Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Vi skal nok se lovforslaget som en forlængelse af noget, der har været besøgt tidligere på dagen under transportområdet. Lovforslaget, som vi nu skal i gang med at behandle, er en del af udmøntningen af aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet. Aftalen er som bekendt indgået af et bredt flertal i Folketinget, og med den skærper vi reglerne for udbetaling af eksportgodtgørelse. Og så styrker vi skatteforvaltningens kontrolmuligheder. I dag er det nemlig sådan, at selvanmeldere har mulighed for at opgive værdien af en bil, der skal eksporteres. Dog har en evaluering af ordningen afsløret, at nogle af virksomhederne angiver et højere beløb i godtgørelsen – det er et beløb, som de altså ikke er berettiget til. Det er et brud på tilliden, og det skal og vil vi ikke acceptere.

Derfor er jeg glad for, at det med lovforslaget her foreslås, at selvanmelderordningen på eksportområdet afskaffes. Fremadrettet kan Motorstyrelsen fastsætte værdien af brugte køretøjer ved eksport med henblik på eventuel udbetaling af eksportgodtgørelse. Med andre ord mindskes risikoen for at udbetale eksportgodtgørelse på et forkert grundlag. Det er godt, men det er en tung og dyr opgave for skatteforvaltningen at skulle varetage. Derfor mener jeg også, det er rimeligt, at bileksportører bliver pålagt et gebyr, hvis de altså ønsker at få godtgørelsen udbetalt.

Den anden del af lovforslaget handler om en skærpet bødepraksis på afgiftsområdet. Det foreslås at sidestille bødeniveauet ved unddragelse af registreringsafgift og øvrige punktafgifter med bødeniveauet, der generelt gælder ved unddragelse af skat og moms. Og det er kun retfærdigt.

Vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi går videre i ordførerrækken. Hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak for det, formand. I lighed med L 15, som vi behandlede for et par timer siden, går lovforslaget her også ud på at implementere de tiltag, der er med i den brede politiske aftale, aftale om styrkelse af regelefterlevelse på motorområdet.

Lovforslaget indeholder en række punkter, som vi nu skal implementere, og det, der er hele hensigten, er at gøre op med de brodne kar i branchen, som er kommet til at fortolke reglerne forkert, kommet til at angive nogle forkerte værdier osv. Så det, vi vil, er at øge regelefterlevelsen og mindske risikoen for svig inden for branchen. For svig er selvfølgelig urimeligt, altså hvis man kommer til at få udbetalt nogle penge, man ikke er berettiget til, men det er også unfair konkurrence bilforhandlere imellem eksempelvis, hvis sådan noget finder sted.

Der er en række tiltag. Lad mig nævne, at vi afskaffer selvanmelderordningen, således at det er Motorstyrelsen, der fremadrettet fastsætter værdien på brugte køretøjer, der skal eksporteres; lad mig nævne, at bødeniveauet skærpes, hvis man unddrager at betale registreringsafgift; og lad mig nævne, at der også kommer et gebyr for sagsbehandling ved Motorstyrelsen, for nu er det jo dem, der skal løse opgaven med at få værdisat bilen, inden der kan udbetales eksportgodtgørelse.

Det er alt sammen meget godt, men jeg har også nærlæst høringssvarene, og der er bl.a. nogle høringssvar fra autobranchen, der gør opmærksom på, at vi ikke i høj nok grad har ramt skiven, for det er jo de brodne kar, vi skal komme efter her. Så de foreslår, at vi kigger på, om vi kan målrette lovforslaget lidt mere, og det synes jeg da vi skal prøve at kigge på i udvalgsbehandlingen, altså om vi kan blive endnu skarpere til at målrette det. For det er selvfølgelig ikke meningen, at vi nu skal til at skabe noget bureaukrati, som går ud over alle de lovlydige i branchen.

