Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt
2101190_0001.png
7. november 2019
J.nr. 2017-7307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter
til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,
kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre
EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af
EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-
sebureauer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 6. november 2019.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om henvendelsen af 6/11-19 fra ISOBRO, vedrørende bestemmelsen om udtag til produkternes restværdi, til skatteministeren
2101190_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 6/11-19 fra ISOBRO, vedrørende bestem-
melsen om udtag til produkternes restværdi, jf. L 27 - bilag 8?
Svar
ISOBRO spørger om momsfritagne frivillige genbrugsbutikkers køb af en vare kan anses
som donation, hvis betalingen for varen udgør virksomhedens betaling af udtagnings-
moms. Hvis dette ikke er tilfældet, spørger ISOBRO til, om der kan indsættes en undta-
gelsesbestemmelse i momsloven, hvorefter udtagne varer kan værdiansættes til 0 kr., når
disse varer overdrages vederlagsfrit til momsfritagne frivillige genbrugsbutikker.
Hertil bemærkes
I det omfang momsfritagne genbrugsbutikker betaler et beløb, der svarer til det beløb en
given virksomhed skal betale i udtagningsmoms ved donation af varer til genbrugsbutik-
ken, vil der være tale om levering mod vederlag. Varen kan med andre ord ikke anses for
at være doneret til genbrugsbutikken, men anses for at være købt af genbrugsbutikken.
For så vidt angår spørgsmålet om at værdiansætte udtagne varer til 0 kr. bemærkes, at
momslovens regler hviler på fælles EU-momsregler (momssystemdirektivet). Ved udtag-
ning skal der svares moms af restværdien på udtagningstidspunktet, jf. også bemærknin-
gerne i L 27. Det vurderes ikke muligt, inden for rammerne af momssystemdirektivet, at
indføre regler, hvor værdiansættelsen af en vare ved udtagning fastsættes til 0 kr.
heller
ikke de situationer, hvor modtageren af varen er en momsfritaget genbrugsbutik.
Side 2 af 2