Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 Bilag 1, L 27 A Bilag 1, L 27 B Bilag 1
Offentligt
2084476_0001.png
3. oktober 2019
J.nr. 2018 - 7307
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsaf-
gifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og tinglysningsafgiftsloven (Godtgørelse af
visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende
konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel
af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver,
præcisering af EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særord-
ningen for rejsebureauer m.v.).
Dele af lovforslaget er en genfremsættelse af visse dele af L 223 (2018-19). Der henvises
derfor også til høringsskemaet af 10. april 2019 oversendt i forbindelse med behandlingen
af L 223. Høringsskemaet af 10. april 2019 er vedlagt.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatsamfundet anfører, at lov-
forslaget grundlæggende går ud på,
at afgiftsgrundlaget som udgangs-
punkt altid er købsprisen (hvis en
sådan findes). Dette er rimeligt og
meningsfyldt.
Videre skriver Advokatsamfundet,
at en del momsfritagne virksomhe-
der (typisk almennyttige institutio-
ner, skoler, hospitaler, forsorgs-
hjem) har imidlertid indrettet sig i
tillid til, at ejendomme efter 10
år kan overgå til momsfri udlej-
ning, uden at det fører til regule-
ring af den fradragne moms på op-
førelsesomkostningerne.
Advokatsamfundet anfører, at der
efter forslaget fremover vil skulle
ske beskatning ved udtagning efter
den 10-årige periode.
Ifølge Advokatsamfundet har de
omhandlede ændringer derfor i de
nævnte tilfælde karakter af lovgiv-
ning med tilbagevirkende kraft. I
forbindelse med den langsigtede
budgetlægning for lejeomkostnin-
gerne har de almennyttige instituti-
oner m.fl. forventet efter 10 år at
kunne overgå til momsfri husleje,
uden at det kunne udløse en bety-
delig momsbetaling.
Som følge af, at den nye lovgiv-
ning især rammer almennyttige in-
stitutioner med virkning for igang-
satte lejeforhold vedrørende de
ejendomme, som de anvender,
henstiller Advokatsamfundet til, at
der fastlægges en overgangsord-
Udtagning af aktiver sidestilles i
dag med et salg.
Udtagning af investeringsgoder vil
med forslaget blive behandlet på
samme måde som et salg. Det be-
tyder, at i det omfang et salg af in-
vesteringsgodet vil være moms-
pligtigt, vil udtagning af investe-
ringsgodet ligeledes være moms-
pligtig. Dermed sidestilles de to si-
tuationer.
For så vidt angår de foreslåede
regler om udtagning af fast ejen-
dom, vil udtagning af en ny byg-
ning, der fx udtages inden for de
første fem regnskabsår af regule-
ringsperioden, og dermed anses
som en ny bygning på tidspunktet
for udtagningen, anses som an-
vendt til fuldt fradragsberettigede
formål i den resterende regule-
ringsperiode og beskattes dermed
ved udtagningen. Dvs. at der gives
et supplerende fradrag for den re-
sterende reguleringsperiode.
For så vidt angår bygninger, der
ikke længere betragtes som nye på
tidspunktet for udtagning, fordi
bygningen udtages fx mere end 5
år efter dagen for bygningens fær-
diggørelse og derfor er momsfrita-
get, skal der foretages en regule-
ring af det tidligere opnåede fra-
drag for den resterende periode
som overgang fra hel eller delvis
momspligtig anvendelse til ikke
fradragsberettiget anvendelse. Dvs.
at der foretages en regulering af
det tidligere opnåede fradrag, men
udtagningsbeskatningen i øvrigt vil
Side 2 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ning for igangværende lejefor-
hold.
være 0 kr., jf. nedenfor.
Lovforslaget er tilrettet i overens-
stemmelse med ovenstående og
vurderes derfor ikke med disse be-
mærkninger at påvirke bygninger,
der afmeldes fra registrering efter
reguleringsperiodens ophør, som
det er beskrevet i høringssvaret.
Videre anfører Advokatsamfundet,
at forslag nr. 13 og 14 til ændringer
i momsloven er ens. Bortset fra, at
der er et stk. 5, i nr. 13.
Advokatsamfundet fremfører, at
man skal meget langt frem i det
samlede lovforslag med bemærk-
ninger (faktisk helt frem til de sær-
lige bemærkninger på side 52), før
der gives en forklaring på, hvad
meningen er med nr. 14.
Advokatsamfundet henstiller til, at
forklaringen herpå anføres allerede
i de almindelige bemærkninger til
ændringerne vedrørende moms-
grundlaget ved udtagning.
Lovforslaget er tilrettet.
Lovforslaget er tilrettet.
Lovforslaget er tilrettet.
Danmarks Rejsebureau
Forening
DRF har ingen umiddelbare kom-
mentarer til ordlyden af den frem-
satte § 67 c, stk. 2, og til Skattemi-
nisteriets ønske om at indføre en
værnsregel for at beskytte prove-
nuet fra margenordningen, men
knytter enkelte kommentarer til
beskrivelsen af baggrunden for be-
stemmelsen, samt Skatteforvaltnin-
gens fremadrettede arbejde med
bestemmelsen over for, og sam-
men med erhvervet.
Side 3 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er DRF’s holdning, at selska-
ber eller rejsebureauer alene skal
kunne reducere deres momsbeta-
linger på et lovmæssigt korrekt
grundlag.
DRF bemærker dog, at DRF ikke
er enig i forslagets beskrivelse af
selskabsstrukturen med opdeling i
et separat flytransportselskab og et
rejsebureau som en misbrugsmo-
del, hvor man får det indtryk, at
rejsebranchen har misbrugt reg-
lerne for at opnå momsfordele.
Ifølge DRF er strukturen og dens
momsmæssige konsekvenser såle-
des oprindelig anerkendt af såvel
Skattestyrelsen som Skatterådet,
som afgav et bindende svar
SKM2012.114.SR, der efterføl-
gende blev indskrevet i Den Juridi-
ske Vejledning og dermed har væ-
ret en del af momspraksis i en år-
række.
Efterfølgende har en række rejse-
bureauer tilsvarende modtaget bin-
dende forhåndstilsagn fra
Skattestyrelsen i forbindelse med
deres etablering af et separat fly-
transportselskab og dettes virke i
forhold til rejsebureauet.
DRF forventer derfor, at disse rej-
sebureauer kan støtte ret på disse
bindende forhåndstilsagn, eller om
minimum indrømmes en rimelig
overgangsperiode fra den tidligere
godkendte praksis, til de nye be-
stemmelser. Dette må også gælde
andre rejsebureauer, der med ud-
gangspunkt i den offentliggjorte
praksis har etableret en struktur,
Formålet med særordningen for
rejsebureauer har aldrig været, at
rejsebureauer via selskabskon-
struktioner skal kunne minimere
deres momsbetaling.
Det er derfor lovforslagets formål
at hindre denne optimeringsmodel.
Lovforslagets beskrivelse af prak-
sis for særordningen for rejsebu-
reauer er uddybet.
Det bemærkes helt overordnet, at
bindende svar er gældende på bag-
grund af den lovgivning, de bin-
dende svar er afgivet efter. Vedta-
gelse af ny lovgivning kan derfor
medføre, at de bindende svar bort-
falder. Spørgsmål om de konkrete
bindende svar håndteres af Skatte-
forvaltningen.
Side 4 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uden nødvendigvis at have indhen-
tet et forhåndstilsagn.
Da rejsebureauer som oftest pro-
gramlægger, sælger og beregner
prisen på rejser med en betydelig
tidshorisont, mener DRF, at en så-
dan overgangsperiode som mini-
mum bør indeholdende den inde-
værende samt den kommende sæ-
son, uden at differentiere mellem
forskellige typer af rejser. En im-
plementering af det fremsatte for-
slag uden en overgangsperiode, vil
kunne have betydelige økonomiske
konsekvenser for de rejsebureauer
der i god tro har anmodet om et
bindende forhåndstilsagn, og plan-
lagt deres virke herefter.
Derfor mener DRF, at den frem-
satte § 67 c, stk. 2, ikke bør træde i
kraft før den 1/1-2021.
DRF vil i den sammenhæng gerne
bemærke, at en senere ikrafttræ-
delse af § 67 c, stk. 2, ikke vil være
til hinder for, at de rejsebureauer
der har ageret udover de af skatte-
forvaltningen bindende forhånds-
tilsagn selvfølgelig kan efteropkræ-
ves eventuel manglende moms.
Skatteministeren bemyndiges iht.
lovforslaget til at sætte denne del
af loven i kraft, hvilket tidligst kan
ske efter godkendelse fra
EU’s mi-
nisterråd er opnået. Godkendelse
forventes at kunne opnås inden
den 1. juli 2020.
Ikrafttrædelse bør skal ske hurtigst
muligt efter godkendelse
fra EU’s
ministerråd med henblik på at hin-
dre det konstaterede misbrug, samt
sikre lige konkurrencevilkår i bran-
chen.
Danske Regioner
Danske Regioner anfører, at Dan-
ske Regioner er blevet opmærk-
som på, at lovforslaget er sendt i
høring. Danske Regioner bemær-
ker, at de ikke er på høringslisten
på trods, af at regionerne har an-
svaret for og finansierer den regio-
nale offentlige servicetrafik (ca. 1,1
Lovforslaget vil blive sendt i sær-
skilt økonomisk høring hos KL og
Danske Regioner.
Side 5 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mia. kr. årligt), der indkøbes af tra-
fikselskaberne, og normalt udføres
af entreprenører. Branchen har
gjort Danske Regioner opmærk-
som på, at der kan være økonomi-
ske konsekvenser for kollektiv tra-
fik, og dermed for regionerne af
lovforslaget.
Danske Regioner anmoder om, at
lovforslaget sendes i økonomisk
høring med ministeriets bud på
meromkostningerne for regio-
nerne.
Danske Advokater
Momsloven
Danske Advokater anfører, at de
supplerende forslag til ændring af
momsloven i forhold til det tidli-
gere fremsendte udkast er begrun-
det med, at den danske momslov
skal bringes i overensstemmelse
med momssystemdirektivet
(112/2006/EF) bl.a. som følge af
EU-Domstolens dom C-16/14,
Property Development Company
NV. Det foreslås på den baggrund
at ændre momsgrundlaget ved ud-
tagning af varer, aktiver og investe-
ringsgoder.
Udtagningsmoms
Videre anfører Danske Advokater,
at i forbindelse med udtagning af
varer og ydelser foreslås det, at
momsloven skal tilpasses ordlyden
i momssystemdirektivet, således at
der ved udtagning af varer og ydel-
ser fremover skal beregnes udtag-
ningsmoms af varer og ydelser
svarende til, hvad tilsvarende varer
eller ydelser har af værdi på tids-
punktet, hvor udtagningen finder
I henhold til lovforslaget vil af-
giftsgrundlaget ved udtagning af
ydelser være de udgifter, som virk-
somheden har haft i forbindelse
med levering af ydelsen.
Side 6 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sted. Hvis der ikke findes sam-
menlignelige varer eller ydelser,
skal udtagningsmomsen beregnes
på grundlag af den kostpris, som
varen/ydelsen må have på det tids-
punkt, hvor udtagningen finder
sted.
Danske Advokater bemærker, at
med lovudkastets § 4, nr. 13 og 14,
foreslås det, at den nuværende fa-
ste lineære nedskrivning med 20
pct for varer, der ikke anses for in-
vesteringsgoder, ophæves.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt og
administrativt hensyn, er det Dan-
ske Advokaters opfattelse, at en
fastlagt procentvis nedskrivning af
aktiverne vil være mere hensigts-
mæssig frem for, at der nu skal fo-
retages et skøn af restværdien for
en vare, hvor der ikke kan findes
noget sammenligningsgrundlag.
Danske Advokater anfører, at hvis
virksomheder skal til at skønne
over en værdi eller beregne en ud-
tagningsmoms svarende til den
fulde anskaffelsespris, som anført i
forslaget til momslovens § 28, stk.
5, må det forventes, at eksempelvis
pc’er, mobiltelefoner, tilbehør til
pc’er o. lign. i større omfang blot
bliver kasseret, hvis virksomhe-
derne ikke må forære disse varer
væk efter 5 år uden momsmæssige
konsekvenser.
Danske Advokater opfordrer ud
fra et administrativ hensyn til, at
der for aktiver, som ikke er omfat-
tet af begrebet ”investeringsgode”,
bliver adgang til at udtage disse
Det er ikke på baggrund af moms-
systemdirektivet og EU-retten mu-
ligt at opretholde en lineær ned-
skrivning med 20 pct. over 5 år,
idet en sådan værdi ikke vil svare
til købsprisen på tidspunktet for
udtagningen, jf. C-16/14, Property
Development Company NV.
Det bemærkes, at Danmark er for-
pligtet til at tilpasse de gældende
danske momsregler og praksis ef-
ter EU-Domstolens domme.
Side 7 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uden momsmæssige konsekvenser,
når de er mere end 5 år gamle. Det
gælder f.eks. pc’er,
mobiltelefoner
mv., der efter en periode på 5 år
må anses at være teknologisk for-
ældede og uden nævneværdig
værdi.
