L 3 - 2019-20 - Bilag 5: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
L 3 Bilag 5
Offentligt

Notat

15. november 2019

Høringsnotat vedrørende forslag til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

Forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2023 har været sendt til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Social- og

Indenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet,

Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet,

Transport- og

Boligministeriet,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet,

Udenrigsministeriet,

Udlændige-

Integrationsministeriet,

Børne-

Undervisningsministeriet, Danmarks Nationalbank, Formandskabet for De

Økonomiske Råd, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra De Økonomiske Råd.

En kopi af det modtagne høringssvar vedlægges.

Det modtagne høringssvar og Finansministeriets bemærkninger hertil er sammenfattet i

følgende oversigt:

Høringspart

Høringssvar

Finansministeriets bemærk-

ninger hertil

1) På baggrund af hørings-

svaret må det lægges til

grund, at DØR anser ud-

giftslofterne for at være fast-

sat i overensstemmelse med

de finanspolitiske rammer.

Formandskabet for De 1) Formandskabet for De

Økonomiske Råd

Økonomiske Råd (DØR)

bemærker, at DØR’s prin-

cip for fremskrivningen af

det offentlige forbrug inde-

bærer, at svækkelsen af den

strukturelle saldo med 0,1

pct. af BNP i 2023 fører

med ud frem mod 2025

–

mens der i finansministeri-

ets fremskrivning alene er

tale om en svækkelse af den

strukturelle saldo i 2020-23,

fordi det ekstra råderum i

2020-23 er fremrykket fra

2024-25.

L 3 - 2019-20 - Bilag 5: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 2 af 3

DØRs vurderede i deres ef-

terårsrapport

(oktober

2019), at der er udsigt til

omtrent balance på den

strukturelle saldo i 2025, li-

gesom den langsigtede

holdbarhedsindikator sig-

nalerer en klart holdbar ud-

vikling i de offentlige finan-

ser. DØR bemærker hertil,

at de foreslåede udgiftslof-

ter ikke nævneværdigt æn-

drer på denne konklusion.

2) DØR bemærker endvi-

dere, at det er vanskeligt at

gennemskue, hvilke bindin-

ger budgetloven lægger på

justeringer af de vedtagne

udgiftslofter,

jf. budgetlovens

§6, stk. 2.

DØR påpeger, at

budgetloven ikke klart defi-

nerer de særlige

tilfælde,

der

giver mulighed for at frem-

sætte lovforslag om æn-

dring af de gældende ud-

giftslofter.

2) DØR rejser et lidt bre-

dere spørgsmål om fortolk-

ningen af budgetlovens § 6

stk. 2, som også indgik i

DØRs gennemgang af bud-

getloven i efterårsrapporten

(oktober 2019). Høringssva-

ret tages til efterretning og

vil indgå i arbejdet med eva-

lueringen af budgetloven.

Det bemærkes, at lovforsla-

gene om korrektioner af de

gældende udgiftslofter i

2017

–

som DØR refererer

til

–

var foranlediget af to

store politiske reformaftaler

(Tryghed

om Boligbeskatningen

Aftale om flere år på arbejds-

markedet)

og en ny mellem-

fristet plan (Vækst

og Vel-

stand 2025)

og ikke folke-

tingsvalget to år forinden.

3) DØRs bemærkninger i

relation til forsigtigheds-

princippet tages til efterret-

ning. Finansministeriet er i

den forbindelse enige i, at

det er hensigtsmæssigt, at

besluttet finansiering imple-

menteres lovgivningsmæs-

3) Endeligt bemærker

DØR, at fortolkningen af

forsigtighedsprincippet

med fordel kan klargøres.

Forsigtighedsprincippet in-

debærer, at der i vurderin-

gen af de offentlige finanser

kun indregnes virkningen af

L 3 - 2019-20 - Bilag 5: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 3 af 3

reformer og finansierings-

initiativer mv., der er be-

sluttet af et flertal i Folke-

tinget.

DØR nævner konkret den

aftalte regulering af regi-

streringsafgiften som led i

aftale om

Omlægning af bilaf-

gifterne

(september 2017)

som et eksempel, hvor Re-

geringen og DØR har for-

skellige fortolkninger af

forsigtighedsprincippet.

DØR vurderer i dette til-

fælde, at afgiftsstigningen

hverken er besluttet eller

konkret, hvorfor DØR ikke

har indregnet provenuvirk-

ningen.

sigt inden for en rimelig ho-

risont. I det konkrete ek-

sempel vedr. den aftalte re-

gulering af registreringsaf-

giften bemærkes det, at afta-

len blev indgået af et flertal i

Folketinget, og at aftalen

dermed efter vanlig praksis

er indregnet i de mellemfri-

stede

fremskrivninger.

Dette adskiller sig princi-

pielt ikke fra andre tilsva-

rende aftaler indgået af et

flertal i Folketinget, der for-

udsætter efterfølgende lov-

mæssig behandling, herun-

der Velfærdsaftalen fra

2006.

På baggrund af ovenstående

giver DØRs høringssvar

samlet set ikke anledning til

at ændre de fremsatte lov-

forslag om udgiftslofter (L2

og L3).