Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt
2098450_0001.png
4. november 2019
J.nr. 2018 - 7307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter
til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,
kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre
EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af
EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-
sebureauer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 24. oktober 2019.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 27b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren
2098450_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. oktober 2019 fra FSR - danske reviso-
rer, jf. L 27 - bilag 4.
Svar
FSR
danske revisorer (FSR) opstiller i deres henvendelse af 23. oktober 2019 følgende
tre eksempler på anvendelsen af reglerne efter L 27.
Eksempel 1 - udtagning af investeringsgode, der ikke er fast ejendom
Eksempel 2 - udtagning af fast ejendom
Eksempel 3 - udtagning af en bus
Derudover stiller FSR spørgsmålstegn ved Skatteministeriets forståelse af landsskatteret-
tens kendelse SKM2001.455.LSR.
Nedenfor kommenteres på eksemplerne ud fra de foreslåede regler i L 27.
Eksempel 1 - udtagning af investeringsgode, der ikke er fast ejendom
FSR opstiller følgende eksempel: Et investeringsgode erhverves for 500.000 kr. med tillæg
af 125.000 kr. i moms. Momsen fradrages fuldt ud. Investeringsgodet overgår i år 3, hvor
den aktuelle markedsværdi er 400.000 kr., til udelukkende momsfritaget aktivitet eller til
privat brug, hvorfor der betales 100.000 kr. i udtagningsmoms. En ny reguleringsperiode
påbegyndes. Investeringsgodet udnyttes herefter til momsfritaget aktivitet, hvorefter inve-
steringsgodet i år 6 indgår i den momspligtig virksomhed på ny, hvorfor der foretages en
regulering, hvor der opnås et momsfradrag på 20.000 kr. (20 pct. af 100.000 kr.). Godet
sælges i år 7 for 75.000 kr. med tillæg af moms på 18.750 kr. I princippet kan der opnås
supplerende fradrag på 2 gange 20 pct. af 100.000 kr. Dog bemærker FSR samtidig, at det
supplerende fradrag ikke kan overstige 18.750 kr., der udgør momsen af salgsprisen i år 7.
Hertil bemærkes
For så vidt angår det konkrete
eksempel 1
bemærkes, at ved udtagning til privat brug, vil
der ikke opstå en ny reguleringsperiode, idet investeringsgodet forlader virksomhedens
sfære fuldstændig. I det omfang udtagningen sker ved overgang fra hel eller delvis moms-
pligtig aktivitet til udelukkende momsfritaget aktivitet, vil der opstå en ny reguleringsperi-
ode, idet godet forbliver inden for virksomhedens sfære.
Videre bemærkes, at da der i år 3 opstår en ny reguleringsperiode, vil det supplerende fra-
drag i år 7 (år 5 i den nye reguleringsperiode) som udgangspunkt udgøre 20.000 kr. og
ikke 40.000 kr. Som anført af FSR, kan det supplerende fradrag dog ikke overstige 18.750
kr., idet det supplerende fradrag ikke kan overstige 25 pct. af salgsprisen.
Udtagningsmomsen bliver således proportional med den realøkonomiske nedskrivning af
godets værdi.
Side 2 af 4
L 27b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren
2098450_0003.png
Eksempel 2 - udtagning af fast ejendom
FSR opstiller følgende eksempel. Der sker nyopførelse af 20 ens lejligheder til beboelse.
Prisen herfor er 40.000.000 kr. med tillæg af moms på 10.000.000 kr. Momsen fradrages
fuldt ud, da lejlighederne udelukkende skal anvendes til momspligtige aktiviteter i form af
salg. 5 lejligheder kan ikke sælges og overgår derfor til udelukkende momsfritaget udlej-
ning i år 2. Der betales udtagningsmoms på baggrund af markedsprisen. 2 af lejlighederne
sælges i år 4 efter momsfritaget udlejning i år 2-4, og de resterende 3 lejligheder sælges i år
6 efter momsfritaget udlejning i år 2-6.
FSR’s
eksempel
indeholder yderligere betragtninger, der dog ikke er relevante for be-
mærkningerne til det konkrete eksempel.
Hertil bemærkes
For så vidt angår det konkrete
eksempel 2
bemærkes, at ved udtagning, hvor lejlighederne
overgår fra fuld momspligtig aktivitet til udelukkende momsfritaget aktivitet, sidestilles
dette med levering mod vederlag. De to lejligheder, der udtages i år 2, vil derfor blive ud-
tagningsbeskattet, i det omfang leveringen kan anses som momspligtig. Hvis lejlighederne
efterfølgende har været anvendt til fuld momsfritaget aktivitet og sælges i år 4 fra den
ikke-momspligtige del af virksomheden, vil lejlighederne kunne sælges momsfrit efter
momslovens § 13, stk. 2. Momslovens § 13, stk. 2, foreskriver, at levering af varer, der
alene har været anvendt til momsfritaget virksomhed, er fritaget for afgift.
