L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 29 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 29

Folketinget 2019-20

Fremsat den 3. oktober 2019 af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af landbrugsstøtteloven

(Obligatorisk digital kommunikation)

§1

I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af

22. marts 2018, foretages følgende ændring:

§ 1 a

affattes således:

»§ 1 a.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

fastsætter regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet

af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal fore‐

gå digitalt mellem ministeriet og virksomhederne.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐

stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig‐

nende.

Stk. 3.

En digital meddelelse efter denne lov anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med‐

før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre

end ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller

virksomhederne, skal være underskrevet, kan dette krav op‐

fyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi‐

fikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med per‐

sonlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyl‐

delse af underskriftskrav, nævnt i stk. 4.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 1 a i landbrugsstøttelo‐

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018, forbli‐

ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

CK002166

Miljø- og Fødevarermin.,n\Landbrugsstyrelsen, j.nr. 19-1121-000001

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give ministeren for fødeva‐

rer, fiskeri og ligestilling hjemmel til at fastsætte regler med

krav om obligatorisk digital kommunikation til og fra Miljø-

og Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen) via portalløs‐

ninger. Landbrugsstøtteloven har kun i begrænset omfang

indeholdt hjemmel hertil. Den foreslåede bestemmelse om

obligatorisk digital kommunikation er udformet efter samme

model, som findes i anden lovgivning på Miljø- og Fødeva‐

reministeriets område eksempelvis § 16 a i lov om dyrkning

m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. lovbekendtgørel‐

se nr. 28 af 4. januar 2017.

Det foreslås, at der gives miljø- og fødevareministeren

hjemmel til at fastsætte supplerende regler om anvendelse af

bestemte it-systemer m.v. som led i den digitale kommuni‐

kation om forhold omfattet af loven. Lovforslaget skal ses i

sammenhæng med, at Landbrugsstyrelsen i 2019 har indført

monitorering (satellitbaseret kontrol) som kontrolform i for‐

bindelse med kontrol af, om aktivitetskravet i relation til den

såkaldte "grundbetaling" er overholdt. Monitorering er den

fremtidige kontrolform, hvor en del af den hidtidige fysiske

kontrol afløses af en satellitbaseret kontrol. I 2020 er det

hensigten, at partshøringen af landbrugerne i forbindelse

med kontrollen/monitoreringsresultaterne skal ske via en

særlig applikation (app), som der med lovforslaget skabes

hjemmel til at fastsætte regler om. Der vil med hjemmel i

den foreslåede bemyndigelse også kunne fastsættes krav om

brug af f. eks. en særlig app på andre støtteordninger inden

for lovens område.

App’en skal gøre det muligt for landbrugeren, eller dennes

konsulent, at tage et antal geo-refererede billeder og sende

disse som høringssvar i de tilfælde, hvor landbrugeren er ue‐

nig i Landbrugsstyrelsens analyse af, om aktivitetskravet på

landbrugsarealet er opfyldt. Et geo-refereret billede er et di‐

gitalt billede, som indeholder information om tidspunkt og

geografisk placering, da billedet blev taget. Indsendelse af

det geo-refererede billede er valgt som høringsmetode, da

dette giver landbrugeren god mulighed for at afgive et me‐

ningsfuldt og validt høringssvar.

2. Lovforslagets baggrund

Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

for 2016-2020 "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund",

at et af de tre mål for udviklingen mod en mere digital of‐

fentlig sektor de kommende år er, at det digitale skal være

let, hurtigt og sikre god kvalitet. De fem initiativer under

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indebærer bl.a., at

borgere/virksomheder skal tilbydes et bedre overblik over

deres sager, og at alle meddelelser fra det offentlige er digi‐

tale.

Landbrugsstyrelsen har i sin strategi "Nemt, enkelt og til ti‐

den" et særligt strategisk indsatsområde om "Digitalisering i

Centrum". Indsatsområdet indeholder en række projekter,

som f.eks. etableringen af en ny kundeportal, der samordner

al kommunikation med landbrugerne. Kundeportalen skal

gøre kommunikationen mellem landbrugerne og Landbrugs‐

styrelsen mere tydelig og intuitiv og erstatte de forskelligar‐

tede løsninger, som stilles til rådighed i dag.

Opfyldelse af målsætningerne i den fællesoffentlige digitali‐

seringsstrategi og realiseringen af de forudsatte gevinster og

effekter af Landbrugsstyrelsens digitaliseringsplan i styrel‐

sens strategi forudsætter, at det ikke skal være frivilligt, men

obligatorisk, at kommunikere med Miljø- og Fødevaremini‐

steriet via ministeriets portalløsninger. Ved at fjerne manu‐

elle rutiner og papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos

virksomheder/borgere og det offentlige. Ligeledes vil det

øge mulighederne for automatisering og forenkling af de

bagvedliggende forretningsprocesser.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv væsentlige økonomi‐

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lov‐

forslaget indeholder dog bemyndigelser til ved bekendtgø‐

relse at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunika‐

tion ved fremsendelse af partshørings- og afgørelsesbreve til

landbrugere vedrørende krydsoverensstemmelse, jf. lovfor‐

slagets §§ 1-2, som både kan medføre positive og negative

administrative konsekvenser for virksomheder. Krydsover‐

ensstemmelse betyder, at en landbruger, der modtager støtte

under forskellige arealtilskudsordninger, skal overholde vis‐

se krav til miljø, sundhed og dyrevelfærd m.v. for at få ud‐

betalt sin støtte uden nedsættelse.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Obligatorisk digital kommunikation

3.1.1. Gældende ret

Efter § 32 a i forvaltningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 433 af

22. april 2014 af forvaltningsloven, kan vedkommende mi‐

nister fastsætte regler om ret til at anvende digital kommuni‐

kation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om

de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lov‐

givningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.

Herudover findes der ingen tværgående lovbestemmelser,

der regulerer formen for borgernes og virksomhedernes hen‐

vendelser til den offentlige forvaltning. Som udgangspunkt

kan borgere og virksomheder derfor rette henvendelse til

forvaltningen i den form, som de selv ønsker, forudsat at

forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i

denne form.

