L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 25 Bilag 1
Offentligt

3. oktober 2019

J.nr. 2019 - 6076

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkast-

beskatningsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven og

skatteforvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbe-

talinger, og smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af

reglerne om omdannelse af pensionskasser).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger.

Datatilsynet

På baggrund af bemærkningerne til

lovforslaget er det uklart for Data-

tilsynet, om der tilsigtes en egentlig

fravigelse af databeskyttelsesfor-

ordningens og databeskyttelseslo-

vens bestemmelser om behandling

af personoplysninger, jf. forord-

ningens artikel 6, stk. 2-3, eller om

Skatteministeriet mener, at be-

handlingen kan rummes inden for

de almindelige behandlingsregler i

forordningens artikel 6, stk. 1, og

databeskyttelsesloven.

Datatilsynet henstiller til, at dette

præciseres i lovforslaget, herunder

at det præciseres, hvem der er da-

taansvarlig i forhold til de speci-

fikke behandlingsskridt, samt hvil-

ken konkret hjemmel de enkelte

dataansvarlige kan behandle oplys-

ningerne på baggrund af i de for-

skellige behandlingssituationer.

Det bør desuden overvejes, hvilke

tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, der skal gennemføres i

forbindelse med behandlingen af

oplysningerne.

Den foreslåede regel om informa-

tionsudveksling om diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger udgør

en national særregel for behandling

af ikke-følsomme personoplysnin-

ger, som fraviger databeskyttelses-

forordningens og databeskyttelses-

lovens bestemmelser om behand-

ling af personoplysninger, jf. for-

ordningens artikel 6, stk. 2-3.

Dette er præciseret i lovforslaget, i

hvilken forbindelse det samtidig er

præciseret, hvem der er dataan-

svarlig i forhold til de specifikke

behandlingsskridt m.v.

I forbindelse med implementerin-

gen af dataudvekslingsløsningen

vil der blive gennemført passende

tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, som er designet med

henblik på at sikre, at behandlin-

gen opfylder kravene i forordnin-

gen, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 25.

Side 2 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet bemærker, at bemærk-

ningerne til forslaget kan forstås

således, at der etableres et særligt

tilsyn med behandlingen af per-

sonoplysninger foranlediget af lov-

forslaget. Datatilsynet kan imidler-

tid oplyse, at Datatilsynet er den

centrale uafhængige myndighed,

som fører tilsyn med, at reglerne

om databeskyttelse bliver over-

holdt. Datatilsynet fører således

generelt tilsyn med myndigheder

og virksomheder. Datatilsynet

henstiller til, at bemærkningerne

omformuleres, så Datatilsynets

rolle er klar, og således at bemærk-

ningerne ikke kan forstås således,

at der etableres et særligt tilsyn.

Det er ikke hensigten med forsla-

get, at der etableres et særligt til-

syn. Bemærkningerne til lovforsla-

get er blevet præciseret i overens-

stemmelse hermed.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

Dansk Arbejdsgiverforening har

ingen bemærkninger.

Dansk Industri (DI)

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion (FH) støtter lovforslaget og

lægger vægt på, at det bl.a. fjerner

hindringer for en god implemente-

ring af de nye muligheder for ind-

skud på aldersopsparing op til det

høje loft de sidste fem år inden

folkepensionsalderen.

FH hilser forslaget om mulighed

for udveksling af information mel-

lem pensionsinstitutter og skatte-

myndigheder om diskvalificerende

pensionsudbetalinger velkomment.

Side 3 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FH ser gerne, at lovgrundlaget for

informationsudveksling træder i

kraft tidligere end den 15. decem-

ber 2019, som der er lagt op til i

udkastet til lovforslag.

Implementeringen af informati-

onsudveksling vil først kunne ske i

løbet af 2020. Lovforslaget er på

den baggrund ændret således, at

der ikke vil blive beregnet afgift af

indbetalinger til aldersopsparing i

2019 omfattet af det aldersbetin-

gede loft for indbetaling til alders-

opsparing, uanset at de pågæl-

dende pensionsopsparere har

modtaget diskvalificerende pensi-

onsudbetalinger i 2018. Denne æn-

dring skal ses i lyset af, at institut-

terne uden informationsudvekslin-

gen ikke med virkning for 2019

vurderes at kunne foretage fyldest-

gørende rådgivning af de pågæl-

dende kunder, således at afgiften

vil kunne undgås, f.eks. ved over-

førsel af alle foretagne indbetalin-

ger til aldersopsparing til ratepen-

sion eller livrente.

Ændringerne betyder, at både pen-

sionsudbyderne og skatteforvalt-

ningen får mere tid til at få imple-

menteret og testet de tekniske løs-

ninger, som informationsudveks-

lingen skal hvile på, samtidig med

at udskydelsen ikke får konsekven-

ser for de pensionsopsparere, der

har foretaget indbetalinger til al-

dersopsparing i 2019, der er om-

fattet af det aldersbetingede loft

for indbetaling til aldersopsparing

på trods af eventuelle diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger i 2018.

FH er fortsat kritisk over for afgif-

ten af indbetalinger til aldersop-

sparing, der pålægges, hvis pensi-

onsopspareren tidligere har modta-

get en diskvalificerende pensions-

Hvis det var muligt at påbegynde

udbetaling af en ratepension eller

livrente mv.

–

uden konsekvenser

for mulighederne for indskud på

aldersopsparing - ville det være

muligt at nedbringe eksisterende

Side 4 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udbetaling. Ifølge FH udgør afgif-

ten en barriere for delpension og

dermed arbejdsmarkedets parters

mulighed for at finde seniorløsnin-

ger, der kan hjælpe til at fastholde

de ældre på arbejdsmarkedet.

pensionsopsparing, som til sin tid

kan føre til aftrapning af offentlige

ydelser

–

og lade udbetalingerne fi-

nansiere indskuddene på aldersop-

sparing, der ikke medfører aftrap-

ning. Reelt ville der altså ikke være

tale om nye og ekstra pensionsind-

betalinger, men en omlægning af

eksisterende opsparing med hen-

blik på optimering af offentlige

ydelser ved pensionering. Dermed

ville målretningen af bl.a. pensi-

onstillæg mod de pensionister,

som har mindst, blive svækket.

Finans Danmark

Finans Danmark finder det glæde-

ligt, at mulighederne for at kunne

flytte årets indbetalinger mellem de

forskellige pensionsformer

–

ikke

mindst for private pensionsordnin-

ger

–

bliver gjort mere smidige.

Finans Danmark foreslår dog, at

den smidige flytteregel gøres bre-

dere. Efter den foreslåede nye for-

mulering af pensionsbeskatnings-

lovens § 22 D, er det et krav, at

flytningen sker mellem to ordnin-

ger, som er oprettet ”hos den

samme pensionsudbyder”. Ifølge

Finans Danmark er det dog ikke

unormalt, at en firmapensionsaf-

tale for en større virksomhed giver

medarbejderen mulighed for at

indbetale til mere end én pensions-

udbyder

–

typisk både et pensions-

selskab og et pengeinstitut.