Endvidere bemærker Danske Ad-
vokater, at der vil være mange va-
rer, der ikke ville kunne findes
sammenlignelige varer for, efter at
de har været brugt i 3
5 år. På
denne baggrund vil det ud fra et
administrativt hensyn være hen-
sigtsmæssigt at opretholde en li-
neær nedskrivning af aktiver, hvor
der ikke findes sammenlignelige
varer.
Danske Advokater bemærker, at
virksomheder, der hidtil har for-
æret gammelt udstyr til velgørende
organisationer, med stor sandsyn-
lighed fremover vil vælge at kas-
sere udstyret for at undgå admini-
strative byrder med at fastslå en
værdi, der skal beregnes udtag-
ningsmoms af.
I det omfang virksomheder ønsker
at tilgodese velgørende organisati-
oner kan virksomhederne i stedet
for at donere og betale udtagnings-
moms af købsprisen, sælge varerne
til en symbolsk pris og betale
moms af salgsprisen. Virksomhe-
derne kan således uden større be-
svær fortsætte med at tilgodese
velgørende organisationer uden en
væsentlig afgiftsbelastning for de
velgørende organisationer og uden
større administrativt besvær for
virksomhederne.
Adgang til fuld momsfradrag
Herudover bemærker Danske Ad-
vokater, at med lovudkastets § 4,
nr. 20, foreslås det, at virksomhe-
derne skal have adgang til fuldt
momsfradrag for indkøb af varer
Ændringen berører ikke det skøn,
der skal foretages iht. momslovens
§ 38, stk. 2.
Bestemmelsen er relevant i forbin-
delse med udtagning, hvor en evt.
Side 8 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og ydelser, som delvist skal anven-
des til virksomheden uvedkom-
mende formål.
Danske Advokater opfordrer til at
få afklaret, hvorvidt Danmark med
forslaget vil afskaffe den nuvæ-
rende momslovs § 38, stk. 2, hvor-
ved momsfradraget hidtil er blevet
opgjort på grundlag af et skøn, når
en vare eller ydelse er blevet an-
vendt til såvel momspligtig formål
som for virksomheden uvedkom-
mende formål.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at momslovens § 38, stk. 2,
kan blive overflødiggjort, hvis der
fremover skal beregnes udtag-
ningsmoms af varer og ydelser,
som helt eller delvist udtages af
virksomheden.
Danske Advokater bemærker, at
Danmark, i modsætning til øvrige
medlemslande, hidtil har reguleret
momsfradragsretten ved at be-
grænse momsfradragsretten ud fra
et skøn, når en vare eller ydelse er
blevet anvendt til blandet formål.
Ud fra lovudkastet er det Danske
Advokaters opfattelse, at Danmark
i større omfang ønsker at tilpasse
sig den praksis, som finder anven-
delse hos øvrige medlemsstater
med hensyn til at beregne udtag-
ningsmoms fremfor at begrænse
fradragsretten for aktiver, der bli-
ver anvendt blandet.
Hvis Danske Advokaters antagelse
er korrekt, skal Danske advokater
opfordre til, at det præciseres i
senere ændret anvendelse af et in-
vesteringsgode medfører, at der
opstår ret til regulering eller sup-
plerende fradrag.
Danske Advokaters antagelse er
ikke korrekt, jf. ovenfor.
Side 9 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
momsloven, hvornår der ikke skal
beregnes udtagningsmoms, hvis
momslovens § 38, stk. 2, fortsat
skal finde anvendelse.
Investeringsgoder
Danske Advokater anfører, at med
lovudkastets § 4, nr. 22 til 24, fore-
slås det, at der skal beregnes udtag-
ningsmoms, hvis et investerings-
gode overgår til momsfri aktivitet,
uanset hvornår investeringsgodet
overgår fra momspligtig til moms-
fri aktivitet.
Danske Advokater bemærker, at
efter gældende regler foretages en
regulering af det tidligere opnåede
fradrag under hensyntagen til an-
vendelsen af investeringsgodet.
Reguleringsperioden er på 5 år (10
år for fast ejendom), hvorefter der
ikke foretages regulering eller be-
skatning, hvis aktivet overgår fra
momspligtig til momsfri aktivitet
hos den afgiftspligtige virksomhed.
Danske Advokater anfører, at i be-
mærkningerne til lovudkastet er
der givet et eksempel på den
momsmæssige behandling af fast
ejendom, hvor der vælges en frivil-
lig momsregistrering ved opførelse
af ejendommen, hvorved der op-
nås fradrag for moms på opførel-
sesomkostningerne. Derefter kan
ejendommen efter 10 år overgå til
momsfri udlejning, og momsregi-
streringen afmeldes, uden at det
fører til regulering af den fra-
dragne moms for opførelsesom-
kostningerne.
Der henvises kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Side 10 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater bemærker, at
med det foreliggende lovudkast vil
der skulle betales udtagningsmoms
på investeringsgoder, der ikke ud-
tages af den afgiftspligtige økono-
miske virksomhed.
Videre bemærker Danske Advoka-
ter, at momssystemdirektivets be-
stemmelser om udtagningsmoms
relaterer sig til transaktioner, hvor
en vare eller ydelse udtages af den
afgiftspligtige økonomiske virk-
somhed.
Danske Advokater anfører videre,
at med lovudkastet ønskes moms-
systemdirektivets bestemmelser
om udtagning udvidet til også at
omfatte situationer, hvor der ikke
sker udtagning af den afgiftsplig-
tige økonomiske virksomhed, men
hvor investeringsgoderne forbliver
anvendt af den afgiftspligtige øko-
nomiske virksomhed.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at krav om beregning af ud-
tagningsmoms, når et investerings-
gode fortsat bliver anvendt i den
afgiftspligtige økonomiske virk-
somhed, men hvor investeringsgo-
det blot overgår fra momspligtig til
momsfri anvendelse, ikke kan blive
omfattet af bestemmelsen om ud-
tagningsmoms, jf. momssystemdi-
rektivets artikel 74 og 75.
Danske Advokater opfordrer til, at
hvis de nuværende afskrivninger af
momsen på investeringsgoder ikke
anses for at være retvisende, bør
momsreguleringsperioden ændres i
Det vurderes, at momssystemdi-
rektivet giver mulighed for at ud-
tagningsbeskatte en vares overgang
fra hel eller delvis momspligtig an-
vendelse til en
fuldt
momsfritaget
anvendelse, hvilket også allerede
følger af gældende dansk praksis,
jf. SKM2001.455.LSR.
Der er ikke i momssystemdirekti-
vet en generel mulighed for at for-
længe reguleringsperioden for in-
vesteringsgoder. Dog kan regule-
ringsperioden for fast ejendom
forlænges til 20 år. En forlængelse
Side 11 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
overensstemmelse med den kom-
petence, som medlemsstaterne har,
jf. momssystemdirektivets artikel
187.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at der ikke er adgang til i
momssystemdirektivet at pålægge
virksomheder at beregne udtag-
ningsmoms i de situationer, hvor
et investeringsgode går fra at have
været anvendt til en registrerings-
pligtig aktivitet til en momsfri akti-
vitet.
Der er efter Danske Advokaters
opfattelse alene adgang til at på-
lægge en virksomhed at beregne
udtagningsmoms, når et investe-
ringsgode ændrer anvendelses-
måde til at blive anvendt til de for
den afgiftspligtige virksomhed
uvedkommende formål.
Danske Advokater anfører, at en
afgiftspligtig virksomhed omfatter
såvel registreringspligtige (moms-
pligtige) som ikke registreringsplig-
tige (momsfrie) aktiviteter.
af reguleringsperioden for fast
ejendom er ikke en del af dette
lovforslag.
Det er Skatteministeriets opfat-
telse, at reguleringsreglerne og ud-
tagningsreglerne kan anvendes pa-
rallelt, så længe momsens neutrali-
tet er sikret.
Dansk Erhverv
Udtagningsmoms
Dansk Erhverv anfører, at det
overordnet set er uklart, dels hvad
baggrunden er for ønsket om at
ændre og skærpe reglerne vedrø-
rende udtagningsmoms, dels hvil-
ken retsstilling ændringerne i reg-
lerne har til hensigt at skulle med-
føre.
Dansk Erhverv bemærker, at det
bl.a. forekommer uklart, om den
Det overordnede formål med lov-
forslaget er at bringe momslovens
udtagningsregler i overensstem-
melse med EU-retten. Herudover
er formålet med lovforslaget at
sidestille den momsmæssige be-
handling af salg og udtagning.
Ved udtagning efter den forslåede
momslovs § 5, stk. 4, vil der ikke
være tale om udtagning af en vare,
Side 12 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreslåede § 5, stk. 4, medfører, at
hvis en vare anvendes både til brug
for den momspligtige virksomhed
og momsfritagne virksomhed, og
der ved anskaffelsen er opnået del-
vis fradragsret, jf. § 38, stk. 1, at
der så skal ske udtagningsbeskat-
ning af varen? Dansk Erhverv fin-
der, at dette synes at være resulta-
tet, da udtagningsbeskatningen
ikke er betinget af, at der er opnået
fuldt fradrag ved anskaffelsen. En
sådan dobbeltbeskatning, i form af
manglende fradrag og udtagnings-
beskatning, synes ikke at være i
overensstemmelse med det grund-
liggende momsretlige neutralitets-
princip.
Videre bemærker Dansk Erhverv,
at lovforslagets affattelse af § 28
synes usikker, da de forskellige af-
fattelser af § 28 fremgår af lov-
forslagets § 4, nr. 13 og nr. 14. Der
vil her blive taget udgangspunkt i
det forslag til affattelse af momslo-
vens § 28, der fremgår af lovforsla-
get § 4, nr. 13.
Dansk Erhverv rejser tvivl om,
hvorvidt lovforslaget skal forstås
sådan, at hvis der opføres f.eks. en
fast ejendom med henblik på
momspligtig udlejning på bag-
grund af en frivillig registrering, og
ejendommen efter 10 års anven-
delse overgår fuldt til momsfri-
tagne aktiviteter, vil der skulle be-
tales udtagningsmoms af ejendom-
mens handelsværdi på overgangs-
tidspunktet? Dette uanset at ejen-
dommen kan sælges uden moms
på overgangstidspunktet, jf.
momslovens § 13, stk. 1, nr. 9?
men udtagning af en ydelse. Af-
giftsgrundlaget vil i forbindelse
med denne udtagning være de ud-
gifter, den afgiftspligtige person
har haft i forbindelse med leverin-
gen.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Side 13 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv spørger desuden,
hvordan momsen vil skulle be-
handles ifølge den foreslåede § 28,
hvis der opføres en ejendom til
DKK 10 mio. heraf (DKK 2 mio.
i moms) med henblik på såvel
momspligtig som momsfritaget
udlejning. Ejendommen udlejes
med moms på baggrund af en fri-
villig registrering i 6 år, og der ind-
betales årligt DKK 350.000 i salgs-
moms af lejeindtægterne. Herefter
udtages ejendommen fuldt ud til
momsfritagne aktiviteter? Ved ud-
tagelsen har ejendommen en han-
delsværdi på DKK 9 mio.? Uanset
at ejendommen på udtagningstids-
punktet kan sælges uden moms og
med indbetaling af den resterende
del af reguleringsforpligtigelsen?
Dansk Erhverv bemærker endvi-
dere, at det bør præciseres i lov-
forslaget, at udtagning af varer i
form af investeringsgoder reelt
kun kan være relevant i de tilfælde,
hvor et investeringsgode overgår
fra fuld eller blandet anvendelse til
en fuldt ud momsfritaget anven-
delse.
Dansk Erhverv bemærker afslut-
ningsvist, at ministeriet bør over-
veje, om der er behov for at tyde-
liggøre, om de foreslåede regler
om udtagningsmoms bør præcise-
res eller omformuleres, således at
lovgivning med en de facto tilba-
gevirkende kraft undgås. Således
bør et nyt regelsæt ikke ramme al-
lerede foretagne dispositioner/in-
vesteringer.
Rejsebureauers momsforhold
I det konkrete eksempel er der tale
om udtagning af en gammel byg-
ning på tidspunktet for udtagnin-
gen, og udtagningen vil derfor
blive sidestillet med en momsfrita-
get levering. Der sker derfor ikke
udtagningsbeskatning. Da udtag-
ningen sker i reguleringsperioden,
vil der skulle foretages en regule-
ring, hvor bygningen anses for at
have været anvendt til ikke fra-
dragsberettigede formål i den re-
sterende periode.
Lovforslagets bemærkninger er til-
rettet, således at dette tydeligt
fremgår.
Lovforslagets bemærkninger er til-
rettet, således at lovforslaget i væ-
sentligt omfang ikke har betydning
for allerede foretagne dispositioner
i forbindelse med fast ejendom.
Side 14 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv bemærker, at der
foreslås indført en værnsregel i
forhold til rejsebureauers køb af
persontransport fra koncernfor-
bundne transportselskaber.
Dansk Erhverv har forstået, at
baggrunden for en sådan værnsre-
gel er, at Skattestyrelsen har kon-
stateret misbrug af rejsebureauer-
nes særordning, hvor rejsebureauer
gennem selskabskonstruktioner re-
ducerer fortjenesten og dermed
grundlaget for beregningen af
moms.