Jeg har også hæftet mig ved, at det her lovforslag faktisk giver et merprovenu til statskassen, og det var sådan set ikke oprindelig meningen. Der er et plus til statskassen på 10 mio. kr. ved at gennemføre det her, så vidt jeg lige kan læse. Så det er også noget, vi vil spørge ind til, altså hvorfor vi egentlig skal have et merprovenu. Man kunne forestille sig, at det her skulle være udgiftsneutralt, fordi det som sagt drejer sig om at få folk til at efterleve reglerne.

Men med disse bemærkninger vil jeg sige, at Venstre kan støtte lovforslaget. Og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Så er det hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Jeg skal forsøge at gøre det forholdsvis kort, da jeg tidligere i dag også var ordfører på L 15, som jo handlede om det samme, altså udmøntningen af den her aftale på motorområdet. Det handler kort fortalt om, at der var en del svindel og problemer på motorområdet, hovedsagelig med det, der hed selvanmelderordningen, som så nu bliver afskaffet, og det håndterer man jo så på skatteområdet med det her lovforslag. Det var en aftale, som vi var en del af, og derfor støtter vi lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har trykket sig ind for en replik. Så går vi videre til Radikale Venstre med fru Kathrine Olldag.

Tusind tak. Med dette lovforslag får den udskældte selvanmelderordning det endelige dødsstød. Det skal ikke længere være muligt selv at vurdere værdien af biler, man vil sælge, og dermed snyde med registreringsafgiften, når bilerne eksporteres. De angivne værdier har ofte ligget over skattevæsenets egne værdier, og adskillige rapporter og undersøgelser har peget på omfattende snyd, ofte trecifrede millionbeløb hvert år. Selvanmeldelse har ført til svindel, som desværre også går ud over dem, der efterlever reglerne, som det også blev nævnt af en af mine ordførerkollegaer. Men det nytter ikke noget, at vi har en ordning, hvor vi nærmest indbyder folk til at svindle med registreringsafgiften, så det giver sig selv, at det er sund fornuft at nedlægge ordningen.

Nu overtager Motorstyrelsen opgaven med værdifastsættelsen. Det er en stor, tung administrativ opgave, som mange gode skattemedarbejdere vil få tiden til at gå med. Det må være den pragmatiske løsning for nuværende, men jeg kan ikke lade være med at bemærke i denne sammenhæng, at også dette område kunne forenkles og moderniseres med en total omlægning af registreringsafgiften fra en værdibaseret model til en teknisk baseret model. Det arbejder Radikale Venstre for. Det vil vi rigtig gerne drøfte videre med regeringen og resten af Folketinget, så vi kan få løftet vores registreringssystem ind i den grønne tidsalder og ikke mindst anvende en teknisk baseret model til at omlægge bilparken og reducere udledningen af CO2. Men det er en diskussion til en anden god gang.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med hr. Carl Valentin fra SF.

Tak for det. Med lovforslaget ønsker regeringen at gennemføre dele af den aftale, som alle partier indgik i sidste valgperiode. Lovforslaget lægger op til en række ændringer, som skal sørge for, at reglerne bliver overholdt inden for motorområdet. I SF mener vi, at det er vigtigt at gøre op med systematisk snyd, og med det her lovforslag tager vi Motorstyrelsens betragtninger seriøst og leverer desuden en skærpet bødepraksis, så der f.eks. ikke udbetales eksportgodtgørelse på et forkert grundlag. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag er jo en udmøntning af en aftale, som vi er med i, og som vi er meget glade for, om at styrke regelefterlevelsen på motorområdet. Væk er selvanmelderordningen, og ind er der kommet en lang række gode elementer, f.eks. krav om toldsyn forud for eksport og en skærpet bødepraksis, for bare at nævne et par stykker. Det er positivt, at vi får strammet op på det, der jo har været et slaraffenland for snyd og spekulation, som vi har kunnet konstatere inden for selvanmelderordningen i forhold til eksport. Alt for mange har fået udbetalt eksportgodtgørelse på et fejlagtigt grundlag, og der er blevet snydt voldsomt.

