Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt
2098434_0001.png
4. november 2019
J.nr. 2018 - 7307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter
til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,
kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre
EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af
EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-
sebureauer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 16. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ændringen samlet set er en stramning eller lempelse i forhold til afregning af moms ved udtagning af varer, til skatteministeren
2098434_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af lovforslaget, at de nuværende udtagningsregler betyder, at momsgrundla-
get er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen. Vedtages lovforslaget vil det betyde, at
momsgrundlaget for udtagning af varer vil være købsprisen for varerne. På den baggrund
bedes ministeren ved enkle regneeksempler for to typer varer vise, hvor meget momsen
vil være ved de to modeller, og vurdere om ændringen samlet set er en stramning eller
lempelse i forhold til afregning af moms ved udtagning af varer.
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af L 27 - spørgsmål 4 (2019/20), der ud-
dyber provenuvurderingen i L 27.
Efter gældende regler er afgiftsgrundlaget for varer, der ikke er fremstillet af virksomhe-
den selv, men indkøbt hos andre, indkøbsprisen. Efter lovforslaget vil afgiftsgrundlaget
for tilsvarende varer være købsprisen, dog forstået som restværdien på udtagningstids-
punktet. Forslaget kan derfor både medføre en mindre betaling af moms (der hvor varen
undergår en værdiforringelse) og en større betaling (der hvor varens værdi stiger, hvilket
vil være mest sandsynligt ved aktiver og investeringsgoder, og grundet afskaffelse af den
nugældende lineære nedskrivning). Købsprisen, forstået som restværdien, udgøres af mar-
kedsprisen på tidspunktet for udtagningen. Altså den pris, virksomheden selv kan købe
varen til på udtagningstidspunktet.
Eksemplet nedenfor omhandler en oksemørbrad, der har en indkøbspris på 200 kr. Okse-
mørbraden er tæt på udløb på udtagningstidspunktet og har derfor en lavere værdi end en
oksemørbrad, der netop er indkøbt. Det antages, at oksemørbradens restværdi er 50 kr.
Tabel 1. Taleksempel med oksemørbrad
Oksemørbrad
Nuværende regler
Foreslåede regler
Skatteministeriet
Afgiftsgrundlag
200 kr.
50 kr.
Moms
40 kr.
10 kr.
Nedenstående eksempel tager udgangspunkt i en jakke, der netop er indkøbt af virksom-
heden til 500 kr. Jakken har ikke undergået værdiforringelse. Jakken antages at have en
restværdi på 500 kr., hvilket er markedsprisen på tidspunktet for udtagningen. Altså den
pris virksomheden selv kan købe varen til på udtagningstidspunktet.
Tabel 2. Taleksempel med Jakke
Jakke
Nuværende regler
Foreslåede regler
Skatteministeriet
Afgiftsgrundlag
500 kr.
500 kr.
Moms
100 kr.
100 kr.
Side 2 af 3
L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ændringen samlet set er en stramning eller lempelse i forhold til afregning af moms ved udtagning af varer, til skatteministeren
2098434_0003.png
Som det fremgår af
eksemplerne, afhænger afgiftsgrundlaget af den konkrete ”restværdi”
for varerne.
Det bemærkes dog, at der i L 27 foreslås en forenklet regel, hvor en virksomhed vil have
mulighed for at udtage varer til indkøbsprisen
uden at skulle vurdere restværdien på va-
ren
hvis indkøbsprisen for varen er lavere end 1.000 kr. Denne forenklede model kræ-
ver godkendelse i EU.
Herudover vil lovforslaget betyde, at også aktiver og investeringsgoder skal udtages til
den faktiske restværdi. Efter gældende regler nedskrives, aktiver der undergår værdiforrin-
gelse, lineært over 5 år med 20 pct. årligt, og denne lineære nedskrivning afskaffes med
forslaget. Påvirkningen på momsbetalingen af de foreslåede ændringer af afgiftsgrundla-
get for aktiver og investeringsgoder vil således afhænge af deres respektive faktiske af-
skrivningsprofil sammenholdt med den nugældende lineære nedskrivning over 5 år. Det
må dog antages, at aktiver og investeringsgoder ofte vil have en restværdi efter 5 år, hvor-
for aktiver og investeringsgoder i disse tilfælde vil få et højere afgiftsgrundlag ved udtag-
ning.
Nedenstående eksempel tager udgangspunkt i en computer (et aktiv, der undergår værdi-
forringelse), der er indkøbt af virksomheden for 5.000 kr. Computeren er mere end 5 år
gammel på udtagningstidspunktet. Efter gældende regler ville computerens værdi være
nedskrevet til nul grundet den lineære nedskrivning. Computeren antages at have en rest-
værdi på 400 kr. på udtagningstidspunktet, hvilket er markedsprisen på udtagningstids-
punktet. Altså den pris virksomheden selv kan købe varen til på udtagningstidspunktet.
Tabel 2. Taleksempel med computer
Computer
Nuværende regler
Foreslåede regler
Skatteministeriet
Afgiftsgrundlag
0 kr.
400 kr.
Moms
0 kr.
80 kr.
Afslutningsvis bemærkes, at tilpasningen af momslovens afgiftsgrundlag ifm. udtagning
sker på baggrund af en afgørelse fra EU-Domstolen (sag C-16/14 - Property Develop-
ment Company NV). Ændringen har derfor til hensigt at bringe momslovens regler i
overensstemmelse med EU-retten.
Side 3 af 3