Desuden tilbyder mange pengein-

stitutter en kombineret opsparing

til deres kunder, som består i, at

kundens indbetalinger bliver for-

Den foreslåede flytteregel hviler på

den grundlæggende forudsætning,

at flytning af pensionsindbetalinger

kun kan ske internt i det enkelte

institut. Det understøtter effektivt,

at placeringen af indbetalingerne

–

med eller uden afkast

–

på de for-

skellige pensionstyper sker korrekt,

og at placeringerne stemmer

overens med den indberetning af

indbetalingerne, der skal ske til

Skatteforvaltningen inden den 20.

januar i året efter indbetalingsåret.

En udvidelse som foreslået af Fi-

nans Danmark vil kræve en grun-

dig analyse af, hvordan det i givet

fald sikres, at placering og indbe-

retning af indbetalingerne vil

kunne ske korrekt. Forslaget er

derfor ikke imødekommet, men

Side 5 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delt mellem en ratepension i ban-

ken og en livsvarig livrente i et

pensionsselskab. Typisk har pen-

geinstituttet en aftale med et pensi-

onsselskab, som gør det muligt at

formidle pensionsselskabets livren-

ter sammen med pengeinstituttets

egne produkter

Flytning mellem disse ordninger

vil efter den foreslåede § 22 D ikke

være mulig. Finans Danmark fore-

slår, at dette bliver muligt.

Finans Danmark anfører i øvrigt,

at selvom den nye affattelse af

pensionsbeskatningslovens § 22 D

vil være en administrativ lettelse,

vil der stadig være en række situati-

oner, hvor der opstår fejl, og hvor

der fortsat skal indhentes konkret

individuel tilladelse hos Skattefor-

valtningen, inden fejlen kan korri-

geres. Det er en administrativ tung

proces både hos pengeinstitutterne

og formentlig også hos Skattefor-

valtningen.

De typiske åbenlyse fejl, der p.t.

ikke kan rettes uden tilladelse, om-

fatter bl.a. arbejdsgiverindbetalin-

ger på ratepension, hvor beløbet

fejlagtigt bliver indbetalt på en pri-

vattegnet ordning, fordi kunden

har oplyst forkert kontonummer.

En anden typisk fejl er, hvor enten

kunden eller bankrådgiveren kom-

mer til at sætte et beløb ind på en

pensionskonto, hvor beløbet skulle

have været indsat på en almindelig

bankkonto. Rådgiver kan også

komme til fejlagtigt at indbetale på

kundens ægtefælles pensionskonto.

Skatteministeriet går dog gerne i

dialog med Finans Danmark om

forslaget.

Etablering af en hjemmel til at

rette åbenlyse fejl uden tilladelse

vil forudsætte en grundig analyse

af de mange situationer, som en

sådan regel i givet fald vil skulle

dække.

Finans Danmarks forslag er derfor

ikke imødekommet, men Skattemi-

nisteriet indgår også for så vidt an-

går dette forslag gerne i dialog med

pensionsbranchen.

Side 6 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark efterspørger en

lovhjemmel, så sådanne fejlposte-

ringer

–

og andre åbenlyse fejl -

mod behørig dokumentation vil

kunne rettes uden tilladelse, fx in-

den for en frist på 30 dage.

Finans Danmark anfører, at pensi-

onskunder er forhindret i at plan-

lægge deres udbetalingsforløb af

ratepensioner, hvis de indlednings-

vis kun ønsker at starte udbetaling

for en del af ordningen og vente

med resten. Dette kræver en opde-

ling af ordningen, men efter pensi-

onsbeskatningslovens § 41 kan der

ikke ske deloverførsel af en pensi-

onsordning oprettet før 1983.

Finans Danmark foreslår, at del-

overførsel fra en ratepension op-

rettet før 1983 gøres mulig betin-

get af, at der påbegyndes udbeta-

ling fra mindst den ene ordning i

overførselsåret.

Lovforslagets bemærkninger ses

ifølge Finans Danmark ikke at give

noget klart svar på, hvorfor der

skal indføres en prioriteringsregel,

hvorefter indbetalinger til arbejds-

giveradministrerede aldersopspa-

ringer går forud for indbetalinger

til private aldersopsparinger, når

det opgørs, om beløbsgrænserne

for indbetaling af aldersopsparing

er overholdt.

Efter pensionsbeskatningslovens §

41 kan der ikke ske deloverførsel

af en pensionsordning oprettet før

1983. Var der mulighed for det,

ville der kunne spekuleres i at

undgå pensionsafkastskat af afkast,

der efter pensionsafkastbeskat-

ningsloven er skattepligtigt. Finans

Danmarks forslag om at tillade

deloverførsler også af rateopspa-

ringer oprettet før 1983 på betin-

gelse af, at der påbegyndes udbeta-

ling fra mindst den ene ordning i

overførselsåret, ses ikke at kunne

forhindre den beskrevne spekula-

tion. Forslaget

–

der i øvrigt falder

udenfor lovforslaget

–

er derfor

ikke imødekommet.

Der indføres ikke en prioriterings-

regel. Med lovforslaget præciseres

det, at den gældende prioriterings-

regel for indbetalinger til aldersop-

sparing både gælder indbetalinger

omfattet af loftet på 5.200 kr. og

indbetalinger omfattet af det al-

dersbetingede, forhøjede loft på

48.000 kr. Prioriteringsreglen hvi-

ler på det almindelige princip, der

tidligere også gjaldt loftet for ind-

betalinger til kapitalpension og sta-

dig gælder loftet for indbetaling til

ratepension. Prioriteringsreglerne

sikrer en effektiv prioritering af, i

hvilken rækkefølge for store ind-

betalinger til ratepension og alders-

opsparing skal håndteres.

Side 7 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark ser med glæde

frem til, at der etableres mulighed

for udveksling af oplysninger om

diskvalificerende pensionsudbeta-

linger. Da kunder modtager pensi-

onsrådgivning på alle tider af året

og ofte fordeler deres indbetalin-

ger hen over året, bør oplysnin-

gerne fra Skatteforvaltningen om

de diskvalificerende udbetalinger

ifølge Finans Danmark stilles til rå-

dighed for pensionsinstitutterne på

et tidligere tidspunkt end den 1. ja-

nuar i det 5. indkomstår før de på-

gældende kunder når folkepensi-

onsalderen.

Finans Danmark henstiller til, at

pensionsbranchen inddrages ved

fastlæggelsen af de nærmere ret-

ningslinjer bl.a. for, hvornår pensi-

onsinstitutterne kan videregive

cpr-numre til Skatteforvaltningen.

For så vidt angår diskvalificerende

pensionsudbetalinger foreslås Fi-

nans Danmark i øvrigt, at der ind-

føres bagatelgrænser for diskvalifi-

cerende udbetalinger, så afgifts-

pligtige udbetalinger under 1.000

kr. før afgift og indkomstskatte-

pligtige udbetalinger under 500 kr.

