Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 Bilag 9, L 27 A Bilag 9, L 27 B Bilag 9
Offentligt
2102977_0001.png
Til lovforslag nr.
L 27
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2019
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love
(Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,
kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om
udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af
særordningen for rejsebureauer m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok‐
kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel‐
sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 1
4)
Nr. 25
affattes således:
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
§ 1, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) Varer, som efter § 2, nr. 1, litra a og b, i lov om læge‐
midler er defineret som lægemidler, og varer, som efter
§ 3, nr. 7, i lov om forsøgsordning med medicinsk can‐
nabis er defineret som et cannabisslutprodukt.««
[Nyaffattelse af henvisning til lægemidler omfattet af cho‐
koladeafgiftsloven]
2)
Nr. 6
affattes således:
»6.
§ 8, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5) Varer, der leveres til fremstilling af varer, som efter §
2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler er defineret
som lægemidler, og varer, som efter § 3, nr. 7, i lov om
forsøgsordning med medicinsk cannabis er defineret
som et cannabisslutprodukt.««
[Nyaffattelse af henvisning til lægemidler omfattet af cho‐
koladeafgiftsloven]
Til § 4
3)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 5, stk. 4,
ændres i
2. pkt.
»fradrag« til: »fuld eller delvis fradragsret«, og »og ydelser«
udgår.
[Tilpasning til momslovens sprogbrug]
DokumentId
Journalnummer
L 27a - 2019-20 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
2102977_0002.png
2
»25.
I
§ 44, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »registrering eller ved salg
eller overdragelse« til: »registrering, ved salg, ved udtag‐
ning eller ved overdragelse«.«
[Sproglig præcisering af bestemmelsen]
Til § 10
5)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 26, stk. 9,
ændres »Godt‐
gørelsen efter § 5, stk. 17 og 23« til: »Godtgørelsen efter
chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 5, og § 20, stk. 5, som affat‐
tet ved denne lovs § 5, nr. 17 og 23«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Til § 11
6)
I
stk. 1
indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
7)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
§ 10, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgø‐
relsen i Lovtidende.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
8)
Som
stk. 5
og
6
indsættes:
»Stk. 5.
§ 10, nr. 1, har virkning fra og med den 1. april
2019.
Stk. 6.
§ 4, nr. 3-7, 12, 15, 16, 20-25 og 29, samt § 4, nr.
13 eller 14, finder ikke anvendelse ved regulering af investe‐
ringsgoder, som er overgået til udelukkende at blive anvendt
til momsfrie aktiviteter i virksomheden før ikrafttrædelsen
af § 4, nr. 3-7, 12, 15, 16, 20-25 og 29, samt § 4, nr. 13 eller
14. For regulering af sådanne investeringsgoder finder reg‐
lerne i momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, fortsat anvendelse.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og overgangsbestem‐
melse for udtagning af investereringsgoder]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at nyaffatte choko‐
ladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, med det formål at opdate‐
re henvisningerne til lægemidler omfattet af chokoladeaf‐
giftsloven. Med den i lovforslaget foreslåede nyaffattelse
fremgår det dog ikke klart, hvilke lægemidler som er omfat‐
tet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Det forslås derfor at nyaffatte bestemmelsen, således at
det tydeligt fremgår, hvilke varer der er fritaget for afgift.
Bestemmelsen får herefter følgende ordlyd: Varer, som efter
§ 2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler er defineret som
lægemidler, og varer, som i § 3, nr. 7, i lov om forsøgsord‐
ning med medicinsk cannabis er defineret som et cannabis‐
slutprodukt.
I § 2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler (herefter læ‐
gemiddelloven) defineres lægemidler.
I lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis regule‐
res en forsøgsordning med cannabis. Cannabisslutprodukter,
som omfattet af § 3, nr. 7, i lov om forsøgsordning med me‐
dicinsk cannabis, fremstilles på et apotek eller et sygehusa‐
potek ud fra et cannabismellemprodukt efter lægens ordina‐
tion til en konkret patient.
Til nr. 2
I lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at nyaffatte choko‐
ladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 5, med det formål at opdate‐
re henvisningerne til lægemidler omfattet af chokoladeaf‐
giftsloven. Med den foreslåede nyaffattelse er det dog
uklart, hvilke lægemidler som er omfattet af chokoladeaf‐
giftsloven § 8, stk. 1, nr. 5.
Det forslås derfor at nyaffatte bestemmelsen, således at
det tydeligt fremgår, hvilke varer der skal fremstilles for at
opnå fradrag efter bestemmelsen. Bestemmelsen får herefter
følgende ordlyd: Varer, der leveres til fremstilling af varer,
som efter § 2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler er defi‐
neret som lægemidler, og varer, som i § 3, nr. 7, i lov om
forsøgsordning med medicinsk cannabis er defineret som et
cannabisslutprodukt.
