Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.

Det er lidt af en fest i dag, for det er det første lovforslag på miljøområdet, og så er det et af dem, der er rigtig gode, for det her handler om at beskytte vores drikkevand. Og hvis man ikke allerede har vænnet sig til udtrykket bnbo, kan man lige så godt komme i gang, for det er boringsnære beskyttelsesområder, og det er dem, det her lovforslag handler om. Vi tager hånd om drikkevandet og brugen af sprøjtegift i nærheden af vores vandboringer.

Regeringens lovforslag betyder, at der kommer krav til kommunerne om at gennemgå alle de beskyttelsesområder, hvor der erhvervsmæssigt anvendes sprøjtegift. Formålet er naturligvis, at kommunerne skal gribe ind med lokale løsninger, hvis de opdager, at drikkevandet er i fare for forurening med sprøjtegift. Det er naturligvis ikke noget, der kommer som en overraskelse – tror jeg – at Socialdemokratiet støtter det forslag. Mange borgere har over årene med rette beskyldt Folketinget for ikke at sikre drikkevandet godt nok. Nu kommer der så et forslag, hvor vi er kommet rigtig langt. Jeg mener, at det ikke er mange år siden, at vi kæmpede for bare at få sådan nogle små snoldede beskyttelseszoner rundt omkring vandboringerne. Det var det, vi diskuterede i Folketinget. Nu får vi altså et forslag, som går et kæmpe skridt videre. Vi er ikke færdige, men arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder kan måske ligefrem være noget, som kommende generationer takker os for, fordi det er langt mere omfattende end det, vi har lavet tidligere. For man kan ikke bare tegne en cirkel rundt om en vandboring og så f.eks. få lavet et sprøjteforbud dér. Vand kommer ikke væltende op sådan som en fontæne; lodret op af jorden. Der er kloge hydrologer, der kan fortælle os om vandets bevægelser under jorden – det er alt sammen meget fascinerende, men også en smule kompliceret. Og det er derfor, vi har bnbo'erne, og det er derfor, staten har udpeget områderne. Det skal være sådan, at vi kan beskytte vores drikkevand.

Helt konkret skal kommunerne holde øje med det, og kommunerne skal indberette. Og beskyttelsen kan bestå af ikke bare sprøjtegiftforbud, men også af skovrejsning, man finder på lokalt, eller af økologi, dyrkningsfrie arealer eller naturprojekter. Det her er da en fest for naturen, det er en fest for biodiversiteten, det er en fest for drikkevandet – det er i hvert fald et rigtig, rigtig godt skridt på vejen. Jeg glæder mig over, at det her er en del af pesticidaftalen – tillægget til pesticidaftalen fra sidste år – den var der i hvert fald rigtig bred opbakning til, og lovforslaget her udmønter den. Så jeg glæder mig jo til diskussionen og håber, at bukserne holder til, at vi kan få en meget bred vedtagelse af det her rigtig gode forslag, som altså skal give os og fremtidige generationer rent drikkevand direkte fra jorden.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne benytte lejligheden til også at takke ministeren for at fremsætte lovforslaget. Og som fru Mette Gjerskov lige var inde på, er det jo netop en opfølgning på den tillægsaftale, vi lavede før valget, da vi fra Venstres side sad for bordenden, men det var jo også en bred politisk aftale, så derfor er jeg også glad for, at vi nu har førstebehandlingen her i dag, hvor alle partier med enkelte undtagelser – herunder Nye Borgerlige, men de er jo lovlig undskyldt, kan man sige, eftersom aftalen blev indgået før valget – er med omkring bordet. For vi skal selvfølgelig beskytte, passe på og fortsat have rent og godt drikkevand i Danmark – og det tror jeg ikke at der er nogen der er uenige i. Det er noget helt unikt for vores dejlige land.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi dermed også har alle aspekter og nuancer med i de tiltag og i den debat, som vi har omkring det spørgsmål. Der er et antal af de her såkaldte beskyttelsesområder – bnbo'er, som fru Mette Gjerskov var inde på – der er udpeget, og som man skal undersøge. De ligger i forskellige områder – nogle på landbrugsjord, cirka halvdelen, og nogle ligger i andre områder. Og igen er der dele af de områder, hvor man rent faktisk bruger pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, og andre steder, hvor man ikke gør det. Jeg nævner det blot for at sige, at der desværre er mange andre kilder til potentiel forurening, som vi også skal have øje for, når vi taler om grundvand og drikkevand i almindelighed. Lad mig bare nævne de mange – jeg tror, det er over 1.000 – gamle lossepladser, som man har identificeret, hvor der også kan ligge en potentiel trussel for vores grundvand. Jeg tror, Danmarks Radio kørte en kampagne om det for nogle uger siden. Der kan være bynære industriområder, og der kan være private husholdninger, som alt sammen giver en påvirkning i det samlede billede. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi netop kigger på, om de indsatser, vi gør her fra Tinget, også er dér, hvor vi får den rigtig gode effekt, for det er jo det, som vi er enige om at vi ønsker. Og man kan sige, at når vi taler om at beskytte vores drikkevand og vores grundvand, er det jo desværre mange gange fortidens synder, som vi er ude i at skulle råde bod på ved at rense op. Det grundvand, vi kender i dag, er vel omkring 40 år gammelt, og det vil sige, at det, der siver ned igennem, jo er noget, der i hvert fald for en dels vedkommende er sket for mange år siden. Men det ændrer jo ikke ved, at vi også skal kigge fremad og sikre, at vi så ikke gentager det eller laver noget, der minder om det, fremadrettet.

