Skatteudvalget 2019-20
L 25
Offentligt
2089821_0001.png
14. oktober 2019
J.nr. 2019 - 6076
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsaf-
kastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Vi-
deregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af
regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af
pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 10. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 25 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvem der er dataansvarlige i de specifikke behandlingsskridt, og hvordan dette kan præciseres nærmere i lovforslaget for at imødegå Datatilsynets kritik, til skatteministeren
2089821_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af høringssvar fra Datatilsynet, at ”Datatilsynet
bemærker i øvrigt, at det på
baggrund af ovenstående ikke står tilsynet klart, hvem der er dataansvarlig i forhold til de
specifikke behandlingsskridt, samt hvilken konkret hjemmel de enkelte dataansvarlige kan
behandle oplysningerne på baggrund af i de forskellige
behandlingssituationer.” Ministe-
ren bedes redegøre for, hvem der er dataansvarlige i de specifikke behandlingsskridt, og
hvordan dette eventuelt kan præciseres nærmere i lovforslaget for at imødegå Datatilsy-
nets kritik.
Svar
Lovforslaget er efter høringen blevet tilrettet på baggrund af Datatilsynets høringssvar.
Af afsnit 3,
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, fremgår således følgende:
”Pensionsinstitutterne
og Skatteforvaltningen vil have selvstændigt dataansvar for hver
deres del af behandlingen. Det vil sige, at pensionsinstitutterne er dataansvarlige for vide-
regivelsen af cpr-numrene og håndteringen af de modtagne data fra Skatteforvaltningen,
og at Skatteforvaltningen er dataansvarlig for de oplysninger om diskvalificerende pensi-
onsudbetalinger, som den er forpligtet til at videregive til pensionsinstitutterne.”
Side 2 af 2