L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 23 Bilag 1
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 212 Bilag 1

Offentligt

27. marts 2019

J.nr. 2018 - 5006

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævns-

struktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet

–

Retssikkerhedspakke IV).

Karsten Lauritzen

/Per Hvas

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Fritvalgsordningen

Advokatrådet bemærker, at flyt-

ning af sager fra Landsskatteretten

til ankenævnene efter Advokatrå-

dets opfattelse ikke vil bidrage til

at nedbringe de lange sagsbehand-

lingstider. Det anføres bl.a., at fla-

skehalsen er hos Skatteankestyrel-

sen, for hvem det må være uden

betydning, om sagen skal afgøres

af Landsskatteretten eller et anke-

nævn.

Sagsbehandlingstiden i Skatteanke-

styrelsen er for lang. Derfor er af-

talepartierne bag

Aftale om en ny an-

kenævnsstruktur og en hurtigere vej gen-

nem klagesystemet

–

Retssikkerheds-

pakke IV

enige om at tilføre klage-

sagsbehandlingen flere ressourcer.

Partierne er endvidere enige om at

gennemføre en række tiltag, der

skal gøre klageforløbet mere effek-

tivt og øge Skatteankestyrelsens

produktivitet.

Forslaget om ophævelse af frit-

valgsordningen har til formål at

udnytte kapaciteten hos skattean-

kenævnene bedre og bidrager til, at

sagerne fordeles til afgørelsesmyn-

dighederne efter objektive krite-

rier, herunder at sagstyperne mål-

rettes afgørelsesmyndighedernes

kompetencer.

Direkte domstolsprøvelse

Advokatrådet peger på, at den nu-

værende overspringsregel erfa-

ringsmæssigt kun anvendes sjæl-

dent, og at Skatteankestyrelsen

derfor formentlig ikke vil kunne

registrere effekten af den udvidede

adgang. Det anføres i forlængelse

heraf, at det vil medføre en for-

dobling af antallet af skattesager

ved domstolene, hvis forslaget om

direkte domstolsprøvelse blot flyt-

ter 5 pct. af sagerne fra Skattean-

kestyrelsen til domstolene.

Siden vedtagelsen af skatteforvalt-

ningsloven i 2005 har det under

visse betingelser været muligt at

anvende overspringsreglen til at

indbringe en afgørelse truffet af en

skattemyndighed for domstolene.

Muligheden har ikke medført et

markant antal sager, der indbringes

for domstolene, og der forventes

med lovforslaget heller ikke en

markant udvikling på området.

Overspringsreglen er justeret for at

give skatteyderen mulighed for at

få sin sag indbragt direkte for

domstolene og dermed

”spare”

seks måneder.

Side 2 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet peger på, at forslaget

om direkte domstolsprøvelse bør

suppleres med regler om begræns-

ning af Skatteministeriets adgang

til at inddrage nye spørgsmål og

synspunkter under retssagen. Al-

ternativt bør der ske en tilretning

af skatteforvaltningslovens § 48,

stk. 2, så borgeren

–

på linje med

en administrativ klage

–

ikke er be-

grænset i retten til at fremføre ar-

gumenter, hvis den administrative

klagebehandling overspringes.

Der findes ikke at være behov for

en ændring af § 48, stk. 2, som fo-

reslået af Advokatrådet. Der har

gennem de sidste 20 år været gæl-

dende for Skatteministeriet, at mi-

nisteriet som hovedregel ikke ned-

lægger skærpede påstande i skatte-

og afgiftsretssager. Princippet om-

tales første gang i en meddelelse

fra Skatteministeriet i TfS

1997,737 og er gennem årene om-

talt i Skatteministeriets retssagsin-

strukser og

–

vejledninger, senest i

Skatteministeriets retssagsvejled-

ning.

Det ligger uden for rammerne af

lovforslaget at ændre på domstole-

nes prøvelsesadgang i forhold til

skattemyndighedernes afgørel-

ser. Domstolene er generelt typisk

tilbageholdende med at prøve

myndighedernes skøn

Advokatrådet anfører endelig, at

overspringreglen bør kombineres

med, at domstolene skal være for-

pligtede til at foretage en fuld prø-

velse af et skøn.

Omkostningsgodtgørelse

Advokatrådet finder ikke, at det er

en korrekt gengivelse af gældende

ret, når det i sidste afsnit i pkt.

2.7.1 anføres, at det er en forud-

sætning for omkostningsgodtgø-

relse, at der indgives klage eller ud-

tages stævning. Det er rådets op-

fattelse, at udgifter til en sagkyn-

digs vurdering af, hvorvidt en af-

gørelse fra en administrativ klage-

myndighed skal indbringes for

domstolene er godtgørelsesberetti-

get, uanset om der bliver udtaget

stævning eller ej.