På en række områder indeholder lovgivningen bestemmelser

om, at henvendelser til forvaltningen skal opfylde bestemte

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

formkrav, herunder krav om obligatorisk digital kommuni‐

kation.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, kan ministeren for fødeva‐

rer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at virksomhe‐

ders ansøgning om støttebeløb og indberetning af oplysnin‐

ger efter regler fastsat i medfør af landbrugsstøttelovens § 1

skal ske digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed

skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

De ordninger, som ministeren for fødevarer, fiskeri og lige‐

stilling efter landbrugsstøttelovens § 1 er bemyndiget til at

fastsætte regler om, omfatter markedsordninger for land‐

brugsvarer, ordninger for landbrugsvarer omfattet af EF-

traktatens bilag I uden at være omfattet af en markedsord‐

ning og ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er an‐

vendt landbrugsvarer m.v. I medfør af landbrugsstøttelovens

§ 1 er der blandt andet etableret en tilskudsordning om til‐

skud til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og dagtil‐

bud m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1482 af 12. december 2018,

og den direkte arealstøtteordning, jf. bekendtgørelse nr. 344

af 2. april 2019 om direkte støtte til landbrugere efter grund‐

betalingsordningen m.v. Der er ligeledes udstedt bekendtgø‐

relse nr. 1036 af 26. juli 2018 om krydsoverensstemmelse,

der fastlægger de krav, der er omfattet af krydsoverensstem‐

melse samt kontrol heraf.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan endvide‐

re efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 2, fastsætte nærme‐

re regler om digital ansøgning og indberetning samt digital

kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af be‐

stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig‐

natur el. lign.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, kan ministeren fast‐

sætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyn‐

diger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter i

forbindelse med ansøgninger og indberetninger som nævnt i

stk. 1 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende

måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en tek‐

nik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt

afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og doku‐

menter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per‐

sonlig underskrift.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de doku‐

menter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksomhe‐

der m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse,

skal være forsynet med en personlig underskrift eller være

udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifi‐

kation af den, som er afsender af dokumentet, og at doku‐

mentet er endeligt. Denne bestemmelse gælder ifølge for‐

valtningslovens § 32 b, stk. 2, ikke for dokumenter, hvor der

anvendes automatisk sagsbehandling.

Endelig kan ministeren efter landbrugsstøttelovens § 1 a,

stk. 4, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumen‐

ter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af

elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivel‐

se af Miljø- og Fødevareministeriet eller den, ministeren be‐

myndiger hertil, som afsender.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når

den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. land‐

brugsstøttelovens § 1 a, stk. 5.

De gældende bestemmelser i landbrugsstøttelovens § 1 a,

blev indarbejdet i loven ved § 10 i lov nr. 341 af 27. april

2011, hvorved det blev gjort muligt at stille krav om obliga‐

torisk anvendelse af en række digitale selvbetjeningsløsnin‐

ger.

For Miljø- og Fødevareministeriets vedkommende var der

blandt andet tale om at indføre hjemmel til at stille krav om

obligatorisk anvendelse af det elektroniske fællesskema, der

hvert år anvendes til at søge støtte og foretage indberetning

for en række EU-forordningsbaserede støtteordninger, f.eks.

den direkte arealstøtteordning, gennem Miljø- og Fødevare‐

ministeriets portalløsning "Tast selv-service".

Behovet for en særlig portalløsning på landbrugsstøtteområ‐

der skyldes EU-reglernes krav om en geospatial ansøgning,

hvor ansøgningsskemaet (bl.a. fællesskemaet) er koblet

sammen med et kort, hvorpå det støtteberettigede areal ind‐

tegnes. Eftersom der skal ske direkte dataoverførsel mellem

kortsystemet og ansøgningsskemaet, skal landbrugerne altid

sende deres kommunikation til Landbrugsstyrelsen gennem

"Tast selv-service". Det er derfor ikke muligt at anvende den

digitale postløsning Offentlig Digital post under borger.dk

eller virk.dk i forbindelse med ansøgning og administration

af EU’s arealbaserede landbrugsstøtte. På tilsvarende måde

er det heller ikke muligt at anvende e-Boks.

I dag har landbrugere mulighed for via Miljø- og Fødevare‐

ministeriets portalløsning "Tast selv-service" at ønske, at

kommunikationen om arealstøtten sker via almindelig papir‐

post. I det omfang landbrugeren selv har accepteret elektro‐

nisk kommunikation via "Tast selv-service", er der således

allerede adgang til at sende høringsbreve, afgørelser m.v.

via "Tast selv-service" i det omfang, det IT-mæssigt kan la‐

de sig gøre.

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitalise‐

ringsstrategi 2011-2015 vedtog Folketinget i juni 2012 lov

om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørel‐

se nr. 801 af 13. juni 2016 (herefter lov om offentlig digital

post). Lov om offentlig digital post indebærer, at det som

hovedregel er obligatorisk for borgere og virksomheder at

have en digital postkasse til brug for modtagere af digital

post fra det offentlige. Loven giver myndighederne ret til at

sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og

virksomheder. Loven fastslår, at digitale meddelelser frem‐

sendt gennem løsningen har samme retsvirkning som med‐

delelser, dokumenter m.v., der sendes som almindelig papir‐

post.

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker yderligere at automati‐

sere store dele af sagsbehandlingen helt eller delvist og sikre

en bedre, hurtigere og effektiv kommunikation med bruger‐

ne. Dette forudsætter bl.a., at kommunikationen i videst mu‐

ligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved øget brug kommuni‐

kation i portalløsningen "Tast selv-service".

Væsentlige dele kommunikationen i forbindelse med sags‐

behandlingen inden for landbrugsstøtteloven er allerede di‐

gitaliseret eller automatiseret i medfør af den gældende be‐

stemmelse i landbrugsstøttelovens § 1 a. Det er Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at den digitaliserede kom‐

munikation fungerer tilfredsstillende, og ministeriet vurderer

på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide

området til at omfatte kommunikation om andre elementer

af sagsbehandlingen for at sikre en bedre, hurtigere og mere

effektiv kommunikation med brugerne. Dette gælder f.eks.

kommunikationen om den del af sagsbehandlingen, der be‐

står af fremsendelse af partshørings- og afgørelsesbreve til

landbrugere, f.eks. i forbindelse med krydsoverensstemmel‐

sessager.

Den nuværende digitaliserede kommunikation efter land‐

brugsstøtteloven foregår ved brug af "Tast selv-service", der

som anført har hjemmel i lovens § 1 a. For at udvidelsen af

området for kommunikationen med f.eks. fremsendelse af

partshørings- og afgørelsesbreve til landbrugere kan få den

ønskede effekt og dermed bidrage til en bedre, hurtigere og

mere effektiv og automatiseret sagsbehandling, er det Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering, at kommunikationen i

videst muligt omfang bør foregå ved brug af en portalløs‐

ning, for tiden Miljø- og Fødevareministeriets portalløsning

”Tast selv-service”.

