Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 Bilag 4, L 27 A Bilag 4, L 27 B Bilag 4
Offentligt
2093960_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
23. oktober 2019
For sla g t il lov om æ ndr ing a f chok ola de a fgift slove n,
lov om for sk e llige for br ugsa fgift e r , m om slove n og
for sk e llige a ndr e love
FSR - danske revisorer henviser til ovennævnte lovforslag om ændring af en
række afgiftslove, momsloven og forskellige andre love, som skatteministeren
fremsatte den 2. oktober 2019.
FSR – danske revisorer har i forbindelse med lovforslagets høringsproces afgivet
en række bemærkninger til Skatteministeriet. I stor udstrækning angår disse
bemærkninger lovforslagets § 4, nr. 4-7, 13-16 og 20-25, der vedrører ændrede
momsregler for tilfælde af udtagningsbeskatning samt opgørelsen af den
momspligtige værdi heraf.
Skatteministeriet har været lydhøre over for flere af de bemærkninger, som FSR
– danske revisorer og andre interessenter er fremkommet med vedrørende
denne del af lovforslaget og tilrettet lovbemærkninger m.v. i overensstemmelse
hermed, jf. L27, Bilag 1 – Høringsskema.
Når FSR – danske revisorer på trods af dette retter henvendelse til Folketingets
Skatteudvalg, skyldes det, at der tale om en særlig kompliceret lovtilpasning af
momsloven, og måske er den til en vis grad blevet unødig kompliceret, selv om
der er tale om et kompliceret samspil af flere regelsæt i momsloven.
Den del af forslaget som FSR – danske revisorer her kommenterer på har til
formål:
1. At afskaffe de nugældende regler om en lineær nedskrivning af aktivers
værdi ved udtagning og i stedet indføre markedsværdien
(residualværdien) som beskatningsgrundlag
2. At indføre beskatning i form af udtagningsmoms på aktiver, der er
overgået fra fuld eller delvis momspligtig anvendelse til fuldstændig
momsfri anvendelse.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
L 27a - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v.
2093960_0002.png
Momsfradragsretten indtræder og fastlægges som udgangspunkt endeligt på
købstidspunktet. Det er adgangen til fradragsret, der kommer til at bestemme
den videre momsbehandling.
For investeringsgoder omfattet af definitionen i momslovens § 43, stk. 2, kan
fradragsretten dog blive reguleret og/eller indtræde på et senere tidspunkt
(inden for 5 eller 10 år), hvis investeringsgodet anvendes i tilknytning til
afgiftspligtig (ikke nødvendigvis momsregistreringspligtig) virksomhed.
Hvis der er opnået momsfradrag for et gode, skal der også ved salg af dette
gode, opkræves moms. Det gælder både for investeringsgoder og andre goder.
Formålet med udtagningsmoms er, som det også fremgår af lovbemærkningerne,
at skabe momsmæssig ligestilling mellem goder, der i første omgang indgår i
virksomhedsfæren, men efterfølgende anvendes til ikke-fradragsberettigede
formål og privat forbrug.
Som FSR – danske revisorer forstår lovforslaget og lovforarbejderne, herunder
høringssvarene, indebærer lovforslaget følgende, som vi gerne vil bede
skatteministeren forholde sig til:
Ek se m pe l 1 – I nve st e r ingsgode ( ik k e fa st e j e ndom )
År
1
Handling
Køb af investeringsgode. Pris 500.000 kr. + moms 125.000 kr.
Momsen fradrages fuld, da godet udelukkende skal anvendes til
momspligtig aktivitet
Fuld ud momspligtig anvendelse. Ingen momsændringer
Investeringsgodet udtages til privat brug eller anden fuldt ud ikke-
momspligtig anvendelse. Der afregnes moms af den aktuelle
markedsværdi. Hvis den aktuelle markedsværdi er 400.000 kr.
afregnes der udtagningsmoms heraf = 100.000 kr. Hvis den aktuelle
markedsværdi er 100.000 kr. afregnes der udtagningsmoms heraf =
25.000 kr.
Ny momsreguleringsperiode. Hvis markedsværdien, jf. oven for er
400.000 kr. og momsen heraf således er 100.000 kr. påbegyndes ny
selvstændig reguleringsperiode 5 år baseret på momsbeløbet på
100.000 kr.
Godet benyttelse til fuldt ud ikke momspligtig anvendelse
Side 2
2
3
3
4-5
L 27a - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v.
2093960_0003.png
6
Godet indgår atter i en fuld momspligtig anvendelse. Der kan i år 6
foretages en regulering af momsfradraget med (20 pct. x 100.000
kr.) således der i dette år opnås et momsfradrag på 20.000 kr.
Godet sælges for 75.000 kr. + moms = 18.750 kr. Der resterer to
år af den nye momsreguleringsperiode. I princippet kan der herefter
opnås et supplerende momsfradrag på (2 x 20 pct. x100.000 kr.) =
40.000 kr., men det supplerende momsfradrag kan dog ikke
overstige momsen af salgsprisen = 18.750 kr.
Side 3
7
Reglerne indebærer således, at udtagningsmomsen bliver proportional med den
realøkonomiske nedskrivning af godets værdi.
Ek se m pe l 2 – Fa st e j e ndom
År
1
Handling
Nyopførelse af fast ejendom bestående af 20 størrelsesmæssigt ens
lejligheder til beboelse. Pris 40.000.000 kr. + moms 10.000.000 kr.
Momsen fradrages fuldt ud, da godet udelukkende skal anvendes til
momspligtig aktivitet i form af salg af lejlighederne. Det lykkedes at
sælge 15 af lejlighederne.