årligt før skat, ikke anses som dis-

kvalificerende udbetalinger.

Finans Danmark foreslår, at bereg-

ningsrenten for pensionsordninger

med løbende ydelser og amortisati-

onsrenten for rateopsparinger ikke

som i forslaget baseres på det lang-

sigtede afkast af obligationer, der

fremgår af de til Finanstilsynet se-

Forslaget er imødekommet, såle-

des at oplysninger kan udsøges fra

og med den 1. juli i året før det

indkomstår, hvor den pågældende

kunde vil kunne foretage indbeta-

linger omfattet af det aldersbetin-

gede, forhøjede loft for indbetaling

til aldersopsparing på 48.000 kr.

(2019-niveau).

Som i andre tilfælde, hvor nye til-

tag implementeres, vil pensions-

branchen blive inddraget i nødven-

digt omfang.

Forslaget er imødekommet.

Ved beregning af den maksimale

afkastforudsætning og den maksi-

male amortisationsrente tages der

både efter gældende ret og efter

lovforslaget udgangspunkt i det

forventede langsigtede afkast af

obligationer mv., der fremgår af de

til Finanstilsynet senest meddelte

Side 8 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nest meddelte samfundsforudsæt-

ninger fastsat af det sagkyndige

råd, men derimod det kortsigtede

afkast. Finans Danmark anfører

således, at der i praksis ikke er

mange konti/forsikringer under

udbetaling, der har en (vægtet) va-

righed over 10 år. Ifølge Finans

Danmark bør der desuden overve-

jes at indregne omkostninger i

disse forudsætninger.

samfundsforudsætninger. Med for-

slaget sker der ingen ændringer i

den aktuelle amortisationsrente el-

ler maksimale afkastforudsætning,

som pt. udgør 4,6585 pct.

Tog man i stedet udgangspunkt i

det forventede kortsigtede afkast

på pt. 1 pct., ville den maksimale

afkastforudsætning og maksimale

amortisationsrente komme til at

udgøre 2,541 pct., altså en ikke

uvæsentlig

–

og i øvrigt ubegrun-

det - skærpelse af reglen. Opmærk-

somheden henledes således på, at

reglen for beregning af afkastfor-

udsætningen og amortisationsren-

ten er en maksimumsregel. Både

efter gældende ret og efter forsla-

get står det pengeinstitutterne frit

at anvende en amortisationsrente

på eksempelvis 2,541 pct. Forsla-

get er derfor ikke imødekommet.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR

–

danske revisorer er positiv

over for lovforslaget, der letter ad-

ministration i pensionsbranchen,

giver øget fleksibilitet i forbindelse

med omstrukturering ligesom til-

tag, der medvirker til at smidiggøre

flytninger af pensionsordninger,

hilses velkommen.

FSR

–

danske revisorer finder det

positivt, at pensionsbranchens ef-

terspørgsel om muligheden for at

få adgang til information, der kan

forbedre branchens mulighed for

at servicere kunderne og dermed

også skatteyderne i sidste ende,

imødekommes. Det forudsættes

dog, at oplysningerne alene kan vi-

Lovforslaget fastsætter snævre

rammer for brugen af oplysnin-

gerne om diskvalificerende pensi-

onsudbetalinger, som vurderes at

være nødvendig ud fra et sam-

fundsmæssigt hensyn om at kunne

understøtte udbredelsen af alders-

opsparing, der medvirker til at løse

Side 9 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deregives, hvis der er givet sam-

tykke til, at informationerne kan

indhentes, så informationsudveks-

lingen ikke misbruges.

udfordringerne i relation til sam-

spillet mellem pensionsopsparing

og overførselsindkomst.

Med forslaget vil pensionsinstitut-

terne og Skatteforvaltningen alene

udveksle ikke-følsomme person-

oplysninger. Pensionsinstituttet vil

ikke vil få adgang til oplysninger

om, hvor meget den pågældende

kunde har fået udbetalt, eller hvil-

ken type pension, der har været

tale om. Pensionsinstituttet vil

udelukkende modtage et be- eller

afkræftende svar på, om en per-

son, der er kunde i det pågældende

pensionsinstitut, har modtaget en

diskvalificerende pensionsudbeta-

ling. Pensionsinstitutterne må ikke

bruge oplysningerne til andre for-

mål end rådgivning om aldersop-

sparing.

FSR

–

danske revisorer henstiller

til, at det overvejes, om det er mu-

ligt at medtage oplysning om ud-

betaling af diskvalificerende pensi-

onsudbetalinger i skattemappen.

Det vil blive muligt for den enkelte

borgerat se i skattemappen, om

der er foretaget diskvalificerende

pensionsudbetalinger.

FSR

–

danske revisorer beder

Skatteministeriet bekræfte, at den

på udbetalingstidspunktet gæl-

dende pensionsafkastskattesats fin-

der anvendelse på den samlede

uudnyttede negative institutskat,

uanset den individuelle pensionsaf-

kastbeskatning måtte være sket til

en anden sats.

Det kan bekræftes, at loftet bereg-

nes på udbetalingstidspunktet med

udgangspunkt i den gældende pen-

sionsafkastskattesats i det pågæl-

dende indkomstår. Bemærknin-

gerne er præciseret i overensstem-

melse hermed.

Side 10 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer mener, at

kravet om, at primoreguleringen

skal være ”forudgående aftalt”

overflødigt, fordi håndteringen af

den overdragne egenkapital alle-

rede vil fremgå af de selskabsret-

lige fusionsdokumenter. Endvidere

vil et krav om aftale i året forud

for fusionsåret besværliggøre pro-

cessen.

FSR - danske revisorer foreslår at

kravet om forudgående aftale ud-

går, eller alternativt at hensynene

bag kravet angives, samt hvordan

denne aftale forholder sig til de

selskabsretlige dokumenter, herun-

der fusionsplanen.

Lovtekst og bemærkninger er æn-

dret, så det i stedet fremgår, at pri-

moreguleringen skal være aftalt i

fusionsdokumenterne.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at

en tilsvarende adgang til primore-

gulering skal gælde ved overdra-

gelse fra et pensionsinstitut, der er

skattepligtig efter § 6.

Forslaget om primoregulering ved

fusion mellem en pensionskasse

m.v. og et livsforsikringsselskab,

med livsforsikringsselskabet som

det fortsættende institut, er blevet

udvidet til også at omfatte ophørs-

pensionskasser omfattet af § 1, stk.

2, nr. 9, der opgør beskatnings-

grundlaget efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 6.

Det vurderes ikke at være relevant

at udbygge bestemmelsen med de

andre skattepligtige institutter, der

er omfattet af pensionsafkastbe-

skatningslovens § 6.