Dette vil medvirke til at sikre en hurtig og effektiv høring af

landbrugerne og hurtig fremsendelse af afgørelser, samtidig

med at landbrugerne har alle oplysninger samlet i "Tast

selv-service" og på den måde lettere vil have overblik over

de høringsbreve og afgørelser, som vedrører støtten.

Samtidig sikres, at meddelelser og afgørelser m.v. kommer

frem til landbruger i kronologisk orden i forhold til sagsfor‐

løbet, hvilket ikke altid vil være tilfældet, hvis der anvendes

forskellige kommunikationsformer for de enkelte elementer

i sagsforløbet. Således kan det med den gældende ordning

f.eks. forekomme i tilbagebetalingssager, at en landbruger

vil kunne modtage en opkrævning fra Landbrugsstyrelsen

eller blive trukket i landbrugsstøtte, inden landbrugeren har

modtaget den afgørelse, som opkrævningen m.v. relaterer

sig til, idet sådanne afgørelser om f.eks. krydsoverensstem‐

melse sendes med fysisk post.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en sam‐

let brug af en portalløsning vil understøtte oplevelsen af en

mere sammenhængende sagsbehandling for landbrugerne og

samtidig medføre en administrativ forenkling i Landbrugs‐

styrelsen. Løsningen understøtter således den enkelte

landbrugers retssikkerhed, idet relevante oplysninger m.v.

vil være samlet på et sted. Landbrugserhvervet har endvide‐

re efterspurgt, at sagsbehandlingen og kommunikationen

samles for at give virksomhederne bedre overblik og lette

virksomhedernes sagsbehandling. Derfor har Landbrugssty‐

relsen givet landbrugerne mulighed for på frivillig basis at

kunne modtage og afsende høringsbreve og høringssvar

vedrørende arealstøtten.

Det ligger ikke inden for rammerne af den gældende formu‐

lering af landbrugsstøttelovens § 1 a, at den del af kommu‐

nikationen i forbindelse med sagsbehandlingen, der består af

fremsendelse af partshørings- og afgørelsesbreve til landbru‐

gere, f.eks. i forbindelse med krydsoverensstemmelsessager,

skal foregå digitalt i "Tast selv-service".

Et andet forhold, der heller ikke ligger inden for rammerne

af den gældende formulering af landbrugsstøttelovens § 1 a,

er behovet for en særlig kommunikationsløsning i forbindel‐

se med indførelse af monitorering som ny kontrolform på

visse støtteordninger inden for lovens område. Ved monito‐

rering benyttes analyse af satellitbilleder til kontrol af, om

den enkelte landbrugers faktiske anvendelse af sine arealer

opfylder støttebetingelserne for de monitorerede ordninger.

Ved monitorering af f.eks. grundbetaling skal det således

fastslås, om landbrugeren overholder aktivitetskravet på sine

landbrugsarealer. Aktivitetskravet betyder, at markerne skal

anvendes til produktion, avl eller dyrkning af landbrugspro‐

dukter eller bevares i en stand, der gør dem egnet til græs‐

ning eller dyrkning. Græsarealer skal derfor slås eller af‐

græsses. Analysen af satellitbilleder betyder, at man kan

fastslå sandsynligheden for, at aktivitetskravet er overholdt.

Den satellitbaserede kontrol sker gennem en analyse af seri‐

er af satellitbilleder, som EU stiller til rådighed for med‐

lemsstaterne med henblik på en enkel og effektiv kontrol af

støttebetingelserne. Formålet er, at analysen af satellitbille‐

der over tid vil kunne erstatte dele af den fysiske kontrol til

gavn for landbrugerne og Landbrugsstyrelsen. Den fysiske

kontrol er tidskrævende for både landbrugere og Landbrugs‐

styrelsen, og for at nedbringe de erhvervsøkonomiske om‐

kostninger for erhvervet samt de administrative omkostnin‐

ger i Landbrugsstyrelsen må partshøringen ske på en ny må‐

de. Det ikke er muligt at gøre brug af allerede eksisterende

fællesoffentlige digitale løsninger, da en tæt integration med

Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning ”Tast selv-servi‐

ce” er nødvendig. Brugen af den nye app vil komme til at

bidrage til at sikre, at der indsendes høringssvar med de rette

data til dokumentation af de konkrete forhold og til under‐

støttelse af den efterfølgende sagsbehandling.

Hvis det ved analysen af satellitbillederne findes sandsyn‐

ligt, at aktivitetskravet ikke er overholdt, vil landbrugeren,

som har søgt grundbetaling til arealet, modtage et hørings‐

brev i "Tast selv-service". I høringsbrevet vil Landbrugssty‐

relsen beskrive, at billedanalysen peger på, at landbrugeren

ikke har opfyldt støttebetingelserne for arealet. Landbruge‐

ren har herefter mulighed for at trække arealet ud af sin an‐

søgning, hvis den pågældende er enig i Landbrugsstyrelsens

analyse – og derved undgå en sanktion.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Hvis landbrugeren derimod mener at have overholdt støtte‐

betingelserne til arealet, eller hvis den pågældende kan nå at

gøre dette i høringsperioden, skal dette dokumenteres i et

høringssvar. For at kunne give et meningsfuldt høringssvar

vil landbrugeren skulle anvende den nye app, som Land‐

brugsstyrelsen vil stille gratis til rådighed. Ved hjælp af den‐

ne app vil landbrugeren skulle tage et antal geo-refererede

fotos, der skal dokumentere overholdelsen af aktivitetskra‐

vet. For at kunne anvende app�½en vil landbrugeren være

nødt til at downloade den på en passende platform, f.eks. en

smartphone eller en tablet, der kan tage de nævnte geo-refe‐

rerede fotos. Landbrugeren, eller en af landbrugeren valgt

repræsentant, vil således være nødt til at disponere over en

sådan platform for at opfylde kravet om at downloade og be‐

nytte app�½en.

App’en er endnu ikke færdigudviklet, men er kravspecifice‐

ret til at fungere til både Android og iOS og til at indeholde

samme fuldmagtsløsning, som gælder for fuldmagter til

"Tast selv-service". Endvidere skal app’en indeholde en

række funktioner, hvormed Landbrugsstyrelsen løbende vil

kunne informere landbrugeren og tidligere verificere opfyl‐

delse af aktivitetskravet på landbrugsarealet. Det er på den‐

ne baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at

den nævnte forudsætning om, at landbrugeren eller dennes

repræsentant vil skulle disponere over en passende platform

til download af app�½en, i dag næppe vil være en praktisk

hindring for landbrugernes anvendelse af app�½en.

