. Tilsvarende gør sig gældende, hvis
en konkret indsats foretages gennem anvendelse af miljøbeskyttelseslovens § 26 a. Lovforslaget
ændrer ikke ved dette.
Det forhold, at indsatser skal gennemføres gennem anvendelse af eksisterende regler, betyder også,
at arealer som udgangspunkt vil forblive hos landmanden, med mindre der indgås en frivillig aftale
om salg efter vandforsyningslovens § 13 d.
I forhold til spørgsmålet om skattefritagelse kan Miljø-og Fødevareministeriet oplyse, at fortjeneste
ved salg på ekspropriationslignende vilkår
–
tilsvarende erstatning ved ekspropriation
–
efter de
gældende skatteregler skattefritages, hvis der er ekspropriationshjemmel og vilje til ekspropriering i
mangel af frivillig aftale. Der er dog tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.
I forhold til mulighederne for at tage hensyn til praktiske dyrkningsforhold kan Miljø- og
Fødevareministeriet oplyse, at afgrænsningen af en indsats sædvanligvis følger kommunens
vurdering af indsatsbehovet. I kommunens vurdering skal dog også indgå, om tiltag indenfor BNBO
i for højt omfang begrænser anvendelsesmulighederne på det resterende areal (matrikel/jordlod). I
sådanne situationer kan kommunen vælge at inddrage omkringliggende arealer i beskyttelsen
(arrondering).
I forhold til Dansk Golf Unions bemærkninger om vaskepladser kan Miljø- og Fødevareministeriet
oplyse, at de allerede gældende regler giver mulighed for at udmåling af erstatning tager hensyn til
nedlæggelse af en vaskeplads.
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at udmøntningen af tillægsaftalen til pesticidstrategien
bedst vil kunne gennemføres ved lovgivning der bemyndiger miljøministeren til, at udstede regler
om kommunernes indberetninger. Dette skyldes at der er tale om en indsats igennem en årrække,
hvor der over tid vil kunne vise sig behov for justeringer, efterhånden som der opnås praktiske
erfaringer med kommunernes indsats. Ændringer vil også kunne være relevante på baggrund af
tilbagemeldinger fra BNBO-følgegruppen der er nedsat for at understøtte koordination og
samarbejde mellem landbruget, kommuner og vandselskaber. Selve indsatsen indenfor BNBO skal
4
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0005.png
ske gennem de eksisterende regler og den netop opdaterede vejledning, hvor en række forhold er
præciseret. Vejledningen vil løbende blive suppleret med svar på spørgsmål fra parterne, desuden er
det til hjælp for kommunerne udgivet et notat med paradigmer.
I forhold til Dansk Skovforenings bemærkninger kan det oplyses, at Miljø- og Fødevareministeriet
også anser skovrejsning for et væsentligt værktøj, som kommuner og vandværker kan anvende som
beskyttelsesindsats. Det aktuelle lovforslag ændrer ikke på de nuværende rammer for skovrejsning,
men Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig Dansk Skovforenings synspunkter
2. Lovforpligtelsen
Aalborg Kommune
forventer, at kommunerne via bekendtgørelse får nogle opgaver vedrørende
BNBO, som skal løses inden udgangen af 2022.
Aalborg Kommune
har fortsat ikke gennemskuet,
hvilken opgave, der skal være løst ved udgangen af 2022. Om det er tilstrækkeligt, at BNBO er
gennemgået, eller om alle BNBO skal være beskyttet?
Miljø- og fødevareministeriets svar:
Kommunerne forpligtes til at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder, der er udpeget efter
regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6 og vurdere faren for forurening fra erhvervsmæssig
anvendelse af pesticider inden udgangen af 2022. Det er ikke et krav, at der er foretaget
beskyttelsesindsatser for alle BNBO ved udgangen af 2022. Enten kan kommunen vurdere, at der er
behov for en beskyttelsesindsats af et BNBO og gennemføre det efter 2022. Kommunen vil i så fald
skulle indberette, at der er planlagt en beskyttelsesindsats for det pågældende BNBO. Hvis
kommunen vurderer, at der ikke skal iværksættes beskyttelsesindsatser for et BNBO, skal det
indberettes. Denne indberetning vil i så fald skulle angive hvilke forhold, der ligger til grund for, at
der ikke iværksættes en beskyttelsesindsats og blandt andet angive, at kommunen har overvejet
samtlige af de vurderingsparametre, som den tilknyttede bekendtgørelsen angiver.
