L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 31 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 31

Folketinget 2019-20

Fremsat den 3. oktober 2019 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.)

§1

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

118 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 13 d indsættes:

»§ 13 e.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommu‐

nalbestyrelsen skal vurdere og indberette til Miljø- og Føde‐

vareministeriet om behovet for indsatser til beskyttelse af

nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for

forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i bo‐

ringsnære beskyttelsesområder udpeget i regler udstedt i

medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6. Miljøministeren kan fastsætte

regler om, hvilke forhold der skal indgå i vurderingen, og

hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysnin‐

ger om beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller planlagt.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tidsfrister for

vurderingen og indberetningen, og om at indberetningen

skal ske i et bestemt format, herunder at indberetningen skal

ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer eller ved anden

digital underretning til Miljø- og Fødevareministeriet.«

I § 53, stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

CK002165

Miljø-og Fødevaremin., j.nr. 2019-12226

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Danmark har noget af det bedste drikkevand i verden, og

danskerne skal kunne stole på, at der kommer rent drikke‐

vand ud af deres haner. Næsten alle steder i Danmark kan

man indvinde grundvand, der er så rent, at det kan bruges

som drikkevand efter en simpel vandbehandling. Dansk

grundvandspolitik bygger på at beskytte grundvand mod

forurening i stedet for at rense det. Der er imidlertid flere

steder fundet pesticider i grundvand i Danmark, som kan

forurene drikkevandet.

I nærområdet omkring de boringer, hvor vi henter vores

drikkevand (de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder,

herefter BNBO), er der en særlig risiko for forurening med

pesticider. Der er derfor et særligt behov for en obligatorisk

kommunal vurdering af BNBO.

Lovforslaget foreslår derfor, at miljøministeren i lov om

vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. fe‐

bruar 2018, herefter vandforsyningsloven, bemyndiges til at

fastsætte regler, der forpligter kommunerne til at vurdere og

indberette oplysninger om behovet for indsatser til beskyt‐

telse af nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser

mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af

pesticider i BNBO.

Indberetningerne skal tilvejebringe et grundlag for årlige op‐

gørelser og en endelig evaluering af den kommunale beskyt‐

telsesindsats i BNBO. Lovforslaget indeholder endvidere

bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere

regler, om hvilke forhold der skal indgå i kommunernes vur‐

dering, og hvilke oplysninger der skal indberettes til Miljø-

og Fødevareministeriet, herunder oplysninger om beskyttel‐

sesindsatser, som er iværksat eller planlagt i BNBO. Beskyt‐

telsesindsatserne sker ud fra eksisterende hjemler i blandt

andet vandforsyningsloven og lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019, herefter miljøbe‐

skyttelsesloven.

Med den foreslåede bemyndigelse kan ministeren også fast‐

sætte tidsfrister for vurderingen og for kommunernes indbe‐

retning.

Herudover indeholder lovforslaget hjemmel til, at miljømi‐

nisteren kan fastsætte regler om, at indberetning om kom‐

munernes vurdering, herunder oplysninger om iværksatte og

planlagte beskyttelsesindsatser, skal ske ved anvendelse af

bestemte IT-systemer eller ved anden digital underretning til

Miljø- og Fødevareministeriet.

Endelig korrigerer lovforslaget en ukorrekt henvisning i

vandforsyningslovens § 53, stk. 5.

1.1. Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021

Lovforslaget er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til

aftale om pesticidstrategi 2017-2021, der den 11. januar

2019 blev indgået mellem Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokra‐

tiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Aftaleparterne er enige om at nedbringe risikoen for forure‐

ning af grundvand fra erhvervsmæssig anvendelse af pestici‐

der i BNBO. På den baggrund ønsker aftaleparterne, at kom‐

munerne frem til og med 2022 skal pålægges at gennemgå

alle BNBO på landbrugsjord og BNBO på øvrige arealer,

hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål

med henblik på at vurdere behovet for beskyttelse gennem

yderligere indsatser.

Det er aftaleparternes ønske, at kommunerne i så vidt om‐

fang som muligt skal afsøge muligheden for at lave frivillige

aftaler med lodsejerne. Tillægsaftalen fremhæver, at de eksi‐

sterende regler giver mulighed for at give påbud eller forbud

for at undgå forurening af grundvand eller at pålægge en

lodsejer andre rådighedsindskrænkninger, som er nødvendi‐

ge for at beskytte drikkevandet mod forurening med pestici‐

der.