Når man tager et digitalt foto, gemmes metadata om fotoet i

såkaldte EXIF data, der er et standardformat. Disse data in‐

deholder som minimum dato, men hvis der anvendes nyere

digitale kameraer med positionering, vil EXIF data også in‐

deholde position og retning. EXIF data kan manipuleres,

hvilket ikke kræver stor teknisk indsigt. Hvis et digitalt foto

tages og uploades gennem den nævnte app, kan det med

langt større sikkerhed dokumenteres, at det foto, der er taget

med app’en, også er taget på det sted og på den dato, som

Landbrugsstyrelsen får indrapporteret fra landbrugeren. Den

store forskel i validitet på app-fotos og fotos uploadet fra an‐

dre kilder betyder, at fotos taget under anvendelse af app�½en

er eneste reelle dokumentation, hvis man ønsker et retvisen‐

de høringssvar. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering, at det skal være obligatorisk for landbrugerne at

uploade fotos via den nævnte app, hvis der skal gives hø‐

ringssvar på en høring i en monitoreringssag.

Miljø- og Fødevareministeriet finder i øvrigt, at § 1 a bør til‐

passes under hensyn til forvaltningslovens § 32 b, stk. 1 og

2, således at landbrugsstøttelovens hidtidige bestemmelser i

§ 1 a, stk. 3 og 4 udgår af loven.

reministeriet om forhold omfattet af loven eller regler fastsat

i medfør af loven, skal foregå digitalt.

Dette vil medvirke til at sikre en hurtig og effektiv høring af

landbrugerne og hurtig fremsendelse af afgørelser, samtidig

med at landbrugerne har alle oplysninger samlet i "Tast

selv-service" og på den måde lettere vil have overblik over

de høringsbreve og afgørelser, som vedrører støtten.

Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen både på enkelt‐

områder efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at

der indføres en samlet digital og automatiseret sagsbehand‐

ling og kommunikation, og generelt for større områder.

Den foreslåede bestemmelse i landbrugsstøttelovens § 1 a

vil finde anvendelse parallelt med lov om offentlig digital

post, hvorefter virksomheder og private som hovedregel er

forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modta‐

gelse af digital post fra det offentlige, herunder fra Miljø- og

Fødevareministeriet. Det foreslås, at ministeren for fødeva‐

rer, fiskeri og ligestilling i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk.

2, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte digita‐

le formater og digital signatur eller lignende. Derved bliver

det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anven‐

delse af bestemte it-systemer (herunder særlige portal- eller

app-løsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignen‐

de) og særlige digitale formater m.v.

Ved bekendtgørelse kan der endvidere, hvor det er relevant,

fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til digi‐

tal kommunikation. Der vil således kunne fastsættes bestem‐

melser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation,

f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor

materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er eg‐

net til digital fremsendelse.

For at gøre kommunikationen mellem virksomheder og

myndigheder så overskuelig som mulig er det hensigten, at

enhver kommunikation skal finde sted enten gennem en por‐

tal- eller app-løsning etableret af Miljø- og Fødevaremini‐

steriet (f.eks "Tast selv-service") eller gennem den digitale

postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller

virk.dk. Det vil afhænge af den pågældende kommunikati‐

ons art og indhold, om det er den ene eller den anden kom‐

munikationskanal, der skal finde anvendelse.

I en række tilfælde vil de rationaliseringer, som Miljø- og

Fødevareministeriet forventes at høste i forbindelse med di‐

gitalisering, kun kunne opnås i fuld udstrækning, hvis al

kommunikation finder sted inden for den etablerede portal-

eller app-løsning. Samtidig vil landbrugerne få et samlet

overblik over deres støtteansøgninger og øvrige sager, der er

under behandling i landbrugsstyrelsen.

Det vil fremgå af bekendtgørelser, der udstedes på området,

på hvilken måde kommunikationen mellem Landbrugssty‐

relsen og de pågældende virksomheder fremover skal fore‐

gå.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at landbrugsstøttelovens § 1 a nyaffattes for at

give mulighed for at al kommunikation mellem på den ene

side virksomheder og på den anden side Miljø- og Fødeva‐

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Erhvervet og andre relevante parter vil blive inddraget i for‐

bindelse med udmøntning af bemyndigelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse til landbrugsstøttelovens §

1 a, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet

frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen, når

den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig

kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en af‐

gørelse, som sendes via e-mail, via den offentlige digitale

postløsning eller på anden digital vis, er omfattet af bestem‐

melsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være

kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens

fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet

til adressatens kundskab. Det er således uden betydning, om

eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af

meddelelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved

ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også

for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for

rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt af‐

gørende for, om en indberetning eller lignende til en myn‐

dighed anses for rettidig.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgænge‐

lig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden

kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil

normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord‐

ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn‐

gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den

dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måt‐

te betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

Af det foreslåede § 1a, stk. 4, følger der, at hvor det efter

landbrugsstøtteloven eller regler udstedt i medfør heraf er et

krav, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet.

Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller

forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske per‐

soner, andre virksomheder eller andre myndigheder, skal

være underskrevet. Der er i disse tilfælde tale om dokumen‐

ter, der ikke er udstedt hverken af ministeren for fødevarer,

fiskeri og ligestilling eller de juridiske eller fysiske perso‐

ner, som umiddelbart er omfattet af landbrugsstøtteloven.

Der er således tale om dokumenter udstedt af tredjeparter,

som de juridiske eller fysiske personer, der umiddelbart er

omfattet af landbrugsstøtteloven, har brug for at fremlægge

over for ministeriet som dokumentation.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskra‐

vet også for sådanne tredjepartsdokumenters vedkommende

kan opfyldes på anden måde end ved en personlig under‐

skrift, foreslås det, jf. den foreslåede bestemmelse i land‐

brugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, at underskriftskravet kan op‐

fyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den pågældende tredjepart, f.eks.

digital signatur.

Samtidig foreslås det i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, at

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte

nærmere regler om, hvordan kravet i § 1 a, stk. 4, om per‐

sonlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den på‐

gældende underskriver et fysisk dokument og indscanner

dokumentet som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmel‐

se sikres det, at underskriftskravet vedrørende tredjepartsdo‐

kumenter ikke udgør en unødig barriere for digital kommu‐

nikation.