FSR

–

danske revisorer foreslår i

relation til den foreslåede ophæ-

velse af kravet om at overdragel-

sesdatoen skal være sammenfal-

dende med skæringsdatoen for det

Bestemmelsen fastsætter princip-

perne for opgørelse af beskat-

ningsgrundlaget for pensionsinsti-

tutter, der ønsker at anvende de

særlige regler om omdannelse med

Side 11 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modtagende instituts regnskabsår,

at det præciseres, at henvisningen

til pensionsafkastbeskatningslo-

vens § 24 ved den afsluttende op-

gørelse af pensionsafkastbeskat-

ningsgrundlaget efter § 7 ikke be-

tyder, at der ikke succederes.

succession i løbet af indkomståret i

stedet for pr. 1. januar. Det kan

derfor bekræftes, at henvisningen

til § 24 i opgørelsesmetoden ikke

forhindrer succession.

FSR

–

danske revisorer foreslår i

relation til det foreslåede fradrag i

beskatningsgrundlaget efter pensi-

onsafkastbeskatningsloven for

overført egenkapital fra et pensi-

onsinstitut, der er skattepligtig ef-

ter § 7, til et pensionsinstitut, der

er skattepligtig efter § 8, ved en

skattefri fusion, at det præciseres i

lovbestemmelsen, at fradraget i be-

skatningsgrundlaget opstår i det

indkomstår, hvori egenkapitalen

beskattes.

Tidspunktet for selskabsbeskat-

ning af egenkapitalen og fradrag i

beskatningsgrundlaget efter pensi-

onsafkastbeskatningsloven følger

de almindelige periodiseringsprin-

cipper. Det modtagende livsforsik-

ringsselskab selskabsbeskattes der-

for af den overførte egenkapital i

fusionsåret, ligesom det også kan

foretage fradrag i beskatnings-

grundlaget for den overførte egen-

kapital i fusionsåret. Der henvises i

den forbindelse til eksemplerne i

bemærkningerne til fradragsmodel-

len.

FSR

–

danske revisorer foreslår i

relation til den skematisk bereg-

ningsregel for reduktion af fradra-

get i beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven, at

beregningen af reduktionen for

positive bidrag for omkostnings-

og risikoresultater beskrives nær-

mere, herunder med eksempler på

beregningen.

FSR

–

danske revisorer anfører

endvidere, at når der i lovforslaget

bliver talt om egenkapitaleffekt,

må det lægges til grund, at fradra-

get ikke bør begrænses, hvis der fx

er et positivt bidrag fra omkost-

Bemærkningerne er udbygget med

eksempler på, hvordan fradraget

beregnes, når der både er negative

og positive omkostnings- og risi-

koresultater.

I de tilfælde, hvor pensionskassen

m.v. ikke kan redegøre for, hvor

stor en del af den overførte egen-

kapital, der består af opsparet om-

kostnings- og risikooverskud, skal

henholdsvis opsparet omkost-

Side 12 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningsresultatet på 100 og et nega-

tivt bidrag fra risikoresultatet på

100, da der netto ikke har været til-

vækst i egenkapitalen fra omkost-

nings- og risikoresultaterne.

ningsoverskud og opsparet risiko-

overskud opgøres efter en skema-

tisk model.

Efter den skematiske model fore-

tages der en forholdsmæssig bereg-

ning af henholdsvis opsparet om-

kostnings- og risikooverskud på

baggrund af de positive årlige gen-

nemsnitlige resultater for de sene-

ste tre indkomstår. Et omkost-

ningsoverskud skal ikke nedsættes

med et risikounderskud eller om-

vendt, da det ville give et for stort

fradrag for overført egenkapital i

de tilfælde, hvor risikounderskud-

det var dækket med overskud på

renteresultatet.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at

det præciseres i lovbestemmelsen,

at indgangsværdien for fast ejen-

dom ved overgang fra pensionsaf-

kastbeskatning efter § 7 til beskat-

ning efter § 8, der efter forslaget

skal være handelsværdien, skal

svare til den ejendomsværdi, der er

lagt til grund ved den afsluttende

pensionsafkastbeskatning efter § 7.

Det kan bekræftes, at det er den

samme handelsværdi, der anven-

des ved den afsluttende § 7 opgø-

relse, der anvendes som indgangs-

værdi efter selskabsskatteloven.

Bemærkningerne er præciseret i

overensstemmelse hermed.

FSR

–

danske revisorer anfører, at

de foreslåede ændringer bygger li-

gesom den eksisterende § 13 H på

et princip om, at det er egenkapita-

len i det indskydende institut, der

udgør det beløb, der kan tilskuds-

beskattes hos det modtagende in-

stitut. FSR

–

danske revisorer be-

der Skatteministeriet bekræfte, at

der herved skal forstås, at det er

den regnskabsmæssigt opgjorte

egenkapital, der modtages, som led

Efter selskabsskattelovens § 13 H

skal overført egenkapital ved fu-

sion mellem en pensionskasse m.v.

og et livsforsikringsselskab med

livsforsikringsselskabet som det

fortsættende selskab ikke selskabs-

beskattes. Med forslaget ophæves

denne skattefritagelse. Det vil her-

efter være de almindelige regler for

beskatning af tilskud, der finder

anvendelse. Det kan bekræftes, at

der ikke sker tilskudsbeskatning af

Side 13 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i fusionen, der danner grundlaget

for en tilskudsbeskatning, således

at tilskudsbeskatning helt undgås,

såfremt egenkapitalen efter den fo-

reslåede ændring til pensionsaf-

kastbeskatningslovens § 18, stk. 2,

opløses fuldt ud via primoregule-

ring i åbningsbalancen.

den andel af egenkapitalen, der ved

brug af primoreguleringsmodellen

overføres til de ufordelte midler.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at

bemærkningen om, at der ikke er

fradrag efter selskabsskattelovens

13, stk. 3, for den skattefrie hen-

læggelse til de ufordelte reserver,

flyttes til selskabsskattelovens § 13,

stk. 3.

Der er tale om en særbestemmelse,

som kun finder anvendelse når et

livsforsikringsselskab ved en fu-

sion med en pensionskasse eller et

arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-

ringsaktieselskab benytter primore-

guleringsmodellen. Den mest hen-

sigtsmæssige placering vurderes

derfor at være i den bestemmelse,

der i øvrigt regulerer opgørelsen af

livsforsikringsselskabets skatteplig-

tige indkomst i den pågældende si-

tuation ved anvendelse af primore-

guleringsmodellen, frem for i sel-

skabsskattelovens generelle regel

om forsikringsselskabers fradrag

for hensættelser.

FSR

–

danske revisorer mener, at

det vil udgøre urimelig forskelsbe-

handling, hvis ikke de nye regler

for beskatning af modtagen egen-

kapital kan tilvælges af pensionsin-

stitutter, som har gennemført om-

struktureringer før den 1. januar

2020. FSR

–

danske revisorer fore-

slår derfor en supplerende bestem-

melse om, at de nye regler senest

ved indleveringen af selvangivelsen

for 2020 kan tilvælges for fusioner,

der er gennemført før den 1. ja-

nuar 2020. Dette begrundes med,

at Skatteministeriet i lovforslaget

Ved udformningen af lovforslaget

er der lagt vægt på, at allerede fo-

retagne omstruktureringer er fore-

taget med gældende regler som

forudsætning, og at det omvendt

ville være urimeligt over for pensi-

onsinstitutter, som eventuelt har

afholdt sig fra omstruktureringer

på grund af gældende regler, hvis

enkelte institutter får mulighed for

at tilvælge en skatterabat. Det

skønnes desuden at ville medføre

et betydeligt engangsmindrepro-

venu.

