L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om henvendelsen af 12/11-19 fra Danmarks Rejsebureau Forening vedrørende foretræde om værnsregel i rejsebranchen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt

18. november 2019

J.nr. 2018 - 7307

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter

til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,

kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre

EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af

EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-

sebureauer m.v.)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 12. november 2019.

Morten Bødskov

/ Jeanette Rose Hansen

L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om henvendelsen af 12/11-19 fra Danmarks Rejsebureau Forening vedrørende foretræde om værnsregel i rejsebranchen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2019 fra Danmarks Rejse-

bureau Forening vedrørende foretræde, jf. L 27

–

bilag 10.

Svar

Der anføres fire temaer i henvendelsen fra Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) af

den 12. november 2019. Disse temaer er 1) at gældende praksis skal respekteres, 2) at

Skattestyrelsen allerede i dag har værktøjer til at fastsætte en intern pris, 3) at forslaget

ikke er proportionalt, og 4) at værnsreglen ikke tager højde for rejsebureauernes leverings-

strukturer.

Ad. 1 Gældende praksis skal respekteres

DRF anfører, at de i høringsfasen har gjort Skatteministeriet opmærksomme på, at en

række rejsebureauer har opnået bindende svar fra Skatterådet og Skattestyrelsen på, at rej-

sebureauer kan indkøbe persontransport, fx flysæder, gennem et relateret selskab, og at

rejsebureauer i deres momsberegning kan bruge den pris, som de betaler til det relaterede

selskab, forudsat denne pris lever op til momslovens krav om, at forbundne parter skal

handle til normalpriser.

På den baggrund opfordrer DRF Skatteministeriet og/eller Skattestyrelsen om at be-

kræfte, at Skattestyrelsen vil respektere, at strukturen indtil nu har været anerkendt og ud-

gør en del af fast momspraksis.

Hertil bemærkes

I henhold til skatteforvaltningslovens regler kan jeg ikke udtale mig om den konkrete

sagsbehandling eller Skatteforvaltningens vurderinger i konkrete sager.

Generelt bemærkes, at bindende svar er gældende på baggrund af den lovgivning, de bin-

dende svar er afgivet på grundlag af. Vedtagelse af ny lovgivning kan derfor medføre, at

de bindende svar bortfalder, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2. Heraf fremgår, at et

svar ikke er bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været

afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har

ligget til grund for svaret. Det samme gælder i det omfang, svaret viser sig at være i strid

med EU-retten.

Spørgsmål om de konkrete og tidligere afgivne bindende svar håndteres af Skatteforvalt-

ningen. Jeg kan derfor henholde mig til følgende svar, som jeg har modtaget fra Skattesty-

relsen:

”Administrativ

praksis

Skattestyrelsens administrative praksis på skatte- og afgiftsområdet dannes af domme

samt kendelser og/eller afgørelser fra Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. I det om-

fang et spørgsmål ikke er afgjort ved dom eller kendelse og/eller afgørelse fra Landsskat-

Side 2 af 6

L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om henvendelsen af 12/11-19 fra Danmarks Rejsebureau Forening vedrørende foretræde om værnsregel i rejsebranchen, til skatteministeren

teretten eller Skatteankestyrelsen, vil praksis som udgangspunkt dannes ved offentliggø-

relse af afgørelser på hjemmesiden

www.skat.dk,

herunder offentliggørelse af Skatterådets

afgørelser.

Den administrative praksis indarbejdes løbende i den generelle beskrivelse af praksis, der

fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentlig-

gjorte beskrivelser af praksis. Se SKM2018.348.SKTST, hvoraf bl.a. fremgår, at da Den

juridiske vejledning, herunder styresignaler og meddelelser fra de enkelte styrelser, fast-

lægger gældende praksis, kan borgere og virksomheder støtte ret herpå i det omfang, at

denne praksis ikke klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder. Dette

er fastslået i domspraksis.

Bindende svar

Afgiver Skatteforvaltningen et bindende svar, består den bindende virkning i, at svaret er

bindende for Skatteforvaltningen, så længe bindingsperioden varer, og at spørgeren i

samme periode kan støtte ret på svaret. Den bindende virkning kan bortfalde, hvis der er

tale om urigtige eller bristende forudsætninger.

Det følger således af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, at svaret ikke er bindende, hvis

der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for

svaret.

Der henvises endvidere til besvarelsen af SAU L 27 spørgsmål nr. 5 af 21. oktober 2019.”

Ad. 2 Skattestyrelsen har allerede i dag værktøjer til at fastsætte en intern pris

DRF anfører, at det fremgår af bemærkningerne til L 27, at koncerninterne handler med

persontransport, sker til kunstigt høje priser. DRF anfører, at Skattestyrelsen allerede i

dag har mulighed for at gribe ind, hvis prissætningen er forkert, da styrelsen efter moms-

lovens § 29 kan påbyde, at handlen sker til normalpriser, hvis prisen er fastsat højere end

normalprisen. DRF anser derfor værnsreglen som unødvendig.