De 5 usolgte lejligheder lejes ud til momsfri boligudlejning. Der
indtræder for disse 5 lejligheder udtagningsmoms.
Udtagningsmomsen fastsættes på grundlag af den aktuelle
markedsværdi af lejlighederne, som må antages at være mindre end
den udbudte salgspris, da lejlighederne ellers i sagens natur vil
være blevet solgt. Hvis markedsværdien på lejlighederne herefter er
eksempelvis er 1.800.000 kr. pr. stk. betales der pr. lejlighed
udtagningsmoms af 1.800.000 x 20 pct. = 360.000 kr. pr. enhed.
Den i dette eksempel beregnede udtagningsmoms på 360.000 kr.
indbetales til statskassen og udgør herefter nyt
momsreguleringsgrundlag for den enkelte ejendom ved
genindtrædelse i momspligtige aktiviteter inden for 10 år efter
afregning af udtagningsmomsen.
To af lejlighederne sælges for 2.000.000 kr. stykket. Ejendommene
anses fortsat for nye, da de fortsat er indenfor 5 årsfristen, i dette
eksempel. Der afregnes salgsmoms pr. lejlighed med 400.000 kr.
Der kan opnås supplerende momsfradrag baseret på den i år 2
betalte udtagningsmoms. Der er forløbet 2 regnskabsår siden
beregning af udtagningsmomsen og det af salget afledte
2
4
L 27a - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v.
2093960_0004.png
6
momsfradrag udgør derfor (8/10 af 360.000 kr.) 288.000 kr. pr.
lejlighed.
Efter FSR – danske revisorers opfattelse bør de pågældende
ejendomme kunne sælges momsfrit, jf. § 13, stk. 2.
De 3 resterende lejligheder sælges. Da lejlighederne nu er mere end
5 år gamle anses for de ikke for at være tilknyttet en ny ejendom.
Lejlighederne kan derfor sælges momsfrit. Til gengæld opnås der
ikke supplerende momsfradrag.
Side 4
FSR – danske revisorer er med baggrund i EU-Domstolens afgørelse i sag C-
16/14, Property Development Company, enig i, at der ikke som efter de hidtidige
regler, er EU-hjemmel til for småaktiver at beregne udtagningsmomsen på
baggrund af en lineær nedskrivning, ligesom FSR – danske revisorer med
baggrund i samme dom er enig i, at beregningsgrundlaget for
udtagningsmomsen er den aktuelle markedsværdi.
Såfremt markedsværdien for et givent gode, således falder mere end 20 pct. per
år – det gælder f.eks. typisk for nye og nyere (vare-)biler, vil de nye regler
indebærer en fordel for den afgiftspligtige virksomhed.
Tilsvarende vil opture og nedgang på ejendomsmarkedet have væsentlig
indflydelse på, hvilken værdi, der skal betales udtagningsmoms af for nye
ejendomme.
FSR – danske revisorer formoder dette også er en væsentlig årsag til, at
Skatteministeriet, som det fremgår af lovforslagets økonomiske konsekvenser,
har vanskeligt ved at opgøre et egentligt nettoprovenu med den her foreslåede
lovændring.
FSR – danske revisor finder derimod ikke, der er noget fiskalt behov for at kræve
udtagningsmoms, når investeringsgoder overgår til fuldstændig momsfri
anvendelse efter reguleringsperiodens udløb.
Skatteministeriet argumenterer for, momssystemdirektivet allerede indeholder
hjemmel til lovændringen og henviser samtidig til, at Landsskatteretten i 2001,
jf. SKM2001.455.LSR, skabte praksis for lovændringen.
FSR – danske revisorer er uenige med Skatteministeriet, da SKM2001.455.LSR
ikke drejer sig om udtagningsmoms, men derimod om hvorvidt der, efter de
L 27a - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 23/10-19 fra FSR - danske revisorer om reglerne for udtagningsmoms m.v.
2093960_0005.png
dagældende regler, skulle betales moms ved
salg
af rutebusser, hvor der ikke
var taget et momsfradrag ved anskaffelsen, men hvor der objektivt set kunne
have været opnået et momsfradrag.
Ud fra det grundlæggende momsneutralitetsprincip synes udtagningsmoms ikke i
disse situationer at være rimelig, hvilket fremgår af eksemplet nedenfor.
Ek se m pe l
En rutebusvognmand anskaffer sig en bus til en værdi af 1.000.000 kr. +
moms 250.000 kr. Vognmanden har på anskaffelsestidspunktet en
momsfradragsprocent på 2 pct. Vognmanden kan således ved købet afløfte
5.000 kr. i moms. For nemhedens skyld antages det, at vognmandens
fradragsprocent forbliver uændret i de følgende år. 6 år efter anskaffelsen
overgår bussen til fuldstændig momsfri anvendelse i vognmandens forretning.
Bussen har på det tidspunkt en værdi af 300.000 kr. I den situation skal
vognmanden således ifølge lovforslaget betale udtagningsmoms på (300.000
kr. x 20 pct.) 60.000 kr., selv om han altså oprindeligt kun har fået godtgjort
5.000 kr. i købsmoms af statskassen.
Side 5
Det er FSR – danske revisorers opfattelse, at ovenstående eksempel illustrerer,
at udtagningsmoms bryder med momsneutralitetsprincippet.
FSR – danske revisorer vil på den baggrund gerne opfordre skatteministeren til,
at regeringen ændrer reglerne for udtagningsmoms, så det grundlæggende
princip om momsneutralitet rent faktisk får virkning i momsloven § 43, stk. 2.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for Skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Skattekonsulent