Aftaleparterne vil hvert år modtage en opgørelse med hen‐

blik på at følge fremdriften for indsatsen. I den sammen‐

hæng vil aftaleparterne vurdere om kommunernes indsats er

tilstrækkelig. I 2022 vil Miljø- og Fødevareministeriet gen‐

nemføre en endelig evaluering af den kommunale indsats,

hvor Miljø- og Fødevareministeriet vil opgøre, hvor mange

BNBO, der er blevet gennemgået, og hvilke nye beskyttel‐

sesinitiativer, der er iværksat. Det angives i aftaleteksten, at

for de BNBO, hvor kommunerne har besluttet, at der ikke

skal foretages en yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevare‐

ministeriet foretage en vurdering af, om indsatsen er i over‐

ensstemmelse med en skærpet vejledning om BNBO, herun‐

der om der fortsat er BNBO med risiko for forurening af

grundvandet.

Såfremt kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttel‐

sen mod forurening af grundvand i BNBO, er aftaleparterne

enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i

BNBO.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Obligatorisk kommunal vurdering af BNBO og pligt til

indberetning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Vurdering og indsatsplanlægning

Med hjemmel i vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 5 og

6, udpeger miljøministeren henholdsvis indsatsområder og

BNBO til boringer, der indvinder grundvand til almene

vandforsyninger.

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BNBO er aktuelt udpeget i bekendtgørelse nr. 1420 af 28.

november 2018 om udpegning af drikkevandsressourcer.

Der er udpeget omkring 4.869 BNBO med et areal på i alt

20.313 hektar. Omkring 2.860 af dem er beliggende på area‐

ler, hvor der er erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.

Ca. en tredjedel af BNBO-arealerne er omfattet af en ind‐

satsplan. Det mindste BNBO har et areal på 0,011 hektar, og

det største er på 547,16 hektar. Et BNBO udgør typisk ca.

2,5 hektar.

Omkring alle indvindingsboringer til almene vandforsy‐

ningsanlæg er der i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 21

b udlagt en 25 meters beskyttelseszone, svarende til ca. 0,2

hektar, hvor der er obligatorisk pesticid-, gødsknings- og

dyrkningsforbud til erhvervsmæssige og offentlige formål.

Inden for et BNBO, der er udpeget efter regler udstedt i

medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, må der endvidere ikke efter

miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 1, til erhvervsmæssige

og offentlige formål etableres nye vaskepladser eller ske op‐

blanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticids‐

prøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og

andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pest‐

icider.

Kommunerne er efter vandforsyningslovens § 13, stk. 1, for‐

pligtede til at udarbejde indsatsplaner i udpegede indsatsom‐

råder. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nær‐

mere kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler,

og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.

Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over

behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for

myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse.

En indsatsplan kan rumme indsatser i forhold til forurening

med pesticider men også indsatser i forhold til andre forure‐

ningskilder.

En kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan

for at gennemføre kommunens indsatsplaner, jf. vandforsy‐

ningslovens §§ 13 og 13 a, indgå aftaler med ejeren af eller

indehaveren af andre rettigheder over en ejendom i henhold

til vandforsyningslovens § 13 d. Aftaler kan indgås om

dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen

eller salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen el‐

ler den almene vandforsyning inden for landbrugslovens

rammer.

Indsatsplanen binder ikke i sig selv almene vandforsyninger,

borgere og virksomheder i kommunen. Hvis et BNBO er

omfattet af en indsatsplan, medfører det således ikke i sig

selv retsvirkninger over for lodsejere i de enkelte områder.

Lodsejer bliver først forpligtet, når kommunalbestyrelsen

meddeler rådighedsindskrænkninger i form af et påbud eller

forbud, eller kommunalbestyrelsen eller en almen vandfor‐

syning indgår en aftale om rådighedsindskrænkninger.

Beskyttelse af et BNBO kan være en del af en indsatsplan,

men en indsatsplan er ikke en forudsætning for at gennem‐

føre rådighedsindskrænkninger eller indgå frivillige aftaler i

BNBO. I de tilfælde, hvor et BNBO er omfattet af en ind‐

satsplan, og hvor det ikke har været muligt at indgå en frivil‐

lig aftale på rimelige vilkår efter vandforsyningslovens § 13

d kan kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens §

26 a mod fuld erstatning pålægge ejeren af en ejendom i

området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstalt‐

ninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller

fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat

og pesticider.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kom‐

munalbestyrelsen efter en konkret vurdering af forurenings‐

faren meddele påbud eller forbud om anvendelsen af f.eks.

pesticider for undgå fare for forurening af bestående eller

fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grund‐

vand. Bestemmelsen kan anvendes uafhængigt af, om områ‐

det er omfattet af en indsatsplan eller ej.