Jeg er også glad for, at vi kigger på påvirkninger og dermed også de lodsejere, som bliver påvirket af det her i forhold til at give de erstatninger og kompensationer, som lodsejerne skal være berettiget til. For man kan jo sige, at man som lodsejer ikke nødvendigvis er skyld i, at der tilfældigvis ligger noget grundvand og dermed en boring på ens jord. Det skal vi selvfølgelig også være med på at kigge ind i, når vi laver de aftaler, eller det vil sige, at vi giver mulighed for, at kommunerne kan lave de aftaler, som skal danne grundlag for, at vi kan komme videre i den her retning. De erstatninger skal selvfølgelig også reflektere produktionstabet, som selvfølgelig også dermed varierer, alt efter hvad det er for nogle jordtyper og afgrødetyper osv., man har rundtomkring i landet. Det er i hvert fald vigtigt for os i Venstre, at de aftaler, der bliver indgået, også så vidt muligt foregår i netop et frivilligt samarbejde mellem kommuner og lodsejere, hvilket i øvrigt – og det er vi også glade for – fremgår af den aftaletekst, vi som sagt fik lavet i foråret.

Vi regner derfor også med, at det lykkes med langt hen ad vejen frivillige aftaler, så vi netop undgår den her tvang, som jo ikke er rar. Og jeg tror, at alle har indset, at det er et samfundsansvar at sikre det – det gælder fra lovgivers side, det gælder fra lodsejers side, og det er jo det samspil, som vi skal lave aftalerne inden for. Så frivillighed og kompensation til lodsejerne er noget af det, som jeg også forventer at ministeren vil være særlig opmærksom på i den fremadrettede proces.

For dermed at slutte af med det, jeg startede med at sige, skal vi også i forbindelse med snakken om vandbeskyttelse og grundvandsbeskyttelse kigge på de effekter, vi får ud af de forskellige tiltag, vi tager, sådan at vi – som man lidt populært kan sige, men som ikke desto mindre er vigtigt – får mest beskyttelse og mest miljø for de penge, der nu engang er, og for den indsats, der bliver gjort. Med de ord kan vi selvfølgelig fra Venstres side støtte op om det lovforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag om obligatorisk kommunal risikovurdering af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, også kaldet bnbo, som Mette Gjerskov sagde – det ord har vi jo hørt mange gange – er jo en konsekvens af tillægsaftalen til pesticidstrategien 2017-2021, som Dansk Folkeparti og næsten alle andre partier i Folketinget er med i. Jeg var selv med til at forhandle det for Dansk Folkeparti.

Vi har faktisk hele tiden påpeget, at der ikke er et dokumenteret behov at lave sprøjtefri bnbo'er for at sikre grundvandet. Der er således tale om at begrænse brugen af lovlige sprøjtemidler, som allerede er risikovurderet og godkendt efter det strengeste regelsæt i EU i forhold til udvaskning til grundvandet.

Vi skal passe på vores drikkevand, og det gør vi også, men når man ser lovforslaget, kunne man faktisk forledes lidt til at tro, at vi i Danmark har et stort problem med vores grundvand. Det har vi jo ikke, tværtimod. Vi har noget af verdens bedste drikkevand, og vi kan generelt drikke vores grundvand urenset. De steder, hvor man i dag finder uønskede stoffer over grænseværdien, er der næsten udelukkende tale om midler, som for længst er forbudt. Sammen med de andre tiltag, vi igennem tiderne har gennemført på området, er grundvandet i dag godt beskyttet.

Men grundvandet dannes jo, som en tidligere taler også nævnte, over årtier. Det tager ca. 40 år, inden det bliver til drikkevand, og derfor tager det desværre en del år, inden vi ser den fulde effekt. Det vil sige, at med det her lovforslag, som vi støtter – vil jeg gerne lige sige – er vi ikke ude over problemerne, fordi det er fortidens synder.

Dansk Folkeparti gik med i tillægsaftalen i januar for at sikre, at det brede politiske ønske om sprøjtefri bnbo gennemføres på en fornuftig måde, der bl.a. skal sikre, at lodsejerne får fuld erstatning for de tab, de lider. Det er og det har været et kardinalpunkt for Dansk Folkeparti, at landmanden i denne proces behandles ordentligt og redeligt i respekt for grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, og at ekspropriationen skal ske mod fuldstændig erstatning. Landmanden skal derfor sikres fuld og hel erstatning på markedsvilkår, hvilket jo også er ordlyden i den politiske aftale. Jeg kunne godt ønske mig, at lige nøjagtig det blev gengivet i lovforordet, så det en gang for alle slås fast med syvtommersøm, at ejendomsretten består.

