Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt
2095317_0001.png
28. oktober 2019
J.nr. 2018 - 7307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter
til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,
kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre
EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af
EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-
sebureauer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 21. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske af ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 27b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm., om ændringen af chokoladeafgiftsloven vil medføre øgede omkostninger i Skatteforvaltningen på ca. 1,5 mio. kr. til administration af ordningen, til skatteministeren
2095317_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det korrekt forstået, at ændringen af chokoladeafgiftsloven vil
medføre øgede omkostninger i Skatteforvaltningen på ca. 1,5 mio. kr. til administration af
ordningen, og mener ministeren, at det kan retfærdiggøres, når forslaget samtidig ikke
medfører nævneværdige positive økonomiske konsekvenser?
Svar
Det er korrekt forstået, at Skatteforvaltningen har vurderet, at den foreslåede ordning for
godtgørelse af visse punktafgifter til organisationer med et humanitært formål, vil med-
føre administrative omkostninger på ca. 1,5 mio. kr. årligt til administration. Skønnet er
usikkert, da der ikke er viden om, hvor mange organisationer mv., der konkret vil an-
vende ordningen.
Det skønnes i lovforslaget, at forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter vil medføre
et begrænset mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt. Det er ikke muligt præcist at opgøre
de provenumæssige konsekvenser, da omfanget af brugen af godtgørelsesordningen er
ukendt. Skønnet over de provenumæssige konsekvenser er baseret på omfanget af årlig
julehjælp, som vurderes at udgøre en væsentlig del af ordningens anvendelsesområde.
Henset til formålet med ordningen, som både er at øge incitamentet til at reducere
madspild og at støtte humanitært arbejde, finder regeringen, at de administrative omkost-
ninger kan retfærdiggøres.
Side 2 af 2