Vi er rigtig glade for at kunne medvirke til, at der kommer bare lidt styr på motorområdet. Det her er en start, men arbejdet er dog langtfra færdigt, og vi ser frem til, at vi kan arbejde videre med at få lukket yderligere huller på området. Det gælder i forhold til import af biler og på leasingområdet, hvor der også er en lang række skattehuller, som vi skal have set på, fordi der desværre er alt for mange muligheder for at snyde statskassen og undgå at betale de afgifter, som man skal betale – og hvis ikke det er for at snyde, så i hvert fald for at fifle med en skattelovgivning, som er temmelig gennemhullet. Så der er masser at arbejde med her, og det her lovforslag er et rigtig godt lovforslag, som er et skridt i den rigtige retning.

Tak til hr. Rune Lund. Fru Susanne Zimmer, Alternativet.

Tak for ordet. En aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet er en fin ting, som vi også var med til at stemme for i april 2019. At Motorstyrelsen fastsætter værdien, frem for at man selvanmelder værdien, vil vel betyde, at man får den korrekte værdi og dermed mindsker risikoen for, at man betaler for lidt og får en fejlagtig eksportgodtgørelse, altså snyder. Toldsyn forud for eksport vil også betyde, at der vil blive mindre mulighed for at få en fejlagtig eksportgodtgørelse.

Det, vi i Alternativet også synes er godt, er, at vi får forhøjet bødeniveauet, så det står mål med den unddragelse af skat og moms, som på nuværende tidspunkt indimellem finder sted. Så er der nogle småting, som også er meget fine. Men noget, som vi i Alternativet også godt kan lide, er det sociale perspektiv – den frihed, man vil give til kommunerne, så de har mulighed for at træffe afgørelser om frihed for brændstofafgift og vægtafgift for personer, som har varig nedsættelse af funktionsevne. Det er en meget fin ting, og det er fint at give kommunen frihed til at gøre de ting, der giver mening for borgerne. Så i Alternativet støtter vi forslaget.

Tak til fru Susanne Zimmer. Jeg skal beklage, hvis der lige var lidt uro her, men det skyldes den hyletone, som flere af jer nok hørte i salen. Det skyldtes en dør, der ikke lukkede rigtigt, men problemet skulle være løst.

Så kan jeg give ordet til Nye Borgerlige. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Jeg troede, det var tinnitus, der spillede mig et puds, men jeg er glad for, at andre også kan høre det, så det er godt – jeg hører ikke syner. Det er dejligt.

Jeg synes, den her sag er et klassisk eksempel på, hvad der går galt, når politikerne observerer og bliver gjort opmærksomme på et problem. For der er og har været et problem på det her område, og noget, der skulle ryddes op i. Det er der ikke nogen der kan være imod, men måden, man så gør det på, er både dyr og bureaukratisk og går i den helt forkerte retning. Altså, for det første kunne man have løst det, hvis der ikke havde været nogen registreringsafgift – så havde vi ikke haft problemet. Så var der ikke et problem. For det andet kunne man have løst det, hvis man havde ansat 2-4 mennesker i skattevæsenet, som rent faktisk udførte den kontrol de steder, hvor det var nødvendigt. Men det gør man ikke her. Her skærer man en hel branche over samme kam. Og det synes jeg er lidt skammeligt. Jeg synes, det er forkert, for man plastrer det til med administration. Og konsekvenserne kan være, at der kan være et tab af 50-100 private arbejdspladser, og det kan være, at der nu vil være mere forurenende biler længere tid på markedet, fordi det vil gøre det vanskeligere. Og så skal vi huske på noget: Hvordan gør man det? Man lægger en afgift ind på 1.900 kr., som de nu skal betale. Hvem kommer til at betale den? Ja, medmindre man tror, at hele eksportmarkedet forsvinder, bliver den regning jo lige præcis sendt videre ud til borgerne, som så får mindre for deres biler. Det vil vi ikke være med til i Nye Borgerlige.