De resterende tre lejligheder, der sælges i år 6 er også udtaget i år 2 (med dertilhørende
udtagningsbeskatning). Da lejlighederne går fra at have været en del af en momspligtig ak-
tivitet til udelukkende momsfritaget aktivitet, vil dette salg også kunne ske momsfrit efter
momslovens § 13, stk. 2.
Eksempel 3 - udtagning af en bus
FSR opstiller overordnet følgende eksempel: En bus købes til 1.000.000 kr. med tillæg af
moms på 250.000 kr. Vognmanden, der køber bussen, har på anskaffelsestidspunktet
alene en fradragsret på 2 pct., idet bussen anvendes til både momspligtig og momsfritaget
aktivitet. Vognmanden kan således fradrage 5.000 kr. af købsmomsen. I år 6 efter anskaf-
felsen overgår bussen til udelukkende momsfritaget aktivitet. Bussen har på dette tids-
punkt en værdi på 300.000 kr. I den situation skal vognmanden betale udtagningsmoms
på 60.000 kr. (300.0000 kr. gange 20 pct.). På den baggrund skal vognmanden betale
60.000 kr. i moms, selvom han alene har fået fradrag for 5.000 kr.
Hertil bemærkes
For så vidt angår det konkrete
eksempel 3
bemærkes, at der, ved udtagningen i år 6 efter
anskaffelsen, vil opstå ret til supplerende fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 3. I det kon-
krete eksempel vil det supplerende fradrag udgøre 60.000 kr., idet det supplerende fradrag
ikke kan overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.
FSR ses ikke at have taget højde for det supplerende fradrag i det opstillede
eksempel 3.
Side 3 af 4
L 27b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v., til skatteministeren
2098450_0004.png
Det er således ikke korrekt, at
eksempel 3
viser et brud på momsens neutralitetsprincip.
Udover de opstillede tre eksempler påpeger FSR, at FSR ikke er enig, når Skatteministe-
riet argumenterer for, at momssystemdirektivet allerede indeholder hjemmel til lovæn-
dringen, og samtidig henviser til, at Landsskatteretten i 2001, jf. SKM2001.455.LSR,
skabte praksis for lovændringen.
FSR mener ikke, at SKM2001.455.LSR drejer sig om udtagningsmoms, men derimod om
hvorvidt der, efter de dagældende regler, skulle betales moms ved salg af rutebusser, hvor
der ikke var taget et momsfradrag ved anskaffelsen, men hvor der objektivt set kunne
have været opnået et momsfradrag.
Hertil bemærkes
SKM 2001.455.LSR omhandler bl.a. en situation, hvor der sker udtagning af en bus på
baggrund af overgang fra delvis momspligtig aktivitet til udelukkende momsfritaget akti-
vitet, hvorefter bussen sælges. Bussen ansås derfor for
udtaget
af den momspligtige virk-
somhed ved overgangen til momsfritaget aktivitet. Videre fremgår det, at da udtagningen
skete efter udløbet af investeringsgodets reguleringsperiode, var bussen på daværende
tidspunkt ikke omfattet af reguleringsreglerne. Udtagningen var derfor momspligtig efter
momslovens § 8, stk. 2, hvorfor afgiftsgrundlaget skulle fastsættes efter momslovens line-
ære nedskrivning, og afgiftsgrundlaget udgjorde derfor 0. Da bussen således på tidspunk-
tet for det senere salg
allerede var udtaget
af den momspligtige virksomhed, fandt Landsskat-
teretten, at det efterfølgende salg ikke var momspligtigt. Sagen omhandler derfor udtag-
ning.
Derudover kan der henvises til forarbejderne
1
til sjette momsdirektiv (77/388/EØF), der
danner grundlaget for momssystemdirektivet (2006/112/EF), hvorpå momslovens regler
hviler. Heraf fremgår,
at
”de
transaktionsklasser, der behandles som afgiftspligtige leverancer, udvides
ved en ny bestemmelse (stk. 3, litra (c)); for at undgå, at afgiftspligtige personer, der har ret til fradrag for
indgående moms, opnår uberettigede fordele, behandles udtagning af varer til eget brug og overførsler af va-
rer fra en afgiftspligtig virksomhed til en fritaget virksomhed, som afgiftspligtige leveringer. Det samme
mål kunne have været opnået ved hjælp af tilpasninger af allerede foretagne fradrag, men teknikken med
at behandle disse transaktioner som afgiftspligtige leverancer, blev valgt på grund af uvildighed og enkel-
hed.”
[Skatteministeriets
oversættelse.]
1
Afsnit 3, på side 7 i KOM (73) 950.
Side 4 af 4