Ligeledes bør det stå helt klart i kommentarerne til lovteksten, at kommunerne foretager et overordnet skøn over behovet – en indsats, så det gælder eksplicit for bnbo'erne. Ellers kan der jo blive tale om en meget stor ændring i det nuværende regelsæt, som kan have store konsekvenser på andre arealer. Vi kan ikke tillade os at tage den risiko, at store produktive arealer tages ud af produktion på baggrund af overordnede skøn. Det accepterer vi kun for bnbo'erne, og det skal være helt tydeligt.

Der er afsat kort tid til den her proces, og det kommunale arbejde med at lave risikovurderinger og indgå de frivillige aftaler i hver bnbo mellem landmand, vandforsyning og kommunen skal derfor sættes i gang med det samme, og det skal foregå på et fagligt og ligeværdigt grundlag. Jeg vil opfordre ministeren til at følge aktivt med i den proces og gribe ind, hvis der skulle være kommuner, der ikke lægger sig i selen for at få indgået de her frivillige aftaler på de relevante bnbo'er.

Som før nævnt skal landmændene naturligvis erstattes fuldt ud for nuværende og fremtidige tab, som sådan en aftale måtte påføre landbrugsproduktionen i hver bnbo. Lodsejere og landmænd kommer til at stå i en meget uvant forhandlingssituation over for kommunen, så der bør faktisk stilles faglig og juridisk hjælp og konsulenter til rådighed for landmanden. Det bør være en del af den kommunale opgave.

Men vi støtter forslaget, og vi ser frem til de videre forhandlinger.

Tak. Der er spørgsmål. Fru Mette Gjerskov.

Jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Men bare til afklaring vil jeg spørge: Skal jeg forstå Dansk Folkepartis ordførers tale sådan, at Dansk Folkeparti ikke mener, at brugen af sprøjtegift i dag kan have nogen som helst risiko for drikkevandet? Ordføreren talte meget om fortidens synder, og det er jo dem, vi ser i drikkevandet i dag. Mener Dansk Folkeparti ikke, at den brug, vi har af sprøjtegift i dag, kan medføre en risiko for vores drikkevand?

Ordføreren.

Nej, det mener ordføreren faktisk ikke, for i dag har vi nogle gennemregulerede sprøjtemidler, der gør, at de skal opløses, inden de når ned til grundvandet. Så der er ingen risiko. Jeg vil bare sige, i tilfælde af at man mener, at der er en risiko, at så skal det middel jo slet ikke være godkendt. Det er jo det, vi har Miljøstyrelsen til. Så det synes jeg ikke er så svært.

Fru Mette Gjerskov.

Men er det ikke sådan, at vi bliver klogere hele tiden? Nu har ministeren sat gang i, at man udvider antallet af prøver, man tager. Dengang i fortiden, da man syndede, troede man jo også, at alting var godt, og at der ikke var nogen problemer. Og man troede jo næsten, at Roundup på det nærmeste kunne drikkes – så fantastisk var det – og at det nærmest forsvandt, inden det ramte jorden.

Kunne ordføreren ikke forestille sig, at vi også i fremtiden kunne risikere det? Jeg siger det, fordi det ud fra Socialdemokratiets holdning ... er tiden gået? (Den fg. formand (Bent Bøgsted): Ja). Okay, jeg siger ikke mere.

Der er kun ½ minut, og det er kort tid, når man har meget på hjerte. Nu er det ordføreren for at svare.

Tak. Jeg synes, det er rigtig godt, at der kommer noget andet end det, vi har i dag, altså at vi kommer til at screene meget mere. Det synes jeg faktisk er vigtigt, og det burde vi have gjort for mange år siden. Men midler, der godkendes i dag og må bruges i Danmark i dag, er uskadelige på den måde, at de skal opløses, inden de når grundvandet, og det er noget med inden 2 år. Så de kan aldrig nå grundvandet.

I øvrigt er vores grænseværdi den laveste i EU – den er så lav, at det faktisk er ned til, hvad vi kan måle. Vi kan næsten ikke måle lavere end det, så vores grænseværdi er, som den skal være.

Hr. Jacob Jensen.

Man kan jo sige, at de her boringer er en form for sår ned igennem jordfladerne, så det er vel også lidt det, der er tanken, når man så kigger særligt på de her områder, og hvorfor der kunne være en særlig udfordring her. Men jeg vil bare høre, om ordføreren ikke er enig med mig i, at vi netop med de indsatser, vi gør, også har øje for de forskellige potentielle forureningskilder, der ligger. Nu nævnte jeg selv før lossepladser; der ligger mange andre potentielle forureningskilder, og nu gør vi så en særlig indsats her på grund af bl.a. den særlige risiko, der er ved de her boringer. Men i generel forstand, altså når vi taler beskyttelse af vores grundvand, er ordføreren så ikke enig med mig i, at vi altså har en bred palet af tiltag, og at vi skal sætte ind der, hvor vi kan fagligt set, at der er størst risiko for, at vores drikkevand er i fare?