Tilmed så undrer jeg mig over beløbet på 1.900 kr. Som jeg har hørt det – skatteministeren kan jo afkræfte eller bekræfte det – bruger man som medarbejder ca. 20 minutter på at arbejde med sådan en sag. Det vil sige, man kan nå tre sager på 1 time, og det vil reelt set sige, at man har en timeløn på omkring 5.800 kr. Så kan jeg da godt forstå, at skattevæsenet er dyrt at administrere, hvis det er sådan, man tænker hele vejen igennem. Så til udvalgsbehandlingen kunne jeg godt tænke mig at få specificeret: Præcis hvor lang tid forventer Skatteministeriet man vil bruge på hver enkelt af de her sager? For den udgift, man lægger over på erhvervslivet, skal jo stå mål med de omkostninger, man har. Ellers er det bare en måde at få flere skattekroner ind på og få flere midler til skattevæsenet.

Så der er en lang række spørgsmål, som vi trænger til at få kigget på på det her område. Kunne man ikke differentiere mellem de forskellige folk på det her marked? Hvis du har en stor og etableret virksomhed, som har eksisteret i mange år, hvor der har været en kontrol, som har vist, at der ikke er fejl i de vurderinger, man laver, er det så nødvendigt at sætte det her administrative på? Og så har man måske de små utallige, ja, hundredvis af eksportører, som har svindlet; lad os nu ramme dem, og lad os ramme dem hårdt og sige, at det vil vi ikke finde os i. Men at brede det ud over en hel branche, som man gør på den her måde, hvor man sender en regning ud til forbrugerne, vil vi simpelthen ikke være med til i Nye Borgerlige.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det hr. Alex Vanopslagh.

Heldigvis vil Liberal Alliance gerne være med. Vi støtter lovforslaget, og det gør vi med de samme begrundelser som alle andre partier, der støtter lovforslaget.

Tak til hr. Alex Vanopslagh. Der er et spørgsmål, men med så korte ordførertaler kan det være vanskeligt at nå ned og trykke sig ind. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jeg har endnu ikke bevæget mig op foran i salen; der går jo nogle år, før man kommer tættere på, så det bliver forhåbentlig lettere med tiden.

Mit spørgsmål til Liberal Alliance er selvfølgelig: Hvordan kan man lægge stemmer til noget, som giver en øget udgift til erhvervslivet, og som kan give en øget udgift til borgere, som nu kan få mindre for deres biler, så vi kan få mere i statskassen, plus at man samtidig hiver private arbejdspladser ind og skifter dem ud med offentlige arbejdspladser?

Ordføreren.

Jamen prøv at høre her: Der er ikke en sjæl i Danmark, der er i tvivl om, at vi gerne så, at skattesystemet var mere enkelt, at der ikke fandtes nogen registreringsafgift, og man derved ikke havde inddrivelsesbøvl. Men når der er omfattende svindel og man kan løse det med respekt for lighed for loven på den her måde, er det noget, vi bakker op om og støtter.

Men hvis der nu er en løsning, som er administrativt langt billigere end den løsning, som bliver lagt frem af regeringen, f.eks. hvis skattevæsenet nu havde udført den kontrol, som de burde gøre, og det kunne løse problemerne med den svindel, ville Liberal Alliance så ikke være villige til at kigge på det i stedet for sådan en dyr administrativ løsning, som gør, at bilejere her får mindre for deres biler?

Ordføreren.

Hvis vi i fællesskab i Skatteudvalget eller via et helt igennem genialt ændringsforslag fra Nye Borgerlige finder en bedre, billigere og mere retfærdig måde at opnå samme mål, ville det være underligt, hvis ikke vi gik konstruktivt ind til det.