Advokatrådet anfører, at forslaget

fører til, at omkostningsgodtgø-

relse ved domstolene for kontorsa-

ger m.v. mistes ved overspringelse.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

I bemærkningerne til § 1, nr. 19, er

nævnt seks sagstyper, herunder de

kontorsager, der specifikt er nævnt

i skatteforvaltningslovens § 55, stk.

Side 3 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2, hvor den skattepligtige ved

overspringelse før visitering ikke

kan være sikker på om, at der kan

opnås omkostningsgodtgørelse

ved domstolsbehandlingen. Anser

domstolene imidlertid en sådan

sag som principiel, og vurderer

Skattestyrelsen, at betingelserne

for, at sagen ved påklage ville være

blevet visiteret eller henvist til

Landsskatteretten, er opfyldt, vil

Skattestyrelsen også lægge dette til

grund for sin vurdering af godtgø-

relsesspørgsmålet. Herved afskæ-

res den skattepligtige ikke fra at

opnå omkostningsgodtgørelse ved

overspringelse.

Advokatrådet anfører, at også mu-

ligheden for at opnå omkostnings-

godtgørelse for udgifter til en sag-

kyndigs vurdering af, om en sag

skal indbringes for domstolene,

mistes, hvis sagen ikke indbringes.

Der kan henvises til kommentaren

ovenfor.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri støtter lovforslaget

og har ikke yderligere bemærknin-

ger.

Dansk Erhverv (DE)

DE finder det overordnet positivt,

at der løbende arbejdes med at for-

bedre retssikkerheden for borgere

og virksomheder, og at der gene-

relt er fokus på at nedbringe sags-

behandlingstiderne.

Side 4 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sagsbehandlingstid

DE finder, at der bør være mere

fokus på at nedbringe Skatteanke-

styrelsens sagsbehandlingstider, da

flaskehalsen ikke ligger i Lands-

skatteretten men i Skatteankesty-

relsen.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Fritvalgsordningen

DE finder det problematisk, at fy-

siske personer fremadrettet afskæ-

res fra at få prøvet deres sag af

Landsskatteren, da sagerne ind-

bringes for Landsskatteretten på

baggrund af en vurdering af, at

Landsskatteretten giver sikkerhed

for et mere rigtigt og ensartet re-

sultat. Afskæring herfra giver risiko

for at skabe en mere uensartet

praksis.

Med

Aftale om en ny ankenævnsstruk-

tur og en hurtigere vej gennem klagesyste-

met

–

Retssikkerhedspakke IV

følger

en ny struktur for skatteankenæv-

nene, som skal bevare et stærkt

lægmandselement, sikre lokal for-

ankring af skatteankenævnene, så

klager bliver afgjort tæt på borgere

og virksomheder, og samtidig

styrke fagligheden.

Med afskaffelsen af fritvalgsord-

ningen målrettes visiteringen af sa-

ger, så det i højere grad er faglige

hensyn, der styrer valg af afgørel-

sesmyndighed.

For at styrke det faglige element i

skatteankenævnene foreslås der

indført 10 særlige medlemmer.

Der etableres desuden et indslus-

ningsforløb for lægmændene for at

øge fagligheden.

Aftalen betyder også, at sagsty-

perne ved fordelingen målrettes af-

gørelsesmyndighedernes kompe-

tencer. For at understøtte denne

målretning foreslås det, at sager

om subjektiv skattepligt, kursge-

vinster og

–tab

samt aktieavancer

–tab

flyttes fra afgørelse i skat-

teankenævnene til afgørelse i

Side 5 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landsskatteretten. Det sker bl.a.

på grund af disse sagers juridiske

kompleksitet, der gør sagerne eg-

nede til afgørelse i Landsskatteret-

ten. Det foreslås, at klager over fx

Skatteforvaltningen afgørelser om

skønsmæssige ansættelser af moms

for fysiske personer og dødsboer

skal træffes af skatteankenævnene,

Direkte domstolsprøvelse

DE er bekymret for, om domsto-

lene kan administrere en stor til-

gang af sager i forbindelse med

forslaget om direkte domstolsprø-

velse.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Dansk Industri (DI)

DI ser positivt på en styrkelse af

Landsskatteretten, samt styrkelse

af stærke faglige miljøer med spe-

cialiseret og samlet behandling af

lignende faglige problemstillinger.