Miljøstyrelsen udstedte i juli 2019 vejledning nr. 39 med tit‐

len: ”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod er‐

hvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelses‐

områder (BNBO)”, som supplerer den eksisterende BNBO-

vejledning nr. 2 fra 2007 og efterfølgende præciseringer.

Den nye vejledning indeholder en faglig vurdering i forhold

til pesticider i BNBO og gennemgår en række parametre,

som er relevante at lade indgå i kommunernes risikovurde‐

ring, eksempler på beskyttelsesindsatser samt forslag til

hvorledes disse beskyttelsesindsatser kan gennemføres i

praksis. Vejledningen indeholder desuden eksempler på er‐

statningstakster og eksempler på opgørelse af markedsværdi

samt forholdet til landbrugsstøtte.

2.1.1.2. Regler om indberetning

Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner,

udstedt i medfør af vandforsyningsloven, indeholder i § 8 en

pligt for kommunalbestyrelsen til at underrette Naturer‐

hvervsstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler, som er

indgået efter vandforsyningslovens § 13 d, som kommunal‐

bestyrelsen eller en almen vandforsyning har indgået for at

gennemføre en indsatsplan vedtaget efter vandforsyningslo‐

vens § 13 eller § 13 a. Bestemmelsen vurderes imidlertid ik‐

ke, at have en tilstrækkelig hjemmel. Det er derfor hensig‐

ten, at bestemmelsen ophæves ved førstkommende lejlighed

og erstattes af regler i lovgivningen.

Vandforsyningsloven indeholder i dag ikke en generel be‐

stemmelse, der giver hjemmel til, at indberetning fra kom‐

muner til Miljø- og Fødevareministeriet skal ske ved anven‐

delse af bestemte IT-systemer. Vandforsyningsloven rum‐

mer alene hjemler, der retter sig mod afgrænsende anvendel‐

sesområder, f.eks. § 24 d som indeholder en hjemmel til, at

miljøministeren kan fastsætte regler om, at indberetning til

databasen for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og

geotekniske data, (Jupiterdatabasen) skal ske i et særligt for‐

mat, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om

andre tekniske krav og dispensation fra disse. Ligeledes in‐

deholder § 69 bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte

regler om, at den der erhvervsmæssigt udfører en grund‐

vandsundersøgelse skal indberette data opsamlet på elektro‐

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

nisk form, herunder regler om form og frister for indberet‐

ningen.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med henblik på at gennemføre aftaledelen om reduceret risi‐

ko for nedsivning af pesticider i BNBO i den politiske til‐

lægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi, jf. afsnit 1.1., fore‐

slås der med forslaget til en ny § 13 e i vandforsyningslo‐

ven, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler,

som forpligter kommunerne til at vurdere og indberette op‐

lysninger til Miljø- og Fødevareministeriet om behovet for

indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikke‐

vandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig

brug af pesticider i BNBO udpeget i regler udstedt i medfør

af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven.

Vandforsyningsloven indeholder i dag ikke hjemmel til at

pålægge kommunerne at vurdere risikoen for fare for forure‐

ning af BNBO udpeget efter regler udstedt i medfør af vand‐

forsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, hvor der er erhvervs‐

mæssig brug af pesticider. Det er hensigten, at den foreslåe‐

de bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,

som afgrænser kommunernes pligt til at vurdere behovet for

beskyttelsesindsatser inden for BNBO til at omfatte BNBO

på landbrugsjord og BNBO på øvrige arealer, hvor der an‐

vendes pesticider til erhvervsmæssige formål.

Der er aktuelt udpeget omkring 4.869 BNBO i bekendtgø‐

relse nr. 1420 af 28. november 2018 om udpegning af drik‐

kevandsressourcer. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer,

at omkring 2.860 af dem er beliggende på arealer, hvor der

er erhvervsmæssig brug af pesticider. Det vurderes endvide‐

re, at der er omkring 9.500 ha. BNBO på landbrugsjord,

hvoraf omkring 2.300 ha. er arealer med BNBO, som har en

størrelse på mindre end 2 ha. For så vidt angår erhvervs‐

mæssig anvendelse af pesticider på øvrige arealer end land‐

brugsjord er der f.eks. identificeret 13 golfbaner og op imod

16 væksthusgartnerier med arealer inden for BNBO. Herud‐

over vurderes f.eks. et antal planteskoler og hoteller at have

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for et

BNBO. Bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsres‐

sourcer vil løbende blive revideret, blandt andet som følge

af etablering af nye boringer og meddelelse af indvindings‐

tilladelser til eksisterende boringer. Dette vil betyde, at an‐

tallet af udpegede BNBO fremadrettet vil kunne ændre sig.