3. Fagligt grundlag - vurderingsparametre
Dansk Planteværn
finder, at parametrene kunne være mere uddybende beskrevet i
bemærkningerne, særligt i relation til vurderingen af, hvorvidt der er konstateret fund af pesticider, og
hvorvidt der er tale om fund af tilladte, regulerede eller forbudte pesticider, da denne sondring bør
tillægges væsentlig vægt i afvejningen af potentielle fremtidige indgreb i BNBO.
Bæredygtigt Landbrug
bemærker, at ministeriet i bekendtgørelsen vil fastlægge nærmere kriterier
for, hvordan en kommune skal vurdere BNBO (§ 11 a, stk. 1, nr. 6).
Bæredygtigt Landbrug
anfører,
at dette giver mulighed for, at ministeren ifølge bekendtgørelsen kan stille ekstraordinære krav om en
begrundelse for, hvorfor der ikke er gennemført begrænsninger, hvilket efter
Bæredygtigt
Landbrugs
opfattelse indfører en art omvendt bevisbyrde mellem stat og kommune.
Bæredygtigt
Landbrug
mener, at man må lægge til grund, at de krav og kriterier, der opstilles i bekendtgørelsen,
er en udtømmende liste over saglige betingelser, der skal være opfyldt for at sikre en korrekt vurdering
af BNBO.
Bæredygtigt Landbrug
udtrykker i deres høringssvar, at ordlyden af bestemmelserne i
loven udvides ganske betragteligt i bemærkningerne og der i strid med god lovskik er tale om, at man
lovgiver i bemærkningerne. Lovforslagets bemærkninger vedrørende vurderingsparametrene bør helt
udgå.
Bæredygtigt Landbrug påpeger desuden, at det er afgørende, at der ikke kun vurderes på geologi, men
også eksempelvis utilstrækkelige lukninger af boringer og utætte borerør.
5
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0006.png
DVV og DANVA
bemærker, at de parametre for fastlæggelse af indsatsen, der er nævnt i
vejledningen i udgangspunktet er relevante, men som også påpeget i følgegruppen er det vigtigt, at der
ikke forlanges igangsat et unødvendigt grundigt arbejde i kommunerne. Det må som udgangspunkt
antages, at de i bekendtgørelsen udlagte områder i sig selv er velbegrundede og fortsat skal beskyttes.
Der kan dog være forhold, som fremadrettet peger i en anden retning, fx hvis en boring som led i
udarbejdelsen af vandforsynings- eller indsatsplaner besluttes flyttet eller nedlagt. Eksempler på, hvor
det giver mening ikke at foretage yderligere beskyttelsestiltag, fremgår af den reviderede vejledning (s.
2), men kan med fordel beskrives bedre i bemærkningerne til lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer
bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger er angivet, at vurderinger
efter omstændighederne kan baseres på et mere overordnet skøn, da det ikke med sikkerhed i alle
tilfælde vil være muligt at foretage detaljerede tekniske beregninger og undersøgelser”.
Landbrug & Fødevarer
mener, at der her er tale om en udvidelse af skønmulighederne for
kommunerne og
at ”Overordnet skøn” bør afgrænses eksplicit til kun at gælde for BNBO.
Landbrug &
Fødevares grundholdning er, at der for mange BNBO ikke er et fagligt grundlag for forbud mod
pesticider, og som følge heraf vil det mange steder ikke være fagligt muligt at skabe tilstrækkelig
evidens for nødvendigheden for indgrebet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Det er korrekt, at der allerede i dag er regler, som giver mulighed for at gribe ind over for
forurening af grundvand med pesticider. Formålet med lovforslaget er ikke at ændre på det, men
derimod at skabe mulighed for, at kommunerne forpligtes til at vurdere BNBO.