Fritvalgsordningen

DI er skeptisk overfor, at lov-

forslaget lægger op til at afskære

skatteyderne fra at vælge klagebe-

handling i Landsskatteretten i ste-

det for lokale ankenævn.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Dansk Skovforening

Fritvalgsordningen

Dansk Skovforening er betænkelig

ved bortfaldet af fritvalgsordnin-

gen, idet det vil afskære fysiske

personer og dødsboer muligheden

for at få deres skattesag prøvet ved

Landsskatteretten.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Ændring af kompetence til afgørelse af

visse sager

Side 6 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Skovforening finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

at det ikke længere er klagens ind-

hold, der er afgørende for, hvilken

klageinstans, der skal behandle kla-

gen, men at det i stedet bliver son-

dringen mellem, hvorvidt der er

tale om et personlig eje/dødsbo på

den ene side og virksomhed i sel-

skabsform på den anden side, der

bliver afgørende.

Formålet med forslaget er at til-

passe sagstyperne til afgørelses-

myndighedernes kompetencer.

Lovforslaget medfører, at det, som

også er tilfældet efter gældende ret,

skal være udgangspunktet, at kla-

geren som subjekt er afgørende

for sagsfordelingen. Det foreslås

imidlertid samtidigt, at klagesager

om subjektiv skattepligt, kursge-

vinster og

–tab

samt aktieavancer

–tab

fremover skal afgøres af

Landsskatteretten i stedet for et af

skatteankenævnene, selvom klage-

ren måtte være en fysisk person el-

ler et dødsbo. En forholdsmæssig

høj andel af klagere vælger allerede

i dag, at en sådan klage ønskes af-

gjort af Landsskatteretten.

Medlemmer med skattefaglig indsigt

Dansk Skovforening mener ikke,

at udpegningen af 10 særligt skat-

tekyndige personer til 22 skattean-

kenævn i landet sikrer borgernes

retssikkerhed. Dette understreges

yderligere af, at der ikke i forslaget

er krav om

–

endsige kriterier for

–

hvornår - og om - der skal deltage

en særlig skattekyndig person i af-

gørelserne. Ved stemmelighed er

mødelederens stemme i skattean-

kenævnet udslagsgivende. Mødele-

deren er imidlertid ikke en særlig

skattekyndig person.

Øvrige forhold

Dansk Skovforening er desuden

betænkelig ved, om der kan op-

samles tilstrækkelig erfaring og ru-

tine til at afgøre sager om kompli-

cerede skatteforhold i 22 skattean-

kenævn.

Lovforslagets bemærkninger er

udbygget på dette punkt, således at

det nu fremgår, at skatteministeren

vil fastsætte nærmere retningslinjer

for anvendelsen af de særligt udpe-

gede medlemmer med skattefaglig

indsigt og relevant uddannelse i

medfør af skatteforvaltningslovens

§ 8.

Skatteankestyrelsen er fortsat fæl-

les sekretariat for Landsskatteret-

ten og skatteankenævnene og be-

handler og forbereder afgørelses-

udkast for både Landsskatteretten

og ankenævnene. Grundlaget for

afgørelsen er således det samme

Side 7 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uanset afgørelsesmyndigheden.

Samtidigt styrkes ankenævnene

ved forslaget om at tilføre 10 sær-

lige medlemmer med skattefaglig

kompetence. Derudover etableres

et indslusningsforløb for lægmæn-

dene for at øge fagligheden.

Direkte domstolsprøvelse

Dansk Skovforening mener, at for-

slaget om direkte domstolsprø-

velse måske kan være en fordel i

visse situationer, men at det med-

fører to klare ulemper: Dels foreta-

ger domstolene i dag ikke en fuld-

stændig prøvelse af skattemæssige

skøn, ligesom det ikke er muligt at

fremkomme med nye anbringen-

der ved domstolsprøvelsen.

Af retssikkerhedsmæssige grunde

fordrer ændringen derfor, at der

samtidig åbnes mulighed for dom-

stolenes indhentning af alle rele-

vante oplysninger samt behandler

samtlige omhandlede klagepunk-

ter.

Det ligger udenfor lovforslagets

rammer at ændre på principperne

for domstolenes prøvelsesadgang

samt retsplejelovens regler herom.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Advo-

katrådet.

Omkostningsgodtgørelse

Dansk Skovforening

anfører, at

bestemmelserne om omkostnings-

godtgørelse, der knytter sig til for-

slaget om direkte domstolsprø-

velse, ikke virker hensigtsmæssige.

Reglerne kan føre til, at der først

indgives en klage, som herefter til-

bagekaldes.