Til brug for kommunernes vurdering af behovet for yderli‐

gere indsatser i BNBO har Miljøstyrelsen i juli 2019 udstedt

en vejledning, som supplerer den eksisterende BNBO-vej‐

ledning Nr. 2 fra 2007 og efterfølgende præciseringer. Den‐

ne ”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod er‐

hvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelses‐

områder (BNBO)” indeholder en faglig vurdering i forhold

til pesticider i BNBO og gennemgår en række parametre,

som er relevante at lade indgå i kommunernes risikovurde‐

ring. Disse inkluderer blandt andet arealanvendelse og for‐

ureningskilder, tykkelse af lerlag, fund af pesticider eller an‐

dre miljøfremmende stoffer, hvorvidt der er alternativer til

nuværende indvinding, eksempler på indsatser samt forslag

til hvorledes indsatser kan gennemføres i praksis. Vejlednin‐

gen indeholder desuden eksempler på erstatningstakster og

eksempler på opgørelse af markedsværdi samt forholdet til

landbrugsstøtte. Herudover suppleres vejledningen af para‐

digmer for kommunernes vurdering samt beskyttelsesindsats

og eksempler på erstatningstakster vedr. beskyttelsesindsat‐

serne.

Forslaget om at forpligte kommunerne til at vurdere BNBO

forventes at styrke beskyttelsen af grundvand, og vejlednin‐

gen vil kunne bidrage hertil, idet den indeholder faglig viden

og forslag til hvilke faglige elementer, som kommunerne

særligt kan lægge vægt på i deres vurderinger.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal

indberette oplysninger om kommunens vurdering af behovet

for indsatser, herunder oplysninger om beskyttelsesindsat‐

ser, der er planlagte eller iværksatte. Indberetningen skal ske

med henblik på evaluering af kommunernes indsats og ori‐

entering om status til aftaleparterne bag tillægsaftalen til

pesticidstrategien. Relevante indsatser vil kunne være indgå‐

else af frivillige aftaler og påbud eller forbud om rådigheds‐

indskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller

26 a, og andre indsatser, som har betydning for beskyttelse

af grundvand i BNBO, f.eks. beslutning om flytning af bo‐

ringer, nedlæggelse af vaskepladser og omlægning til økolo‐

gi eller skovrejsning.

For arealer, som kommunen har vurderet men valgt ikke at

iværksætte nye beskyttelsesindsatser for, er det hensigten at

fastsætte regler, som forpligter kommunen til at oplyse om

årsagen til dette, og om hvorvidt de indberetningspligtige

vurderingsparametre, som vil blive fastsat i bekendtgørel‐

sen, er indgået i vurderingen. Det er hensigten, at parametre‐

ne vil relatere sig til eksisterende beskyttelsesindsatser, for‐

syningsstrukturen, arealanvendelse og forureningskilder, ge‐

ologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi, herunder

blandt andet om der er konstateret fund af pesticider (tillad‐

te, regulerede, forbudte), samt andre forhold, som, kommu‐

nen vurderer, er relevante. Der kan blive fastsat parametre

om andre forhold i bekendtgørelsen, end de, der er angivet

her.

Det foreslås ydermere, at miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om tidsfrister for kommunalbestyrelsens

vurdering og indberetningen, og at indberetningen skal ske

ved anvendelse af bestemte IT-systemer, herunder i et sær‐

ligt format eller ved anden digital underretning til Miljø- og

Fødevareministeriet. Det bemærkes, at det forventes, at

kompetencen til at modtage oplysningerne vil blive delege‐

ret til Miljøstyrelsen.

Kommunerne vil have mulighed for løbende at indberette

oplysninger. Det er hensigten, at kommunerne vil skulle ind‐

berette oplysningerne til Danmarks Arealinformation (DAI).

DAI er et IT-system, som er en del af Danmarks Miljøport‐

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

al. Det er hensigten, at kommunerne for de BNBO, hvor det

er besluttet, at der ikke skal iværksættes nye beskyttelses‐

indsatser skal foretage en underretning til Miljøstyrelsen via

en skabelon på styrelsens hjemmeside.

Det bemærkes i øvrigt, at Miljø- og Fødevareministeriet i

overensstemmelse med tillægsaftalen til pesticidstrategien

på baggrund af kommunernes indberetninger vil udarbejde

årlige opgørelser af den kommunale indsats for beskyttelse

af BNBO mod pesticider. Det er hensigten, at Miljø- og Fø‐

devareministeriet i slutningen af 2022 udarbejder en endelig

evaluering af kommunernes gennemgang af BNBO og be‐

skyttelsesindsats. Det er forventningen, at udarbejdelsen af

de årlige opgørelser og den endelige evaluering vil blive

henlagt til Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet vil i de årlige opgørelser og i

evalueringen opgøre, hvor mange BNBO der er blevet gen‐

nemgået, og om der er iværksat eller planlagt nye beskyttel‐

sesindsatser, og hvilke beskyttelsesindsatser, der er tale om.