Videre bemærker Dansk Erhverv,
at forslaget går ud på, at rejsebu-
reauer ved deres beregning af
momsen skal indregne udgifter til
persontransport med det vederlag,
som er betalt til den sidste virk-
somhed i transaktionskæden, der
ikke indgår i et interessefællesskab
med rejsebureauet. Med andre ord
skal der ses bort fra den betalte
markedspris (vederlaget) til et
eventuelt koncernforbundet trans-
portselskab.
Dansk Erhverv er af den opfat-
telse, at denne værnsregel fore-
kommer både unødvendig og
uhensigtsmæssig.
Dansk Erhverv mener, at bestem-
melsen ikke tager højde for de sag-
lige, forretningsmæssige begrun-
delser, der kan være ved at opdele
forskellige aktiviteter i forskellige
selskaber. Det er eksempelvis helt
sædvanligt, at rejsebureauer udskil-
ler eventuel persontransport og
hoteldrift i selvstændige selskaber
Formålet med lovforslaget er at
imødegå selskabskonstruktioner,
hvis formål er at reducere rejsebu-
reauers momsbetaling, samt sikre
lige konkurrencevilkår i branchen.
Side 15 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bl.a. af hensyn til begrænsningen af
risici ved driften.
Dansk Erhverv gør opmærksom
på, at skatteforvaltningen både i
form af Skattestyrelsen og Skatte-
rådet gennem flere år har god-
kendt den eksisterende praksis i
forhold til rejsebureauers etable-
ring af selvstændige flytransport-
selskaber, hvilket der bør tages be-
hørig højde for.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse,
at betingelsen om, at der alene kan
indgå omkostninger fra leverandø-
rer, der ikke er interesseforbundne,
ikke er proportional.
Som alternativ foreslår Dansk Er-
hverv, at der i stedet indsættes en
bestemmelse om, at handel mellem
interesseforbundne parter skal ske
til markedspriser eller ”arms-
længde”.
Under forudsætning af at der alene
handles på arms-længde-vilkår, fin-
der Dansk Erhverv, at indførslen
af en generel værnsregel vil være
unødigt bebyrdende for branchen.
Konsignationslagre
Dansk Erhverv bifalder overord-
net set de foreslåede ændringer, da
de ensretter reglerne på EU-plan
for håndtering af konsignations-
lagre. De nye regler indeholder
krav om indsendelse af lister over
forsendelser i henhold til konsig-
nationsaftaler og krav om førelse
af et register, jf. § 54, stk. 2, og §
55 a. I relation til disse nye admini-
Fastlæggelsen af markedsprisen for
flybilletter er behæftet med admi-
nistrative byrder og i praksis svær
at anvende, hvorfor løsningen ikke
vurderes hensigtsmæssig. Det vur-
deres, at Skatteforvaltningen vil
skulle bruge unødigt mange res-
sourcer på sager om kontrol af den
fastlagte markedspris.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danmarks Rejse-
bureau forening.
De vedtagne gennemførelsesbe-
stemmelser (Rådets gennemførel-
sesforordning (EU) nr.
2018/1912) fastsætter nærmere
regler for det register, som bru-
gerne af ordningen skal føre.
Skatteministeriet vil, i forbindelse
med arbejdet i EU-regi i relation til
den nærmere udmøntning af vej-
ledninger, arbejde for, at forståel-
Side 16 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
strative krav opfordrer Dansk Er-
hverv til, at disse krav gøres så
simple og praktisk håndterbare
som muligt.
Dansk Erhverv bemærker, at det
fremgår af lovforslaget, at varerne
på konsignationslageret skal være
overgået til køberen, inden 12 må-
neder efter at de er overført. Da en
lang række konsignationslagere
rummer genus-varer, der f.eks. skal
bruges af køber i produktionen, vil
det i praksis være vanskeligt at be-
vise, at den enkelte vare er over-
gået til køber inden 12 måneder.
Dansk Erhverv opfordrer Skatte-
ministeriet til at tage stilling til, om
der i situationer med genus-varer
kan anvendes almindelige regn-
skabsprincipper såsom FIFO, og
hvorvidt og i så fald hvordan virk-
somheden skal kunne dokumen-
tere det anvendte lagerprincip.
Dansk Erhverv gør opmærksom
på, at det af lovforslagets § 4, nr.
10, (fremtidige § 10 a, stk. 4, i
momsloven) fremgår, i overens-
stemmelse med direktiv
2018/1910/EU, at hvis varerne
ikke er leveret til den afgiftspligtige
køber inden for 12 måneder, vil le-
veringen skulle anses for at finde
sted dagen efter udløbet af de 12
måneder. Dog fremgår det af be-
mærkningerne til lovforslaget af-
snit 2.2.2, at leveringen anses for at
finde sted den sidste dag inden ud-
løbet af de 12 måneder. Dansk Er-
hverv antager, at der her er tale om
en slåfejl i bemærkningerne til lov-
forslaget, og det derfor utvivlsomt
sen af krav til register og lister bli-
ver så harmoniserede og så lidt ad-
ministrativt byrdefulde for virk-
somhederne som muligt.
Skatteministeriet vil, i forbindelse
med arbejdet i EU-regi i relation til
den nærmere udmøntning af vej-
ledninger, søge støtte til anven-
delse af FIFO princippet.
Bemærkningerne i lovforslaget er
tilrettet.
Side 17 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er lovtekstens frister, der skal læg-
ges til grund.
Dansk Erhverv finder det uklart,
om den fremtidige § 10 a, stk. 7,
skal forstås således, at hvis varerne
har tilhørt sælger, etableret i land
A, som herefter har forsendt va-
rerne til et konsignationslager hos
køber 1 i land B, men at varerne
ikke længere opfylder betingel-
serne for at være omfattet af kon-
signationslageret hos køber 1, og
sælger derfor sælger og forsender
varerne direkte til køber 2 i land C,
vil der være tale om en levering
med moms til 0-sats mellem land
B og land C, hvorfor sælger skal
momsregistreres i land B?
Kædehandel
Dansk Erhverv er positivt indstil-
let over for de foreslåede ændrin-
ger, da de bidrager til en ensartet
håndtering af moms ved kæde-
handler i EU, og da reglerne fører
til, at færre virksomheder skal
momsregistreres i andre lande end
etableringslandet. Forslaget er dog
langt fra tilstrækkeligt til at løse de
udfordringer, som virksomhederne
har med den momsmæssige be-
handling af længere handelskæder,
og Dansk Erhverv skal derfor op-
fordre til, at der fortsat på EU-ni-
veau arbejdes med at finde forenk-
lede ordninger vedrørende kæde-
handel.
I forhold til forståelsen af den
konkrete ordlyd af § 14 a finder
Dansk Erhverv, at det forekom-
mer uklart, om bestemmelsen skal
Det er korrekt, at sælger i det
nævnte tilfælde skal registreres i
land B.
Lovforslaget vil bringe den danske
momslov i overensstemmelse med
de vedtagne forenklinger for kæde-
handel, som skal træde i kraft. 1.
januar 2020. Skatteministeriet vil
gerne flage praktiske udfordringer
med handler på tværs af EU og
med handler i længere kæder ifm.
udarbejdelsen af vejledningsmate-
rialet i EU. Dansk Erhverv opfor-
dres derfor til at indsende evt.
mere detaljeret input. Alternativt
kan der afholdes et møde.
Når det er mellemhandlerens leve-
randør, der arrangerer transporten,
er leverandørens salg til mellem-
handleren momsfritaget, og mel-
Side 18 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forstås således, at hvis en ”mellem-
handler” etableret i land A lader
sin leverandør, etableret i land B,
forestå transporten, enten selv el-
ler ved tredjemand, til mellem-
handlerens kunde i land C, så kan
reglerne om trekantshandel ikke
anvendes, da de alene kan anven-
des, når det er mellemhandleren,
der arrangerer transporten evt. ved
tredjemand.
Betingelse for anvendelse af 0-sats
Dansk Erhverv anfører, at det fo-
reslås, at det indsættes som en be-
tingelse i momslovens § 34, stk. 1,
nr. 1, som 2. pkt., at det er en be-
tingelse for fritagelse, at den regi-
strerede erhverver har angivet sit
momsregistreringsnummer til leve-
randøren. Endvidere foreslås med
et nyt stk. 2, at det bliver en betin-
gelse for fritagelse, at sælger har
opfyldt pligten til at indberette sal-
get til Skatteforvaltningen.
Dansk Erhverv bakker fuldt ud op
om formålet med at imødegå
momssvig.
Dansk Erhverv bemærker, at der i
alle virksomheder kan opstå fejl
ved udførelse af virksomhedernes
procedurer omkring indberetning,
uden at der dermed er tale om
momssvig.
Videre bemærker Dansk Erhverv,
at der i lovforslaget lægges op til,
at virksomhederne kan foretage
korrektion af manglende eller fejl-
agtige indberetninger, under forud-
sætning af at virksomheden kan
begrunde og redegøre for sin gode
tro. Dansk Erhverv kan frygte, at
lemhandlerne kan anvende tre-
kantsreglerne, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Formålet med bestemmelsen er
bekæmpelse af momssvig. Det
vurderes, at de fleste EU-handler i
dag er i overensstemmelse med
lovforslaget. Lovforslaget anses
dog for at have sin berettigelse,
idet det i tilfælde af svig eller und-
dragelse med de nugældende regler
Side 19 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
denne forudsætning vil komme til
at pålægge efterrettelige virksom-
heder unødvendige administrative
byrder i de tilfælde, hvor der blot
er tale om en beklagelig fejl. Dertil
kommer, at efterrettelige virksom-
heder, som ikke i Skattestyrelsens
øjne kan bevise deres gode tro, ri-
sikerer at blive pålagt dobbelt-
moms i tilfælde, hvor der ikke er
tale om misbrug, og hvor realiteten
er, at der korrekt er afregnet moms
i køberens land, hvorved hverken
Danmark eller noget andet EU-
land reelt har oplevet et momstab.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at
der i lovbestemmelsen skabes
hjemmel til, at virksomhederne
kan korrigere manglende eller fejl-
agtig indberetning inden for den
almindelige frist, uden at der på-
lægges virksomhederne en om-
vendt bevisbyrde for deres gode
tro.
Dansk Erhverv gør opmærksom
på, at Skattestyrelsen tidligere i regi
af Momskontaktudvalget har givet
udtryk for, at når køber burde
være momsregistreret i sit hjem-
land, men ikke er det, har en dansk
sælger mulighed for at sælge med
0-moms, mod at sælger uden op-
hold giver Skattestyrelsen oplys-
ninger om sælgers identitet og
handlen. Dansk Erhverv ønsker en
afklaring af, hvorvidt dette stadig
være gældende efter lovændringen?
Dansk Erhverv gør opmærksom
på, at en anden fortolkning vil
kunne skade danske virksomhe-
ders salg til andre EU-lande med
ikke har været muligt at lægge vægt
på et manglende momsnummer.
Det vil dog som anført i lovforsla-
get være muligt for leverandøren at
bibeholde fritagelsen (0-satsen),
hvis leverandøren er i god tro og
således behørigt kan begrunde sine
mangler vedrørende listen.
Der er ikke i det vedtagne EU-di-
rektiv mulighed for, at der indføres
sådan national hjemmel.
Skatteforvaltningens udtalelse ved-
rører det hidtil gældende regelsæt,
og denne praksis kan derfor ikke
fortsætte.
Den foreslåede regel har til formål
at bekæmpe svig, og alle EU-lande
bør derfor have interesse i at sikre
at reglerne overholdes
herunder
Side 20 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en lavere momssats, da momsen
herefter bliver et konkurrencepara-
meter landene i mellem. Især når
der henses til, at nogle lande ikke i
samme omfang som Danmark,
sikrer, at f.eks. momsfritagne virk-
somheder registreres for EU-er-
hvervelser.
Punktafgifter
Dansk Erhverv finder det positivt,
at man ønsker at ligestille virksom-
heder der køber ingredienser til
konsum-is, og virksomheder der
selv fremstiller konsum-is. Der er
dog ikke ved lovforslaget opnået
ligestilling mellem virksomheder,
der fra danske leverandører indkø-
ber ingredienser, der indeholder
afgiftspligtige bestanddele, og virk-
somheder der køber ingredienser
med afgiftspligtige bestanddele i
udlandet (dækningsafgift), da en
fritagelse tilsvarende chokoladeaf-
giftslovens kap. 1 og 2 ikke er ind-
ført i kap. 3, hvorfor produkter
der, hvis de indkøbes fra danske
leverandører, kan afgiftsfrita-
ges/godtgøres for chokoladeafgift,
mens de vil blive dobbeltbeskattet,
hvis de indkøbes hos udenlandske
leverandører.
at virksomheder hurtigt tildeles et
momsnummer.
Bestemmelserne har til formål at
ligestille virksomheder, der frem-
stiller konsumis i Danmark, med
virksomheder, der indfører konsu-
mis til Danmark. Det er derimod
ikke
formålet at ligestille virksom-
heder, som køber ingredienser til
fremstilling af konsumis, med virk-
somheder, der fremstiller konsu-
mis.
Det vurderes, at virksomheder, der
køber ingredienser til fremstilling
af konsumis, ikke behandles for-
skelligt afhængigt af, om de indkø-
ber ingredienser, der indeholder
afgiftspligtige bestanddele, fra dan-
ske eller udenlandske leverandører.
