Skatteudvalget 2019-20
L 24
Offentligt
2101182_0001.png
7. november 2019
J.nr. 2019 - 640
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 24 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige
andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtræ-
delse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reg-
lerne på motorområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 4. november 2019.
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
L 24 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-19 fra Finans & Leasing om § 17 a i lov om registrering af køretøjer og registeret Eucaris, til skatteministeren
2101182_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. november 2019 fra Finans & Leasing,
jf. L 24 bilag 4.
Svar
I henvendelsen af 4. november 2019 opfordrer Finans & Leasing til, at Eucaris ved regi-
strering af køretøjer her i landet og andre medlemsstater også skal kunne anvendes til at
kontrollere, om et køretøj har været anmeldt som stjålet.
Baggrunden for henvendelsen er, at Finans & Leasings medlemmer oplever, at deres kø-
retøjer bliver stjålet og ført ud af landet. Herefter bliver køretøjet solgt og registreret i ud-
landet, hvor det kan være meget vanskeligt at få køretøjet udleveret til Danmark, såfremt
erhververen af det stjålne køretøj har været uvidende om, at køretøjet har været stjålet og
dermed er i god tro.
Eucaris er en teknisk platform, hvor EU-landene kan udveksle oplysninger om køretøjer.
Med lovforslaget foreslås det, at oplysninger om køretøjer, ejere og brugere fra Køretøjs-
registeret gøres tilgængelige for kompetente myndigheder i andre EU-lande via Eucaris-
systemet. Oplysningerne vil kunne anvendes ved behandling af sager ved mistanke om
momssvig og ved registrering af køretøjer og betaling af afgifter heraf. Ved tilslutning til
Eucaris vil Skatteforvaltningen få tilsvarende adgang til oplysninger i EU-landenes køre-
tøjsregistre til brug for samme formål.
Udveksling af oplysninger med henblik på at kontrollere, om et køretøj kan være anmeldt
stjålet i andre EU-lande, henhører under Justitsministeriet og politiet, som i dag har ad-
gang til Eucaris.
Det vil være oplagt at vurdere i samarbejde med Justitsministeriet, om samarbejdet med
de øvrige EU-lande vedrørende udveksling af oplysninger om stjålne køretøjer kan styr-
kes. Jeg vil tage initiativ hertil.
Side 2 af 2