Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt
2102921_0001.png
11. november 2019
J.nr. 2018 - 7307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter
til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,
kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre
EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af
EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-
sebureauer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 7. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 27a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at redegøre for lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, til skatteministeren
2102921_0002.png
Spørgsmål
På baggrund af høringssvarene fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Persontransport, jf. bi-
lag 1, bedes ministeren redegøre uddybende for lovforslagets økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, herunder særligt økonomiske konsekvenser vedrørende ændringen af
momslovens udtagningsregler. Endvidere bedes ministeren redegøre for den dialog Skat-
teministeriet har haft med Dansk Persontransport i forlængelse af høringssvarene, og
hvorledes lovforslaget er blevet justeret på den baggrund.
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af L 27 spørgsmål 4 (2019/20), der ud-
dyber provenuvurderingen i L 27.
Som det fremgår af høringsskemaet, jf. L 27 bilag 1, vurderes det, at de foreslåede udtag-
ningsregler alene vil få økonomiske konsekvenser for busser i de situationer, hvor den af-
giftspligtige persons anvendelse af bussen overgår fra hel eller delvis momspligtig aktivitet
til udelukkende momsfritaget aktivitet. En bus kan fx overgå fra at være anvendt til
momspligtig udlejning til at blive anvendt til momsfritaget personbefordring. I sådanne
tilfælde ændres anvendelsen, og derfor skal der betales udtagningsmoms. Det skyldes, at
der er givet momsfradrag ved købet af bussen, da bussen er indkøbt mhp. momspligtig
udlejning.
I det omfang bussen ikke udelukkende anvendes til momsfritaget personbefordring, men
også anvendes til en momspligtig aktivitet såsom levering af reklameydelser, fx i form af
reklamer på siden eller inde i bussen, vil der ikke være overgang til udelukkende momsfri-
taget aktivitet og derfor ikke være tale om udtagning.
Det er vurderingen, at der i vidt omfang er reklamer og lignende på busser, der anvendes
til rutebuskørsel, hvormed udtagningsreglerne ikke finder anvendelse.
Dansk Persontransport blev i høringsskemaet opfordret til at indsende mere detaljerede
oplysninger. Herunder oplysninger om i hvilket omfang rutebusser anvendes til udeluk-
kende momsfritaget aktivitet. Altså uden reklamer på siden eller anden momspligtig akti-
vitet.
Dansk Persontransport er ikke fremkommet med yderligere detaljerede oplysninger
herom, men Skatteministeriet vil tage kontakt for at følge op på sagen.
For så vidt angår justeringen af lovforslaget er det blevet præciseret i bemærkningerne til
L 27, at udtagning alene sker ved overgang fra hel eller delvis momspligtig aktivitet til
udelukkende momsfritaget aktivitet.
Side 2 af 2