I forhold til bemærkningerne om beskrivelsen af kriterier i bemærkninger og forholdet til den
kommende bekendtgørelse fremgår det i lovforslagets specielle bemærkninger, at parametrene som
beskrevet i BNBO-vejledningen og den kommende bekendtgørelse vil lægge til grund for
kommunernes vurdering. Det skal i den forbindelse fremhæves, at hensigten med den kommende
bekendtgørelse er at præcisere kommunernes pligt til at vurdere, herunder afgrænse hvilke områder
der er omfattet. Bekendtgørelsen forventes således ikke at rumme kriterier for den konkrete
vurdering.
Til brug for evalueringen af kommunernes indsats vil bekendtgørelsen dog rumme krav om, at
kommunerne kommer med oplysninger om, at de har taget stilling til en række forhold, som har
relevans for en fyldestgørende vurdering i de tilfælde, hvor kommunen beslutter sig for ikke at
gennemføre en beskyttelsesindsats. Fund af pesticider, herunder fund af tilladte, regulerede eller
forbudte pesticider forventes at være et af de forhold, som kommunen skal indberette om i det
tilfælde. Det er forventningen, at bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig høring forud for
folketingsbehandlingen af lovforslaget blandt andet af hensyn til klarhed over hvilken fremtidig
regulering, der vil være på området.
Udgangspunktet for kommunernes vurdering vil således være Miljøstyrelsens vejledninger på
området. Bemærkningerne til lovforslaget vedrørende hvilke kriterier, der vil kunne indgå i
kommunernes vurdering bygger på de aktuelle vejledninger, herunder også henvisningen til, at en
vurdering i visse tilfælde kan baseres på et mere overordnet skøn. Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer, at det er relevant at medtage disse i bemærkninger for at give et fyldestgørende billede af
rammerne for kommunernes kommende indsat i forhold til BNBO, men vil også kunne have relevans
for indsatser andre steder..
6
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0007.png
4. BNBO som indsatsområde
GEUS
vurderer, at en obligatorisk kommunal vurdering af beskyttelsesbehovet i BNBO er et
udmærket tiltag, men det giver kun i et vist omfang en øget beskyttelse. Hvorvidt de geologiske
forhold i BNBO giver en særlig risiko for nedsivning af pesticider må variere fra BNBO til BNBO. Det
må forventes at de nyeste fund af pesticider i stort omfang er relateret til anvendelse i hele det
grundvandsdannende opland. Den samme mængde pesticid vil ultimativt give den samme forurening i
en indvindingsboring
–
forudsat at pesticidet ikke nedbrydes væsentligt i et givet grundvandsmagasin.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
I BNBO er der en særlig risiko for forurening med pesticider, grundet relativt kort transporttid for
grundvandet og dermed relativt ringe fortynding samt kort tid til at træffe foranstaltninger ved en
eventuel forurening. Desuden kan indvindingen fra en boring under særlige geologiske og
hydrologiske forhold øge grundvandsdannelsen fra terræn, hvorved en eventuel forurening
hurtigere vil kunne nå grundvand. Disse forhold er ikke fuldt ud håndteret i forbindelse med
godkendelsen af pesticider, der således ikke vil sikre mod forurening i alle BNBO.
Miljø-og Fødevareministeriet er enige i, at indsatser i andre områder end BNBO også kan have
betydning, hvorfor der også med de eksisterende regler er mulighed for på baggrund af en konkret
risikovurdering at foretage indsatser udenfor BNBO, eksempelvis igennem kommunernes
indsatsplanlægning. I Miljøstyrelsens nye BNBO-vejledning opfordres fx særligt til, at indsatsen i
BNBO ses i sammenhæng med den øvrige målrettede indsats for grundvandsbeskyttelse.
Det er korrekt, at uden nedbrydning vil mængden af forurening forblive den samme, selvom der sker
opblanding. Det er dog koncentrationen, der er relevant i en vandforsyningssammenhæng, og som
grundet manglende fortynding kan være højere
–
og dermed øge risikoen - ved en forurening i
BNBO.