Side 14 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har anerkendt, at de eksisterende

regler indebærer en dobbeltbeskat-

ning.

FSR

–

danske revisorer har derud-

over efterspurgt en række ændrin-

ger, som ikke er med i lovforslags-

udkastet. Det drejer sig om præci-

sering af reglerne for skattefri om-

dannelse af pensionsinstitutter, der

overgår fra pensionsafkastbeskat-

ning efter § 8 til § 7, justering af

reglerne om succession i udbeta-

lingslofterne for uudnyttet negativt

skat, udbetaling ad uudnyttet nega-

tiv skat ved pensionsinstituttets

ophør og mulighed for pensionsaf-

kastskattefri porteføljeoverdragelse

i løbet af indkomståret.

Det er søgt at imødekomme de

forslag, hvor der ses en mulig,

holdbar løsning for nuværende.

Derfor er der tilføjet et forslag om

at muliggøre pensionsafkastskatte-

fri porteføljeoverdragelse mellem

livsforsikringsselskaber i løbet af

indkomståret.

FSR

–

danske revisorers forslag

om lempeligere regler for udbeta-

ling af uudnyttet negativ skat ved

pensionsinstituttets ophør af skat-

tepligt indebærer en risiko for, at

pensionsinstitutter foretager et

skattepligtigt ophør alene for at

fremrykke udbetalingen af uudnyt-

tet negativ skat. Forslaget er derfor

ikke imødekommet. Det bemær-

kes, at lovforslaget indeholder en

række tiltag, der væsentligt forbed-

rer pensionsinstitutternes mulig-

hed for at foretage skattefri om-

struktureringer, der dermed bliver

et godt alternativ til den skatteplig-

tige omstrukturering med deraf

følgende ophør af skattepligt.

Skatteministeriet indgår fortsat

gerne i dialog for afklaring af, om

der kan findes solide løsninger på

de øvrige rejste problemstillinger.

Forsikring og Pension

(F&P)

For så vidt angår lovforslagets del

om ændringer af pensionsbeskat-

ningsloven er Forsikring og Pen-

sion (F&P) overordnet tilfreds

med forslaget, da det giver den

Side 15 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nødvendige mulighed for udveks-

ling af oplysning om diskvalifice-

rende udbetalinger. Desuden rum-

mer forslaget en række præciserin-

ger, og en smidiggørelse af mulig-

heden for at flytte indbetalinger

mellem de forskellige typer af pen-

sionsordninger. Alle ændringerne

er i forbrugernes interesse.

Med ikrafttrædelse den 15. decem-

ber 2019 er der ifølge F&P meget

kort tid til at udsøge og forespørge

på allerede diskvalificerede udbeta-

linger, samt kontakte og rådgive

relevante kunder

–

og ikke mindst

ændre kundernes pensionsordning

- inden kørsel af skatteindberetnin-

ger primo uge 3 i 2020. F&P fore-

slår, at loven træder i kraft tidligere

–

og/eller at de tekniske løsninger

gøres klar og offentliggøres i god

tid forinden, så selskaberne kan fo-

respørge straks fra lovens ikraft-

trædelse.

Implementeringen af informati-

onsudveksling vil først kunne ske i

løbet af 2020. Lovforslaget er på

den baggrund ændret således, at

der ikke vil blive beregnet afgift af

indbetalinger til aldersopsparing i

2019 omfattet af det aldersbetin-

gede loft for indbetaling til alders-

opsparing, uanset at de pågæl-

dende pensionsopsparere har

modtaget diskvalificerende pensi-

onsudbetalinger i 2018.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Finans Danmark.

F&P finder, at da diskvalificerende

udbetalinger først har betydning

for indbetalinger i kalenderåret ef-

ter den diskvalificerende udbetalin-

ger, bør det præciseres, hvornår

skatteforvaltningen returnerer en

forespørgsel fra pensionsinstituttet

med svaret "diskvalificeret".

Det er planen, at forespørgslen vil

blive returneret med oplysning

om, fra og med hvilket år den på-

gældende kunde ikke længere af-

giftsfrit kan foretage indbetalinger

omfattet af det aldersbetingede,

forhøjede loft for indbetaling til al-

dersopsparing på 48.000 kr. (2019-

niveau).

Forslaget er justeret, således at op-

lysninger kan udsøges fra og med

den 1. juli i året før det ind-

komstår, hvor den pågældende

kunde vil kunne foretage indbeta-

Efter forslaget kan det enkelte

pensionsinstitut ikke videregive

cpr-numre til skatteforvaltningen

for kunder, der endnu ikke har op-

nået ret til indbetaling på op til

48.000 kr. (dvs. kun fra og med det

Side 16 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

5. år før det år, hvor kunden når

folkepensionsalderen). F&P anfø-

rer, at pensionsinstitutter har be-

hov for at kunne få det oplyst også

i en periode inden, til brug for råd-

givning af kunderne om pensions-

planlægning.

Efter forslaget præciseres afgræns-

ningen af børnepension, således at

også børnepension, som i kollek-

tive aftaler kan komme til udbeta-

ling i forbindelse med pensionsop-

sparerens, dvs. forælderens, invali-

ditet eller alderspensionering, an-

ses for at opfylde betingelserne for

at blive anset som en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger.

F&P anfører, at det er usikkert,

om bestemmelsen vil omfatte pri-

vatoprettede pensionsordninger,

samt pensionsordninger med en

sådan børnepension, der oprinde-

ligt er oprettet som led i en kollek-

tiv aftale, men som den forsikrede

person har videreført med private

indbetalinger efter, at personen er

fratrådt den ansættelse, som den

kollektive aftale omfattede.

Efter forslaget bliver det muligt at

overføre ratepensioner og livrenter

under udbetaling til en efterle-

vende. F&P anfører, branchen er

glad for denne nye mulighed, men

har en række spørgsmål og forslag

hertil.

F&P spørger, om det er et krav ef-

ter den foreslåede regel, at den før-

ste udbetaling til den efterladte

skal være sket, eller om ordlyden

også dækker tilfælde, hvor den for-

linger omfattet af det aldersbetin-

gede, forhøjede loft for indbetaling

til aldersopsparing på 48.000 kr.

(2019-niveau).

Som præciseringen er formuleret i

lovforslaget, vil den ikke omfatte

privatoprettede pensionsordnin-

ger, men alene kollektive aftaler,

herunder pensionsordninger med

en sådan børnepension, der oprin-

deligt er oprettet som led i en kol-

lektiv aftale, men som den forsik-

rede person har videreført med

private indbetalinger efter, at per-

sonen er fratrådt den ansættelse,

som den kollektive aftale omfat-

tede.

