Skatteudvalget 2019-20
L 24
Offentligt
2095276_0001.png
28. oktober 2019
J.nr. 2019 - 640
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 24 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige
andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtræ-
delse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reg-
lerne på motorområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 14. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
L 24 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at målrette lovforslaget, så det udelukkende rammer de brodne kar i branchen, til skatteministeren
2095276_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det
som Autobranchen Danmark foreslår i deres hø-
ringssvar, jf. bilag 1
er muligt at målrette lovforslaget, så der ikke pålægges unødige byr-
der på den del af branchen, som ikke har problemer med regelefterlevelsen, men udeluk-
kende rammer de brodne kar i branchen?
Svar
Med
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet
fra april 2019 blev alle Folketingets par-
tier bl.a. enige om at afskaffe selvanmelderordningen ved eksport af brugte køretøjer, lige-
som alle køretøjer skal gennemgå et toldsyn forud for eksport. Dette vil mindske risikoen
for, at der udbetales eksportgodtgørelse på et fejlagtigt grundlag.
Med lovforslaget gennemføres dele af
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet.
Initia-
tiverne omfatter alle virksomheder, der eksporter brugte køretøjer, da en evaluering af ek-
sportgodtgørelsesordningen udarbejdet af Skatteministeriet i november 2018,
jf. Eksport-
godtgørelse for køretøjer
(SAU alm. del
2018-2019 1. samling, bilag 53) viste, at der er store
udfordringer med regelefterlevelsen for mange af de virksomheder, der eksporterer
brugte køretøjer.
Evalueringen viste blandt andet, at der var fejl ved selvanmelderes værdifastsættelser af
køretøjer til eksport og dermed i den eksportgodtgørelse, der udbetales for køretøjerne.
Udfordringerne blev konstateret på tværs af branchen, uanset antallet af eksportanmod-
ninger indgivet af den enkelte selvanmelder.
På den baggrund blev det konkluderet i evalueringsrapporten, at der er behov for at
iværksætte flere initiativer på eksportområdet gældende for alle virksomheder, der ekspor-
terer køretøjer.
Som følge af de generelle udfordringer med regelefterlevelsen vurderes det, at det ikke er
muligt at målrette lovforslaget, uden at de foreslåede initiativer mister den effekt, som er
forudsat i
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet.
Side 2 af 2