5. Sammenhæng med kommunernes øvrige indsats for grundvand
KL
bemærker, at der aktuelt kan eksproprieres til rådighedsindskrænkning som i mange tilfælde er
det absolut bedste virkemiddel samfundsøkonomisk. KL bemærker at i nogle tilfælde er
rådighedsindskrænkning ikke umiddelbart nødvendig, da den eksisterende driftsform normalt ikke
medfører risiko for forurening af grundvand med pesticider. KL finder imidlertid det bør overvejes i
lovforslaget at skabe mulighed for i ekspropriationsvilkårene i visse situationer at foreskrive krav til
arealanvendelsen. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en enkelt lodsejer ikke ønsker at indgå i en aftale
om skovrejsning, som nyder bred opbakning fra øvrige lodsejere. Dette vil sikre sammenhæng i
arealanvendelsen i det pågældende område og fastholde den ønskede drift så længe det er nødvendigt
af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
KL har ønsket, at der med lovforslaget også bør skabes mulighed for, at en lodsejer kan pålægges en
særlig driftsform, f.eks. pålægge en lodsejer, at deltage i et skovrejsningsprojekt. Miljø- og
Fødevareministeriet vil fremhæve, at der med tillægsaftalen til pesticidstrategien er lagt til grund, at
indsatser skal ske gennem anvendelse af eksisterende regler. Det falder derfor udenfor formålet med
lovforslaget at skabe en sådan mulig.
6. Tidsmæssig afgrænsning af indberetningspligt
7
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0008.png
KL
bemærker, at indberetningspligten efter KL’s opfattelse vedrører 2020-22
og lovforslagets
bemærkninger bør ændres, så der ikke opstår misforståelser herom og for at begrænse
ressourceforbruget til indberetning til det, der følger af den politiske aftale. KL er indstillet på dialog
om behov for indberetning af vurderinger og beskyttelsesindsatser knyttet til den kommunale
indsatsplanlægning, når forhandling om fortsat finansiering af denne opgave indledes.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget er en udmøntning af tillægsaftalen til pesticidstrategien, hvoraf det fremgår at
kommunernes indsats skal evalueres i 2022. Hjemlen i lovforslaget forventes udnyttet til at udstede
en bekendtgørelse, som opsætter de nærmere krav til kommunernes indberetning, herunder frister.
Det er hensigten, at forpligtelsen til indrapportering efter bekendtgørelsen vil blive tidsmæssigt
afgrænset til at gælde frem til 31. december 2022. Hvis der er behov for yderligere indberetninger
efter 2022 vil det kræve en ny bekendtgørelse og en ny aftale med kommunerne.
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at der skal forhandles om DUT i forhold til
kommunernes forventede indsats på baggrund af lovforslaget.
7. Afgrænsning af indberetningsforpligtelsen
KL
bemærker, at det forhold, at der i lovforslagets bemærkninger fremgår, at eftersom indsatser
udenfor BNBO i nogle tilfælde kan være relevante for beskyttelsen indenfor BNBO, vil kommunerne
også få mulighed for at indrapportere indsatser uden for BNBO. Kommunerne kan herudover
indberette deres gældende indsatsplaner. KL anser, at dette vil indebære en udvidet indberetningspligt
vil medføre et øget ressourceforbrug. KL henviser til, at lovforslaget udmønter tillægsaftalen om BNBO
og anser, at lovforslaget geografisk skal afgrænses til indsatsen i BNBO.
DVV og DANVA
bemærker, at ønsket om en sådan samlet, integreret indsats er beskrevet i
”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO”, men det
er ikke specificeret som et krav. Det bør være obligatorisk, at kommunerne indberetter i forhold til
indsatsplaner. DVV og DANVA foreslår, at kommunerne i deres indberetning tilkendegiver, om
finansieringen af indsatsen sker, eller planlægges at ske, via kommunale grundvandssamarbejder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
I forhold til KL’s
bemærkninger om indrapportering af andre indsatser kan Miljø- og
Fødevareministeriet bekræfte, at hensigten med lovforslaget ikke er, at der skal være krav om
indberetning af indsatser uden for BNBO eller obligatorisk indberetning af indsatsplaner. Denne
indberetning er frivillig hvilket også er baggrunden for, at der i lovforslaget er anvendt
formuleringen ”…vil kommunerne også
få mulighed for”.