Ordføreren.

Jo, lige præcis. Det er jeg da enig i, for der er nemlig mange – også af fortidens synder – der handler om noget helt andet end landbrug. Men jeg vil bare med hensyn til landbrug og på landbrugsområdet sige, at der har vi også tidligere haft beskyttelse. Vi har haft de her 25-meterszoner, så vi har jo været beskyttet. Og vi bruger altså sprøjtemidler, der er godkendt, og hvis de skulle være giftige, så skal de ikke være godkendt.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo i sandhed et rigtig godt forslag, og det synes jeg i virkeligheden også at høringssvarene vidner om, for der er jo bred opbakning til det her nye system for beskyttelse af vores grundvand. Det er et meget mere målrettet system, hvor man både vurderer, hvor risiciene er størst, men jo også kan anvende forskellige virkemidler og gerne i et rigtig godt og konstruktivt samspil med de lokale parter.

Det er jo det, som det her lovforslag i praksis gør. Altså, det er jo en implementering af en tillægsaftale, som vi er en del af, og som bemyndiger ministeren til at pålægge kommunerne at fastsætte regler for kommunernes gennemgang af de her boringsnære beskyttelsesområder. Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til at lave en indberetningspligt – det synes vi også er rigtig fornuftigt.

Vi ser det her som første skridt på vejen mod et helt nyt system for beskyttelse af vores drikkevand. Vi har bl.a. bemærket, at Danmarks Naturfredningsforening i deres høringssvar skriver, at de også gerne ser en indsats i forhold til de grundvandsdannende områder – det gør vi også. Vi glæder os derfor over svaret fra ministeriet, hvori der står, at de nuværende regler altså også kan tages i anvendelse i de grundvandsdannende områder, og at der vil blive lavet en konkret kortlægning af nødvendige tiltag i den forbindelse. Så det er vi også rigtig glade for.

Vi er som sagt også glade for indberetningspligten, fordi det jo er mange forskellige kommuner, der skal ud at foretage de her vurderinger af risici og af de tiltag, der skal til, for at imødegå de risici, og det bliver jo også rigtig interessant at følge det arbejde. Er der store forskelle på tværs af kommunerne? Gør det, at der måske bliver behov for at justere på reglerne undervejs?

Så vi ser meget frem til arbejdet, og vi synes, det er så fint, at der med det her nye system for beskyttelse af grundvandet er fundet en model, der indtil videre nyder opbakning fra, ja, stort set alle interessenter på det her område – og det glæder vi os meget over.

Der er en bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Tak til ordføreren for bemærkningerne. Jeg vil bare prøve at høre, hvordan ordføreren ser på det her forhold omkring erstatningen, altså til dem, som har jord i de her områder. Man kan sige, at der kan være steder, hvor man har haft jorden i generationer, og så finder man ud af, at der er et vandreservoir nedenunder, og så kommer det lokale vandværk og lægger af naturlige årsager en boring enten direkte på jorden eller måske lige inde på den anden side af skellet. Er De Radikale ikke enig med mig i, at vi netop skal være sikre på, at de aftaler, kommunerne indgår med lodsejerne, giver fuld og hel erstatning for det tab, som man måtte lide som lodsejer? For det er jo et eller andet sted uforskyldt, at der kommer en boring på enten ens egen jord eller på nabogrunden på grund af grundvandet.

Ordføreren.

Nu har jeg jo også læst høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, som jeg går ud fra er det, som hr. Jacob Jensen henviser til, og jeg har også læst svaret fra ministeriet, der siger, at der jo er regler, der langt hen ad vejen tilgodeser de spørgsmål, der er stillet i det høringssvar. Jeg ved jo også, at der skulle være særlig gode muligheder for at blive kompenseret her i den indledende fase, mens det bliver sværere, hvis man sætter sig imod som lodsejer. Så kan være, at vilkårene bliver lidt ringere på længere sigt. Men lige nu skulle der jo faktisk være mulighed for at få en ekstra god kompensation, hvis man arbejder med på den her omstilling.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jo fint. Men man kan jo sige, at det er, som også Dansk Folkepartis ordfører var inde på, en form for ekspropriation, man foretager. Altså, man har en rettighed til at kunne have sin jord og bruge den til produktionsmæssige formål inden for de gældende regler og godkendte midler osv., og den rettighed bliver så indskrænket af åbenlyse grunde, nemlig fordi vi skal beskytte grundvandet de steder, hvor der er nogle særlige udfordringer. Men det må vel så også betyde fra et radikalt synspunkt, at man netop holder grundlovens principper i hævd, altså at man så også har ret til den erstatning, der følger med. Jeg vil bare høre, om det ikke også er tilfældet.

Ordføreren.