For de BNBO, hvor kommunerne har besluttet, at der ikke

skal foretages en yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevare‐

ministeriet foretage en vurdering af, om der fortsat er BNBO

med risiko for forurening af grundvandet, og om den enkelte

kommune i sin vurdering har medtaget de parametre, som

bekendtgørelsen, der bliver udstedt i medfør af denne lov,

vil fastsætte. Herudover vil Miljø- og Fødevareministeriet

vurdere om kommunerne har henholdt sig til de faglige kri‐

terier, som er beskrevet i ”Vejledning om vurdering af ind‐

satser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i bo‐

ringsnære beskyttelsesområder (BNBO)”, som Miljøstyrel‐

sen udstedte i juli 2019. Opgaverne forventes henlagt til

Miljøstyrelsen.

2.2. Konsekvensændring i vandforsyningslovens regler om

passagebidrag

2.2.1. Gældende ret

Vandforsyningslovens § 53, stk. 5, fastsætter nærmere regler

om adgangen til at pålægge bidrag efter stk. 3, herunder om

at grundejerne under nærmere betingelser kan opnå midlerti‐

dig fritagelse for betaling af bidrag.

I 2016 blev det daværende § 53, stk. 1, erstattet af nye styk‐

ker: stk. 1 og 2. Stk. 2-6 blev herefter stk. 3-7. Ved en fejl

blev henvisningen til stk. 3 i § 53, stk. 5 ikke konsekvensret‐

tet.

2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med henblik på, at have en korrekt henvisning foreslås det

at ændre henvisningen i § 53, stk. 5, fra stk. 3 til stk. 4. § 53,

stk. 5, vedrører bemyndigelse til klima-, energi- og forsy‐

ningsministeren til at fastsætte regler om de såkaldte passa‐

gebidrag, som er omhandlet i § 53, stk. 4.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at indebære administrative omkostnin‐

ger for kommunerne i perioden 2019-2022. Omkostningerne

er en afspejling af kommunernes merudgifter til gennem‐

gang og risikoanalyse af BNBO og indrapportering i perio‐

den 2020-2022. KL har vurderet de samlede meromkostnin‐

ger til 41,1 mio. kr. i perioden. DUT-kompensation til kom‐

munerne aftales i lov- og cirkulæreprogram 19/20.

Lovforslaget vil medføre, at Miljøstyrelsen udarbejder et di‐

gitalt værktøj til brug for kommunernes indberetning. Der er

fra Miljøstyrelsen afsat 0,1 mio. kr. til it-værktøjet i 2020 og

0,1 mio. kr. til drift af det i 2021. Kommunerne vil skulle

indberette oplysningerne til Danmarks Arealinformation

(DAI) eller ved anden digital underretning til Miljø- og Fø‐

devareministeriet. DAI er et IT-system, som er en del af

Danmarks Miljøportal, der er en platform til opsamling og

opbevaring af natur- og miljødata. Miljøportalen er et fæl‐

lesoffentligt partnerskab mellem Miljøstyrelsen, KL og re‐

gionerne. Det er hensigten, at kommunerne for de BNBO,

hvor det er besluttet, at der ikke skal iværksættes nye be‐

skyttelsesindsatser, skal foretage en underretning til Miljø‐

styrelsen via en skabelon på styrelsens hjemmeside.

Der er afsat midler til ét årsværk pr. år i tre år inden for Mil‐

jø- og Fødevareministeriets egen ramme til evaluering af

indsatsen. Derudover er der afsat 500.000 kr. inden for Mil‐

jø- og Fødevareministeriets egen ramme til udvikling af pa‐

radigmer for frivillige aftaler i BNBO i 2019. Øvrige admi‐

nistrative omkostninger på Miljø- og Fødevareministeriets

område afholdes inden for Miljø- og Fødevareministeriets

egen ramme.

3.1. Lovforslagets overholdelse af de syv principper for digi‐

taliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at være relevant for 4 ud af 7 princip‐

per for digitaliseringsklar lovgivning.

I overensstemmelse med princip 2 vurderes det, at lovforsla‐

get understøtter digital kommunikation, idet miljøministeren

bemyndiges til at stille krav om, at kommunerne indberetter

status på gennemgangen af BNBO ved brug af en digital

løsning udviklet til formålet.

