Skatteudvalget 2019-20
L 25
Offentligt
2096457_0001.png
30. oktober 2019
J.nr. 2019 - 9775
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsaf-
kastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 15. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 25 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at lave et skøn over mindreprovenuet, til skatteministeren
2096457_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af bemærkningerne, at ”I det omfang fremtidige fusioner også ville være gen-
nemført under gældende regler, vil forslaget principielt kunne medføre et mindreprovenu,
hvis størrelse der dog ikke er holdepunkter for at skønne over”. Ministeren bedes
på den
baggrund redegøre nærmere for, hvorfor det ikke er muligt, at skønne over mindreprove-
nuet. Endvidere bedes ministeren med regneeksempler illustrere den skattemæssige virk-
ning for to selskaber med forskellig egenkapitalstørrelse, der er omfattet af nugældende
regler og af de foreslåede regler i relation til overførsel af tidligere beskattet egenkapital
hos et pensionsselskab (fradragsmodellen) og ved omdannelse af egenkapital til ufordelte
midler (primoreguleringsmodellen).
Svar
Med lovforslaget håndteres uhensigtsmæssigheder, der kan opstå ved fremtidige fusioner
mellem en pensionskasse og et livsforsikringsselskab med livsforsikringsselskabet som det
fortsættende selskab. Det lægges til grund, at uhensigtsmæssighederne ved gældende reg-
ler overstiger evt. fordele, og dermed afholder pensionskasser og forsikringsselskaber fra
at fusionere.
Det kan dog ikke udelukkes, at fordelene ved en fusion i særlige tilfælde kan overstige
uhensigtsmæssighederne ved gældende regler. Skatteministeriet har imidlertid ikke kend-
skab til sådanne fremtidige konkrete tilfælde, hvorfor der ikke vurderes at være holde-
punkter for at skønne over et eventuelt mindreprovenu herfra.
Uhensigtsmæssighederne håndteres i lovforslaget ved, at der fra 2020 indføres selskabsbe-
skatning af den egenkapital, som et livsforsikringsselskab modtager i forbindelse med en
fusion med en pensionskasse. Samtidig foreslås det, at efterfølgende års nedgang i egen-
kapitalen i forhold til åbningsbalancen ikke længere skal være selskabsskattepligtig.
I tilknytning til selskabsbeskatningen af den overdragende egenkapital indføres et fradrag
i livsforsikringsselskabets PAL-beskatningsgrundlag i fusionsåret for den del af den over-
førte egenkapital, som livsforsikringsselskabet skal medregne i den skattepligtige ind-
komst, og som pensionskassen tidligere er blevet beskattet af (fradragsmodellen). Forsla-
get om selskabsbeskatning af egenkapital i fusionsåret kombineret med fradragsmodellen
medfører, at det kan undgås, at den overførte egenkapital beskattes igen. Som et alternativ
eller supplement til fradragsmodellen gives der også mulighed for at omdanne egenkapital
til ufordelte midler i forbindelse med fusion (primoreguleringsmodellen).
På side 35-36 i lovforslaget illustreres de skattemæssige konsekvenser af både fradrags- og
primoreguleringsmodellen med eksempler, hvor en pensionskasse og et livsforsikringssel-
skab fusionerer. Pensionskassen antages inden fusionen at have en allerede pensionsaf-
kastbeskattet egenkapital på 1.000. Ved gældende regler vil egenkapitalen blive pensions-
afkastbeskattet igen i de tilfælde, hvor den efter fusionen overføres til de ufordelte midler
eller til pensionsopsparerne. I eksemplerne indebærer begge modeller, at egenkapitalen
ikke pensionsafkastbeskattes igen. Med en pensionsafkastskattesats på 15,3 pct., svarer
det i eksemplerne til, at pensionsafkastskatten ved begge modeller reduceres med 153.
Hvis den pensionsafkastbeskattede egenkapital i stedet havde været 2.000, vil pensionsaf-
kastskatten i eksemplerne blive reduceret med det dobbelte
dvs. 306.
Side 2 af 2