I lægemiddellovens § 2, nr. 1, litra a og b, defineres læge‐
midler.
I lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis regule‐
res en forsøgsordning med cannabis. Cannabisslutprodukter,
som omfattet af § 3, nr. 7, i lov om forsøgsordning med me‐
dicinsk cannabis, fremstilles på et apotek eller et sygehusa‐
potek ud fra et cannabismellemprodukt efter lægens ordina‐
tion til en konkret patient.
Til nr. 3
Med levering mod vederlag sidestilles efter momslovens
§ 5, stk. 3, udtagning af ydelser til privat brug for virksom‐
hedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til
virksomheden uvedkommende formål.
Det foreslås bl.a. i lovforslagets § 4, nr. 6, at indsætte et
nyt stk. 4 i momslovens § 5, hvorefter anvendelse af varer til
privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes perso‐
nale eller i øvrigt virksomheden uvedkommende formål si‐
destilles med levering af ydelser mod vederlag. Anvendel‐
sen af en vare vil således blive sidestillet med ydelser. An‐
vendelse af f.eks. et aktiv til private formål vil derfor blive
sidestillet med levering af en ydelse mod vederlag og derfor
udtagningsbeskattet som en ydelse.
Formålet med indsættelsen af stk. 4 er bl.a. at bringe
momsloven tættere på det bagvedliggende momssystemdi‐
rektiv (2006/112/EF). Med det foreslåede stk. 4 er formule‐
ringen dog kommet væk fra sprogbrugen i de øvrige bestem‐
melser i momsloven, og formuleringen ses at kunne komme
tættere på ordlyden i momssystemdirektivet.
Det foreslås, at »fradrag« ændres til »fuld eller delvis fra‐
dragsret«, og at »og ydelser« i det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
udgår. Hensigten er bl.a. at sikre en ordlyd, der er tilpasset
den sproglige formulering i de øvrige bestemmelser i moms‐
loven vedrørende udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1, og
lovforslagets nr. § 4, nr. 5. Der er fortsat tale om en tilpas‐
ning, der bringer momslovens ordlyd tættere på det bagved‐
liggende momssystemdirektiv, hvorefter EU-landene kan
udtagningsbeskatte tilfælde, hvor varen har givet ret til fuld
eller delvis momsfradrag.
L 27a - 2019-20 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
2102977_0003.png
3
Til nr. 4
I lovforslagets § 4, nr. 25, foreslås det at ændre »registre‐
ring eller ved salg« til »registrering, ved salg, ved udtag‐
ning«. Formålet er at sikre, at der ved udtagning også kan
ske en samlet regulering for den resterende reguleringsperi‐
ode.
Det foreslås at nyaffatte lovforslagets § 4, nr. 25, således
at forslaget får følgende ordlyd: I § 44, stk. 2, 3. pkt., ændres
»registrering eller ved salg eller overdragelse« til: »registre‐
ring, ved salg, ved udtagning eller ved overdragelse«.
Baggrunden for nyaffattelsen er en sproglig forbedring,
idet det udover det allerede foreslåede foreslås, at ordet
»ved« indsættes foran »overdragelse« i momslovens § 44,
stk. 2, 3. pkt., således at momslovens § 44, stk. 2, 3. pkt.,
kommer til at lyde som følgende: »Ved regulering i tilfælde
af afmeldelse fra registrering, ved salg, ved udtagning eller
ved overdragelse foretages regulering dog for den resterende
del af reguleringsperioden.«
Til nr. 5
Den godtgørelsesordning, som giver virksomheder mu‐
lighed for at få afgiftsgodtgørelse i overgangsperioden, hvor
virksomheder blev afgiftspålagt efter både chokoladeafgifts‐
loven og isafgiftsloven, som lovforslagets § 10, nr. 1, vedrø‐
rer, er fastsat og reguleret i chokoladeafgiftsloven. Dette
fremgår ikke tydeligt af det foreslåede.
Det foreslås derfor præciseret, at det er godtgørelsesord‐
ningen, som er fastsat i chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 5,
og § 20, stk. 5, og affattet ved § 5, nr. 17 og 23, i lov nr.
1728 af 27. december 2018, som det foreslåede vedrører.
Formålet med ændringen er at præcisere, at det foreslåe‐
de gælder godtgørelsesordningerne, som er fastsat i chokola‐
deafgiftslovens § 9, stk. 5, og § 20, stk. 5.
Til nr. 6
Det foreslås, at der i lovforslagets § 11, stk. 1, indsættes
en henvisning til det stk. 3, som foreslås indsat ved æn‐
dringsforslag nr. 7.