Som den foreslåede regel er for-

muleret i høringsudkastet vil det

være et krav, at den første udbeta-

ling til den efterladte skal være sket

i det afgivende pensionsinstitut.

Side 17 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikrede person er død og den ef-

terladte derved er blevet berettiget

til udbetaling, men den første ud-

betaling til den efterladte endnu

ikke er sket. Det bør ifølge F&P

være muligt at overføre pensionen,

selvom den første udbetaling til

den efterladte endnu ikke er sket.

Såfremt det bliver muligt, vil der

ikke nødvendigvis være aftalt ud-

betalingsperiode eller udbetalings-

terminer for ratepensionen med

det afgivende selskab, ligesom den

efterlevende generelt kan ændre

udbetalingsvilkår, indtil første ud-

betaling har fundet sted. Det bør

derfor overvejes, om begrænsnin-

gerne for ændringer at udbetalings-

periode og terminer bør gælde ved

overførsel, der sker inden første

udbetaling er sket.

Det vil dog være naturligt, at over-

førsel også kan ske, selvom den

første udbetaling endnu ikke er

sket. Lovforslaget er justeret i

overensstemmelse hermed.

Det vil ikke være et krav, at læng-

den af udbetalingsperioden og ter-

miner i det modtagende institut

skal fastlægges med respekt af en

aftalt udbetalingsperiode eller ter-

miner i det afgivende selskab, hvis

sådan aftale ikke er indgået, jf. det

justerede forslag, hvortil der henvi-

ses. Det bemærkes i den forbin-

delse, at den efterlevende ikke ge-

nerelt vil kunne ændre udbetalings-

vilkår, herunder udbetalingstids-

punktet, indtil den første udbeta-

ling har fundet sted, jf. det gæl-

dende princip i pensionsbeskat-

ningslovens § 30, stk. 1, hvorefter

en efterlevende alene kan forlænge

udbetalingsperioden og ændre ter-

minerne m.v. for de enkelte rate-

udbetalinger.

En ophørende livrente bortfalder

som udgangspunkt ved den pensi-

onsberettigedes død. Der vil såle-

des ikke være en ophørende liv-

rente, der kan overføres. Er der

tale om en ophørende livrente

med garanti, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 5, der udbetales til

en efterlevende, er der efter gæl-

dende ret ikke mulighed for at æn-

dre på denne i det afgivende insti-

tut. Denne mulighed vil derfor hel-

ler ikke foreligge i det modtagende

institut.

F&P foreslår desuden, at en efter-

levende skal have mulighed for at

forlænge og ændre termin for en

ophørende livrente, der overføres.

Side 18 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

F&P efterspørger desuden, at det

bliver tydeliggjort, om lovtekstens

krav om ”hel overførsel” mulig-

gør, at en efterladt kan overføre

den del af en ordnings pensions-

opsparing/depot, der dækker en

ud af flere rateydelser (som fx skal

begynde udbetaling på forskellige

tidspunkter), som er i ordningen,

og den del af en ordnings pensi-

onsopsparing/depot, der dækker

en ud af flere ydelser med løbende

udbetalinger (fx enkepension eller

børnepension), som er i ordnin-

gen.

Baggrunden for forslaget om at

gøre det muligt for efterladte at

flytte en ratepension eller en pensi-

onsordning med løbende udbeta-

linger til et andet pensionsinstitut

er, at de gældende skatteregler i

princippet kan medvirke til at fast-

holde den efterlevende i et pensi-

onsinstitut, som den pågældende

ikke måtte være tilfreds med. Den

overførselsadgang uden skatte-

mæssige konsekvenser, der med

forslaget foreslås gjort mulig, skal

ses i lyset heraf. Dækker en pensi-

onsordning flere rateydelser, skal

alle rateydelserne derfor flyttes.

Dækker en pensionsordning flere

ydelser med løbende udbetalinger,

skal den enkelte berettigede efter-

levende flytte hele den del af ord-

ningen, som den pågældende er

berettiget til udbetalinger fra. Men

er der både en enkepension og en

børnepension under udbetaling til

en efterlevende, er det ikke en be-

tingelse, at begge pensioner over-

flyttes.

Det er ikke hensigten med den fo-

reslåede flyttemulighed for efterle-

vende, at de pågældende får andre

muligheder i det modtagende insti-

tut, end de har i det afgivende in-

stitut. Det betyder, at da en livsva-

rig ægtefællepension ikke af den

efterlevende ægtefælle kan omlæg-

ges til en ophørende ægtefællepen-

sion i det afgivende institut, kan

den heller ikke overføres til en op-

hørende ægtefællepension i det

modtagende institut. Da en ophø-

rende ægtefællepension ikke af den

efterlevende ægtefælle omlægges til

F&P anfører, at det bør tydeliggø-

res, hvad der forstås ved ”samme

type”

pensionsordning med lø-

bende udbetalinger. Er det f.eks.

muligt at overføre fra livsvarig æg-

tefællepension til ophørende ægte-

fællepension eller omvendt, og at

overføre ophørende udbetalinger

med forskellige udbetalingsperio-

der (f.eks. børnepension med ud-

løb 18/21/24 år).

Side 19 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en livsvarig ægtefællepension i det

afgivende institut, kan den tilsva-

rende ikke overføres til en livsvarig

ægtefællepension i det modtagende

institut. Da den aftalte udbeta-

lingsperiode i en børnepension

ikke kan ændres i det afgivende in-

stitut, kan den aftalte udbetalings-

periode ikke ændres i det modta-

gende institut.

Lovforslaget er udformet således,

at efterladtes overførsel af en pen-

sionsordning til et andet institut gi-

ver mulighed for, at den nye pensi-

onsordning kan blive udformet på

en anden måde i visse henseender

end den oprindelige ordning. For

at pensionsmarkedet kan fungere

hensigtsmæssigt, er der ifølge F&P

behov for, at pensionsskattereg-

lerne giver de samme muligheder

for, at efterladte kan ændre ved

udbetalinger i en ordning, der ikke

overføres, som i en ordning, der

overføres.

F&P anfører, at der ikke kun bør

være mulighed for at overføre rate-

pensioner og livrenter, men også

aldersforsikringer, hvor der er

valgt rate- eller renteudbetaling.

Som nævnt er det ikke hensigten

med den foreslåede flyttemulighed

for efterlevende, at de pågældende

får andre muligheder i det modta-

gende institut end de har i det afgi-

vende institut.

Forslaget er imødekommet, såle-

des at en efterlevende, der har op-

nået ret til udbetaling af en alders-

opsparing efter pensionsopspare-

rens død, uden skattemæssige kon-

sekvenser vil kunne overføre al-

dersopsparingen til et andet pensi-

onsinstitut.