Jamen sådan som jeg har forstået både det svar, som ministeren har givet på det konkrete spørgsmål i høringssvaret, og den diskussion, der har været omkring den her aftale og nu lovforslag, så er der særdeles gode muligheder for kompensation i den her overgangsfase. Kompensationen bliver så måske lidt mindre god, hvis man i første omgang sætter sig imod. Men mig bekendt er der rigtig gode muligheder for at blive kompenseret. Så vi kommer ikke, så vidt jeg har forstået det, og stjæler nogens jord som en tyv om natten. Vi giver en kompensation.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Anne Valentina Berthelsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg prøver at se, om ikke jeg kan gøre det lidt kort, for jeg synes egentlig, der er redegjort ret fint for forslaget. Men i stil med fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet vil jeg tillade mig at juble lidt på drikkevandets vegne og sådan set også på naturens og biodiversitetens vegne. Jeg kan i første omgang sige så meget, at SF selvfølgelig bakker det helhjertet op, men vi kunne også godt tænke os, når vi nu får det henvist til udvalgsarbejdet, at der så blev kigget lidt på mulige forbedringer, bl.a. i forhold risikoen for pesticider uden for bnbo'er, for at se, om vi kan få indvindingsområderne med ind i kommunernes risikovurdering.

Jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og på vegne af dem sige, at de også bakker op om forslaget. Og jeg har ikke mere at tilføje.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Abildgaard, Konservative. Værsgo.

Tak for det. Vi Konservative er også en del af den her tillægsaftale til pesticidaftalen, som bliver udmøntet i lov i dag, og derfor bakker vi i sagens natur også op om det lovforslag, som vi behandler her.

Der er jo blevet redegjort meget fint for det af de tidligere ordførere, så jeg skal undlade at trætte jer med en fuldstændig A-Z-gennemgang af det, men måske i stedet for fremhæve, at det, der har været vigtigt for os, har været at finde den her enormt svære balancegang mellem det, at vi naturligvis på den ene side skal sikre, at vi tager vare på det, der er særligt dansk og særlig unikt, nemlig den direkte adgang, vi har til vores drikkevand og til at drikke det relativt ubehandlet – mange kigger mod Danmark og er enormt misundelige over det, og det skal vi værne om, og det skal vi passe på – og det, at vi politikere på den anden side også, når det gælder den her debat, har et ansvar for ikke at skabe en frygt, som ikke er berettiget. For der er mange danskere, som føler en enorm frygt i forhold til det her med drikkevand, og jeg anerkender, at det nogle steder kan være berettiget, fordi der er blevet lukket boringer og alt muligt andet, men vi bliver nødt til også som politikere at holde fast i, at i udgangspunktet har vi noget meget, meget rent drikkevand i Danmark. Det skal vi blive ved med at have, og derfor skal vi hele tiden være obs på, om der skal nye screeninger til, om der skal ny regulering til, så det også er en gave, vi kan give videre til kommende generationer, og ikke bare er et gode, som vores generation skal nyde godt af.

Derfor er det rigtig fint, at vi nu får gennemgået de her tusindvis af bnbo'er, for det drejer sig jo om et meget højt antal – på en masse landbrugsgrunde, og der er nogle golfbaner, der bliver berørt, osv. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi i udgangspunktet går efter at få lavet nogle frivillige aftaler der, hvor der viser sig at være problemer. Det er det, der er udgangspunktet, altså at vi ikke starter med at komme og sige, at nu skal vi lave påbud og forbud og alt muligt andet, men at vi prøver at gå frivillighedens vej. Det tror jeg på giver de bedste resultater ude lokalt. Og det kan jo sagtens være, at løsningen så er at rejse mere skov, som fru Mette Gjerskov var inde på, hvilket har mange andre positive sideeffekter, som er værd at tage med. Jeg synes også, at fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti sagde noget meget rigtigt i forhold til ejendomsretten og i forhold til den kompensation, der naturligvis skal være, hvis man får inddraget den jord, man har ejerskab til. Og så synes jeg i virkeligheden også, at fru Zenia Stampe sagde noget meget rigtigt i forhold til den måde, vi målretter på her. Det er jo et skisma, vi prøver at føre ind i vores miljøpolitik generelt: at vi i stedet for at lave den her brede generelle regulering, som rammer skævt nogle steder, bliver bedre til at få det målrettet. Og det er jo det, vi forsøger at gøre her. Det sætter kommunerne på en stor opgave. Der er noget, de skal ud at levere her, og vi skal følge op på, at de gør, hvad de bliver bedt om, men lad os have en forhåbning til, at det kommer til at ske.

Så vi Konservative bakker op om lovforslaget og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Susanne Zimmer, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet synes vi ikke, at det her som udgangspunkt er helt tilfredsstillende. Det er et lille første skridt i retning mod rent drikkevand, så vi kan fortsætte med at drikke vores vand fra glas og haner og ikke fra flasker. Men det er ikke godt nok. Man indfører først et egentligt forbud mod sprøjtegifte nær drikkevandsboringer ved udgangen af 2022, og det vil vi gerne have indført med det samme. Man lader forbrugerne betale for kompensationen til landmændene, og vi vil have, at forureneren selv skal betale.