Fx skal en virksomhed, der indkø-
ber en chokoladekage, betale dæk-
ningsafgift, hvis kagen købes i ud-
landet. På samme måde vil virk-
somheden ikke kunne få godtgjort
den afgift, der er betalt af kagens
indhold af fx chokolade eller ka-
kao, hvis kagen købes fra en dansk
virksomhed.
I begge tilfælde vil der af den fær-
dige is være betalt afgift både efter
isafgiftsloven for varens fulde
rumfang, herunder tilsatte ingredi-
enser, og efter chokoladeafgiftslo-
ven for så vidt angår vægten af de
Side 21 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afgiftspligtige bestanddele i de til-
satte ingredienser.
Godtgørelse af afgift til humanitære orga-
nisationer
Dansk Erhverv bifalder i deres hø-
ringssvar principielt set de foreslå-
ede afgiftslempelser, hvis formål
bl.a. er at tilgodese humanitære
formål samtidig med at bekæmpe
madspild. Med forslaget kan butik-
ker donere overskudsvarer og be-
tale udtagningsmoms af varens
restværdi, i stedet for af en højere
købspris.
Dansk Erhverv skal dog ikke und-
lade at gøre opmærksom på, at de
foreslåede ændringer bidrager
til en øget kompleksitet i lovgiv-
ningen, hvilket er retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt. Dansk Er-
hverv finder således, at der fortsat
er behov for en sanering af hele af-
giftslovgivningen med henblik på
at forenkle reglerne.
Dertil kommer, at forslaget inde-
holder krav om, at organisatio-
nerne skal føre et særligt regnskab
til brug for Told- og Skatteforvalt-
ningens kontrol, og at skattemini-
steren kan fastsætte nærmere reg-
ler om indholdet af regnskabet.
Dansk Erhverv anerkender selv-
sagt nødvendigheden af kontroller,
men skal opfordre til, at der ved
udmøntningen af kravene til regn-
skabet tages højde for, at regn-
skabskravet ikke fører til væsentligt
øgede administrative byrder for de
organisationer, der omfattes af æn-
dringerne.
Der ses løbende på lovgivningen,
herunder muligheder for forenk-
linger. Endvidere bemærkes, at
lovforslaget giver en mulighed for
at søge godtgørelse, som er frivil-
lig.
Brancheorganisationen for de hu-
manitære organisationer m.v., der
skal anvende ordningen (ISO-
BRO), er positive over for de fore-
slåede regler, jf. høringsskemaet
oversendt til Folketingets Skatte-
udvalg i forbindelse med den før-
ste fremsættelse af forslaget (L
223) den 10. april 2019. Samtidig
bemærkes, at det altid søges at ba-
lancere kontrolhensyn overfor de
administrative byrder, som reg-
lerne medfører.
Side 22 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I modsat fald mener Dansk Er-
hverv, at lempelsen ikke får den
tiltænkte virkning.
Dansk Erhverv anfører, at det er
naturligt, at det alene er den alle-
rede betalte afgift, der kan godtgø-
res; dog vil det i praksis udgøre en
udfordring for humanitære organi-
sationer at kunne dokumentere, at
der er betalt afgift i tidligere han-
delsled, da det ikke er obligatorisk,
at der på fakturaer, følgesedler
m.v. skal fremgå, om der er betalt
afgift eller ej. Der kan således op-
stå situationer, hvor humanitære
organisationer med rimelighed har
den opfattelse, at der er svaret af-
gift af produkterne i tidligere led,
og organisationen derfor ansøger
om godtgørelse, men hvor afgiften
reelt ikke er blevet angivet og be-
talt, f.eks. fordi importøren er un-
der bagatelgrænsen på DKK.
10.000.
Det er herudover Dansk Erhvervs
opfattelse, at den ønskede støtte til
humanitære formål vil kunne
fremmes yderligere, hvis godtgø-
relsen også omfatter varer, hvoraf
der er betalt dækningsafgift, jf.
chokoladeafgiftslovens kap. 3.
Dansk Erhverv bemærker, at der
også vil kunne opstå udfordringer i
de situationer, hvor det af varernes
emballage fremgår, at de alene er
tilsat under 0,5 g sukker pr. 100
g/100 ml, men hvor Skattestyrel-
sen er af den opfattelse, at dette
ikke er tilstrækkeligt dokumenteret
og derfor har pålagt importøren el-
Det er rigtigt, at lovforslaget kan
medføre en risiko for, at der godt-
gøres afgifter for varer, hvor der
grundet reglerne om bagatelgræn-
ser ikke er betalt afgift i et tidligere
led. Risikoen vurderes dog at være
begrænset, da de virksomheder,
som grundet bagatelgrænserne kan
undlade at lade sig registrere og
betale afgift, ikke forventes at råde
over varer i et omfang, som vil
blive overdraget til de godtgørel-
sesberettigede organisationer m.v.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt
at medtage en godtgørelsesmulig-
hed for dækningsafgiften, da dette
vurderes at indebære for store ad-
ministrative byrder til beregning af
det betalte afgift m.v.
Deklaration af en vares sukkerind-
hold er væsentlig også i forhold til
f.eks. fødevareregler og vurderes
som hovedregel at være korrekte.
Ansøgerne om godtgørelse kan
derfor lægge disse deklarationer til
grund for bestemmelsen af, hvil-
ken afgiftssats afgiftsberegningen
skal tage udgangspunkt i.
Side 23 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ler producenten at betale afgift ef-
ter højere afgiftssats. I disse situati-
oner vil lovgivers ønske om at
mindske afgiftsbelastningen af
produkter, der anvendes til huma-
nitære formål, ikke blive opfyldt.
Videre bemærker Dansk Erhverv,
at det samme vil gøre sig gældende
i de situationer, hvor Skattestyrel-
sen opkræver afgift af produkter,
der ikke normalt anses for at være
omfattet af de pågældende afgifts-
love, eksempelvis i de aktuelle sa-
ger, hvor Skattestyrelsen opkræver
chokolade- og sukkervareafgift af
vitaminpiller.
Herudover finder Dansk Erhverv
det ikke hensigtsmæssigt, at der
alene kan ansøges om godtgørelse
for et helt kalenderår ad gangen.
Dansk Erhverv er klar over, at
både udarbejdelse og behandling
af ansøgninger vil medføre admini-
stration hos organisationer og
Skattestyrelsen. Men da en lø-
bende eller jævnlig godtgørelse kan
have væsentlige likviditetsmæssige
fordele for mindre organisationer,
vil Dansk Erhverv gerne opfordre
til, at det overlades til de enkelte
organisationer at vurdere, om
godtgørelsen og dermed likvidi-
tetsfordelen opvejer den krævede
administration. Der kan i stedet
indsættes en minimumsgrænse for,
hvor meget godtgørelsen skal lyde
på, hvis ansøgningen gælder for
mindre end 1 år.
Endelig bemærker Dansk Erhverv,
at godtgørelsesordningen bør led-
sages af en løbende kontrol fra
Problemstillingen vurderes at være
begrænset.
Ved fastsættelsen af ordningen er
der ligeledes et hensyn at tage til
de administrative byrder ved Skat-
teforvaltningen ved at administrere
ordningen. Det er med den nuvæ-
rende udformning vurderet, at om-
kostningerne ved Skatteforvaltnin-
gens administration af ordningen
er større end det beløb, der skøn-
nes godtgjort.
Skatteforvaltningens kontrol af
virksomheder sker ud fra en prio-
Side 24 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteforvaltningens side, der imø-
degår risikoen for misbrug, herun-
der en form for ”momskarrusel”,
hvor eksempelvis en virksomhed
overdrager et parti
i øvrigt salgs-
egnede - momsfrie varer til en an-
den virksomhed, som dermed kan
anskaffe sig varerne billigere end
via de gængse kanaler.
ritering af forvaltningens kontrol-
indsats ud fra en vurdering af væ-
sentlighed og risiko for, at der ikke
bliver afregnet de skatter og afgif-
ter, der skal.
Dansk PersonTransport
Dansk PersonTransport (DPT)
anfører, at de har modtaget oven-
nævnte lovudkast i høring. DPT
har bemærkninger til de dele af
lovforslaget, der vedrører ændrin-
ger af momslovens regler om ud-
tagningsmoms, der er beskrevet i
lovforslagets afsnit 2.6.
DPT har bemærkninger, der knyt-
ter sig til dels det lovtekniske og
dels de økonomiske konsekvenser
ved lovforslaget for såvel er-
hvervslivet som for kommuner og
regioner.
1. Om udtagning af varer (investerings-
goder) generelt
Efter DPT’s opfattelse sker der
kun udtagning, hvis et aktiv (inve-
steringsgode) overgår fra fuld eller
delvist momspligtig anvendelse til
fuldt ud momsfritaget anvendelse.
Det er tillige DPTs opfattelse, at
varer og investeringsgoder ikke
kan udtages delvist. Hvis et aktiv
overgår fra fuld momspligtig an-
vendelse til delvis momspligtig an-
vendelse, vil dette derfor ikke ud-
løse et krav om betaling af udtag-
ningsmoms.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra FSR.
Side 25 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DPT opfordrer Skatteministeriet
til at bekræfte dette og præcisere
dette forhold i lovforslaget.
2. EU-rettens regler om regulering for
investeringsgoder tilsidesættes
DPT oplyser, at det i den kollek-
tive bustrafik forekommer, at rute-
busselskaberne (moderselskab) an-
skaffer busser i leasingselskaber
(datterselskaber), der herefter lea-
ser busserne (investeringsgode) til
moderselskabet.
DPT oplyser endvidere, at efter en
periode fællesregistreres virksom-
hederne
lejer og udlejer (moder
og datter). Af lovbemærkningerne
fremgår det netop også, at rutebus-
trafik påvirkes af lovændringerne
uden at dette konkretiseres eller
kvantificeres.
DPT anfører, at der ved denne
fællesregistrering som følge af lov-
forslaget skal beregnes en udtag-
ningsmoms. Efter DPTs opfattelse
er dette en (formentlig utilsigtet)
begrænsning af anvendelsesområ-
det for momsdirektivets bestem-
melser om regulering af investe-
ringsgoder og dermed i strid med
EU-retten.
DPT opfordrer Skatteministeriet
til at afklare, hvorvidt bestemmel-
sen er forenelig med EU-retten på
dette punkt.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
De økonomiske konsekvenser for
busser vil alene opstå i de situatio-
ner, hvor der sker overgang fra
momspligtig til fuldt momsfritaget
aktivitet i samme afgiftspligtige
person. I denne situation vil udtag-
ningsreglerne finde anvendelse, og
udtagningen af rutebussen blive
beskattet.
I det omfang en rutebus også har
en momspligtig aktivitet, f.eks. re-
klamer på siden eller inde i bussen,
vil der ofte ikke være overgang til
fuldt ud momsfritagede aktiviteter
og derfor ikke være tale om udtag-
ning.
DPT opfordres derfor til at ind-
sende evt. mere detaljerede oplys-
ninger. Herunder oplysninger om i
hvilket omfang, rutebusser anven-
des til fuldt momsfritagne aktivitet.
Altså uden reklamer på siden eller
anden momspligtig aktivitet.
Det er vurderingen, at der i vidt
omfang er reklamer og lign. på
busser, der anvendes til rutebus-
kørsel.
3. Ikrafttrædelse og bagudrettet virkning
DPT gør opmærksom på, at be-
stemmelserne om lovgivningens
Side 26 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikrafttræden fremgår af § 7. Lov-
forslaget giver ikke i sin helhed et
samlet overblik over, hvornår de
enkelte bestemmelser vil få rets-
kraft, og hvordan de enkelte regler
vil få indvirkning på de dispositio-
ner, som allerede er foretaget f.eks.
i forbindelse med stiftelse af lea-
singselskab med henblik på senere
fællesregistrering med modersel-
skabet.
DPT finder, at såfremt lovforsla-
get gennemføres, bør det ske på en
måde, der ikke indebærer lovgiv-
ning med tilbagevirkende kraft i
strid med dansk praksis.
Det vurderes, at indførelsen af en
overgangsordning, hvor den line-
ære afskrivning i momslovens §
28, stk. 4, opretholdes, ikke vil
være i overensstemmelse med EU-
retten. Det følger af EU-Domsto-
lens sag C-16/14, Property Deve-
lopment Company NV, at et af-
giftsgrundlag ikke kan nedskrives
lineært. Desuden er det vurderin-
gen, at virksomhederne ikke har
kunnet have en begrundet forvent-
ning om, at de kunne indrette de-
res indkøb med henblik på senere
udtagning for derved at opnå en
momsmæssig fordel, der ikke ville
være forekommet, hvis investe-
ringsgodet blev solgt eller fortsat
anvendt i virksomheden. Endelig
bemærkes, at Danmark er forplig-
tet til at tilpasse lovgivning og
praksis til EU-Domstolens
domme. Det er derfor ikke muligt
at indføre en overgangsordning.
4. Økonomiske konsekvenser
DPT oplyser, at den erhvervsmæs-
sige personbefordring i form af ru-
tekørsel med bus vil blive påvirket
af lovforslagets bestemmelser. Det
drejer sig primært om:
1) Den kollektive bustrafik der
udføres for trafikselskaberne
på baggrund af offentligt ud-
budte kontrakter (på vegne af
kommuner og regioner).
2) Et stort antal kommunale spe-
cial-kørselsordninger af for-
skellig karakter. Disse udføres
ligeledes for kommunerne på
baggrund af offentligt udbudte
kontrakter.