DRF opfordrer på den baggrund Skatteministeriet og/eller Skattestyrelsen til at konkreti-

sere, hvornår en pris kan anses for at være normalprisen, og hvornår en pris i ministeri-

ets/styrelsens øjne

er ”kunstigt høj”.

Hertil bemærkes

Spørgsmål om,

hvornår en pris kan anses som ”kunstigt høj”

beror på en konkret vurde-

ring. Jeg skal derfor henholde mig til følgende svar, som jeg har modtaget fra Skattefor-

valtningen:

”Det

er i sådanne sager ikke muligt uden videre at konkretisere normalprisen, eller hvad

der forstås ved en ”kunstig” høj pris. Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvori der

indgår mange elementer. Generelt gælder det, at markedsprisen er den pris, som en uaf-

hængig part ville betale for samme leverance.

Side 3 af 6

L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om henvendelsen af 12/11-19 fra Danmarks Rejsebureau Forening vedrørende foretræde om værnsregel i rejsebranchen, til skatteministeren

I den foreliggende type sager er det som udgangspunkt vanskeligt eller umuligt at bruge

en traditionel transfer pricing-metode (den såkaldte markedsprismetode, CUP) til prisfast-

sættelsen af de interne afregningspriser, fordi der ikke foreligger sammenlignelige uaf-

hængige transaktioner.

Det vil således normalt ikke være muligt at finde eksempler på samhandel mellem ikke-

interesseforbundne parter, når relevante sammenlignelighedsfaktorer skal tages i betragt-

ning. Derfor må der ud fra et transfer pricing-perspektiv i stedet ses på, hvor store avan-

cer der med rimelighed kan placeres hos datterselskaberne under hensyntagen til de ud-

førte aktiviteter og påtagne risici.

Datterselskaberne kan ved denne vurdering reelt ses som en slags

”service provider” for

rejsebureauet, hvilket taler for, at der kun kan placeres en begrænset avance i datterselska-

berne. De mest værdiskabende aktiviteter varetages således fortsat af rejsebureauet.

I de sager, som Skattestyrelsen er bekendt med, har det vist sig, at de datterselskaber, som

står for indkøb af flybilletterne, typisk genererer millionoverskud allerede fra etablerings-

året, normalt med meget lave lønomkostninger.

Dette overskud modsvares af tilsvarende markante fald i indtjeningen i rejsebureauet som

regel med store driftsunderskud til følge. Disse underskud dækkes herefter af udbytter,

der hæves i datterselskaberne.

Samlet set peger disse forhold på, at avancen i en række tilfælde har været sat kunstigt

højt i datterselskaberne med det formål at nedbringe margenmomsbetalingen i rejsebu-

reauet.”

Ad. 3 Proportionalitet i reglen

DRF anfører, at værnsreglen også vil ramme virksomheder/koncerner i to tilfældegrup-

per. For det første virksomheder/koncerner, der har valgt at lægge indkøb/produktion i

et fælles selskab, og herefter sælger rejseydelser gennem flere forskellige brands eller på

flere forskellige markeder gennem separate salgsselskaber og for det andet, at visse rejse-

udbydere også er i koncernrelation med de transportselskaber, der udfører den faktiske

transport med f.eks. skibe eller fly. DRF anfører, at som værnsreglen er udformet vil disse

selskaber principielt slet ikke kunne beregne en margenmoms, idet de ikke må bruge den

pris, de faktisk betaler til deres produktionsselskab, men heller ikke den pris, som produk-

tionsselskabet har betalt til transportselskabet, da dette ligeledes er et relateret selskab.

Hertil bemærkes

Generelt bemærkes, som det også fremgår af høringsskemaet, jf. L 27 bilag 1, at Skatte-

styrelsen har konstateret, at der er flere selskaber, der anvender den omtalte selskabskon-

struktion, og Skattestyrelsen har vurderet, at det væsentligste incitament til denne kon-

struktion er minimering af rejsebureauernes momsbetaling.

Side 4 af 6

L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om henvendelsen af 12/11-19 fra Danmarks Rejsebureau Forening vedrørende foretræde om værnsregel i rejsebranchen, til skatteministeren

DRF spørger konkret til to selskabskonstruktioner, hvortil jeg kan bemærke følgende:

Selskabskonstruktion 1

Efter forslaget vil det som følge af værnsreglen være sådan, at når salgsselskaber køber

rejser af et fælles selskab, vil salgsselskaberne ikke kunne fradrage den del af det fælles sel-

skabs avance, der vedrører flytransport, i det fælles selskabs sammensatte pakkerejse.