Bestemmelsen vedrører ikke identifikationskravet i forbin‐

delse med Landbrugsstyrelsens kommunikation til virksom‐

heder og borgere mv. Denne kommunikation er fortsat regu‐

leret ved forvaltningslovens § 32 b for så vidt angår sager,

hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovfor‐

slaget ikke i sig selv medfører økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for staten. Når bemyndigel‐

serne bliver anvendt til at fastsætte regler, vil der imidlertid

kunne opstå økonomiske konsekvenser og implementerings‐

konsekvenser.

Dog indeholder lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte

regler om krav om obligatorisk digital kommunikation, jf.

lovforslagets § 1. Da Landbrugsstyrelsens "Tast selv-servi‐

ce" allerede nu er indrettet til, at der kan foretages digital

kommunikation, vil denne udmøntning af lovforslaget ikke i

sig selv medføre økonomiske konsekvenser for det offentli‐

ge.

Der vil i opstartsfasen og i forbindelse med udstedelsen af

de enkelte bekendtgørelser i medfør af den foreslåede be‐

stemmelse være negative økonomiske konsekvenser forbun‐

det med IT-udvikling og implementeringskonsekvenser som

følge af et øget behov for brugersupport, vejledning og kom‐

munikation til brugerne, behandling af dispensationsansøg‐

ninger m.v., som forventes afholdt inden for Miljø- og Føde‐

vareministeriets egne økonomisk rammer. Finansieringen af

udviklingen af den nye app til brug i forbindelse med moni‐

torering, der er under udvikling, sker også inden for ministe‐

riets økonomiske ramme.

Det er vurderingen, at den øgede digitalisering vil gøre det

muligt at automatisere store dele af sagsbehandlingen helt

eller delvist, hvilket på sigt vil medføre positive implemen‐

teringskonsekvenser for Miljø- og Fødevareministeriet.

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af

de pågældende bemyndigelser, vil der blive foretaget en me‐

re konkret vurdering af eventuelle økonomiske konsekven‐

ser og implementeringskonsekvenser for staten.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Forslaget har ingen økonomiske eller implementeringsmæs‐

sige konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne i den

politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning i det om‐

fang, principperne er relevante.

For så vidt angår lovforslagets § 1 om bemyndigelse til at

stille krav om obligatorisk digital kommunikation på områ‐

der, der tidligere kun i begrænset omgang har indeholdt

hjemmel hertil, så er den øgede mulighed for at stille krav

om digital kommunikation i overensstemmelse med princip

2 om digital kommunikation.

Lovforslaget indebærer endvidere, at det bliver muligt at

øge mængden af helt eller delvis automatiseret sagsbehand‐

ling i Landbrugsstyrelsen, hvilket er i overensstemmelse

med princip 3 om at gøre sagsbehandlingen mere automa‐

tisk.

Da EU stiller satellitdata til rådighed for medlemsstaterne

for at sikre en effektiv kontrol med støttebetingelserne til

gavn for landbrugerne, og der er krav om en geospatial an‐

søgning, er det ikke muligt at anvende fællesoffentlig data

jf. princip 4.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infra‐

struktur er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at

der ikke i dag findes velegnede eksisterende løsninger, der

hensigtsmæssigt vil kunne danne grundlag for den nye app

til telefon og tablet, som det er hensigten at fastsætte krav

om anvendelse af i medfør af den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 1 i forbindelse med monitorering af, om støt‐

tebetingelserne er overholdt. Samtidig er det nødvendigt, at

den infrastruktur, som anvendes i forbindelse med admini‐

strationen af den fælles landbrugspolitik, understøtter bru‐

gen af fælles EU-data. Som udbetalingsorgan er Landbrugs‐

styrelsen underlagt skærpede krav til IT-sikkerheden i med‐

før af EU-reglerne, hvorfor infrastrukturen skal opfylde de

særlige sikkerhedskrav, som stilles i EU-reglerne.

Endelig indebærer lovforslagets § 1, at der sikres hjemmel

til at fastsætte regler med krav om anvendelse af en særlig

app i forbindelse med monitorering med det formål, at data

ikke kan manipuleres, hvilket er i overensstemmelse med

princip 7 om forebyggelse af fejl og snyd.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at udvikling af

app�½en ikke indebærer yderligere risici.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovfor‐

slaget ikke i sig selv medfører økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

En udmøntning af bemyndigelsen i lovforslaget til at stille

krav om yderligere digital kommunikation kan have økono‐

miske og administrative konsekvenser for erhvervet, og i

forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af

den foreslåede bemyndigelse til ministeren for fødevarer,

fiskeri og ligestilling, vil der blive foretaget en vurdering af

disse.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen til obligatorisk digital

kommunikation vedrørende krydsoverensstemmelse skøn‐

nes det, at der vil være en administrativ byrde på ca.

376.000 kr., idet en mindre gruppe landbrugere, som hidtil

har modtaget post på papir (ca. 1.700 ud af ca. 42.000 støtte‐

modtagere) fremover vil modtage deres afgørelse digitalt og

ikke med almindelig post.

Anvendelsen af app’en til at tage geo-refererede billeder og

afgive høringssvar i situationer, hvor Landbrugsstyrelsen

vurderer, at aktivitetskravet ikke er overholdt, vil være for‐

bundet med en økonomisk og administrativ omkostning for

erhvervet. Da satellitbaseret kontrol først er taget i brug i

2019, og app’en først skal benyttes i 2020, er det forbundet

med usikkerhed præcist at vurdere, hvor store omkostnin‐

gerne for erhvervet reelt bliver. Landbrugsstyrelsen har esti‐

meret antallet af forventede partshøringer på baggrund af

kontrolresultater de foregående år samt foretaget et estimat

af, hvor lang til det vil tage landbrugeren, eller dennes kon‐

sulent, at tage og indsende geo-refererede billeder. På bag‐

grund af dette estimerer Landbrugsstyrelsen, at det isoleret

set har en økonomisk og administrativ konsekvens for er‐

hvervet på ca. 446.000 kr. I denne sammenhæng skal det

nævnes, at der ved overgangen til satellitbaseret kontrol,

som er årsagen til brug af app’en, samtidig sker en admini‐

strativ og økonomisk byrdelettelse grundet færre og kortere

fysiske kontrolbesøg.

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet regule‐

ring, så indgår brugervenlighed som et centralt element i

kravspecifikationen til den nye app til afgivelse af hørings‐

svar. I forbindelse med udviklingen af app�½en tages der høj‐

de for, at den skal kunne anvendes af både landbrugere og

disses konsulenter med forskellige digitale forudsætninger.