I overensstemmelse med princip 3 vurderes det, at lovforsla‐

get understøtter brugen af objektive kriterier i administratio‐

nen af lovgivningen. Dette udtrykker sig ved, at de digitale

indberetninger vedrørende status på gennemgang og supple‐

rende beskyttelsesindsatser vil blive struktureret ved brug af

objektive kriterier. Fordelen ved at strukturere indberetnin‐

gerne ved brug af objektive kriterier er, at det er muligt at

foretage maskinel afgrænsning af den relevante delmængde

af indberetninger, som kræver manuel efterbehandling med

henblik på udarbejdelse af evalueringen.

I overensstemmelse med princip 4 vurderes det, at lovforsla‐

get understøtter sammenhæng på tværs ved genbrug af be‐

greber og data, idet lovforslaget tager udgangspunkt i en de‐

fineret metode til definition af de omfattede BNBO i IT-sy‐

stemet.

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I overensstemmelse med princip 6 vurderes det, at lovforsla‐

get understøtter genbrug af offentlig infrastruktur idet, at

Miljø- og Fødevareministeriet vil benytte den eksisterende

portal for udveksling af data på miljøområdet og udvide den

til også at understøtte den ønskede indberetning af status på

kommunernes gennemgang af BNBO.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da lovforslaget retter sig mod kommunerne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse‐

kvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konse‐

kvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juli 2019

til den 22. august 2019 været i høring på høringsportalen.

Lovforslaget har været i direkte høring hos Bæredygtigt

Landbrug, Dansk Skovforening, Danske Juletræer og Grønt,

Danske Vandløb, Nationalt Center for Fødevarer og Jord‐

brug, DTU, Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD),

GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser,

Skovdyrkerforeningerne, Skov og Landskab og Økologisk

Landsforening fra 22. august 2019 til den 27. august 2019.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og re‐

gioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget skønnes at indebære omkostnin‐

ger i kommunerne i perioden 2019-2022. Om‐

kostningerne er en afspejling af kommunernes

merudgifter til gennemgang og risikoanalyse af

BNBO og indrapportering i perioden

2020-2022. Finansiering af kommunernes mer‐

udgifter er forudsat finansieret af DUT. DUT-

kompensation til kommunerne aftales i lov- og

cirkulæreprogram 19/20.

Lovforslaget vil afføde, at Miljøstyrelsen udar‐

bejder et digitalt værktøj til brug for kommu‐

nernes indberetning. Der er fra Miljøstyrelsen

afsat 0,1 mio. kr. til it-værktøjet i 2020 og 0,1

mio. kr. til drift af det i 2021.

Der er afsat midler til et årsværk pr. år i tre år

inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen

ramme til evaluering af indsatsen. Derudover

er der afsat 500.000 kr. inden for Miljø- og Fø‐

devareministeriets egen ramme til indkøb af

paradigmer for frivillige aftaler i BNBO i

2019. Øvrige administrative omkostninger på

MFVM’s område afholdes inden for MFVM’s

egen ramme.

Implementeringskonse‐

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Ingen

Lovforslaget skønnes at indebære administrati‐

ve konsekvenser for staten til udvikling af IT-

system og behandling af data samt udarbejdel‐

se af årlige opgørelser og evaluering.

Lovforslaget skønnes at indebære administrati‐

ve konsekvenser for kommunerne i perioden

2019-2022. Beløbet vil være en afspejling af

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kommunernes merudgifter til gennemgang og

risikoanalyse af BNBO og indrapportering i

perioden 2020-2022.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven‐

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven‐

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven‐

ser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem prin‐

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regu‐

lering/Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende vandforsyningslov indeholder ikke hjem‐

mel til at pålægge kommunerne en pligt til at vurdere beho‐

vet for indsatser til beskyttelse af drikkevandsinteresser i

BNBO mod forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af

pesticider. Vandforsyningsloven indeholder heller ikke en

hjemmel til at pålægge kommunerne at indberette oplysnin‐

ger om en sådan vurdering, herunder oplysninger om iværk‐

satte eller planlagte indsatser til beskyttelse af nuværende og

fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Bekendt‐

gørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner indeholder

i § 8 en pligt for kommunalbestyrelsen til at underrette Na‐

turErhvervsstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler,

som er indgået efter vandforsyningslovens § 13 d. Bestem‐

melsen vurderes imidlertid ikke at have en tilstrækkelig

hjemmel.