Lovforslagets bestemmelser om

omkostningsgodtgørelse ændrer

ikke på, hvilke sager der er godtgø-

relsesberettigede. I nogle typer af

sager kan det således ikke umiddel-

bart afgøres, om der ydes omkost-

ningsgodtgørelse ved domstolsbe-

handlingen, hvis overspringsreglen

anvendes. Det gælder, hvis sagen

ikke er godtgørelsesberettiget, men

bliver det efter visitering til Lands-

skatteretten, f.eks. som følge af, at

sagen vurderes at være principiel.

Ved overspringelse før visitering

kan den skattepligtige ikke være

Side 8 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikker på, at myndighederne vil

anse sagen for godtgørelsesberetti-

gede ved domstolene og vil derfor

i praksis afvente visitering, før sa-

gen indbringes for domstolene ef-

ter overspringsreglen.

Det skønnes, at der vil være tale

om et begrænset antal sager årligt.

Danske Advokater

Fritvalgsordningen

Danske Advokater finder det be-

klageligt, at fritvalgsordningen af-

skaffes, da det er en væsentlig rets-

sikkerhedsmæssig garanti for bor-

gerne.

Omkostningsgodtgørelse

Danske Advokater opfordrer til, at

der i den foreslåede bestemmelse,

om at der ikke ydes omkostnings-

godtgørelse, hvis klagen eller stæv-

ningen afvises fra realitetsbehand-

ling, gives mulighed for, at der i

forbindelse med afgørelsen om

omkostningsgodtgørelse tages

hensyn til nærmere omstændighe-

der i den konkrete sag.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Forslaget må forstås således, at

selv om en sag afvises fra realitets-

behandling, vil der alligevel kunne

ydes godtgørelse i sagen, hvis nær-

mere omstændigheder taler herfor.

Hertil bemærkes, at en imødekom-

melse af foreningens forslag vil

gøre det meget vanskeligt at admi-

nistrere bestemmelsen, da vurde-

ringen vil bero på et subjektivt

skøn. Den vil kunne give anled-

ning til tvister og vil kunne føre til

en uensartet behandling af skatte-

ydere, der har fået deres sag afvist.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt.

Lovforslaget er på dette punkt ju-

steret, så der er taget højde for si-

tuationen i SKM2014.668.SANST.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Advo-

katrådet.

Danske Advokater opfordrer til, at

forslaget om afvisning fra realitets-

behandling, præciseres, således at

der tages højde for situationen i

SKM2014.668.SANST. I denne

sag fandt Skatteankestyrelsen, at

der var ret til omkostningsgodtgø-

relse i et tilfælde, hvor domstolen

havde afvist sagen som følge af

Side 9 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteyderens udeblivelse fra ho-

vedforhandlingen på grund af ku-

rators valg om ikke at indtræde i

den verserende sag.

Danske Advokater finder ikke, at

det er hensigtsmæssigt, at der ikke

ydes omkostningsgodtgørelse til

udgifterne til en sagkyndigs udta-

lelse om, hvorvidt en afgørelse fra

1. instans bør påklages.

Danske Advokater finder det pro-

blematisk, når det i bemærknin-

gerne til § 1, nr. 19, anføres, at der

ydes omkostningsgodtgørelse for

udgifter til ”fremskaffelse af doku-

mentation til brug for sagen, som

ikke burde være tilvejebragt ved 1.

instansen”, eftersom der synes at

være tale om en subjektiv vurde-

ring.

Lovforslaget tager sigte på at af-

passe de gældende regler til forsla-

get om direkte domstolsprøvelse.

Foreningens forslag ligger uden

for disse rammer.

Bemærkningerne er på dette punkt

ændret, således at det fremgår, at

der ydes omkostningsgodtgørelse

for udgifter til fremskaffelse af do-

kumentation til brug for sagen,

som ikke skulle være tilvejebragt

ved 1. instansen.

Danske Rederier

Danske Rederier bakker op om

lovforslagets formål at moderni-

sere klagesagsbehandlingen, så kla-

gesystemet kan styrkes, og sagsbe-

handlingstiden nedbringes.

Flytning af sager fra Landsskatteretten

og afskaffelse af fritvalgsordningen

Danske rederier peger på, at det er

væsentligt at sikre, at flytningen af

sager fra Landsskatteret til anke-

nævn bidrager til løsning af flaske-

halsproblemer og et mindre sags-

pres på Landsskatteretten samt ka-

pacitetshåndtering i Skatteankesty-

relsen til at kvalitetssikre forbere-

delsen af sager forud for afgørelse

i Landsskatteretten eller ankenævn.