Tak for det. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for modtagelsen af det her lovforslag, som jo bygger på en aftale, hvor et enigt folketingsflertal står bag et ønske om at styrke regelefterlevelsen på motorområdet.

Der har været et par spørgsmål. Hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre spørger, hvordan det dog kan være, at der er et merprovenu, altså en statslig indtægt, på 10 mio. kr. årligt her, ved at man afskaffer kompensationen for udgiften til syn af de her eksportkøretøjer. Årsagen er vel meget enkelt den, at det er et billede på, at der har været et problem, at der er nogle, der har fået for meget i kompensation, og derfor kommer den her indtægt. Ja, det er vel det, der er forklaringen på det.

Derudover siger Nye Borgerlige så, at hvis bare man kunne fjerne registreringsafgiften, havde man løsningen på det hele. Det, man så mangler at svare på, er jo, hvordan hulen – undskyld, formand, jeg ved ikke, om det er et bandeord, men det er det vel næppe – man så har tænkt sig at finde, og det er det, der er pointen, de 20 mia. kr., man så kommer til at mangle. Det kan man så filosofere lidt over, indtil vi kommer til udvalgsarbejdet, men det er jo det, der ville være hovedproblemet. Spørgsmålet om differentieret sagsbehandling, og hvad det er, der er baggrunden for, at man lige nøjagtig er landet på den her gebyrstørrelse, som man er, synes jeg fint vi kan svare på i udvalgsbehandlingen. Jeg har ikke selv siddet med, da den her aftale blev indgået, men jeg går selvfølgelig ud fra, at det er noget, der er tygget ganske grundigt igennem i udvalgsarbejdet.

Men som sagt foreslås det her med lovforslaget at gennemføre en række initiativer, som har til formål at øge regelefterlevelsen og mindske risikoen for svig på motorområdet. Pointen er jo den, at afgifterne på motorområdet indbringer et provenu på ca. 35 mia. kr. om året, og desværre må man sige, at når der er så mange penge i spil, kan der også være en tendens til, at der er nogle, der for at slippe billigere vil prøve at snyde. Derfor er det vigtigt, at vi har en velfungerende skatteforvaltning og får skabt nogle robuste regler på det her område. Det er det, lovforslaget medvirker til. I dag er det f.eks. muligt at få tilbagebetalt en del af registreringsafgiften, når en bil bliver eksporteret til udlandet, også kaldet eksportgodtgørelsen. Den evaluering, der er foretaget på området, har vist, at en betydelig del af de virksomheder, der eksporterer brugte biler, får udbetalt mere, end de er berettiget til, fordi de ikke overholder de regler, der gælder. Der er med andre ord nogle, som for at sige det lige ud scorer en uberettiget gevinst på skatteborgernes regning.

Jeg må sige, at jeg grundlæggende er af den opfattelse, at vi skal sætte ind med effektive tiltag over for dem, der ikke overholder de regler, som flertallet i vores samfund spiller efter, og som vi jo her i Folketinget har vedtaget. Derfor synes jeg også, at det er en god politisk aftale, der er indgået tidligere her i foråret, fordi vi med aftalen som sagt strammer reglerne for udbetaling af eksportgodtgørelse og jo altså også styrker – og det er også vigtigt – skatteforvaltningens kontrolmuligheder.

Et af de centrale elementer i lovforslaget handler om den såkaldte selvanmelderordning, som også har været omtalt i debatten. De her selvanmeldere har i dag mulighed for at angive værdien af den bil, der skal eksporteres og på den baggrund udregne den godtgørelse, som de skal have udbetalt ved eksport. Det, der er virkeligheden med den her ordning, er, at den derfor stiller nogle ret store krav til virksomhedernes selvjustits, og det er det, evalueringen har vist, nemlig at nogle af virksomhederne ofte angiver et højere beløb i godtgørelse, end de reelt er berettiget til. Det synes jeg ikke – og det er jeg helt overbevist om også har været kernen i drøftelserne i aftalekredsen – på nogen som helst måde er acceptabelt eller rimeligt.