Til nr. 7
Det foreslås, at lovens § 10, nr. 1, skal træde i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det sker i et nyt stykke,
der foreslås indsat efter stk. 2. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Formålet med ændringen er, at lovens § 10, nr. 1, skal
træde i kraft, før chokoladeafgiftslovens kapitel 2 (og der‐
med chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 5) ophæves pr. 1. ja‐
nuar 2020. Chokoladeafgiftslovens kapitel 2 blev ophævet
ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1686 af 26. december 2017. Ophæ‐
velsen træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 7, stk. 2, i lov
nr. 1686 af 26. december 2017.
Lovforslagets § 10, nr. 1, henviser til chokoladeafgiftslo‐
vens § 20, stk. 5, som er placeret i chokoladeafgiftslovens
kapitel 2, og bestemmelsen ophæves den 1. januar 2020. Det
er således nødvendigt at lade lovens § 10, nr. 1, træde i kraft
inden denne dato.
Til nr. 8
Det foreslås som et nyt stk. 5 i lovforslagets § 11 fastsat,
at lovens § 10, nr. 1, skal have virkning fra og med den 1.
april 2019.
Baggrunden herfor er, at det ved lovforslagets § 10, nr. 1,
foreslås at ændre i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Lov‐
forslagets § 10, nr. 1, henviser til godtgørelsesordningen,
som er affattet ved § 5, nr. 17 og 23, i lov nr. 1728 af 27.
december 2018. Det fremgår af denne lovs § 26, stk. 6, at §
5, nr. 17 og 23, har virkning fra og med den 1. april 2019.
Derfor foreslås det, at lovens § 10, nr. 1, skal have virkning
fra den samme dato, så udvidelsen af godtgørelsesordningen
angår samme periode som godtgørelsesordningen som affat‐
tet ved § 5, nr. 17 og 23, i lov nr. 1728 af 27. december
2018. Der er tale om en begunstigende ændring for borger‐
ne.
Efter lovforslaget vil investeringsgoder skulle pålægges
moms ved udtagning i det omfang, leveringen kan sidestilles
med en momspligtig levering mod vederlag. Samtidig vil
der ved udtagningen skulle foretages regulering for den re‐
sterende reguleringsperiode i det omfang, der ikke er opnået
fuldt fradrag.
Ved ændringsforslaget foreslås det som et nyt stk. 6 at
indsætte en overgangsbestemmelse, hvorefter investerings‐
goder, som er overgået til udelukkende at blive anvendt i
virksomheden til momsfrie formål, før lovens § 4, nr. 3-7,
12, 15, 16, 20- 25 og 29, samt § 4, nr. 13 eller 14, er trådt i
kraft, fortsat ville skulle være omfattet af den regulerings‐
ordning, som var gældende indtil ikrafttræden af lovens § 4,
nr. 3-7, 12, 15, 16, 20-25 og 29, samt § 4, nr. 13 eller 14.
For at imødegå usikkerhed om behandlingen af investe‐
ringsgoder, der er udtaget, før lovens § 4, nr. 3-7, 12, 15, 16,
20-25 og 29, samt § 4, nr. 13 eller 14, er trådt i kraft, fore‐
slås det præciseret, at investeringsgoder, som er overgået til
udelukkende at blive anvendt i virksomheden til momsfrie
formål før ikrafttrædelse af lovens § 4, nr. 3-7, 12, 15, 16,
20-25 og 29, samt § 4, nr. 13 eller 14, fortsat skal være om‐
fattet af investeringsgodets igangværende reguleringsfor‐
pligtigelse også efter ikrafttræden af lovens § 4, nr. 3-7, 12,
15, 16, 20-25 og 29, samt § 4, nr. 13 eller 14.
Det bemærkes, at det alene vil være lovens § 4, nr. 13 el‐
ler 14, der vil blive sat i kraft sammen med § 4, nr. 3-7, 12,
15, 16, 20-25 og 29. Når denne del af loven er sat i kraft, vil
det nummer – 13 eller 14 – der ikke er blevet sat i kraft, bli‐
ve foreslået ophævet.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til
1. behandling den 10. oktober 2019. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
L 27a - 2019-20 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
2102977_0004.png
4
Høringssvar
Dele af lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag
nr. L 223 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Et udkast til
lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 8. august 2019 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 18 (folketingsåret
2018-19, 2. samling). Den 3. oktober 2019 sendte skattemi‐
nisteren høringssvarene og høringsnotater til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren
har besvaret. ]
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S)
fmd.
Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
nfmd.
Torsten Schack Pedersen (V)
Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
43
16
16
14
13
12
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1