For så vidt angår lovforslagets del

om justering af reglerne om skatte-

fri omstrukturering af pensionsin-

stitutter tilslutter F&P sig overord-

net lovforslagsudkastet, som imø-

dekommer et stort, konstateret be-

Lovforslaget imødekommer en

række af de behov, der er ønsket

af pensionsbranchen, hvor der i di-

alogen er fundet fornuftige og

holdbare løsninger. Lovforslaget

indeholder ikke alle forslag fra

branchen, men Skatteministeriet

Side 20 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hov for revision af omstrukture-

ringsvilkårene for pensionsinstitut-

ter, idet F&P dog har enkelte be-

mærkninger og justeringsforslag

samt en række forslag som efter

F&P’s

opfattelse er væsentlige at

medtage i lovforslaget for at opnå

den tilsigtede fleksibilitet i forbin-

delse med omstruktureringer og

sikre fuldt mod dobbelt beskatning

af pensionsafkastet.

indgår fortsat fremadrettet gerne i

dialog med Forsikring og Pension.

Der henvises i den forbindelse til

kommentaren til FSR

–

danske re-

visorer.

F&P tilslutter sig forslaget om at

udvide kredsen af pensionsinstitut-

ter med adgang til kontant udbeta-

ling af uudnyttet negativ pensions-

afkastskat og forslaget om, at ud-

betalingsloftet beregnes med ud-

gangspunkt i gældende pensionsaf-

kastskattesats.

I relation til primoregulering af åb-

ningsbalancen i det fortsættende

pensionsinstitut i fusionsåret be-

mærker F&P, at det ikke er til-

strækkeligt begrundet eller forkla-

ret, hvordan kravet om forudgå-

ende aftale skal forstås. Forsikring

og Pension foreslår endvidere, at

ordet ”kun” udgår

fra bemærknin-

gerne, idet det fremgår, at omdan-

nelse af egenkapitalen kun er be-

tinget af godkendelse på general-

forsamlingen og Finanstilsynet.

Lovteksten er justeret, så det frem-

går, at primoreguleringen skal være

aftalt i fusionsdokumenterne. Der-

udover er det præciseret i bemærk-

ningerne, at det af fusionsdoku-

menterne, som ligger til grund for

vedtagelsen af fusionen på general-

forsamlingen og Finanstilsynets

godkendelse af fusionen, og som

skal indsendes til Skatteforvaltnin-

gen, skal fremgå, hvor stor en an-

del af egenkapitalen, der omdan-

nes til de ufordelte midler. Det er

således præciseret, at der ikke fore-

slås et krav om en særskilt, forud-

gående aftale før fusionsåret.

Det følger af bestemmelsens pla-

cering som 2. pkt. i pensionsaf-

kastbeskatningslovens 18, stk. 2,

F&P foreslår desuden, at det bør

fremgå direkte af lovteksten, at

primoreguleringen er pensionsaf-

kastskattefri.

Side 21 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som muliggør succession, at pri-

moreguleringen kan foretages

uden pensionsafkastbeskatning.

Bemærkningerne er justeret med

henblik på, at dette fremstår tyde-

ligt.

F&P tilslutter sig de foreslåede æn-

dringer, der indebærer mulighed

for skattefri omdannelse af pensi-

onsinstitutter, der medfører, at in-

stituttet bliver pensionsafkastskat-

tepligtig efter § 8 frem for § 7, på

andre datoer end skæringsdatoen

for det modtagende instituts regn-

skabsår. F&P tilslutter sig endvi-

dere også forslagene, som mulig-

gør skattefri fusion mellem livsfor-

sikringsselskaber, når der sker op-

hør eller etablering af en koncern-

forbindelse.

Det bemærkes dog, at diskrepans

mellem lovtekst og bemærkninger

kan give indtryk af, at pensionskas-

ser m.v. ikke kan gøre brug af den

forslåede regel. F&P beder desu-

den om en præcision af, at henvis-

ningen til pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 24 ikke indebærer, at

det omdannede institut ikke succe-

derer i forskellige saldi.

Bemærkningerne er justeret, så det

tydeligere fremgår, at der blot er

tale om eksempler på omdannel-

ser, som ikke udelukker andre pen-

sionsinstitutter omfattet af pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 7 fra

at anvende bestemmelsen, såfremt

de opfylder betingelserne herfor.

Det kan bekræftes, at henvisnin-

gen til § 24 ikke forhindrer succes-

sion. Der henvises til kommenta-

ren til FSR

–

danske revisorer.

F&P tilslutter sig den foreslåede

ophævelse af kravet om skattefri-

hed både efter selskabsskatteloven

og pensionsafkastbeskatningsloven

Side 22 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved fusion mellem pensionsinsti-

tutter, der er pensionsafkastskatte-

pligtige efter § 8.

F&P tilslutter sig forslaget om et

fradrag i beskatningsgrundlaget ef-

ter pensionsafkastbeskatningslo-

ven ved overførsel af egenkapital

fra et pensionsinstitut, der er skat-

tepligtige efter § 7 til et pensions-

institut, der er skattepligtig efter §

8, i forbindelse med skattefri fu-

sion. Der ønskes dog en præcise-

ring af i hvilket indkomstår fradra-

get opstår.

Det foreslås ydermere, at reduk-

tion af fradrag efter den skemati-

ske regel alene skal ske med netto-

overskud fra omkostnings- og risi-

koresultaterne.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer.

F&P bemærker, at der ikke er an-

ført nærmere regler om fastsæt-

telse af handelsværdi, som foreslås

at skulle lægges til grund ved fast-

sættelse af indgangsværdier for fast

ejendom ved overgang fra pensi-

onsafkastbeskatning efter § 7 til §

8 og samtidig indtræden af sel-

skabsskattepligt. Det antages, at

ejendomsværdien, der anvendes

ved den afsluttende opgørelse af

pensionsafkastskat efter § 7 skal

anvendes som indgangsværdi.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer.

F&P bemærker, at fradragsbe-

grænsningen af den skattefri hen-

læggelse til de ufordelte midler ved

anvendelse af primoregulerings-

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer.

Side 23 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modellen skattesystematisk bør an-

føres i selskabsskattelovens § 13,

stk. 3.

F&P foreslår, at omstruktureringer

gennemført før den 1. januar 2020

skal tilbydes muligheden for at få

fradraget i pensionsafkastskatten

mod, at den indfusionerede egen-

kapital selskabsbeskattes i samme

indkomstår.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer.

F&P har derudover efterspurgt en

række ændringer, som ikke er med

i lovforslagsudkastet. Det drejer

sig om justering af reglerne om

succession i udbetalingslofterne

for uudnyttet negativt skat, udbe-

taling ad uudnyttet negativ skat

ved pensionsinstituttets ophør,

mulighed for pensionsafkastskatte-

fri porteføljeoverdragelse i løbet af

indkomståret og præcisering af

regler for omdannelse af et pensi-

onsinstitut, der medfører at insti-

tuttet bliver skattepligtig efter pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 7

frem for § 8, herunder evt. sel-

skabsbeskatning af goodwill ved

denne overgang.