Som konsekvens af den her manglende regelefterlevelse for en betydelig del af virksomhederne foreslås det derfor, at selvanmelderordningen på eksportområdet afskaffes, og fremadrettet vil bileksportører ikke selv kunne angive størrelsen af den godtgørelse, som de skal have udbetalt. I stedet vil det så være skatteforvaltningen, der værdifastsætter eksportbilerne, og på den baggrund udregner størrelsen af den godtgørelse, som skal udbetales til bileksportøren. Det er en ny opgave, som ikke er gratis for skatteforvaltningen at udføre, og derfor foreslås det også, at der skal betales et gebyr, som også allerede har været omtalt, på de her 1.950 kr. pr. bil, hvis man altså ønsker at få udbetalt en godtgørelse, ligesom bileksportører altid vil skulle aflevere en synsrapport for bilen. Så der har man begrundelsen for, hvorfor gebyret er valgt og har den størrelse, som det har.

Forslaget vil derfor have nogle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, men det vil jo altså samtidig også medvirke til at sikre, at der fremadrettet bliver udbetalt godtgørelse på et mere ensartet og altså også korrekt grundlag. I lovforslaget vil man også se, at det også foreslås at skærpe bødepraksis på afgiftsområdet, så bødeniveauet forhøjes til det dobbelte ved unddragelse af registreringsafgift og de øvrige punktafgifter, som der kan være tale om, og det vil betyde, at bødeniveauet på motorområdet svarer til det, der generelt gælder ved unddragelse af skatter og moms. Også det må jeg sige jeg synes er ganske rimeligt.

Endnu en gang tak for en god debat, også om det her forslag, og jeg ser frem til, at vi fortsætter den gode og konstruktive dialog om forslaget i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så har hr. Kristian Pihl Lorentzen bedt om en replik.

Tak. Og tak til ministeren for svaret omkring provenuet, som jeg stadig væk godt vil dvæle lidt ved. For det er rigtigt, at vi kommer efter de brodne kar med det her, og det er jo lige netop det, der er hensigten. Men der er også mange lovlydige, som nu bliver ramt af det her, i form af at det er lidt mere bureaukratisk og noget dyrere osv.; der er nogle omkostninger til de mange lovlydige. Derfor forstår jeg ikke helt argumentet for, at der skal være et merprovenu til staten. Nu nævnte ministeren det her gebyr på 1.950 kr. Det kunne man jo vælge at nedjustere, så det ikke rammer de lovlydige så hårdt. Det er jo de brodne kar, vi vil komme efter, og det gør vi med det her. Så hvorfor har regeringen skruet det op, sådan at der bliver et merprovenu? Jeg forstår på ministerens forgænger i embedet, at det faktisk ikke var hensigten, at der skulle være et provenu til staten. Det er der så kommet ind nu med det her, og hvorfor er der det?

Ministeren.

Det er jo en aftale; altså det er jo en genfremsættelse af en aftale, som blev lavet af spørgerens kollega, den forhenværende skatteminister. Det, der er pointen i det, er, at afskaffelsen af godtgørelsen på 400 kr. i forbindelse med syn forud for en eksport giver det her merprovenu på 10 mio. kr. årligt. Altså, man afskaffer godtgørelsen på 400 kr. Det giver så det her merprovenu på 10 mio. kr. årligt. Og så spørger hr. Kristian Pihl Lorentzen, om det er rimeligt. Hvorfor fjerner vi ikke bare det? Hvis vi fjerner det provenu, så har vi ikke de penge at bruge på det, som rent faktisk også er hensigten med det, nemlig at provenuet skal bruges til det, som der også er efterspurgt, altså øget kontrol og håndtering af eventuelle problemer på importområdet. Det fremgår i øvrigt også af aftalen.