Efter dansk praksis om salg af

”bureau-til-bureau”-ydelser,

er salg af pakkerejser til andre

rejsebureauer slet ikke omfattet af margenmomsordningen.

Et fælles selskab er altså efter dansk praksis ikke omfattet af margenmomsordningen,

men skal i stedet bruge momslovens almindelige regler. Det betyder, at alle enkeltydelser

skal faktureres særskilt, herunder flybilletter. På den måde er et sådant fælles selskab ifølge

dansk praksis ikke stillet anderledes end de flyformidlingsselskaber, som forslaget vedrø-

rer.

Det er naturligt, at de også omfattes af værnsreglen, således at sådanne fælles selskaber og

flyformidlingsselskaber sidestilles momsmæssigt, da begge selskaber indkøber og videre-

sælger flybilletter til rejsebureauer.

Selskabskonstruktion 2

Efter ordlyden i forslaget skal prisen på den indkøbte flytransport hos et koncernforbun-

det flyselskab ikke fradrages i margenmomsgrundlaget. Dette har ikke været hensigten

bag værnsreglen, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne til L 27.

Værnsreglen er således rettet mod indskudte flyformidlingsselskaber, hvori der placeres

en momsfri avance og ikke mod det selskab, der producerer og leverer personbefor-

dringsydelsen.

Jeg vil på denne baggrund fremsætte et ændringsforslag, der præciserer lovteksten således,

at hvis der i transaktionsrækkefølgen kun indgår et transportselskab, der indgår i et inte-

ressefællesskab med rejsebureauet, indregnes omkostningerne til persontransport ved be-

regningen af rejsebureauets fortjenstmargen med transportvirksomhedens normalværdi

for persontransportydelserne. Det vurderes, at der kun vil være få tilfælde, hvor et rejse-

bureau er i koncern med den virksomhed, der producerer transportydelsen, hvorfor det

på trods af udfordringerne med at fastlægge normalværdien, jf. ovenfor, må antages at

være en rimelig løsning.

Ad. 4 Værnsreglen tager ikke højde for rejsebureauernes leveringsstrukturer

DRF bemærker,

at regelsættet om særordningen blev indført i 1970’erne, og at reglerne

ikke er fulgt med udviklingen.

Side 5 af 6

L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om henvendelsen af 12/11-19 fra Danmarks Rejsebureau Forening vedrørende foretræde om værnsregel i rejsebranchen, til skatteministeren

Videre bemærker DRF, at det under de nuværende konkurrencevilkår er naturligt, at rej-

sebureauer søger at organisere sig på en måde, der inden for direktivets rammer sikrer

den lavest mulige beskatning, og såfremt disse muligheder fjernes gennem særlige danske

værnsregler, som ikke rammer konkurrerende udbydere, er der reel risiko for, at dette blot

vil flytte mere salg over til udenlandske udbydere med tab af arbejdspladser og dansk

skattegrundlag til følge.

Herudover bemærker DRF, at i stedet for at angribe en meget specifik leveringsstruktur

med regler, som udelukkende rammer dansk baserede rejseudbydere, og som er formule-

ret så bredt, at det også rammer virksomheder, som har haft en opdeling af deres produk-

tion og salg, længe før margenmomsen blev indført, skal DRF anbefale, at kræfterne fo-

kuseres på at få revideret de nuværende regler på EU-plan og derigennem skabe mere

ensartede konkurrencevilkår.

Hertil bemærkes

Skatteministeriet er bevidst om, at rejsebureaubranchen løbende udvikler sig, hvorfor

Skatteministeriet da også deltager i det EU-arbejde, der pågår, hvor nødvendigheden af en

ændring af reglerne diskuteres, jf. også mit svar på L 27 spm. 17 (2019/20). Skatteministe-

riet arbejder således for en ændring af momsdirektivets regler om særordningen for rejse-

bureauer, der er mere tidssvarende og robust overfor misbrug. Ligeledes fremgår det af

nævnte svar, at EU-Kommissionen foretager en evaluering af særordningen for rejsebu-

reauer mhp. et eventuelt fremtidigt lovgivningsinitiativ.

Jeg forstår godt, at man indretter sig, så man er konkurrencedygtig, men jeg mener ikke,

at det skal være en udnyttelse af momsreglerne, der skal generere overskud til branchen

på bekostning af statskassen.

Uanset et evt. fremtidigt lovgivningsinitiativ, er det min opfattelse, at jeg som skattemini-

ster selvfølgelig skal gribe ind, når Skatteforvaltningen konstaterer et misbrug af reglerne.

Jeg har således ikke tænkt mig at vente på, at EU-Kommissionen muligvis fremsætter et

lovgivningsinitiativ, og jeg håber, at Folketinget er enig med mig i, at vi ikke skal tillade

misbrug af reglerne, som mindsker statens indtægter, jf. svar på L 27, spm. 17 (2019/20).

Side 6 af 6