Der vil blive udviklet en fuldmagtsløsning til app�½en, så det

bliver muligt for de landbrugere, der ønsker at benytte en

landbrugskonsulent eller en anden repræsentant, at gøre det‐

te. Miljø- og Fødevareministeriet vil i forbindelse med

ibrugtagelsen af app�½en lave en informationskampagne an‐

gående brugen af app�½en og dennes funktionaliteter. Dette er

i overensstemmelse med princip 5 om sikring af brugerven‐

lig digitalisering.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, og

det forventes ikke, at lovforslaget medfører særlige admini‐

strative konsekvenser for borgerne. På områder, hvor der

måtte være kommunikation mellem borgere og myndighe‐

der, vil der blive taget hensyn til de særlige grupper af bor‐

gere, der af forskellige årsager har udfordringer ved at hånd‐

tere digital kommunikation.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli til den

22. august 2019 været sendt i høring hos følgende myndig‐

heder og organisationer m.v.:

3F, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakul‐

tet, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Bran‐

cheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredyg‐

tigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks

Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Orga‐

nisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboung‐

dom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports‐

fiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor‐

ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmægler‐

forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfi‐

skerforbund, Dansk Frø, Dansk Gartneri, Dansk Industri

(DI), Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk, Kartoffelhand‐

lerforening, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk

Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitolo‐

gisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening,

Dansk Træforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening

(DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsfor‐

ening, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kartofler,

Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regio‐

ner, Danske Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske

Vandløb, Danske Vandværker, Den Danske Dommerfor‐

ening, Den Danske Landinspektørforening, Datatilsynet, Det

Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakul‐

tet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, Djurs‐

land Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921,

DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiav‐

lerne, Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering, Fersk‐

vandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Foreningen af

Danske Handelsmøller, Foreningen af Danske Landskabsar‐

kitekter, Foreningen af Danske Planteforædlere, Foreningen

af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø, Foreningen af

miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVI‐

NA), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for

Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – leven‐

de land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Greenpeace, Havesel‐

skabet, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceø‐

konomi (Københavns Universitet), Institut for Plante- og

Miljøvidenskab (Københavns Universitet), KL, Kolding-

Herreds Landbrugsforening, Kopenhagen Fur, Københavns

Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Kø‐

benhavns Universitet, Skov og Landboskab, Kødbranchens

Fællesråd, Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjyl‐

land, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug &

Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgiv‐

ning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af

Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Dansk Få‐

reavl, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens

Landboforening, Levinsen & Abies A/S, LHN, LMO, Nati‐

onalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universi‐

tet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universi‐

tet), NF Plus, NOAH, Nordic Seed A/S, Odsherreds Land‐

boforening, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab,

Landsforeningen, Rådgivningscenter Nord, SAGRO, Sam‐

menslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutnin‐

gen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Danske Sorts‐

ejere, Science and Technology (Aarhus Universitet), SE‐

GES, SEGES Svineproduktion, Skov og Landskab (Køben‐

havns Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Søn‐

derjysk Landboforening, Verdens Skove, Vestjysk Landbo‐

forening, Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk

Landsforening, Østdansk Landboforening, Udvalg for plan‐

tesorter og udsæd, Udvalget for skovfrø og –planter, Plante‐

sundhedsudvalget og UFPP arbejdsgruppen for kartofler.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Det er vurderingen, at den øgede digitali‐

kommune og regioner

sering vil gøre det muligt at automatisere

store dele af sagsbehandlingen helt eller

delvist, hvilket på sigt vil medføre positi‐

ve implementeringskonsekvenser for

Miljø- og Fødevareministeriet.

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske

konsekvenser. Ved udmøntning af den foreslå‐

ede bemyndigelse, vil der imidlertid i opstarts‐

fasen være negative økonomiske konsekvenser

forbundet med IT-udvikling, herunder app, og

implementeringskonsekvenser som følge af et

øget behov for brugersupport, vejledning og

kommunikation til brugerne, behandling af

dispensationsansøgninger m.v.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Økonomiske konsekvenser for er‐

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐ Ingen

hvervslivet

Ingen

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Ved udmønt‐

ning af den foreslåede bemyndigelse vil der

imidlertid være konsekvenser på ca. 822.000

kr. årligt

Ingen

Administrative konsekvenser for

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de frem principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a kan ministeren for fødeva‐

rer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at virksomhe‐

ders ansøgning om støttebeløb og indberetning af oplysnin‐

ger efter regler fastsat i medfør af landbrugsstøttelovens § 1

skal ske digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed

skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

Efter den gældende bestemmelse i landbrugsstøttelovens § 1

a, er det kun i forbindelse med visse typer af kommunika‐

tion, at der kan stilles krav om, at dette foregår digitalt. Sig‐

tet med den foreslåede bestemmelse er især at skabe hjem‐

mel til at fastsætte regler om krav om obligatorisk anvendel‐

se af det elektroniske fællesskema, der hvert år anvendes til

at søge støtte og foretage indberetning for en række EU-for‐

ordningsbaserede støtteordninger f.eks. den direkte areal‐

støtte-ordning, jf. bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november

2018 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske

tilsagnsskemaer.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil‐

ling i landbrugsstøttelovens

§ 1 a, stk. 1,

bemyndiges til

fastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra

Miljø- og Fødevareministeriet om forhold omfattet af land‐

brugsstøtteloven eller af regler udstedt i medfør af loven

skal foregå digitalt mellem på den ene side ministeriet og på

den anden side juridiske eller fysiske personer, der driver

virksomhed omfattet af loven.

Loven administreres i al væsentlighed af Landbrugsstyrel‐

sen, og bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten

til at kommunikere digitalt mellem styrelsen og virksomhe‐

derne m.v. også omfatter kommunikation mellem styrelsen

og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som

optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for

styrelsen.

Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet løben‐

de i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den

fornødne teknologi er til stede.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling vil kunne an‐

vende bestemmelsen både på enkeltområder efterhånden

som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet

digital og automatiseret sagsbehandling og kommunikation

og generelt for større områder.

Kravet om obligatorisk digital kommunikation kan udmøn‐

tes således, at, at skriftlige henvendelser m.v. til Landbrugs‐

styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af reg‐

ler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt

modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den

foreskrevne digitale måde.

Det forslåede krav om, at al kommunikation skal ske digitalt

til og fra Miljø- og Fødevareministeriet, er, i de almindelige

bemærkninger, en fravigelse af det almindelige forvaltnings‐

retlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksom‐

heden eller borgeren til at henvende sig til offentlige myn‐

digheder, som virksomheden eller borgeren vil. Dette følger

blandt andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens §

32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff.

Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel i landbrugsstøt‐

telovens § 1 a til at fastsætte krav om, at det bliver obligato‐

risk for virksomhederne at kommunikere digitalt med Miljø-

og Fødevareministeriet om forhold omfattet af landbrugs‐

støtteloven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder at

anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, som Miljø- og

Fødevareministeriet stiller til rådighed.

Hvis en henvendelse sendes på anden måde end den fore‐

skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af

den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7,

stk. 1, at myndigheden har pligt til at vejlede om, hvorledes

manglerne kan afhjælpes. Kun hvis der, f.eks. inden for en

fastsat frist, ikke er rettet på de mangler, den pågældende

ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen

afvises eller oplysningerne anses for ikke at være modtaget.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under

realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af

den obligatoriske digitale kommunikation er en afgørelse og

indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige for‐

valtningsretlige regler og principper om eksempelvis parts‐

høring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse

af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan den

offentlige myndighed håndterer situationer, hvor virksomhe‐

den overskrider en eventuel frist. Der vil således i samme

omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en

frist ikke er overholdt.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberet‐

ning eller indsendelse i papirform, vil også finde anvendel‐

se, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens‐

stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt‐

tes i bekendtgørelse i henhold til dette lovforslag.

Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det

komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at

kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevareministeriet,

om hvilke forhold og på hvilken måde. Det vil endvidere

komme til at fremgå hvilke praktiske og tekniske forudsæt‐

ninger, der skal være opfyldt hos den enkelte virksomhed,

herunder om virksomheden forudsættes at være i besiddelse

af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve

op til lovgivningen krav.

Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en

bemyndigelse er det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte

regler om, at visse grupper ikke skal være omfattet af kravet

om pligtmæssig digital kommunikation. Undtagelsesmulig‐

heden tænkes at have en begrænset rækkevidde.

Herudover vil det være muligt efter ansøgning at opnå dis‐

pensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensa‐

tion vil kun undtagelsesvist blive givet, f.eks. til de jordbru‐

gere, der bor i områder, hvor det er teknisk problematisk at

koble sig på internettet.

Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital

Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministe‐

riet (Digitaliseringsstyrelsen) har fastsat om henholdsvis fri‐

tagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital

Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-num‐

mer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for til‐

slutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning

til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse

for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet

etableret portalløsning til kommunikation vedrørende for‐

hold omfattet af landbrugsstøtteloven.

Det forhold, at en virksomhed oplever, at den pågældendes

egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet

koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindrin‐

ger, som det er op til den pågældende selv at overvinde, kan

som udgangspunkt ikke føre til fritagelse for pligten til digi‐

tal kommunikation.

Dog vil det være muligt for virksomheder ansøge om dis‐

pensation fra kravet om digital kommunikation i helt ekstra‐

ordinære situationer, hvor det på grund af akut opståede om‐

stændigheder i en kort periode ikke er muligt for virksomhe‐

derne at kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevaremini‐

steriet.

Landbrugsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering

af, om der foreligger sådanne ekstraordinære tilfælde, hvor

en virksomhed anmoder om fritagelse. Landbrugsstyrelsen

vil i givet fald skulle informere virksomheden om mulighe‐

derne for at lade en anden, f.eks. en rådgiver, varetage kom‐

munikationen på den pågældendes vegne.

Efter forslaget til landbrugsstøttelovens

§ 1 a, stk. 2,

bemyn‐

diges ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling endvi‐

dere til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-sy‐

stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig‐

nende.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe‐

der og borgere oplyser en e-mailadresse, som Landbrugssty‐

relsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlin‐

gen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i

praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller bor‐

gers e-mailadresse i Offentlig Digital Post.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital sig‐

natur eller lignende i forbindelse med andre former for digi‐

tal kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjenings‐

løsninger, så Landbrugsstyrelsen har sikkerhed for, at afsen‐

deren er den, som vedkommende giver sig ud for at være.

Der kan efter forslaget ved bekendtgørelse stilles krav om,

at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer og sær‐

lige digitale formater for at sikre, at styrelsen kan håndtere

de modtagne indberetninger, eller for at sikre at indsendt do‐

kumentationsmateriale har den fornødne validitet.

Landbrugsstyrelsen vil som offentlig myndighed fortsat

skulle iagttage de databeskyttelsesretlige regler i forbindelse

med håndtering af personoplysninger, som indsendes digi‐

talt, samt ved udvikling og implementering af digitale selv‐

betjeningsløsninger. De centrale regler om beskyttelse af fy‐

siske personer i forbindelse med behandling af personoplys‐

ninger findes i databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Par‐

lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende be‐

stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

De it-systemer, der i medfør af den foreslåede bestemmelse

kan stilles krav om anvendelse af, vil blive udformet såle‐

des, at de er i overensstemmelse med databeskyttelsesfor‐

ordningens regler herom. Det gælder f.eks. databeskyttelses‐

forordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design,

hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor

midler for behandlingen fastlægges, skal gennemføre pas‐

sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

designet med henblik på at sikre en effektiv implementering

af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper. Derudover

gælder det databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1

og 2, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren skal

gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstalt‐

ninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passe til de fore‐

liggende risici.

Med landbrugsstøttelovens

§ 1 a, stk. 3,

foreslås det fastlagt,

at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressa‐

ten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten.

Det betyder, at meddelelsen anses for at være tilgængelig for

adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed

for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er

således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig

bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med

samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være

kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i

modtagerens fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten

for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå

meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som

myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli‐

ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of‐

fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of‐

fentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital

Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installe‐

ret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at

modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at

vedkommendes egen computer ikke fungerer, at

vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller

oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten

selv at overvinde.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse både på

meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelel‐

ser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Landbrugs‐

styrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle med‐

delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto‐

matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses

normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn‐

gelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som

sendt før kl. 24.00.

It-problemer hos Landbrugsstyrelsen (nedbrud, midlertidig

kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse

ikke kan afleveres til Landbrugsstyrelsen.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en

myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med

myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må

meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids‐

punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem‐

skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelel‐

sen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af

meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at

være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgæn‐

gelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhin‐

dringen er ophørt. Tiden for at gøre meddelelsen tilgængelig

for styrelsen vil således ikke kunne trækkes unødigt ud, hvis

meddelelsen skal kunne anses for modtaget rettidigt.

Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade,

at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette

skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Det foreslås i landbrugsstøttelovens

§ 1 a, stk. 4, 1. pkt.,

hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er et

krav, at et dokument, som er udstedt af en tredjepart, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse

af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt dokumentet. § 1 a, stk. 4, 1. pkt., omfatter således

ikke dokumenter, der er udstedt af myndigheder under Mil‐

jø- og Fødevareministeriet eller dokumenter udstedt af de

juridiske eller fysiske personer, der driver virksomhed, som

er omfattet af loven. Dette skyldes, at kravene til underskrift

på dokumenter udstedt af myndigheder under Miljø- og Fø‐

devareministeriet nu forudsættes reguleret af forvaltningslo‐

vens § 32 b, og at kravene til underskrift på dokumenter ud‐

stedt af de juridiske eller fysiske personer, der driver virk‐

somhed, som er omfattet af landbrugsstøttelovens regler,

forudsættes reguleret ved udnyttelse af bemyndigelsen i den

foreslåede § 1 a, stk. 2.

Det foreslås endvidere i landbrugsstøttelovens

§ 1 a, stk. 4,

2. pkt.,

at sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter

med personlig underskrift.

Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsæt‐

ningsvist af de pågældende regler.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskra‐

vet kan opfyldes på anden måde end ved personlig under‐

skrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at

underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren an‐

vender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den på‐

gældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det i landbrugsstøttelovens

§ 1 a, stk. 5,

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om, hvordan underskriftskra‐

vet til sådanne tredjepartsdokumenter, som omfattes af 4,

kan opfyldes.

Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes til at fastsætte

regler om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at den på‐

gældende underskriver et fysisk dokument og indscanner

dokumentet som en pdf-fil.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning til

Miljø- og Fødevareministeriet skal være ledsaget f.eks. af en

tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser og

lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsen‐

des som bilag til en ansøgning til Miljø- og Fødevaremini‐

steriet, og der vil således kunne fastsættes regler om, at un‐

derskriftskravet vil kunne opfyldes ved at sådanne originale

tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder ved‐

hæftes i indscannet form.

Endvidere kan der stilles krav om, at virksomheder eller fy‐

siske personer, som indsender dokumenter til en myndighed

uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af

det pågældende dokument forsynet med originale under‐

skrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kon‐

troløjemed.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2020.

Videre foreslås det, jf. stk.

at regler fastsat i medfør af § 1

a i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22.

marts 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af nye regler.

Forslaget indebærer, at en række regler, der er udstedt i

medfør af de regler, der foreslås ændret i lovforslagets § 1

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler,

der fastsættes i medfør af de foreslåede ændrede regler i

nærværende lovforslag.

For så vidt angår bestemmelser om obligatorisk digital kom‐

munikation fastsat i medfør af landbrugsstøttelovens § 1 a,

jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018, der foreslås

ændret ved lovforslagets § 1, vil følgende bekendtgørelser,

der var gældende på tidspunktet for lovforslagets fremsæt‐

telse eller bekendtgørelser, der afløser de pågældende be‐

kendtgørelser inden lovens foreslåede ikrafttrædelsesdato,

blive opretholdt, indtil bestemmelserne ophæves eller æn‐

dres efter lovens ikrafttræden:

– Bekendtgørelse nr. 344 af 2. april 2019 om direkte støtte

til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

– Bekendtgørelse nr. 1482 af 12. december 2018 om til‐

skud til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og

dagtilbud mv.

– Bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2018 om

markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske til‐

sagnsskemaer

– Bekendtgørelse nr. 1371 af 27. november 2018 om slagt‐

epræmie for kvier, tyre og stude

– Bekendtgørelse nr. 1337 af 27. november 2018 om til‐

skud til producentorganisationer mv. under markedsord‐

ningen for frugt og grønt

– Bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2018 om godkendelse

af opkøber af råmælk og behandling af data om mælke‐

leverancer i Danmark

– Bekendtgørelse nr. 875 af 25. juni 2018 om tilskud til

støtteforanstaltninger til forbedring af betingelserne for

produktion og afsætning af biavlsprodukter

– Bekendtgørelse nr. 644 af 30. maj 2018 om oprettelse af

producentorganisationer og sammenslutninger af produ‐

centorganisationer i mælkesektoren

– Bekendtgørelse nr. 362 af 19. april 2016 om kompensa‐

tion til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og

om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer

Forslaget indebærer, at de foreslåede ændringer i de i land‐

brugsstøtteloven, ikke finder anvendelse for Færøerne og

Grønland, hvilket skyldes, at hovedloven ikke finder anven‐

delse for Færøerne og Grønland, jf. landbrugsstøttelovens §

32.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

231 af 22. marts 2018, foretages følgende æn‐

dring:

§ 1 a

affattes således

»§

1 a.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og lige‐

stilling fastsætter regler om, at skriftlig kommuni‐

kation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om

forhold, som er omfattet af denne lov eller af reg‐

ler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt

mellem ministeriet og virksomhederne.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anven‐

delse af bestemte it-systemer, særlige digitale for‐

mater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3.

En digital meddelelse efter denne lov anses

for at være kommet frem, når den er tilgængelig

for adressaten for meddelelsen.

§ 1 a.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og lige‐

stilling kan fastsætte regler om, at virksomhe‐

ders ansøgning om støttebeløb og indberetning

af oplysninger efter regler fastsat i medfør af §

1 skal ske digitalt, og at kommunikation i for‐

bindelse hermed skal foregå digitalt mellem

ministeren og virksomhederne.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om digital ansøgning og indberetning samt di‐

gital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di‐

gitale formater og digital signatur el. lign.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

ministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, kan udstede afgørelser og andre doku‐

menter i forbindelse med ansøgninger og ind‐

beretninger som nævnt i stk. 1 uden under‐

skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af

en teknik, der sikrer entydig identifikation af

den, som har udstedt afgørelsen eller dokumen‐

tet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestil‐

les med afgørelser og dokumenter med person‐

lig underskrift

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

afgørelser og andre dokumenter, der udeluk‐

kende er truffet eller udstedt på grundlag af

elektronisk databehandling, kan udstedes alene

med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet

eller den, ministeren bemyndiger hertil, som

afsender.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler ud‐

stedt i medfør heraf er et krav, at et dokument,

som er udstedt af andre end ministeren for føde‐

varer, fiskeri og ligestilling eller virksomhederne,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek‐

nik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne

dokumenter sidestilles med dokumenter med per‐

sonlig underskrift.

L 29 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling

Stk. 5.

En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for adres‐

saten for meddelelsen.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om opfyldelse af underskriftskrav nævnt i stk. 4.«