8. Kommunernes forpligtelser efter BNBO-vejledningen
Landbrug & Fødevarer
og Dansk Skovforening bemærker begge, at landmænd og andre lodsejere
har krav på individuel erstatningsudmåling, og at det er uforeneligt med at bruge udtrykket
”vejledende
erstatningstakster”
i bemærkningerne.
KL
bemærker, at det af bemærkningerne fremgår at kommunalbestyrelsernes vurdering skal være i
overensstemmelse med den nye ”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig
brug af pesticider i BNBO”,” KL gør opmærksom på, at en vejledning netop
er vejledende og
8
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0009.png
bemærkningerne kan udlægges sådan, at vejledningen er bindende. Bestemmelser, der forpligter
kommunerne, skal optages i lov eller bekendtgørelse. Bemærkningerne bør ændres, så denne
misforståelse undgås.
Danmarks Naturfredningsforening
bemærker, at i forbindelse med kommunernes og
vandværkernes arbejde med BNBO er der en stor forhindring: Der mangler en konkret vejledning i,
hvordan vandværkerne og kommunerne skal forhandle med de enkelte lodsejere om erstatninger. Før
ministeriet har leveret denne vejledning vil mange kommuner og vandværker være afventende, fordi
det er en stor opgave at forhandle individuelle aftaler med alle lodsejere.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet har taget bemærkningerne om
anvendelse af begrebet ”vejledende
erstatningssatser” til efterretning og har ændret lovforslaget,
således der nu anvendes
”eksempler på
erstatningssatser”.
Miljø- og Fødevareministeriet har taget KL’s bemærkning til efterretning og tilrettet lovforslagets
bemærkninger, således, at
der gennemgående ikke står ”kommunernes vurdering skal være i
overensstemmelse med vejledningen”, men i stedet ”Herudover
vil Miljø- og Fødevareministeriet
vurdere om kommunerne har henholdt sig til de faglige kriterier, som er
beskrevet i ”Vejledning om
vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO)”,
som Miljøstyrelsen udstedte juli 2019 og være i overensstemmelse
med den bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af denne lov, såfremt den fastsætter parametre
for risikovurderingen.”
I forhold til DNs bemærkning om, at der mangler vejledning i forhandling om erstatninger henvises
til Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor KL’s paradigmer om blandt andet
beregning af erstatninger
fremgår. På samme hjemmeside bliver der offentliggjort et notat med eksempler på erstatninger.
Notatet er under udarbejdelse af IFRO. Disse oplysninger kan anvendes af kommuner, vandværker
og lodsejere i forbindelse med aftaler om indsatserne.
9. Udpegning af BNBO
DVV og DANVA
bemærker, at et specielt forhold knytter sig til indvindingsområder, hvor der endnu
ikke foreligger en endelig udpegning af BNBO pga. manglende endelig indvindingstilladelse og
kortlægning. I disse områder vil det være vanskeligt at nå at afslutte fase 1 inden 2022, så der bør være
en opfordring til så vidt muligt at indlede arbejdet på trods af den manglende udpegning. Det bør
præciseres, at kommunen indledningsvis vurderer, om der er fremkommet forhold, der kræver en
ændring af BNBO-udpegningen.
Bæredygtigt landbrug
bemærker, at formelt set har ministeren (GEUS) udpeget to typer af
områder. Det ene område er helt tæt på vandboringer (almen vandforsyning), hvor det så vidt ses af
materialet er en betingelse, at vandboringen er aktiv. Den anden type udpegning er et opland, dvs.
vandstrømning over lang tid (vist nok cirka 200 år) til vandboringen. Bæredygtigt Landbrug anfører,
at det er vanskeligt på GIS-kort at vurdere hvilke arealer, der er udpegede efter lovens § 11 a, stk. 1, nr.