Derudover handler aftalen kun om boringsnære områder. Det er ikke nok, og som Danmarks Naturfredningsforening påpeger i høringssvaret, mener de, at indsatsen bør udvides til at omfatte kortlægning af sårbare områder i vandværkernes indvindingsoplande, hvor det meste af grundvandet dannes. GEUS siger faktisk, at det, hvis man tager de områder, som drikkevandet kommer fra, svarer til ca. 0,5 pct. af Danmarks areal, men at drikkevandet faktisk dannes i et areal, der svarer til 10-20 pct. af Danmark.

Alternativet mener, at det er godt, at vi endelig får gang i sprøjteforbuddet i bnbo-områder. Det har vi længe kæmpet for, og det var også en del af de forhandlinger og den sidste pesticidaftale, hvor vi sammen med Enhedslisten ikke kunne være med i aftalen, fordi man ikke ville indføre sprøjteforbud i bnbo-områderne dengang. Men vi synes stadig væk ikke, det er godt nok, for vi synes ikke, det er i orden, at der fortsat sendes sprøjtegifte ned i vores drikkevand. Der burde være et totalforbud mod sprøjtegifte i bnbo-områder og på sigt et hundredeprocentsforbud mod sprøjtning. Vi har ikke brug for flere undersøgelser, vi har brug for handling nu, og det er nu, der skal sættes ind, og det er ikke borgerne, der skal betale for det ødelagte drikkevand. Sidste år fremsatte vi faktisk et beslutningsforslag, der går på, at man laver en kollektiv ansvarsområdeordning i landbruget, så man dækker de nye boringer, der skal laves.

Alt andet lige støtter vi forslaget, fordi det er et skridt i den rigtige retning, men i udvalget kunne jeg godt tænke mig, at vi prøvede at kigge på Banedanmarks brug af pesticider, sprøjtegifte, for ifølge Miljøstyrelsen har der været en stigning inden for de sidste år på 66 pct., og det har jo selvfølgelig også en betydning i forhold til vores drikkevand. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og så går vi videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag ser umiddelbart tilforladeligt ud, og i Nye Borgerlige mener vi naturligvis, at vi skal passe godt på vores grundvand, og at vores grundvand skal være rent og sikkert at drikke. Så vi vil umiddelbart bakke op om tiltag som dette. Alligevel er der en række spørgsmål, jeg gerne vil have belyst yderligere, inden vi tager stilling til lovforslaget, for der stilles i høringssvarene spørgsmål om nødvendigheden af gennemførelsen af den her lov, og om den har nogen væsentlig effekt i forhold til at sikre grundvandet. Der er blandt andet indsigelser om, at der ikke er fagligt grundlag for at etablere de sprøjtefrie bnbo'er, og Miljøstyrelsen har tidligere sagt, at der ikke er nogen tegn på, at grundvandet er truet af den nuværende brug af sprøjtemidler i Danmark; Danmark har i særklasse de skrappeste regler i EU.

Nu er jeg godt klar over, at det her ikke handler om etablering af bnbo, men om undersøgelser af dem, men jeg synes alligevel, det rejser spørgsmålet, om det er nødvendigt at give ministeren bemyndigelse til at pålægge kommunerne at gennemgå alle de udpegede bnbo-arealer, hvor der anvendes pesticider med erhvervsmæssigt formål. En anden indsigelse er, at de foreslåede tiltag kun i meget få tilfælde medfører, at der sker noget med risikoen for overskridelse af den i forvejen lave grænseværdi på 0,1 µg pr. liter vand. Derudover er der også en række andre bekymringer fra andre interessenter.

Alt i alt mener Nye Borgerlige, at lovforslaget umiddelbart har nogle gode intentioner, men at der er udfordringer, i og med at lovforslaget vækker bekymring og usikkerhed hos så mange relevante interessenter. Så det rejser mange spørgsmål ved nærlæsning af lovforslaget og især af høringssvarene. Så jeg vil gerne have afklaring på disse spørgsmål, inden vi tager endelig stilling til, om vi vil stemme for eller imod.

Der er et spørgsmål fra fru Mette Gjerskov.

Tak. Altså, jeg har læst mange høringsnotater, og de eneste, jeg egentlig kan se sætter spørgsmålstegn ved, om det her er en relevant ting, er en organisation, der hedder Bæredygtigt Landbrug. Og deres troværdighed, hvad angår sprøjtegift – i hvert fald i mine øjne – kan ligge på et meget lille sted. Jeg kan ikke se, at der er nogen andre end Bæredygtigt Landbrug, der sætter spørgsmålstegn ved de ting, som ordføreren kommer med.

Kunne ordføreren uddybe, hvem det ellers er, som ordføreren mener synes, at den her lovgivning ikke er nødvendig af hensyn til drikkevandet?

Ordføreren.

Der er også et svar fra Aalborg Kommune, hvor der er blevet udtrykt bekymring om, hvad det præcis er, der skal gøres, og hvilke omkostninger det vil have. Og så er vi også bekymrede i forhold til det her med størrelsen på erstatning til eventuelle landbrug, der bliver påvirket af det. Så derfor vil vi bare gerne have en bedre indsigt i det, inden vi tager den endelige beslutning.