Side 27 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
3) Fjernbusrutekørsel der udfø-
res af private selskaber i åben
konkurrence, hvor salget af
billetter sker direkte til de rej-
sende (privatpersoner).
Alene for den kollektive bustrafik
(Punkt 1) skønner DPT, at lov-
forslaget vil medføre méromkost-
ninger alene til busser for busope-
ratørerne på 60 mio. kr. om året
(2019) stigende til 100 mio. kr. om
året indenfor en kort årrække. Stig-
ningen følger af de beslutninger,
der allerede er taget
og vil blive
taget i fremtiden - om en grøn og
klimavenlig omstilling af bustrafik-
ken, der vil stille større og dyrere
krav operatørernes kapitalapparat i
form af højteknologiske busser.
Derudover bemærker DPT, at der
kommer øgede investeringer i in-
frastruktur (infrastruktur til energi,
anlæg, værksteder og bygninger),
der også kan blive berørt af en
eventuel lovændring.
DPT bemærker videre, at de øko-
nomiske konsekvenser for de øv-
rige trafikformer (Punkt 2 og 3) er
mere vanskelige at gøre op, men
forventes at beløbe sig til mellem
1/3 og 1/2 af omkostningerne ift.
den kollektive bustrafik. I forhold
til punkt 1) og 2) vil den foreslåede
lovændring på kort sigt indebære,
at eksisterende kontrakter
herun-
der kontraktsummen
skal gen-
forhandles mellem busoperatø-
rerne og de respektive ordregivere
hos trafikselskaberne (Punkt 1) og
Lovforslaget vil blive sendt i sær-
skilt økonomisk høring hos KL og
Danske Regioner.
Side 28 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kommunerne (Punkt 2). På læn-
gere sigt vil omkostningerne blive
overvæltet på kommuner og regio-
ner i form af højere tilbudspriser
på de udbudte kontrakter. Af
samme årsag opfordrer DPT til, at
der gennemføres en økonomisk
høring af Kommunernes Lands-
forening og Danske Regioner, hvis
medlemmers økonomi vil blive
kraftigt påvirket af den foreslåede
lovændring.
Videre oplyser DPT, at for så vidt
angår fjernbustrafikken (Punkt 3)
vil omkostningerne for erhvervsli-
vet
som forventet i høringssvaret
- blive overvæltet på passagererne,
hvis adgang til klimavenlig kollek-
tiv fjerntrafik derved forringes.
5. Øvrige, generelle betragtninger
DPT anfører, at den kollektive
bustrafik står overfor en stor ud-
fordring med at omstille sig til en
mere klima og miljøvenlig form.
DPT bemærker, at regeringen har
varslet en række tiltag på dette om-
råde, men DPT kender endnu ikke
detaljerne.
DPT mener, at de overordnede
rammer for omstillingen er, at
kommuner og regioner (gennem
trafikselskaberne) finansierer i gen-
nemsnit 56 pct. af omkostningerne
ved bustrafikken som led i den
samlede prioritering af de midler
de råder over. De resterende 44
pct. af udgifterne finansieres af
kort- og billetindtægter fra de pas-
sagerer, der benytter den kollektive
bustrafik.
Side 29 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DPT gør opmærksom på, at kom-
munerne og regionerne bestemmer
omfanget og serviceniveauet og
udstikker i den forbindelse også
mål i forhold til klima og miljø.
Busselskaberne udfører selve drif-
ten med egne busser og medarbej-
dere på baggrund af offentligt ud-
budte kontrakter.
DPT finder, at den foreslåede lov-
ændring vil være med til at gøre en
i forvejen meget vanskelig proces
endnu vanskeligere. Der skal fi-
nansieres et større kapitalapparat
og busoperatørernes finansierings-
omkostninger vil stige som en
funktion af dels den større sum,
der skal finansieres og dels den til-
hørende risiko der forøges.
Primært henset til betragtningerne
i punkt 1. til punkt 4 og sekundært
sammenholdt med en generel mål-
sætning om at fremme den kollek-
tive trafik og en miljø- og kli-
mamæssig forbedring heraf, opfor-
drer DPT Skatteministeriet til at
genoverveje forslagets punkt 2.6
(Ændring af momslovens udtag-
ningsregler).
DPT opfordrer til, at de ønskede
formål med lovændringen nås med
andre virkemidler.
DAZA - Danish Asso-
ciation of Zoos and
Aquaria
DAZA anfører, at lovforslaget vil
i den nuværende form
få store
økonomiske konsekvenser for en
række af DAZAs medlemmer,
hvorfor DAZA finder det nødven-
digt at fremsende bemærkninger til
den del af forslaget, der omhandler
Side 30 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udtagning af aktiver.
Lovforslaget, som er en skærpelse
af det nuværende regelsæt, savner,
efter DAZAs opfattelse; hjemmel i
EU-retten, er på en række områder
upræcist og indeholder elementer,
som vil medføre konsekvenser for
allerede gennemførte transaktio-
ner, og dermed må anses for at
være lovgivning med tilbagevir-
kende kraft.
DAZAs anfører, at det efter
DAZA’s
opfattelse bør præciseres
i lovforslaget, at varer (investe-
ringsgoder) ikke kan udtages del-
vist, hvorved et aktivs overgang fra
fuld momspligtig anvendelse til
delvis momspligtig anvendelse ikke
kan udløse krav om betaling af ud-
tagningsmoms.
DAZA anfører, at det efter
DAZA’s
opfattelse ikke medfører
krav om betaling af udtagnings-
moms i den situation, hvor fx en
zoologisk have har anvendt en
ejendom til et fuldt momspligtigt
formål (fx café) og efterfølgende
ændrer anvendelse, således at ejen-
dommen bliver brugt til både
momspligtigt og momsfritaget for-
mål (fx udstillinger og salg af ek-
sponering/reklame). I dette til-
fælde er det DAZAs opfattelse, at
det udelukkende er momslovens
regler om regulering af fradrag i §§
43 og 44, der skal iagttages.
Ifølge DAZA kan betaling af ud-
tagningsmoms således
i alle til-
fælde
kun blive aktuelt ved et ak-
tivs overgang fra fuld/delvis
Dette er korrekt forstået, jf. kom-
mentarerne til Dansk Erhverv.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 31 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
momspligtig anvendelse til fuldt
ud momsfritaget anvendelse.
Ændret anvendelse af ejendomme
ud-
tagning af momsfritagne aktiver
Ud over spørgsmålet om delvis
udtagning finder DAZA også, at
lovforslagets afsnit og bemærknin-
ger om udtagning af ejendomme
bør udgå eller ændres.
DAZA bemærker, at medlemmer
af DAZA af forskellige årsager
valgt at organisere sig, således at
visse ejendomme er placeret i eks-
terne enheder, fx bygningsfonde.
Disse bygningsfonde opfører og
ejer ejendommene og udlejer dem
til fx det zoologiske anlæg. Dette
sker bl.a. for at risikoafgrænse
større projekter fra den øvrige
økonomi. I en række af disse situa-
tioner har fonden mv. valgt at lade
sig momsregistrere og har derfor
opnået fradrag for moms på fon-
dens udgifter mod at betale moms
af de løbende lejeindtægter.
DAZA anfører i forlængelse heraf,
at lovforslaget vil, i sin nuværende
form medføre, at såfremt fonden
mv. på et tidspunkt vælger at afre-
gistrere sig for moms, hvilket fon-
den er i sin ret til efter to års udlej-
ning, så skal der betales udtag-
ningsmoms. Det er dog DAZAs
opfattelse, at lovforslaget på dette
område savner både hjemmel i
EU-retten og i andre af momslo-
vens bestemmelser.
Videre bemærker DAZA, at man
ved at forlange betaling af udtag-
ningsmoms reelt sætter direktivets
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Det er korrekt, at der vil ske be-
skatning i det omfang, der sker af-
meldelse fra registrering, og byg-
ningen fortsat kan betragtes som
ny i momsmæssig henseende. jf.
kommentarerne til Advokatsam-
fundet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Side 32 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bestemmelser om regulering af fra-
drag ved et aktivs overgang fra
fuldt/delvist momspligtigt formål
til fuldt ud momsfritaget formål ud
af kraft. Det skyldes, at det må
være en direkte følge af kravet om
betaling af udtagningsmoms, at der
samtidig må være ret til fuldt fra-
drag for den resterende del af en
eventuel reguleringsperiode. Der-
med er dele af direktivets artikel
188 om aktivers overgang til fuldt
momsfritaget anvendelse uden et
reelt anvendelsesområde, da situa-
tionen, hvor et aktiv overgår til
fuldt fritaget formål, aldrig vil fore-
komme.
Det er DAZAs opfattelse, at det er
tvivlsomt, at EU-retten indeholder
bestemmelser uden anvendelses-
område, tværtimod er det DAZAs
opfattelse, at direktivets bestem-
mer om regulering af fradrag defi-
nerer, hvordan ændring i anvendel-
sen af aktiver skal håndteres.
Derudover er det DAZAs opfat-
telse, at lovforslagets bemærknin-
ger om betaling af udtagnings-
moms ved ejendommes overgang
fra udlejning med moms til moms-
fritaget udlejning er i direkte kon-
flikt med bestemmelsen i momslo-
vens § 13, stk. 1, nr. 8, såfremt
ejendommen er mere end fem år
gammel.
DAZA mener, at efter momslo-
vens § 13, stk. 1, nr. 8, vil ethvert
salg af en ejendom, der er ældre
end fem år, være fritaget for
moms. Det vil sige, at ethvert salg
objektivt er fritaget efter § 13, og
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Side 33 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det er DAZAs opfattelse, at det
samme pr. definition må gælde ved
udtagning, da udtagning er trans-
aktioner, der sidestilles med salg.
Lovgivning med tilbagevirkende kraft
DAZA gør opmærksom på, at lov-
forslaget berører en række af DA-
ZAs medlemmer, og såfremt lov-
forslaget vedtages i sin nuværende
form, vil det have som konse-
kvens, at lovgiver ændrer forud-
sætningerne for transaktioner, der
er gennemført inden lovforslaget
er vedtaget, og dermed reelt er lov-
givning med tilbagevirkende kraft.
DAZA anfører, at det skyldes, at
der ikke er indsat overgangsbe-
stemmelser, og dermed vil de øko-
nomiske forudsætninger i disposi-
tioner, hvor det fx er forventet, at
lejeindtægt mv. efter 10 år ikke
skal tillægges moms, ændre sig ra-
dikalt.
DAZA bemærker, at hvis fx en
fond har opført en ejendom og
udlejer den med moms, så har fon-
den ganske vist opnået fradrag for
omkostninger, men har tilsvarende
også betalt moms af lejeindtæg-
terne. Det er ofte tilfældet, at leje-
ren ikke kan fradrage moms fuldt
ud, og at fonden mv. derfor må
”bære” en lavere lejeindtægt. Det
er altså ikke uden omkostninger
for en fond at have valgt at moms-
registrere et lejemål.
Det er DAZAs opfattelse, at der
med forslaget skal beregnes udtag-
ningsmoms af en værdi svarende
til købsprisen for tilsvarende varer
Det er korrekt, at lovforslaget kan
få betydning for visse allerede fo-
retagne momsregistreringer. Der
henvises til kommentarerne til hø-
ringssvarene fra Dansk Person-
transport og Advokatsamfundet.
Det er rigtigt, at lovforslaget med-
fører, at købsprisen for en tilsva-
Side 34 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
(hvilket efter DAZAs opfattelse
svarer til, at der skal betales moms
af dagsværdien), og da prisudvik-
ling mv. generelt medfører sti-
gende priser, vil fonden mv. reelt
betale et større beløb i udtagnings-
moms, end den fik fradrag for i
forbindelse med opførelsen, samti-
dig med at fonden mv. løbende
har afregnet moms på udlejningen
og dermed formindsket sine ind-
tægter.
Såfremt Skatteministeriets hensigt
med lovforslaget er at sikre mom-
sens neutralitet, så har man efter
DAZAs opfattelse ikke opnået
dette, og bliver forslaget vedtaget,
gør DAZA opmærksom på, at det
vil have alvorlige økonomiske kon-
sekvenser for en række af DAZAs
medlemmer.
DAZA finder
på baggrund af
ovenstående
at lovforslagets dele
omkring udtagning bør udgå af
lovforslaget.
rende vare skal vurderes på tids-
punktet for udtagning. Videre er
det korrekt, at i det omfang den fa-
ste ejendom stiger i værdi, vil af-
giftsgrundlaget ved udtagningen
tilsvarende stige. Det samme må
antages at være gældende i de til-
fælde, hvor ejendommen blev
solgt og ikke udtaget. Samtidig be-
mærkes det dog, at udtagningen vil
kunne ske uden betaling af moms,
i det omfang bygningen ikke læn-
gere kan anses som ny. Fx efter 5
år fra bygningens færdiggørelse. I
dette tilfælde vil der alene ske re-
gulering af det oprindelige fradrag.
Se kommentarerne til Advokat-
samfundet.
De Samvirkende Køb-
mænd
De Samvirkende Købmænd
(DSK) bemærker, at med forslaget
kan butikker donere overskudsva-
rer og betale udtagningsmoms af
varens restværdi, i stedet for af en
højere købspris.