6 og at ministeriet bør sikre sig, at GIS-kortet afspejler loven, og det tydeligt fremgår af loven, hvilke
lag på GIS-kortet, der hører til hvilke lovbestemmelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
9
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Det skal fremhæves, at den juridisk bindende udpegning af blandt andet BNBO ikke foretages
gennem en angivelse i et GIS-lag, men derimod gennem bekendtgørelse om udpegning af
drikkevandsressourcer. I denne bekendtgørelse er der en række kortbilag med angivelse af de
forskellige typer områder der er relevante i forhold til drikkevandsbeskyttelse. Miljø- og
Fødevareministeriet finder derfor ikke anledning til at der skal foretages ændringer af lovforslaget.
på baggrund af bemærkningerne fra Bæredygtigt Landbrug.
I forhold til bemærkningerne om ændringer i BNBO-udpegningen vil Miljø- og Fødevareministeriet
fremhæve at kommunerne i deres vurdering skal tage udgangspunkt i de gældende udpegninger af
BNBO som fremgår af bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer.
Udpegningsbekendtgørelsen vil løbende blive opdateret netop med henblik på at tage højde for
ændringer som følge af f.eks. ændrede indvindingstilladelser.
10. Afgrænsning af forpligtelsen til vurdering af BNBO
Dansk Skovforening
bemærker, at ministeriet på side 6 har anført en opgørelse af eksempler på
arealer uden for landbrugsområder, hvor der er registreret arealer med BNBO. Skove er ikke nævnt i
denne forbindelse. Det fremgår således ikke tydeligt om der er registreret BNBO arealer på
eksisterende skovarealer eller om skovarealer tæller med under landbrugsarealer. Dansk Skovforening
skal gøre opmærksom på, at selvom anvendelsen af pesticider i skovbruget er endog meget begrænset
og især er knyttet til kulturetableringsfasen samt i forbindelse med juletræs- og pyntegrøntarealer,
hvis arealmæssige udstrækning i fredskov er lovmæssigt begrænset, så er det tilladt i et vist omfang at
anvende pesticider. Skove beliggende i BNBO-områder bør derfor indgå i vurderingen og på samme
vilkår som landbruget tilbydes frivillige aftaler inden der eventuelt udstedes påbud eller nedlægges
forbud mod brug af pesticider.
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK)
foreslår, at
dyrkningsmetoden Conservation Agriculture (CA) indføres i loven som et virkemiddel mod
nedvaskning af pesticider. Stadig flere danske landmænd dyrker nu deres jord efter disse principper.
Herudover er endnu flere inspirereret; men har endnu ikke indført alle tre CA-principper.
Bæredygtigt Landbrug
ønsker at få en nærmere begrundelse for hvorfor private hus- og haveejere
undtages fra den kommende vurdering af BNBO?
Dansk Planteværn
bemærker, at velvidende, at de foreslåede ændringer af vandforsyningsloven
sker på baggrund af tillægsaftalen til pesticidaftalen fra januar 2019, mener Dansk Planteværn ikke
desto mindre, at det også vil være relevant at inddrage biocider i kommunernes påtænkte vurdering.
Set i lyset af den senere tids fund af rester i vandboringer, som sandsynligvis stammer fra anvendelse
af biocider fra træbeskyttelse og lignende anvendelser, vurderes det hensigtsmæssigt at medtage
biociderne og evt. andre kilder i vurderingen. Dette kan vise sig at være kritisk i BNBO-områder med
mange fritidshuse og lignende bebyggelser udført i træ, og i flere henseender udgøre en større
potentiel udfordring for grundvandet end risikoen for fund af pesticidrester.
Miljø- og Fødevareministers bemærkninger:
I forhold til Bæredygtigt Landbrug spørgsmål til undtagelsen af private hus og haveejere må der
henvises til, at lovforslaget er en udmøntning af tillægsaftalen til pesticidaftalen som alene omfatter
BNBO på landbrugsjord og øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål.