Jo, jo, men tilbage står jo alligevel, at vi rammer alle de lovlydige lidt hårdere, end der er behov for, for der er altså et merprovenu, og jeg går ud fra, at de ressourcer, der skal bruges til kontrol, er indregnet, når man udregner statens samlede økonomiske konsekvenser som følge af det her. Så derfor vil jeg stadig væk tillade mig at undre mig, men jeg vil stille spørgsmål i udvalgsbehandlingen om det, så vi får det nærmere belyst; jeg er helt med på, at ministeren på stående fod måske ikke lige kan redegøre for det præcise tal.

Ønsker ministeren ordet?

Nej, ikke ud over at sige, at vi selvfølgelig svarer på de spørgsmål, der bliver stillet. Men jeg tror bare, at hvis man dykker ned i den her aftale, der er lavet, så vil man se, at der har været store problemer, og at der er behov for kontrol, og at det kan være helt rimeligt, at det provenu, der så kommer ind, ved at man afskaffer godtgørelsen, bruges på lige nøjagtig det, altså en øget kontrol. Det viser den evaluering, der er blevet foretaget: at der i den grad er behov for det – for nu at sige det meget stille og roligt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg bliver altid så glad, når folk spørger om, hvor pengene skal komme fra. Vi bruger altså 35 mia. kr. om året på ikkevestlig indvandring. Vi bruger 11 mia. kr. på eksterne konsulenter. Partierne får 1,2 mia. kr. samlet i al mulig partistøtte. Vi bruger 200 mio. kr. til at betale for fratrædelsesgodtgørelser for chefer i regionerne. Altså, man vader i penge i det offentlige, og jeg kunne blive ved. Så vi er altså glade for, når vi hører det her spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra. Jeg kan komme med en lang liste, og det kommer jeg snart til, når jeg skal stå til finanslovsforhandlingerne og den første behandling af den. Så tak for spørgsmålet, og nu fik ministeren et svar på det.

Jeg kunne godt tænke mig et svar fra ministeren. I bekendtgørelsen henviser man til EU-Domstolen, men man undlader åbenbart at henvise, som jeg lige kan se det, til den konklusion, som er i C-552/15. Kunne ministeren til udvalgsbehandlingen ikke medtage, hvad det betyder? Det var altså en sag, hvor EU-Domstolen stod over for Irland, som havde indført noget lignende, og som så havde indført et kollektivt gebyr, ligesom det her er, og hvor man fik at vide, at det skulle være et individuelt gebyr, og at det ikke måtte være større end, hvad omkostningerne var på det specifikke område.

Ministeren.

Det er jeg helt sikker på at der selvfølgelig i den aftale, der er lavet bredt under den tidligere regering, er taget hensyn til, men jeg føler mig også overbevist om, at vi nu, hvor spørgsmålet er stillet – og man kan så også stille det under udvalgsbehandlingen – nok skal finde et godt svar på det.

Det er jeg glad for. Under udvalgsbehandlingen kunne vi også godt tænke os at få en specificering af, hvor lang tid skattevæsenet forventer at det vil tage at behandle en sag. Jeg ved, at branchen siger, at det for dem tager ca. 20 minutter, og når man nu sætter sådan en sag til at koste 1.950 kr., giver det netop en timeløn på 5.850 kr., så derfor vil jeg godt have udspecificeret, hvor lang tid skattevæsen forventer de skal bruge på hver enkelt sag.

Ministeren.

Det finder vi selvfølgelig ud af, og vi vender tilbage med et rigtig godt svar på det i udvalgsbehandlingen.

Jeg tror dog, det er vigtigt at understrege, at årsagen til, at der har været en så bred enighed i Folketinget om at få strammet op på den her måde på det her område, er et udtryk for, at der bredt i Folketinget har været en fuldstændig klar opfattelse af, at der på det her område har været kæmpeproblemer, og det har evalueringen vist. Derfor håber jeg også, at Nye Borgerlige til slut vil ende med at trykke på den grønne knap, når det her lovforslag skal vedtages.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.