DSK finder, at lovforslaget kan
medvirke til at mindske madspild
og hilses derfor velkommen.
DSK anfører, at en detailbutik i
dag har et valg mellem at smide
overskudsfødevarer uden værdi for
Side 35 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
butikken i containeren eller af-
regne udtagningsmoms af ind-
købs-/produktionsprisen, hvis de
kasserede varer foræres bort til
forbrugere. Problematikken er
nærmere beskrevet i denne artikel
https://www.bt.dk/samfund/ko-
ebmand-fik-skattesmaek-for-god-
gerning.
DSK finder, at det på den bag-
grund er interessant for f.eks. fø-
devarebutikker, når købsprisen ved
udtagningsmoms også her skal for-
stås som restværdien af varerne for
udtagelsen af varen.
På den baggrund hilser DSK for-
slaget om ændring af momsloven
velkommen.
DSK skal dog påpege, at der vil
være behov for en indsats imod
misbrug fra Skatteforvaltningens
side, så der ikke opstår en slags
momskarrusel, hvor ”grønthandler
A” overdrager et parti –
salgseg-
nede -
momsfrie varer til ”pizzeria
B”, som dermed kan anskaffe sig
varerne billigere end via de gængse
kanaler.
DSK finder derfor, at det er vigtigt
med en indsats imod madspild,
men det er også vigtigt, at der ikke
de facto åbnes op for endnu mere
kreativ tænkning i de dele af er-
hvervslivet, der i forvejen har
svært ved at overholde mange ba-
sale regler.
Kontrol af virksomheders udtag-
ning af varer og ydelser indgår i
Skatteforvaltningens almindelige
prioritering af forvaltningens kon-
trolindsats ud fra en vurdering af
væsentlighed og risiko for, at der
ikke bliver afregnet de skatter og
afgifter, der skal.
Side 36 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Industri
DI har bemærkninger til udkast til
lovforslag om ændring af chokola-
deafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, lov om afgift af
konsum-is, momsloven og tinglys-
ningsafgiftsloven.
I den anledning har DI bemærk-
ninger til lovudkastets § 4 for så
vidt angår de ændringer, der drejer
sig om aktiver/investeringsgoder
omfattet af momslovens §§ 43 og
44.
På baggrund af indikationer fra ru-
tebusoperatørerne er det DI’s for-
ståelse, at den foreslåede ændring,
hvad angår indeværende anskaffel-
ser og kontrakter, vil udløse be-
tragtelige ekstraomkostninger (på
op mod 100 millioner kroner år-
ligt) for erhvervet og i sidste ende
for de offentlige trafikselskaber.
DI bemærker, at der også i hø-
ringsmaterialet peges på denne
mulige effekt f.eks. i punkt 4 i de
almindelige bemærkninger (side
26) om økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet
mv. og i bemærkningerne til § 4,
nr. 7 (side 42), men dog uden at
blive kvantificeret.
På den baggrund anbefaler DI, at
der, inden forslaget på dette punkt
implementeres, gennemføres en
grundig analyse af de økonomiske
konsekvenser af forslaget.
Endvidere bemærker DI, at skatte-
ministeren, jf. lovudkastets § 7,
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Person-
transport.
Side 37 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den, herunder at dele af forslaget
kan træde i kraft på forskellige
tidspunkter. Denne mulighed bør
overvejes, idet problematikken for
ruteoperatørerne først og frem-
mest er gældende for eksisterende
aktiver, der relaterer til igangvæ-
rende kontrakter. Ved nye udbud
og nye kontrakter vil meromkost-
ningen afspejles til prisdannelsen.
DI bemærker, at med forslaget kan
butikker donere overskudsvarer og
betale udtagningsmoms af varens
restværdi, i stedet for af en højere
købspris.
Digitaliseringsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger.
FSR
danske revisorer
FSR
danske revisorer gør op-
mærksom på, at i relation til de ele-
menter, der er genfremsættelse fra
L 223 (2018-19), henvises der til
FSR
danske revisorers tidligere
fremsendte høringssvar af 21.
marts 2019.
Teknisk justering af chokoladeafgiftslo-
ven
dækningsafgiftspligtige ingredienser
i is
FSR
danske revisorer kvitterer
for Skatteministeriets tekniske ju-
stering af chokoladeafgiftsloven og
tilføjelsen af § 22, stk. 10, således
at godtgørelsesordningen for af-
giftspligtige ingredienser i is, som
gælder for ingredienser omfattet af
Der henvises overordnet til kom-
mentarerne til høringssvaret fra
Dansk Erhverv.
Det bemærkes dog, at FSR
dan-
ske revisorer sammenligner de to
Side 38 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og
2, fremover også vil gælde for in-
gredienser, som er dækningsaf-
giftspligtige efter chokoladeafgifts-
lovens kapitel 3.
FSR
danske revisorer anfører, at
det med affattelsen af de nye reg-
ler, der trådte i kraft 1. april 2019,
således var hensigten at undgå
dobbeltbeskatning, og ved den tid-
ligere lovændring blev der ikke ta-
get højde for problematikken i for-
hold til varer omfattet af kapitel 3,
dvs. dækningsafgiftspligtige ingre-
dienser.
FSR
danske revisorer finder, at
med indsættelsen af § 22, stk. 10,
vil dette blive afhjulpet for virk-
somheder, der indfører eller mod-
tager afgiftspligtige varer omfattet
af § 1, stk. 1, i isafgiftsloven, dvs.
virksomheder som indkøber fær-
digproducerede is i udlandet, men
dog udelukkende færdige is.
FSR
danske revisorer anser dog
ikke, at lovforslaget og tilføjelsen
afhjælper virksomheder, som pro-
ducerer is i Danmark.
Det er FSR
danske revisorers
opfattelse, at en dansk is-produ-
cent, der indkøber dækningsaf-
giftspligtige ingredienser, som fx
cookie dough, brownie o.l. i udlan-
det, skal efter chokoladeafgiftslo-
vens § 22 betale dækningsafgift af
dette produkt. Denne danske is-
producent vil således stadig være
dobbeltbeskattet af disse ingredi-
enser, da den danske is-producent
ikke indfører færdigproducerede is
situationer, hvor en dansk virk-
somhed køber chokoladekage i
henholdsvis Danmark og udlandet
med situationen, hvor en dansk
virksomhed køber konsumis med
indhold af chokoladekage fra ud-
landet.
Disse situationer kan ikke sam-
menlignes, da der ikke er tale om
køb af sammenlignelige varer, men
derimod om køb af henholdsvis
chokoladekage og konsumis.
Situationen, hvor en dansk virk-
somhed indfører konsumis til
Danmark, skal sammenlignes med
situationen, hvor en dansk virk-
somhed fremstiller konsumis med
indhold af chokoladekage i Dan-
mark. I begge situationer er der
tale om det samme produkt - nem-
lig konsumis. I disse to tilfælde
skal der ikke betales afgift efter
chokoladeafgiftsloven.
Det er rigtigt, at der vil kunne op-
stå situationer, hvor konsumis for-
uden at være pålagt isafgift også
indeholder ingredienser, der er be-
talt afgift af efter chokoladeafgifts-
loven. Det antages dog, at det
alene drejer sig om nogle ganske
særlige ingredienser. Tilfældene,
hvor der sker dobbeltbeskatning,
forventes at være mere begrænset
end før lov nr. 1728 af
27/12/2018 med de ændringer,
Side 39 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
(varer under toldpos. 2105), men
derimod færdigproducerede ingre-
dienser til is.
FSR
danske revisorer mener, at
Cookie dough, brownie o.l. vil
blive afgiftsbelagt efter chokolade-
afgiftslovens § 22 ved indførelsen
til Danmark, men den nuværende
formulering af § 22, stk. 10, vil ik-
ke give is-producenterne mulighed
for at få afgiften godtgjort.
Det samme gør sig gældende for
en dansk is-producent, der indkø-
ber dækningsafgiftspligtige ingredi-
enser, som cookie dough, brownie
o.l. i Danmark.
FSR
danske revisorer anfører vi-
dere, at med formuleringen af §
22, stk. 10, vil disse is-producenter
også være dobbeltbeskattet af de
afgiftspligtige ingredienser, idet det
afgiftspligtige indhold af fx choko-
lade i cookie dough, brownie o.l.
er afgiftsbelagt efter chokoladeaf-
giftsloven kapitel 1 af producenten
af cookie dough mv.
Det er efter FSR
danske reviso-
rers vurdering konkurrenceforvri-
dende, idet der vil være et økono-
misk incitament til at købe færdig-
producerede is, som har et indhold
af cookie dough, brownie o.l. i ud-
landet, fremfor at producere disse i
Danmark.
FSR
danske revisorer anbefaler
derfor Skatteministeriet at justere
udkastet til lovforslag således, at
afgiften på dansk producerede is
med et indhold af cookie dough
som følger af nærværende lov-
forslag.
Det bemærkes, at de situationer,
som er sammenlignelige, bliver li-
gestillet med nærværende lov-
forslag, og der henvises i øvrigt til
beskrivelsen af bestemmelsernes
formål i kommentaren til hørings-
svaret fra Dansk Erhverv.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra DAZA.
Side 40 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
o.l. sidestilles med afgiften på en
udenlandsk importeret is med
samme indhold. Således undgås et
afgiftsskabt økonomisk incitament
til at købe is med cookie dough o.l.
i udlandet. Den anbefalede æn-
dring anses for at følge hensigten
om at undgå dobbeltbeskatning af
is.
Udtagningsmoms
FSR - danske revisorer anfører, at
de som udgangspunkt ikke er
overbeviste om behovet for en
skærpelse af reglerne om udtag-
ningsmoms. FSR
danske reviso-
rer anfører, at det ikke fremgår
klart af udkastet til lovforslaget,
hvorfor retsgrundlaget på området
ønskes ændret.
Hvis det er Skatteministeriets
holdning, at der skal ske en sådan
skærpelse, kan det efter FSR - dan-
ske revisorers opfattelse gøres på
en enklere og mere rimelig måde.
FSR
danske revisorer koncentre-
rer sig i det følgende om investe-
ringsgoder, da FSR
danske revi-
sorer i udpræget grad ikke ser no-
get behov for ændringer vedrø-
rende aktiver, der ikke er investe-
ringsgoder.
Indledningsvist skal FSR - danske
revisorer bemærke, at udtagning
under alle omstændigheder kun
kan blive aktuelt ved et aktivs
overgang fra fuld/delvist moms-
pligtig anvendelse til fuldt ud
momsfritaget anvendelse. Det er
FSR - danske revisorers opfattelse,
at varer (investeringsgoder) ikke
Investeringsgoder kan ikke udtages
delvist, og dette er præciseret i lov-
forslaget.
Side 41 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan udtages delvist, hvorfor et ak-
tivs overgang fra fuld til delvis
momspligtig anvendelse ikke kan
udløse krav om betaling af udtag-
ningsmoms.
FSR
danske revisorer anmoder
om, at det præciseres i forslaget.
FSR - danske revisorer er i øvrigt
generelt af den opfattelse, at lov-
forslaget om udtagningsmoms ikke
er i overensstemmelse med EU-
retten, eftersom denne netop fore-
skriver, at ændring i anvendelse af
et aktiv håndteres via momsregule-
ringsforpligtelser.
FSR
danske revisorer finder, at
lovforslaget generelt er meget
uklart i sit konkrete indhold. Ek-
sempelvis er det ikke klart, hvad
der eksempelvis skal ske i følgende
situationer, som repræsenterer et
stort antal forekomster i Danmark:
En selvejende institution opfører
en idrætshal, bliver frivilligt moms-
registreret for opførelsen/udlej-
ningen og beregner moms af leje-
indtægter i 10 år, hvorefter den fri-
villige registrering ophører.
Som FSR
danske revisorer for-
står forslaget, skal der i denne situ-
ation ske en værdiansættelse af
idrætshallen efter de 10 år, og der
skal beregnes 25 pct. udtagnings-
moms af denne værdi. Det vil sige,
at man kræver udtagningsmoms af
en ejendom, hvor der ikke ville op-
stå nogen salgsmoms, hvis ejen-
dommen blev solgt (idet ejendom-
men er over 5 år gammel). Hvis
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Side 42 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dette er en korrekt forståelse af
forslaget, synes forslaget at være i
direkte modstrid med loven i øv-
rigt, da udtagningsmoms jo kun
kan komme på tale, hvis det ud-
tagne ville være momspligtigt ved
salg.
Derudover anfører FSR
danske
revisorer, at en sådan regel ofte vil
medføre, at størrelsen af salgs-
momsen ofte vil overstige den op-
rindelige købsmoms, eftersom det
ofte er tilfældet, at ejendomme sti-
ger i værdi over en længere tids-
mæssig periode.
FSR
danske revisorer fremhæver
et andet eksempel, som kan være
udlejning med moms af et aktiv, fx
en maskine, i 5 år til en momsfri
virksomhed, hvor lejer og udlejer
bliver fællesregistreret, således at
der ikke længere skal beregnes
moms af lejen.
FSR
danske revisorer anfører, at
som FSR forstår forslaget, sker der
i denne situation en suspension af
lovens regler om nedskrivning
med 1/5 per regnskabsår, idet der
ved fællesregistreringen skal bereg-
nes en udtagningsmoms af den ud-
tagne maskine.