Det er nu blevet præciseret i bemærkningerne, at private hus- og haveejere derfor kun berøres af
lovforslaget i det omfang, der er erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på deres ejendom. I
forhold til bemærkningerne fra Dansk Planteværn om indsatser i forhold til biocider, så falder en
sådan indsats uden for formålet med det kommende lovforslag. Kommunerne har dog allerede i dag
10
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2084617_0011.png
mulighed for at lave indsatser i forhold til biocider og privates anvendelse af pesticider gennem
anvendelse af eksisterende regler. Det skal dog bemærkes at der i tillægsaftalen til Pesticidaftalen
2017-2021 også indgår et forbud mod salg af koncentrerede sprøjtemidler til private.
I forhold til Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK)s forslag bemærkes, at et
forskningsprojekt under bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet har set på, om der udvaskes
færre pesticider ved reduceret jordbehandling, og her er konklusionen, at for nogle pesticider er
udvaskningen større fra marker, der pløjes, mens der for andre pesticider er størst udvaskning fra
marker med reduceret jordbearbejdning. Der er derfor ikke entydig sikkerhed for, at der ikke
nedvaskes pesticider ved reduceret jordbehandling.
11. Tekstnære bemærkninger
Landbrug & Fødevarer
bemærker, at bemærkningerne side 4, 2. afsnit, sidste ord ”af
grundvandet”,
bør flyttes til tidligere i sætningen, Herudover bemærker Landbrug og Fødevarer, at
bemærkningerne side 4, 3. afsnit, ”beskyttelsen
mod forurening af BNBO”.
Det giver ikke mening at
skrive om forurening af en geografisk afgrænsning som BNBO. Det må være grundvandsressourcen,
man som lovgiver i denne sammenhæng ønsker at beskytte.
Landbrug & Fødevarer
anser det for
uklart beskrevet i bemærkningerne, hvorvidt kommunerne pålægges årligt at indberette for alle BNBO,
også dem hvor der endnu ikke er lavet en risikovurdering, eller om der lægges op til indberetningspligt
på de BNBO, hvor risikovurderingen er afsluttet.
Landbrug & Fødevarer
bemærker, at teksten i
forhold til hvilke driftsformer der normalt ikke medfører en risiko for forurening af grundvand med
pesticider er uklar. Desuden mener
Landbrug & Fødevarer,
at alle landmænd med arealer i BNBO,
herunder også økologiske landmænd, skal have tilbuddet om en frivillig aftale, da en servitut mod brug
af pesticider vil påvirke værdien af jorden i en salgssituation.
Bæredygtigt Landbrug
påpeger, at det ikke er korrekt at tillægsaftalen til pesticidstrategien
henviser til specifikke bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven vedrørende påbud og forbud.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Lovforslaget er blevet tilrettet på baggrund af Landbrug & Fødevarers bemærkninger til de
sproglige formuleringer. I forhold til høringssvar om hvilke oplysninger kommunerne skal
indberette er det hensigten, at kommunerne skal indberette for alle omfattede BNBO, hvilket betyder,
at der skal ske indberetning af oplysninger om BNBO, der endnu ikke er blevet vurderet og dem, som
kommunen allerede har gennemgået. Det er Miljø- og Fødevareministeriet faglige vurdering at en
række driftsformer normalt ikke medfører en risiko for forurening af grundvand med pesticider. Det
er dog samtidig vurderingen, at behovet for en beskyttelsesindsats vil afhænge af en konkret
vurdering som angivet i lovbemærkningerne. Miljø- og Fødevareministeriet finder teksten i
lovforslaget som udgangspunkt er klar. I kommunernes forvaltning vil desuden kunne inddrages
Miljøstyrelsens vejledninger, hvor forholdet til økologiske arealer er nærmere beskrevet, herunder
muligheder for at blive omfattet af frivillige aftaler.
I forhold til Bæredygtigt Landbrugs bemærkninger om gengivelsen af tillægsaftalen er det korrekt,
at tillægsaftalen ikke specifikt henviser til bestemte regler i miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget er
derfor blevet justeret, således at der i overensstemmelse med tillægsaftalen alene henvises til påbud
og forbud kan gives efter eksisterende regler. Det vil dog i praksis ofte være miljøbeskyttelseslovens
§§ 24 og 26 a, der vil blive anvendt.
