L 23 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om at opgøre antallet af klager over såkaldte bagatelsager m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 23
Offentligt

28. oktober 2019

J.nr. 2019 - 9874

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 21. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Christina Faurby Birck

L 23 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om at opgøre antallet af klager over såkaldte bagatelsager m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af lovforslaget, at klagegebyret over afgørelser truffet af skatteforvaltningen

foreslås hævet fra 400 kr. til 1.000 kr., og at gebyret hæves for at undgå klager over baga-

telsager. Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvad der efter ministerens opfat-

telse er en såkaldt bagatelsag, herunder hvilke beløb der ligger henholdsvis under og over

bagatelgrænsen? Endvidere bedes ministeren opgøre antallet af klager over såkaldte baga-

telsager.

Svar

Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at det er vigtigt, når der ses på lovforslagets

enkelte elementer, at hovedsigtet med lovforslaget holdes for øje. Formålet med lov-

forslaget er at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i klagesystemet, som er udfor-

dret af lange sagsbehandlingstider. Og flere af elementerne i lovforslaget skal netop bi-

drage til et mere effektivt klageforløb

–

herunder forslaget om et hæve klagegebyret fra

400 kr. til 1.000 kr.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg har fuld forståelse for, at selv klager over

mindre beløb kan have stor betydning for den enkelte borger. Formålet med at hæve kla-

gegebyret er således ikke at afholde borgere og virksomheder fra at klage. Formålet er

derimod at undgå klager over bagatelsager.

Det centrale for mig er derfor at finde en balance, hvor klagegebyrets størrelse på den ene

side ikke afholder borgere og virksomheder fra at klage, men hvor der på den anden side

bliver en mindre sagsindgang til det administrative klagesystem, der kan frigøre ressourcer

til behandling af mere substantielle klager. Forhøjelsen af klagegebyret vil spare hele sags-

behandlingen i de sager, som grundet forhøjelsen af gebyret ikke vil blive påklaget.

Jeg mener, det er lykkedes at finde en fornuftig balance mellem disse hensyn. At formålet

ikke er at undgå klager kommer også til udtryk ved, at klagegebyret fortsat vil blive tilba-

gebetalt, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen, og at både aktindsigts- og

inddrivelsessager fortsat vil være undtaget klagegebyr.

For så vidt angår spørgsmålet om en opgørelse over antallet af klager over såkaldte baga-

telsager bemærkes det, at effekten af et klagegebyr er vanskelig at estimere. Det skønnes

dog umiddelbart med betydelig usikkerhed, at justeringen af klagegebyret vil reducere an-

tallet af klager med ca. 50 klager om året.

Side 2 af 2