Det er søgt at imødekomme de

forslag, hvor der ses en mulig,

holdbar løsning for nuværende.

Der henvises i den forbindelse til

kommentaren til FSR

–

danske re-

visorer.

Skatteministeriet indgår som

nævnt fortsat gerne i dialog om de

øvrige rejste problemstillinger.

Ledernes Hovedorganisa-

tion

Ledernes Hovedorganisation har

ingen bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer finder det

meget hensigtsmæssigt, at reglerne

for flytning af årets indbetalinger

mellem pensionsordninger gøres

mere smidige. Fejl i forbindelse

med indbetalinger bør kunne rettes

Side 24 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til gavn for skatteyder, uden at det

medfører afgift.

Landbrug & Fødevarer finder dog,

at en del af den foreslåede om-

skrivning af pensionsbeskatnings-

lovens § 22 D er uhensigtsmæssig.

Efter forslaget anses den indbeta-

ling på den modtagende pensions-

ordning, der sker som led i over-

førslen, for sket med det beløb,

som blev indbetalt på den afgi-

vende pensionsordning

–

men det

giver anledning til tvivl, hvilket be-

løb, der anses for indbetalt til den

modtagende ordning, hvis der

alene foretages en deloverførsel,

hvilket også er muligt efter den fo-

reslåede flytteregel.

Hvis der alene foretages en del-

overførsel, kan det deloverførte

beløb efter forslaget ske med eller

uden afkast. Uanset om delover-

førslen sker med eller uden afkast,

vil effekten af den foreslåede over-

førselsadgang være, at den indbeta-

ling på den modtagende pensions-

ordning, der sker som led i over-

førslen, anses for sket med beløbet

uden afkast. Dette er præciseret i

forslaget.

Landbrug & Fødevarer spørger,

om det kan bekræftes, at overfør-

sel kan ske til en ordning, der først

oprettes i forbindelse med over-

førslen.

Det kan bekræftes.

Efter § 21 A kan indbetalinger til

kapitalpension udbetales (eller

overføres til ratepension eller liv-

rente), hvis der ikke er fradrag. Be-

stemmelsen omfatter ikke indbeta-

linger på aldersopsparinger, der

overstiger beløbsgrænserne. Land-

brug & Fødevarer foreslår, at pen-

sionsbeskatningslovens § 21 A ud-

vides, således at også for meget

indbetalte beløb på aldersopspa-

ring kan tilbagebetales.

Landbrug & Fødevarer foreslår

desuden, at der kan ske afgiftsfri

tilbagebetaling, hvor indbetalingen

Indbetalinger til aldersopsparing,

der overstiger beløbsgrænserne for

indbetaling til aldersopsparing, er

reguleret i § 25 A. Efter § 25 A,

stk. 6, kan det for meget indbetalte

beløb overføres til en ratepension

eller en pensionsordning med lø-

bende udbetalinger. Adgangen til

overførsel til en fradragsberettiget

pensionsordning var en imøde-

kommelse af et ønske fra pensi-

onsbranchen rejst under behand-

lingen af lov nr. 922 af 18. septem-

ber 2012, hvormed aldersopsparin-

gen blev indført. Der blev i den

Side 25 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

viser sig at være afgiftspligtig, fordi

der tidligere er sket diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger.

forbindelse ikke indført en mulig-

hed for tilbagebetaling

En tilbagebetalingsmulighed vil

bl.a. forudsætte, at der etableres en

hensigtsmæssig procedure for til-

bagebetaling af indbetalinger til ar-

bejdsgiveradministrerede aldersop-

sparinger, hvor arbejdsgiveren ef-

ter gældende ret ikke indeholder

kildeskat af indbetalingen til al-

dersopsparing, selvom indbetalin-

gen er skattepligtig. Det skal såle-

des sikres, at der beregnes korrekt

skat og arbejdsmarkedsbidrag i

forbindelse med tilbagebetalingen.

Indførelsen af en tilbagebetalings-

mulighed vil forudsætte en nær-

mere analyse af, om og hvordan

denne situation

–

og andre tilbage-

betalingssituationer

–

vil kunne

håndteres på en hensigtsmæssig

måde. Forslaget er derfor ikke

imødekommet, men vil kunne ind-

drages i dialogen med pensions-

branchen om rettelse af åbenlyse

fejl, i hvilken forbindelse pensions-

branchen samtidig vil kunne give

udtryk for sin holdning til forsla-

get.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Finans Danmark.

Efter den foreslåede § 22 D vil en

indbetaling, der er sket til en al-

dersopsparing, men som flyttes til

ratepension, betyde, at det over-

førte beløb anses for indbetalt til

ratepensionen på indbetalingstids-

punktet. Landbrug & Fødevarer

ønsker det bekræftet, at hvis der

Det kan bekræftes.

Side 26 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på ratepensionen i forvejen er ind-

betalt det maksimale fradragsberet-

tigede, vil pensionsopspareren

kunne få udbetalt den del af de

samlede indbetalinger på ratepen-

sionen, der overstiger rateloftet.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger.

Ældre Sagen

Ældre Sagen kan tilslutte sig de fo-

reslåede ændringer til pensionsbe-

skatningsloven, der gør reglerne

mere smidige og giver et bedre

grundlag for rådgivning.

Ældre Sagen anfører dog, at de fo-

reslåede ændringer af pensionsbe-

skatningsloven viser, hvor stor en

kompleksitet, der er føjet til skatte-

systemet ved at søge at løse sam-

spilsproblemet over skattereglerne

frem for at reducere den modreg-

ning i de sociale ydelser, der giver

anledning til samspilsproblemet.

Håndteringen af samspilsproble-

met gennem et skattefradrag er i

højere grad målrettet mod nye

pensionsindbetalinger. Skattemini-

steriet og pensionsbranchen er op-

mærksom på, at reglerne kan øge

behovet for rådgivning. Forslaget

om øget informationsudveksling

vedrørende diskvalificerende pen-

sionsudbetalinger er et udslag

heraf.

Ældre Sagen anfører, at adgangen

til udveksling af oplysninger mel-

lem pensionsinstitutter og skatte-

myndighederne om diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger er en

hensigtsmæssig løsning, der sikrer,

at flest mulig kan få gavn af mulig-

hederne for indbetaling til alders-

opsparing.

Side 27 af 28

L 25 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen foreslår, at det tilføjes

til den foreslåede regel om infor-

mationsudveksling, at borgerne

skal have mulighed for at se, hvis

et pensionsinstitut har fået oplys-

ninger om diskvalificerende udbe-

talinger, fx i skattemappen. Ældre

Sagen efterspørger i den forbin-

delse, at borgerne får adgang til de-

taljerede oplysninger om hver en-

kelt diskvalificerende udbetaling,

når der er indberettet flere af så-

danne i den relevante tidsperiode.

Det er planen, at den enkelte bor-

ger i sin skattemappe vil kunne se

oplysninger om alle diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger.

Side 28 af 28