Notat vedrørende L 27
–
forslag om en værnsregel i rejsebranchen
Indledning
Med L 27 foreslår Skatteministeren, at der indføres en særlig værnsregel i rejsebranchen. Ved salg af
rejser beregnes momsen alene på basis af bruttoavancen, og efter den foreslåede regel må
rejsebureauerne for persontransport ikke bruge deres reelle købspris ved opgørelse af avancen, hvis
persontransporten er købt fra et relateret selskab. I stedet skal rejsebureauet bruge den pris, der blev
betalt til den sidste virksomhed i handelskæden, der ikke er relateret til rejsebureauet.
Gældende praksis skal respekteres
I høringsfasen vedrørende dette lovforslag gjorde såvel DRF som andre høringsparter opmærksom på,
at en række rejsebureauer gennem bindende svar fra Skatterådet og Skattestyrelsen har opnået en
bekræftelse på, at de kan indkøbe persontransport, f.eks. flysæder, gennem et relateret selskab, og at
de i deres momsberegning kan bruge den pris, de betaler til det relaterede selskab, forudsat denne
pris lever op til momslovens krav om, at forbundne parter skal handle til normalpriser.
Den leverancestruktur, som den foreslåede værnsregel skal ramme, har således været kendt i detaljer
af skattemyndighederne i hvert fald siden 2012, hvor det første bindende svar blev offentliggjort og
senere indskrevet i Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvor det i øvrigt fortsat fremgår. På den
baggrund er det ganske overraskende, at strukturen nu pludselig betegnes som et misbrug, der
kræver indførelse af en særlig værnsregel.
Vi har noteret os, at det i bemærkningerne til det endelige lovforslag kom med, at der tidligere er
givet bindende afgiftssvar med bekræftelse på leverancestrukturen. Vi har også noteret os, at der ikke
- som nævnt i høringsudkastet
–
konkret er truffet afgørelser om misbrug, ligesom det heller ikke
fremgår af det endelige lovforslag, at skattemyndighederne er på vej til at rejse andre misbrugssager
omkring strukturen, hvilket ellers fremgik af høringsudkastet.
På den baggrund skal vi opfordre Skatteministeriet/Skattestyrelsen til at bekræfte, at Skattestyrelsen
vil respektere, at strukturen indtil nu har været anerkendt og udgør en del af fast momspraksis.
Skattestyrelsen bør i respekt for dette afstå fra at rejse sager om misbrug af momsreglerne hos de
virksomheder, der i tiltro til den offentliggjorte praksis og eventuelle indhentede bindende svar har
handlet persontransport gennem et relateret selskab.
Fastsættelsen af de interne priser
En værnsregel vil betyde, at skattemyndighederne ikke behøver at føre bevis for, at der er tale om
misbrug af momsreglerne
–
ja, de behøver end ikke at undersøge dette, for uanset baggrunden for
den selskabsmæssige opdeling og for den valgte prissætning, vil den koncerninterne pris ikke kunne
bruges til momsberegningen, da den i værnsreglens definition/forudsætninger altid vil være udtryk for
et misbrug.
Det fremgår af bemærkningerne til L 27, at problemet er, at de koncerninterne handler med
persontransport sker til kunstigt høje priser. Hvis dette er problemet forstår vi ikke, hvorfor en
værnsregel er nødvendig. Skattestyrelsen har allerede i dag mulighed for at gribe ind, hvis
prissætningen er forkert, da de efter momslovens § 29 kan påbyde, at handlen sker til normalpriser,
hvis prisen er fastsat højere end normalprisen. Der er os bekendt ingen eksempler på, at
Skattestyrelsen har udnyttet denne hjemmel.
Vi opfordrer på den baggrund Skatteministeriet/Skattestyrelsen til at konkretisere, hvornår en pris kan
anses for at være normalprisen, og hvornår en pris i ministeriets/styrelsens øjne er ”kunstigt høj”.