12. IT og Økonomi
11
 L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
DVV og DANVA
bemærker, at det digitale værktøj, som udvikles til indberetning, bør gøre det muligt
for alle parter at følge med i udviklingen. Optimalt så man på de samme kort, hvor man nu kan se de i
bekendtgørelsen udpegede BNBO, i fremtiden løbende kan følge med i, hvilke områder kommunerne
agter at beskytte konkret, og den del af disse, hvor der til et givent tidspunkt er indgået en aftale eller
udstedt et påbud. Det forekommer umiddelbart, at et beløb på 0,1 mio. kr. til udvikling og 0,1 mio. kr.
til drift er lavt sat.
Dansk Planteværn
bemærker, at udgangspunktet som følge af lovgivningen er, at de berørte
lodsejere opnår fuld kompensation for eventuelle indgreb i deres dyrkningsret. I lovbemærkningerne
er de økonomiske konsekvenser for stat, kommune og regioner beskrevet.
Dansk Planteværn
finder,
at det i den konkrete situation havde været relevant
–
af hensyn til den følgende politiske debat
–
at
lovforslaget for fuldstændighedens skyld havde indeholdt en vurdering af de anslåede potentielle
økonomiske konsekvenser for vandbrugerne, som følge af de kompensationer, der skal ydes til de
berørte lodsejere som følge af dyrkningsindskrænkninger.
Landbrug og Fødevarer
ønsker, at det i forhold til bemærkningerne om økonomi for kommunen
skal angives, at der også vil være udgifter til konsulentbistand til landmanden.
Landbrug &
Fødevarer
mener, at der i lighed med vådområdearbejdet, fra kommunernes side obligatorisk skal
tilbydes landmanden mulighed for at have sin rådgiver med, og at udgifterne til denne
konsulentbistand dækkes af kommunen.
Bæredygtigt Landbrug
påpeger, at der i en række tilfælde vil være tale om, at brugeren og ejeren af
boringen er en og samme person, eller der på boringen er en aftager (typisk et landbrug), der aftager
det meste vand. I det omfang restriktioner betales over vandregningen vil man i visse situationer
risikere, at der netto reelt ingen erstatning kommer for indgrebet. Det kan ikke understreges nok, at
der er behov for at løse netop denne udfordring.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
I forhold til ønsket fra DVV og DANVA om mulighed for, at alle parter kan følge udviklingen, så kan
Miljø- og Fødevareministeriet bekræfte, at det kommer til at være muligt at følge med i det digitale
værktøj. Forventningen er, at IT-systemet, som vil blive anvendt til indberetning, er Danmarks Areal
Information. Det er hensigten, at kommunerne for de BNBO, hvor det er besluttet, at der ikke skal
iværksættes nye beskyttelsesindsatser skal foretage en underretning til Miljøstyrelsen via en
skabelon på styrelsens hjemmeside.
Vandforbrugerne bliver ikke direkte berørt af dette lovforslag. Deres eventuelle omkostninger er
derfor ikke behandlet i bemærkningerne. Det fremgår imidlertid klart af tillægsaftalen til
pesticidaftalen, at eventuelle erstatninger for lodsejeres tab vil skulle betales via vandtaksten.
I forhold til spørgsmålet om konsulentbistand skal kommunen yde objektiv, generel rådgivning til
landmanden om, hvad der kan indgå i en frivillig aftale. Det kan eksempelvis være aftaler om
pesticidfri/økologisk dyrkning, dyrkningsfrie arealer, naturprojekter eller skovrejsning i de
pågældende områder. Kommunerne har metodefrihed til dette og kan vurdere, hvorvidt der er behov
for at anvende konsulenter og/eller egne medarbejdere til opgaven.
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at omkostningerne for de enkelte vandforbrugere
afhænger af hvor store omkostninger det enkelte vandværk skal afholde og hvor mange
vandforbrugere der er tilknyttet værket, herunder hvor stort et forbrug de har.
12