FSR anfører i forlængelse heraf, at
forslaget formentlig er i strid med
EU-reglerne om investeringsgoder,
når EU-retten indeholder regler
om regulering af investeringsgoder
uden at disse regler er begrænset
i anvendelsesområde
så må det
være reglerne om reguleringsfor-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Dansk Person-
transport og Advokatsamfundet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 43 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pligtelser alene, der sikrer neutrali-
tet og eventuel regulering. Hvis
reglerne om reguleringsforpligtel-
ser var tiltænkt et begrænset an-
vendelsesområde, så er det FSR
danske revisorers opfattelse, at
momssystemdirektivet mv. ville
tage direkte højde for dette.
FSR - danske revisorer anfører
herudover, at de foreslåede regler
om udtagningsmoms - dog af-
hængig af forslagets faktiske ind-
hold, jf. eksempler ovenfor med
idrætshallen og maskinen - med
stor sandsynlighed vil blive anset
som lovgivning med tilbagevir-
kende kraft, hvilket FSR - danske
revisorer finder i klart strid med
generel dansk praksis.
FSR
danske revisorer bemærker,
at forslaget i givet fald bør ændres
og præciseres, således at det klart
fremgår med hvilket formål og
hvordan, de ændrede regler finder
anvendelse på dispositioner, der al-
lerede er foretaget, fx en idrætshal,
der blev bygget for under 10 år si-
den og således ved en vedtagelse af
forslaget vil blive omfattet af ud-
tagningsmomsen ved overgangen
til momsfri udlejning.
FSR - danske revisorer bemærker
slutteligt, at lovforslaget vil få om-
fattende konsekvenser for mange
virksomheder mv., da samtlige ud-
lejere af fast ejendom mv. bliver
ramt af udtagningsmoms ved skift
fra momspligtig til momsfritaget
udlejning
selv hvis det seneste
væsentlige fradrag for ombygnin-
ger mv. ligger årtier tilbage.
Side 44 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR - danske revisorer opfordrer
Skatteministeriet til at genoverveje
afsnittet i lovforslaget.
Afsnittet er tilrettet, så samspillet
mellem udtagningsreglerne og re-
guleringsreglerne fremgår tydeli-
gere.
Udtagning
§5, stk. 2 og ny §5, stk. 4
særligt om samspillet til
Kantinemomsreglerne
FSR
danske revisorer anfører, at
når der sker levering af mad- og
drikkevarer fra kantine (drevet for
virksomhedens regning via egne
kantineansatte eller en operatør) til
et internt møde/arrangement i
egne lokaler, vil der i praksis typisk
ske følgende: Momsen er oprinde-
ligt fratrukket ved indkøb af råva-
rer mv., hvorfor der skal beregnes
udtagningsmoms, hvis mad- og
drikkevarer efterfølgende leveres
til møder/arrangementer, hvor der
ikke er momsfradragsret (ML §42).
FSR - danske revisorer forstår lov-
forslaget således, at afgiftsgrundla-
get i denne situation er de udgifter,
som virksomheden har haft i for-
bindelse med levering af ydelsen.
FSR
danske revisorer oplyser, at
der i praksis oftest vil ske det, at
virksomheden har fastsat en intern
pris for mødeservering, som dan-
ner grundlag for momsberegnin-
gen. Dette styres via et rekvisiti-
ons-/mødebookingssystem eller
lignende. Denne pris vil typisk
være væsentligt over indkøbs-
/fremstillingsprisen.
Forslagets formulering om værdi-
ansættelse er meget løs og upræcis,
Indledningsvis bemærkes, at der
ikke er fradrag for moms af udgif-
ter til kost til ansatte og repræsen-
tation.
For virksomheder med virksom-
hedsdrevne kantiner har det den
konsekvens, at hvis en vare bliver
anvendt blandet, dvs. både til salg i
kantinen og til formål omfattet af
momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og
5, kan virksomheden ved indkøbet
vælge enten at tage fuldt fradrag
for indkøbet, jf. EF-Domstolens
dom i sag C-415/98, Laszlo
Bakcsi, præmis 25 og 29, eller at
tage delvis fradrag herfor, jf.
momslovens § 38, stk. 2.
Hvis virksomheden vælger at tage
fuldt fradrag for varerne, skal der
beregnes udtagningsmoms, jf.
momslovens § 5, stk. 2, hvis virk-
somheden anvender kantineydel-
serne til kost til medarbejderne el-
ler til repræsentation.
De udgifter, som virksomheden
har haft i forbindelse med leverin-
gen, og som virksomheden har op-
nået fradrag for, udgør afgifts-
grundlaget.
Side 45 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og er efter FSR
danske reviso-
rers opfattelse svær og grænsende
til det umulige at implementere i
praksis og administrere af virk-
somhederne i forhold til eksemplet
ovenfor.
Umiddelbart kan eksempelvis føl-
gende spørgsmål formuleres:
- Omfatter værdiansættelsen af af-
giftsgrundlaget alene anskaffelses-
omkostninger til mad mv.?
- Skal lønninger til kantineansatte
indgå?
- Hvordan skal indirekte produkti-
onsomkostninger som lys, el,
varme indgå?
FSR danske revisorer opfordrer på
denne baggrund til, at Skattemini-
steriet overvejer, hvordan dette
håndteres i praksis. FSR
danske
revisorer foreslår, at det fx kan
være indarbejdelse af opdaterede
forenklede metoder i den juridiske
vejledning og/eller angivelse i lov-
bemærkninger af, at hvor virksom-
heden anvender en intern udtag-
ningspris, som utvivlsomt oversti-
ger udgifterne til fremstilling, så
kan denne pris anvendes.
Ændring af reglerne for rejsebureauers
fortjenstmargin
FSR - danske revisorer konstate-
rer, at det som en del af lovforsla-
get foreslås, at der indføres en
værnsregel i forhold til rejseselska-
bers køb af persontransport (fx
flybilletter) fra koncernforbundne
transportselskaber. Konkret fore-
slås det, at rejsebureauer ved deres
beregning af marginmomsen skal
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Danmarks Rejse-
bureau Forening.
Side 46 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indregne udgifter til persontrans-
port med det vederlag, som er be-
talt til den sidste virksomhed i
transaktionsrækkefølgen, der ikke
indgår i et interessefællesskab med
rejseselskabet. Dvs. det er ikke den
betalte markedspris (vederlag) til
det koncernforbundne transport-
selskab, der kan anvendes.
FSR - danske revisorer stiller sig
undrende overfor, hvorfor det er
nødvendigt at indføre en sådan
værnsregel.
FSR
danske revisorer anfører, at
det er anerkendt og kutyme i bran-
chen, at rejseselskaber ofte driver
deres aktiviteter i to eller flere sel-
skaber. Det sker på den måde, at
selve rejseaktiviteten - salget af
pakkerejser - og aktiviteten med
persontransport er adskilt fra hin-
anden. Det er forretningsmæssigt
begrundet ved, at det ofte er for-
bundet med større risici og eventu-
elle investeringer at drive en for-
retning med persontransport, her-
under særligt hvis det kræver inve-
stering i egne fly samt indkøb af
transport fra eksterne i garanti mv.
FSR
danske revisorer anfører vi-
dere, at der kan være et ønske om
at adskille aktiviteterne, således det
er mere synligt, hvad der tjenes af
avance på henholdsvis rejseydelsen
og persontransporten.
Endelig nævner FSR
danske re-
visorer, at transportselskaberne
ofte servicerer koncernens rejs-
elskaber og eksterne selskaber i
flere lande.
Skatteforvaltningen har konstate-
ret, at der er flere selskaber, der
anvender den omtalte selskabskon-
struktion, og har vurderet, at det
væsentligste incitament til denne
konstruktion er minimering af rej-
sebureauernes momsbetaling.
Side 47 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er FSR - danske revisorers op-
fattelse, at sådanne selskabskon-
struktioner er begrundet i forret-
ningsmæssige dispositioner.
FSR
danske revisorer anfører, at
Skatteforvaltningen i en længere
årrække har accepteret den be-
skrevne struktur, jf. Den Juridiske
Vejledning, afsnit D.A.17.6.1, samt
tidligere bindende svar. Det frem-
går fx af SKM2012.114.SR, at et
rejsebureau ved opgørelse af for-
tjenstmargenmomsen på pakkerej-
ser kan modregne den fakturerede
pris for flysæder, som selskabet
købte fra et søsterselskab, idet pri-
sen efter det oplyste var fastsat til
markedspris.
FSR
danske revisorer er i deres
høringssvar af den opfattelse, at ud
fra den beskrevne praksis er det
naturligvis en forudsætning, at der
handles på armslængdevilkår, når
der handles mellem interessefor-
bundne parter, hvilket er et grund-
læggende princip i skatteretten.
FSR
danske revisorer finder det
derfor ikke foreneligt med den øv-
rige skatteret, hvis det ikke moms-
mæssigt er muligt, at transportsel-
skaber pålægger en avance, når der
faktureres til koncernforbundne
rejseselskaber.
Det må i den sammenhæng være
det faktiske vederlag (markedspri-
sen), der skal faktureres og dermed
også lægges til grund ved rejsesel-
skabets beregning af marginmom-
sen for dettes salg af pakkerejser i
Fastlæggelsen af markedsprisen for
flybilletter er behæftet med stor
usikkerhed og i praksis svær at an-
vende, hvorfor løsningen ikke vur-
deres hensigtsmæssig.
Side 48 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EU, jf. hertil den refererede prak-
sis.
I forlængelse heraf gør FSR - dan-
ske revisorer opmærksom på, at
lovforslaget kan medføre, at trans-
portselskabet kommer til at an-
vende en kostpris ved salg til kon-
cernforbundne rejseselskaber samt
en markedspris, når der sælges til
fx eksterne rejseselskaber eller til
andre transportselskaber.
FSR
danske revisorer påpeger, at
det dermed også gør en forskel for
rejseselskabet, om dette køber fra
"eksterne" (ikke koncernfor-
bundne) i nogle sammenhænge og
i andre tilfælde fra et koncernfor-
bundet transportselskab.
I den forbindelse er det FSR - dan-
ske revisorers opfattelse, at det
netop er vigtigt, at der bliver hand-
let og faktureret til markedspris.
Det er FSR - danske revisorers op-
fattelse, at der i forvejen er indført
regler omkring interessefællesskab
og fiksering af momsgrundlaget i
momslovens § 29.
FSR - danske revisorer finder det
på den baggrund unødigt og be-
byrdende for branchen, hvis der
indføres en sådan generel værns-
regel, der rammer bredt. Det er
særligt henset til, at reglen alene
har til hensigt at dæmme op for
eventuel misbrug, som sker i for-
modentligt få eller beskedent antal
tilfælde, som ikke af lovforslagets
bemærkninger giver anledning til
Side 49 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at lægge væsentligt misbrug til
grund for en regulering.
Det er FSR - danske revisorers op-
fattelse, at det er op til
Skatteforvaltningen at kontrollere
sådanne eventuelle tilfælde, således
at der ikke blot indføres unødige
værnsregler til ulempe for forret-
ningsstrukturen i hele branchen.
Konsignationslagre
Ny § 10a, stk. 7
tyveri, svind, brækage mv.
FSR
danske revisorer bemærker,
at det
fremgår af forslaget, at ”I til-
fælde af ødelæggelse, tab eller ty-
veri af varerne anses betingelserne
i stk. 2 og 6 for at ophøre med at
være opfyldt den dag, hvor varerne
faktisk blev fjernet eller ødelagt el-
ler, hvis det er umuligt at fastslå en
sådan dag, den dag, hvor det blev
konstateret, at varerne var ødelagt
eller manglede.”
Det er FSR
danske revisorers
opfattelse, at konsekvensen af
denne tekst er, at sælger skal
momsregistreres i købers land,
medmindre varen tages retur til
sælgers land. Dette er ikke muligt,
hvis der er tale om tyveri eller
svind og giver heller ikke praktisk
mening (hverken økonomisk eller
miljømæssigt), hvis en vare af lav
værdi er gået i stykker.
FSR
danske revisorer bemærker,
at reglen vil medføre, at tilfældig-
heder - som sælger eller køber in-
gen indflydelse har på - kan med-
føre, at sælger skal momsregistre-
res i købers land. Dette anses ikke
EU-landene har hidtil haft en me-
get forskellig momsbehandling af
konsignationslagre, hvilket vurde-
res uhensigtsmæssigt for såvel
virksomheder som skattemyndig-
heder. Hensigten med de vedtagne
EU-regler er at skabe en ensartet
momsbehandling af disse lagre i
alle EU-lande.
Eventuelle ændringer i de fælles
EU-regler, skal foretages i dialog
med de andre EU-lande. Fra dansk
side kan der derfor ikke indføre
særlige nationale regler - som f.eks.
en bagatelgrænse.
Side 50 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for at være hensigten med bestem-
melsen.
FSR - danske revisorer forslår, at
Skatteministeriet overvejer, hvor-
dan momsregistrering i disse situa-
tioner kan undgås, fx ved at ind-
føre en bagatelgrænse i Danmark
for, hvornår ovennævnte lovtekst
træder i kraft. En sådan bagatel-
grænse kan eventuelt kombineres
med, at der ved tyveri ikke skal ske
en momsregistrering af sælger i kø-
bers land under forudsætning af, at
tyveriet er meldt til de relevante
myndigheder samt evt. til et forsik-
ringsselskab. FSR - danske reviso-
rer er klar over, at sidstnævnte mu-
lighed kan forudsætte dialog i EU
grundet direktivteksten.