Der er eksisterende regler i miljøbeskyttelsesloven og

vandforsyningsloven, som kommunerne kan anvende til at

iværksætte indsatser til beskyttelse af nuværende og fremti‐

dige drikkevandinteresser mod fare for forurening. Det kan

f.eks. være påbud og forbud i forhold til brug af pesticider,

aftaler om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstalt‐

ninger, som har effekt i forhold til at beskytte grundvand i

BNBO mod forurening fra erhvervsmæssig brug af pestici‐

der. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 1.1. og 2.1.1.

Miljøstyrelsen udstedte i juli 2019 ”Vejledning om vurde‐

ring af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pestici‐

der i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)”. Den vur‐

dering, som kommunerne skal foretage, skal tage udgangs‐

punkt i en individuel faglig vurdering af, hvornår der er risi‐

ko for fare for forurening af grundvand fra erhvervsmæssig

brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder. Vej‐

ledningen vil kunne bidrage hertil, idet den indeholder fag‐

lig viden og forslag til, hvilke faglige elementer, som kom‐

munerne særligt kan lægge vægt på i deres vurderinger.

BNBO udpeges i bekendtgørelse nr. 142 af 28. november

2018 om udpegning af drikkevandsressourcer, som er ud‐

stedt i medfør af bl.a. § 11 a, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås på den baggrund at indføre en hjemmel til, at

miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbesty‐

relsen skal vurdere og indberette til Miljø- og Fødevaremini‐

steriet om behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende

og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening

fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnære

beskyttelsesområder udpeget efter regler udstedt i medfør af

§ 11 a, stk. 1, nr. 6. Det foreslås desuden, at miljøministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke forhold der skal

indgå i vurderingen, og hvilke oplysninger der skal indberet‐

tes, herunder oplysninger om beskyttelsesindsatser, som er

iværksat eller planlagt. Miljøministeren bemyndiges desu‐

den til at fastsætte regler om tidsfrister for vurderingen og

indberetningen, og om at indberetningen skal ske i et be‐

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

stemt format, herunder at indberetningen til Miljø- og Føde‐

vareministeriet skal ske ved anvendelse af bestemte IT-sy‐

stemer eller ved anden digital underretning.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,

som nærmere afgrænser kommunernes pligt til at vurdere

behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremti‐

dige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra er‐

hvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnære be‐

skyttelsesområder udpeget efter regler udstedt i medfør af §

11 a, stk. 1, nr. 6, og som er beliggende på landbrugsjord og

på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervs‐

mæssige formål.

Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås brug af pesticider

af en professionel bruger, dvs. enhver person, der anvender

pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktivite‐

ter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selv‐

stændige i både landbrugssektoren og andre sektorer. Private

hus- og haveejere berøres kun af lovforslaget i det omfang,

der er erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på deres

ejendom. Det vil hovedsageligt være traditionelle jordbruge‐

re, der bliver berørt af lovforslaget, dvs. erhvervsmæssig

pesticidanvendelse tilknyttet konventionelt jordbrugsdrift

(landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, jule‐

træsproduktion m.v.). Golfklubber, gartnerier, hoteller m.v.

vil imidlertid også være omfattet, i det omfang de har et

BNBO på deres ejendom.

Det er hensigten at fastsætte regler, som forpligter kom‐

munerne til i deres vurdering af BNBO at vurdere både den

nuværende og planlagte fremtidige anvendelse af pesticider.

Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et

skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være

ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og

de geologiske forhold omkring vandboringen. Afhængig af

blandt andet de nærmere geologiske forhold, og indvin‐

dingsmængder, kan selv en begrænset risiko for forurening

begrunde et behov for iværksættelse af en beskyttelsesind‐

sats. En sådan vurdering vil efter omstændighederne kunne

baseres på et mere overordnet skøn, da det ikke med sikker‐

hed i alle tilfælde vil være muligt at foretage detaljerede tek‐

niske beregninger og undersøgelser.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det ikke vil væ‐

re alle BNBO, hvor der vil være behov for iværksættelse af

indsatser til beskyttelse mod fare for forurening fra er‐

hvervsmæssig anvendelse af pesticider. Som eksempel vil

arealer med vedvarende græs, arealer med braklægning i

længere perioder, omlægning til natur eller vådområder samt

økologisk dyrkede marker som udgangspunkt indgå i vurde‐

ringen, men disse driftsformer vil normalt ikke medføre en

risiko for forurening af grundvand med pesticider. Behovet

for en beskyttelsesindsats vil dog afhænge af kommunens

konkrete vurdering.