Fru Mette Gjerskov.

Jo, men nu er det ikke Aalborg Kommune, der sætter spørgsmålstegn ved, om det her overhovedet kan lade sig gøre. Altså, de spørger ind til nogle ting, og ministeren har også justeret nogle ting i lovforslaget. Så vidt jeg kan se, er det kun Bæredygtigt Landbrug, som reelt siger, at det her ikke er nødvendigt. Det var sådan set det, jeg meget gerne ville have en præcisering af.

Men jeg kan så til gengæld sige, at det glæder mig, at ordføreren i hvert fald går positivt ind i udvalgsarbejdet. Og lad os så se, om vi ikke kan finde hinanden, sådan at Nye Borgerlige også kan være med sammen med alle os andre i festen om at beskytte drikkevandet.

Ordføreren.

Jamen det er jo netop derfor, vi gerne vil have en afklaring på de spørgsmål, vi har, og så må vi tage stilling ud fra de svar, der kommer, med hensyn til om vi mener, vi kan støtte det eller ej. Som jeg siger, ser intentionen fornuftig nok ud; vi vil bare gerne have afklaret, om der er nogle af de bekymringer, vi ser, som er reelle og væsentlige nok til, at vi ikke kan støtte forslaget.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den sidste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslag L 31 er jo den politiske udmøntning af en tillægsaftale til aftale om dansk pesticidstrategi, som Liberal Alliance også er med i. Og da vi allerede har haft en grundig debat om emnet, skal jeg ikke spilde Folketingets tid yderligere, men sige, at vi selvfølgelig tilslutter os. Tak for ordet.

Tak for det. Så er vi kommet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for en god debat. Jeg har faktisk virkelig glædet mig til i dag, både fordi det jo er mit første lovforslag, men sådan set også, fordi indholdet af det er så godt. Det fremsatte lovforslag handler netop om en bedre beskyttelse af vores grundvand og på den måde jo også om spørgsmålet om, hvordan vi sikrer rent drikkevand i fremtiden. Vi har som danskere tillid til, at man sikkert kan drikke vandet fra hanen, og sådan skal det også være fremover. Vi har noget af verdens bedste vand, og det skal vi trygt kunne drikke. Derfor har vi som regering også et ansvar for at beskytte drikkevandet, både for os selv, men også for fremtidige generationer.

Vi sender i Danmark grundvand mere eller mindre direkte ud til forbrugernes haner, og det er helt unikt for os at kunne gøre det, og det kan også kun lade sig gøre, fordi vi har meget rent grundvand. Vi ønsker ikke, at det skal blive normalt, at vandet skal renses for sprøjtemidler, og det er bekymrende, at vi i de seneste år har set eksempler på fund af rester af sprøjtemidler i vores vand. Forebyggelse af forurening er derfor helt centralt. Forureningen fra sprøjtemidler i de boringsnære beskyttelsesområder, bnbo, vil hurtigere kunne ramme drikkevandet. Derfor er der også dårligere muligheder for at gennemføre afværgeforanstaltninger, når der sker uheld med sprøjtemidler i bnbo. Der er derfor en særlig risiko for forurening i bnbo'er, som gør, at det giver mening at have fokus på beskyttelse netop her. I forhold til bnbo er det Miljøstyrelsens faglige vurdering, at et stop for sprøjtning eller dyrkning giver den bedste drikkevandsbeskyttelse, og jeg er glad for, at der er så bred politisk opbakning til den tillægsaftale, vi har indgået; med aftalen er der også enighed om, at kommunerne nu skal gennemgå alle bnbo inden udgangen af 2022.

Kommunerne forpligtes med det her lovforslag til at vurdere behovet for yderligere indsatser til beskyttelse, og jeg er glad for, at kommuner, vandværker og landmænd går konstruktivt til den her vigtige opgave for at sikre vores drikkevand. For at understøtte det arbejde mellem de tre aktører er der oprettet en følgegruppe, som også blev aftalt i vores tillægsaftale, for vi skal nemlig holde snor i indsatsen undervejs. Vi ønsker som regering, at kommunerne finder lokale løsninger, som først og fremmest er baseret på aftaler med lodsejerne, og vi mener, at man på den her måde forhåbentlig kan finde nogle gode lokale løsninger, som både sikrer rent drikkevand, men som også giver landmanden en erstatning. De løsninger kan f.eks. være omlægning til økologisk drift eller skovrejsning, og for at der kan følges op på, om kommunerne kommer helt i mål med beskyttelsen, er det nødvendigt, at de også indberetter deres indsatser. Lovforslaget giver derfor også hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunerne skal indberette deres gennemgang. De indberetninger skal bruges til at udarbejde årlige statusser til aftalepartnerne og udarbejde en endelig evaluering i 2022. Det vil gøre det muligt for os at se på fremdriften i kommunernes indsats, og hvis kommunerne ikke når i mål – det satser jeg bestemt på de gør – er vi i aftalekredsen enige om at indføre et generelt forbud mod at sprøjte i bnbo.