KL
Kommunernes
Landsforening
KL anfører, at KL er blevet op-
mærksomme på, at lovforslag om
ændring af chokoladeafgiftsloven,
lov om forskellige forbrugsafgifter,
lov om afgift af konsum-is, moms-
loven og tinglysningsafgiftsloven
er sendt i høring.
KL anfører, at i lovforslaget på
side 25-26 står følgende:
”Forslaget om en ændring af
momslovens udtagningsregler for-
ventes især at påvirke momsgrund-
laget for aktiver, der er undergivet
værdiforringelse samt investerings-
goder, der er omfattet af momslo-
vens §§ 43 og 44, hvor der sker
udtagning til et formål, der er den
registreringspligtige virksomhed
uvedkommende. Ligesom det for-
Lovforslaget vil blive sendt i selv-
stændig økonomisk høring hos KL
og Danske Regioner.
Side 51 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ventes generelt at påvirke udtag-
ningsgrundlaget for varer og ydel-
ser. Dette forventes særligt at på-
virke udtagning af fast ejendom,
IT-systemer og rutebus-ser m.v.
Herudover vil udtagning af elektri-
citet fra eget solcelleanlæg også
blive påvirket af de forslåede regler
om et ændret afgiftsgrund-lag for
varer, som virksomheden selv har
fremstillet. Hertil vil forslaget også
have betydning for virksomheders
”udtagning” af ukurante varelagre
ved ophør af virksomhed eller ved
donation. I relation til donation
kan nævnes, at butikker med for-
slaget om ændrede udtagningsreg-
ler vil kunne donere overskudsva-
rer og betale udtagningsmoms af
varens restværdi, i stedet for af en
højere købspris. Den nuværende
praksis, hvor butikker i stedet for
at donere og betale udtagnings-
moms af købsprisen, kan sælge
overskudsvarerne til en symbolsk
pris og betale moms af salgsprisen,
vil dog fortsat være mulig.”
jf.
https://hoeringsportalen.dk/Hea-
ring/Details/63128
KL oplyser, at trafikselskaberne
har kontaktet KL, hvor trafiksel-
skaberne anmoder KL om at op-
lyse de økonomiske konsekvenser
for trafikselskaberne, siden rute-
busser eksplicit er nævnt i lov-
forslaget. På denne baggrund an-
moder KL om at få lovforslaget i
separat økonomisk høring.
KL anfører, at de er interesseret i
de økonomiske konsekvenser for
rutebusser, og KL anmoder derfor
Side 52 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om at få lovforslaget i separat øko-
nomisk høring.
Landbrug og Fødevarer
Landbrug og Fødevarer (L&F) an-
fører generelt følgende om de fo-
reslåede ændringer omkring udtag-
ningsmoms:
L&F er generelt meget positive
overfor lempelser, forenklinger og
præciseringer i overensstemmelse
med nærværende høringsforslag.
L&F anerkender dog, at der på
visse områder kan være grund til at
foretage ændringer i momslovens
regler om udtagningsbeskatning.
Det er L&Fs opfattelse, at de fore-
slåede ændringer om udtagnings-
beskatning synes at være mangel-
fulde, ligesom de efter L&Fs op-
fattelse er alt for vidtrækkende og
nogle steder direkte i strid med
reglerne i momssystemdirektivet.
L&F foreslår, at ændringerne om
udtagningsmoms tages ud af lov-
forslaget.
Skal der pålægges udtagningsmoms ved
udtagning af investeringsgoder?
L&F anfører, at ved udtagning af
investeringsgoder såvel indenfor
reguleringsperioden som efter re-
guleringsperiodens udløb, finder
L&F, at det er i strid med moms-
systemdirektivet og EU-Domsto-
lens praksis i bl.a. sag C-288/11,
Gemeente Vlaardingen at pålægge
udtagningsmoms på goder, der
ved levering ville være fritaget for
moms efter momslovens § 13. Så-
ledes sidestilles udtagning i denne
Ved udtagning skal der tages højde
for, om investeringsgodet er om-
fattet af en momsfritagelse. Lov-
forslaget er tilrettet i overensstem-
melse hermed, jf. kommentarerne
til Advokatsamfundet.
Side 53 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sammenhæng med levering mod
vederlag, og der skal i begge situa-
tioner tages hensyn til momsfrita-
gelserne i momslovens § 13.
En sådan ændring ville efter L&Fs
opfattelse også være alt for vidt-
rækkende, og ikke mindst i strid
med selve formålet med udtag-
ningsbeskatning.
L&F anfører, at resultatet ville
f.eks. være højst uhensigtsmæssigt
i en situation hvor en landmand
eller anden ejer af en blandet be-
nyttet ejendom
ophører med at
drive virksomhed og bliver boende
på ejendommen. Ved ophør ville
landmanden som ejer af den blan-
det benyttede ejendom blive pålagt
udtagningsmoms af erhvervsbyg-
ninger, som han selv har ladet op-
føre, og hvor der er fratrukket
moms.
Videre anfører L&F, at dette vil
være konsekvensen, selvom det
kan være f.eks. 25 år siden år siden
de erhvervsmæssige bygninger,
som i øvrigt typisk slet ikke er eg-
net til privat anvendelse, blev op-
ført, og der blev fratrukket moms.
L&F bemærker, at dette også skal
ses i lyset af, at samme landmand
ved ophør af virksomheden, ville
have mulighed for at sælge ejen-
dommen momsfrit og uden pligt
til at regulere den tidligere fra-
trukne moms efter momslovens §§
43 og 44
også til en privat køber,
hvorved køberen ikke ville blive
belastet af moms.
Reguleringen vil skulle ske på
samme måde som ved salg. Dette
begrundes med, at der i begge til-
fælde sker en levering eller en
transaktion, der kan sidestilles med
levering.
Lovforslaget er tilrettet, jf. forkla-
ringen ovenfor.
Side 54 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Derudover bør der efter L&Fs op-
fattelse også indarbejdes en mere
lempelig og praktisk anvendelig
ordning, der sikrer at investerings-
goder generelt, som ofte slet ikke
er egnet til privat anvendelse, og
som har været genstand for en
mangeårig anvendelse i momsplig-
tig virksomhed, ikke gøres til gen-
stand for en uforholdsmæssig hård
udtagningsbeskatning ved udtag-
ning efter reguleringsperiodens ud-
løb, f.eks. ved lukning af virksom-
heden, som efter vores opfattelse
nemt kan være i strid med selve
formålet med udtagningsbeskat-
ning.
L&F finder det endvidere generelt
tvivlsomt, om der er hjemmel i
momssystemdirektivet til at udtag-
ningsbeskatte investeringsgoder,
før reguleringsperiodens udløb på
den måde, som lovforslaget lægger
op til.
Det er L&Fs opfattelse, at det af
momssystemdirektivets artikel 188,
stk. 1 udelukkende fremgår, at der
skal foretages regulering ved et in-
vesteringsgodes levering og ikke
ved transaktioner, der sidestilles
med levering, f.eks. udtagning. Så-
fremt der ikke skal foretages regu-
lering (i positiv retning) ved udtag-
ning, mener L&F, at der følgelig
heller ikke må ske udtagningsbe-
skatning.
L&F bemærker, at ved udtagning -
f.eks. ved lukning af virksomheden
- indenfor reguleringsperioden sik-
res det netop via reguleringsmeka-
nismerne i momslovens §§ 43 og
Side 55 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
44, at der ikke sker et afgiftsfrit en-
deligt forbrug.
Definitionen af ”købspris” bør være
utvetydig
L&F anfører, at ved beregning af
udtagningsmoms efter momslo-
vens § 28, stk. 1, jf. høringsforsla-
gets § 4, stk. 13 og 14, anvendes
som udgangspunkt ”købsprisen”
for varerne eller for tilsvarende va-
rer som afgiftsgrundlag. Købspri-
sen kunne i denne sammenhæng
nemt forstås som ”indkøbsprisen”.
Det fremgår imidlertid af bemærk-
ningerne til lovforslagets § 4, nr.
13 ”… at momsgrundlaget for va-
rer, hvoraf der skal betales afgift
ved udtagning efter momslovens §
5, stk. 1 eller 2, er købsprisen, for-
stået som restværdien af goderne
på tidspunktet for udtagelsen af
godet.”
Netop fordi købsprisen skal for-
stås som restværdien af goderne,
er det L&Fs opfattelse, at definiti-
onen udtrykkeligt bør indarbejdes i
lovteksten, ligesom ”normalværdi”
defineres i forslaget til momslo-
vens § 28, stk. 4.
Det er L&Fs opfattelse, at det bør
præciseres, hvad der skal forstås
ved udtrykket ”restværdi”, da det
er uklart, hvad der ligger i varens
reelle værdi på udtagningstids-
punktet.
L&F finder, at der bør sikres en
ensartet forståelse, som ikke væk-
ker usikkerhed om, hvorvidt rest-
værdien skal opgøres efter et skøn,
den regnskabsmæssige værdi eller
Købsprisen, forstået som restvær-
dien, vil udgøre markedsprisen på
tidspunktet for udtagningen på
armslængdevilkår. Skatteforvalt-
Formuleringen er valgt mhp. at
bringe lovteksten tæt op af moms-
direktivet for at sikre overensstem-
melse med den bagvedliggende og
dynamiske EU-ret.
Hertil vil det - under forudsætning
af EU’s Ministerråds
godkendelse -
i et vist omfang være muligt fortsat
at udtage varer til den i visse til-
fælde lavere indkøbspris, hvis va-
ren er indkøbt for mindre end
1.000 kr.
Side 56 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
andre kriterier. En klar definition
vil andet lige være med at til at
mindske fejlagtig anvendelse af lo-
ven og dermed minimere admini-
strationsomkostninger mv.
ningen vil i den juridiske vejled-
ning nærmere beskrive afgifts-
grundlaget.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Trafikselskaberne
Ang. ændring af momsloven
Trafikselskaberne anfører, at det af
udkastet til lovforslaget følger, at
momsgrundlaget for aktiver ikke
længere kan nedskrives lineært
over 5 år. Dette får betydning for
bl.a. rutebusser, som trafikselska-
berne udbyder, og som private
busvognmænd kører på kontrakt.
Trafikselskabernes kontrakter med
de private busvognmænd har ty-
pisk en lang varighed på op til 12
år af hensyn til levetiden af busma-
teriellet.
Trafikselskaberne bemærker, at det
fremgår af lovforslaget (s. 25f), at
”Forslaget om en ændring af
momslovens udtagningsregler for-
ventes især at påvirke momsgrund-
laget for aktiver, der er undergivet
værdiforringelse samt investerings-
goder, der er omfattet af momslo-
vens §§ 43 og 44, hvor der sker
udtagning til et formål, der er den
registreringspligtige virksomhed
uvedkommende. Ligesom det for-
ventes generelt at påvirke udtag-
ningsgrundlaget for varer og ydel-
ser.
Trafikselskaberne påpeger, at dette
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Person-
Transport.
Side 57 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forventes særligt at påvirke udtag-
ning af fast ejendom, IT-systemer
og rutebusser m.v.
Videre bemærker Trafikselska-
berne, at det fremgår af lovforsla-
get (s. 42), at Ӯndringen vil sam-
tidig påvirke investeringsgoder, der
er omfattet af momslovens §§ 43
og 44, der udtages i og efter regu-
leringsperioden til virksomheden
uvedkommende formål. Afgifts-
grundlaget vil særligt påvirke fast
ejendom og større aktiver som
f.eks. rutebusser, idet disse aktiver
ofte vil have en relativ høj værdi
selv efter henholdsvis 10 år og 5 år
fra anskaffelsen.
Trafikselskaberne bemærker, at
dette også er deres erfaring, hvilket
er en af de væsentlige begrundelser
for de meget lange kontrakter på
rutebusområdet.
Trafikselskaberne oplyser, at de
har været i kontakt med branche-
foreninger for busvognmændene,
der samstemmende melder om
forventede og betragtelige ekstra-
omkostninger for vognmændene
ift. de kontrakter som de har med
trafikselskaberne, og som finansie-
res af kommuner og regioner.
Trafikselskaberne anmoder derfor
om en nærmere udredning om,
hvordan ændringen af momsreg-
lerne påvirker rutebustrafikken, så-
ledes der kan ske en kvantificering
af de økonomiske konsekvenser
for trafikselskaber og dermed
kommuner og regioner.
Side 58 af 59
L 27 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2084476_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Trafikselskaberne anfører videre,
at der kan blive behov for at acce-
lerere den grønne omstilling af den
kollektive trafik. Det vil i det
mindste i en overgangsperiode
medføre forøgede udgifter for
kommuner og regioner til trafiksel-
skabernes kontrakter til dyrere
emissionsfri eller fossilfri rute bus-
trafik samt ladeinfrastruktur.
Trafikselskaberne ønsker at gøre
Skatteministeriet opmærksom på,
at lovændringer
på Skatteministe-
riets område kan afstedkomme
væsentligt ændrede betingelser
for at løfte den grønne omstilling
og servicen med den kollektive
trafik.
Side 59 af 59