For arealer, som kommunen har vurderet, men valgt ikke

at iværksætte nye beskyttelsesindsatser for, vil bekendtgø‐

relsen fastsætte en pligt til at oplyse om årsagen til dette, og

om de indberetningspligtige vurderingsparametre, der vil

blive fastsat i den bekendtgørelse, som udstedes i medfør af

denne lov, er indgået i vurderingen. Det er hensigten, at pa‐

rametrene vil relatere sig til eksisterende beskyttelsesindsat‐

ser, forsyningsstrukturen, arealanvendelse og forureningskil‐

der, geologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi, her‐

under blandt andet om der er konstateret fund af pesticider

(tilladte, regulerede, forbudte), samt andre forhold, som,

kommunen vurderer, er relevante. Der kan blive fastsat pa‐

rametre om andre forhold i bekendtgørelsen, end dem, der er

angivet her.

Det bemærkes i øvrigt, at indsatser udenfor BNBO i nogle

tilfælde kan være relevante for beskyttelsen indenfor

BNBO. Derfor vil kommunerne også få mulighed for at ind‐

rapportere indsatser uden for BNBO. Denne indberetning er

frivillig. Kommunerne kan herudover indberette deres gæl‐

dende indsatsplaner. Denne indberetning er frivillig, da gæl‐

dende indsatsplaner ikke i alle tilfælde har betydning for

kommunernes vurdering af, om der er behov for indsatser i

BNBO.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren kan fastsætte

regler om tidsfrister for kommunalbestyrelsens vurdering og

indberetning, og at indberetningen skal ske ved anvendelse

af bestemte IT-systemer, herunder i et særligt format eller

ved anden digital underretning til Miljø- og Fødevaremini‐

steriet.

Det er hensigten at pålægge kommunerne årligt at indbe‐

rette nærmere fastsatte oplysninger, jf. ovenfor, inden en

nærmere fastsat frist, men det forventes, at kommunerne og‐

så vil kunne foretage en løbende indberetning. Bekendtgø‐

relsen vil indeholde en endelig frist for indberetningsforplig‐

telsen til brug for Miljø- og Fødevareministeriets udarbej‐

delse af endelige evaluering til aftalekredsen. Bemyndigel‐

sen kan imidlertid også udnyttes til at fastsætte nye krav om,

at kommunerne indberetter vurderinger og beskyttelsesind‐

satser, som ligger efter 2022.

Det er intentionen, at indberetning skal ske ved benyttelse

af eksisterende IT-systemer eller ved anden digital underret‐

ning til Miljø- og Fødevareministeriet. Det er forventningen,

at oplysningerne vil skulle indberettes til Danmarks Arealin‐

formation (DAI). DAI er en del af Danmarks Miljøportal,

som er en IT-platform til opsamling og opbevaring af natur-

og miljødata. Miljøportalen er et fællesoffentligt partnerskab

mellem Miljøstyrelsen, KL og regionerne. Det er hensigten,

at kommunerne for de BNBO, hvor det er besluttet, at der

ikke skal iværksættes nye beskyttelsesindsatser, skal foreta‐

ge en underretning til Miljøstyrelsen via en skabelon på sty‐

relsens hjemmeside.

Til nr. 2

I 2016 blev det daværende § 53, stk. 1, erstattet af nye

stykker: stk. 1 og 2. Stk. 2-6 blev herefter stk. 3-7. Se § 2,

nr. 48, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov

om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov

om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spilde‐

vandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love.

Ved en fejl blev henvisningen til stk. 3 i § 53, stk. 5, ikke

samtidig konsekvensrettet.

Det foreslås at rette en henvisning i § 53, stk. 5, fra stk. 3

til stk. 4. § 53, stk. 5, vedrører bemyndigelse til klima-,

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om de

såkaldte passagebidrag, som er omhandlet i § 53, stk. 4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da vandfor‐

syningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf.

vandforsyningslovens § 90.

L 31 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118

af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 13 d indsættes:

»§

13 e.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kom‐

munalbestyrelsen skal vurdere og indberette til Miljø- og

Fødevareministeriet om behovet for indsatser til beskyttelse

af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare

for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i

boringsnære beskyttelsesområder udpeget efter regler ud‐

stedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6. Miljøministeren kan

fastsætte regler om, hvilke forhold der skal indgå i vurderin‐

gen, og hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder op‐

lysninger om beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller

planlagt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tids‐

frister for vurderingen og indberetningen, og om at indberet‐

ningen skal ske i et bestemt format, herunder at indberetnin‐

gen skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer eller

ved anden digital underretning til Miljø- og Fødevaremini‐

steriet.«

§ 53. …

Stk. 2-4.

…

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter

nærmere regler om adgangen til at pålægge bidrag efter stk.

3, herunder om at grundejerne under nærmere betingelser

kan opnå midlertidig fritagelse for betaling af bidrag.

§ 53, stk. 5,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.