Lovforslaget er rettet mod den erhvervsmæssige brug; der er allerede regler om, at kommunerne skal vurdere behovet for en indsats på nitratfølsomme arealer, og derfor giver det også god mening, at kommuner og landmænd vælger løsninger, som også sætter en stopper for gødningen i bnbo på de arealer, der er følsomme over for nitrat.

Regeringen vil som nævnt indledningsvis have et stort fokus på beskyttelsen af drikkevandet, og det nye lovforslag er en god start, men vi skal gøre mere for at garantere rent vand i fremtiden. Grundvandet bliver nu screenet for over 400 stoffer i stedet for 40 – som det også er blevet nævnt i debatten – og jeg har bestilt en kortlægning af udfordringerne i forhold til grundvandet som udgangspunkt for de videre skridt i de tiltag, vi skal gøre for en bedre beskyttelse. På den baggrund håber regeringen, at alle partier vil støtte forslaget og være med til at sikre vores drikkevand fremover, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Jacob Jensen.

Tak til ministeren også herfra for at ministeren støtter den aftale, som blev indgået under en Venstreledet regering. Det er rigtig fint – selvfølgelig sagt med et glimt i øjet – at vi får en bred aftale om noget så vigtigt som vores grundvand. Og bare lige for at præcisere vil jeg sige, at når vi taler om lodsejere, så er det i bredere forstand og ikke nødvendigvis kun landmænd. Jeg tror, at det er halvdelen af de arealer, hvor der er udpeget bnbo'er, som er landbrugsarealer. Den anden halvdel er i runde tal andre typer arealer, kan man sige. Og det bringer mig til at spørge: Når vi nu har 98 forskellige kommuner, kunne ministeren så prøve at uddybe, hvordan hun ser det i forhold til, at vi sikrer en form for, kan man sige, ensartethed i den praksis, der så måtte være? Jeg er enig med ministeren i, det skal være lokale løsninger på lokale udfordringer. Men det må være inden for en eller andet form for ens praksis, så man ikke får forskellige retsgrundlag, om man så må sige, alt efter om man bor i den ene kommune eller man bor i den anden.

Ministeren.

Det er jeg sådan set fuldstændig enig i, altså at vi skal holde snor i den her indsats og vi skal sikre, at vi kommer helt i mål. Hvordan gør vi så det? Dels har vi nedsat den følgegruppe, hvor KL jo også er repræsenteret i forhold til kommunernes indsats. Dels skærper vi sådan set også den vejledning, der er, og det er jo der, hvor man som kommune kan gå ind og se: Hvad er det, vi kan gøre? Hvad er det, vi er forpligtet til at gøre, og hvad er redskaberne til at gøre det? Og jeg har også selv sagt meget klart til de interessenter, der er på det her område, at hvis de oplever problemer – om det er landmændene, eller om det er kommunerne – så skal de komme til mig. For det kan ikke nytte noget, at vi først får det at vide om 3 år, hvis vi allerede kender problemet det første halve år. Så min indstilling er sådan set, at vi hjælper, så godt vi kan, med det grundlag, der skal ligge, men det er klart, at støder man på barrierer undervejs, og er der nogle ting, der ikke fungerer, så skal vi hellere have det at vide før end senere. Og det vil jeg selvfølgelig også inddrage aftalekredsen i.

Hr. Jacob Jensen.

Det synes jeg er rigtig fint. For jeg tror, det er rigtig vigtigt, også for forståelsen rundtomkring, at man ikke oplever, at man kun får én form for behandling, herunder i øvrigt den erstatning, som vi i hvert fald fra vores side lægger meget vægt på, altså at man som uforvarende lodsejer, kan man sige, har en boring, enten direkte på sin egen jord eller at boringen ligger på nabogrunden, men hvor området ligger ind over ens grund.

Så det vil jeg gerne kvittere for, og det vil jeg også gerne tale yderligere med ministeren om i det opfølgende arbejde, i forhold til at vi sikrer, at der bliver den ensartethed, og at der også bliver den erstatning, som jeg synes vi bør give til de lodsejere, der bliver berørt af det her. Så tak for det.

Ministeren.

Det er godt at høre. Og jeg vil sige, at Radikales ordfører var jo, da hun var på talerstolen, også inde på det her med, at der faktisk er et rigtig godt incitament til at komme i gang og få det gjort nu, for de lodsejere, der er; for den kompensation, der vil være, er sådan set bedre nu, end den vil være ved et generelt forbud. Og derfor er der jo sådan set ikke nogen undskyldninger for ikke at få det gjort, hverken set fra kommunernes synspunkt eller i forhold til de landmænd, som har jord, som går ind over en bnbo. Så jeg håber meget, at vi, med alt det, vi kan støtte op om, kan hjælpe til, at vi hurtigst muligt kommer i mål. Det har været en stærk prioritet for Socialdemokratiet længe.

Så siger vi tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.