Det vil ved implementeringen af

lovforslaget bestræbes, at kapacite-

ten til klagebehandling udnyttes

bedst muligt, ligesom det generelt

er et fokuspunkt, at klagesagsbe-

handlingen skal have et højt fagligt

niveau.

Side 10 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Direkte domstolsprøvelse

Danske Rederier peger på, at over-

springsreglen bør kombineres

med, at domstolene er forpligtede

til at foretage en fuld prøvelse af et

skøn, og ikke kun en begrænset

prøvelse af retlige spørgsmål. Det

bør sikres, at fordelen ved over-

springsreglen er tydelig, da det el-

lers er mere sikkert for en virk-

somhed at få sagen prøvet ved

Landsskatteretten i første instans.

Det bør også sikres, at over-

springsreglen ikke forlænger sags-

behandlingstiden hos domstolene.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Danske Regioner

Ingen bemærkninger.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at enhver

behandling af personoplysninger i

forbindelse med de i lovforslaget

beskrevne aktiviteter vil ske under

iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelseslo-

ven, men har i øvrigt ikke bemærk-

ninger.

Skatteministeriet er opmærksom

på, at disse regler skal overholdes.

Den Danske Dommer-

forening

Dommerforeningen kan tilslutte

sig målet om hurtigere klagesags-

behandling på skatteområdet.

Fritvalgsordningen og direkte domstols-

prøvelse

Dommerforeningen udtaler sig

imod den del af forslaget, der vil

fratage borgerne muligheden for at

vælge Landsskatteretten, før sagen

eventuelt indbringes for domsto-

lene.

Landsskatteretten vil også efter

gennemførelse af reglerne om di-

rekte domstolsprøvelse skulle be-

handle principielle sager, der bidra-

ger til at fastlægge praksis på om-

rådet og dermed sikre en ensartet

retstilstand.

Side 11 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Foreningen anfører, at i dag be-

handles en skattesag som altover-

vejende hovedregel først i Lands-

skatteretten, hvor den føres af

skatteretskyndige, inden den ind-

bringes for domstolene. Dette sik-

rer efter foreningens opfattelse en

betydelig retsenhed på skatteområ-

det. Foreningen frygter at denne

retsenhed vil gå tabt, hvis en grun-

dig administrativ ankebehandling

helt kan undlades. Foreningen fin-

der derfor, at forslaget kan være til

skade for borgernes retssikkerhed

på skatteretsområdet.

Foreningen konkluderer, at den

sparede sagsbehandlingstid i det

administrative skatteklagesystem

efter foreningens opfattelse meget

vel kan føre til betydelige konse-

kvenser hos domstolene. Flere - og

flere uensartede - skatteretssager

må nødvendigvis forventes at føre

enten til en forlænget sagsbehand-

lingstid ved domstolene i andre

retssager eller belaste domstolene

som en merudgift. Foreningen me-

ner ikke, at denne del af forslaget

har være overvejet.

Foreningens oplyser, at dens be-

tænkeligheder også skal ses i lyset

af det lovforslag om ændring af

retsplejeloven og lov om retsafgif-

ter, som justitsministeren frem-

satte den 24. oktober 2018 (L 74)

om bl.a. udvidelse af statslige myn-

digheders adgang til at møde i rets-

sager ved egne ansatte. Foreningen

peger på, at udgangspunktet heref-

ter er, at Skatteministeriet må for-

ventes at ville være selvmødende i

retssagerne.

En afgørelse fra skattemyndighe-

den, som indbringes for byretten

efter reglerne om direkte dom-

stolsprøvelse, og som viser sig at

være principiel, vil enten blive be-

handlet med 3 dommere eller hen-

vist til behandling ved landsretten.

Dermed styrkes skatteyderens mu-

lighed for at opnå en korrekt ma-

teriel retsafgørelse i sagen ligesom

retsenheden sikres.

Hertil kommer, at Skatteministe-

riet ifølge sin retssagsvejledning,

der er offentliggjort på Skattesty-

relsens hjemmeside som

SKM2018.517.DEP, skal sikre at

skatteborgerne ikke unødigt træk-

kes gennem retssager, og at sa-

gerne afsluttes med det rigtige re-

sultat på det tidligst mulige tids-

punkt.

Endelig forventer Skatteministe-

riet, at forslaget om direkte dom-

stolsprøvelse kun vil medføre et

begrænset antal sager, der ikke skal

behandles ved klageinstansen. På

den baggrund deler ministeriet

ikke foreningens betænkeligheder.

Det bemærkes, at Skatteministeriet

møder ved advokat i retssager,

hvor Skatteministeriet er part. Der

er ikke aktuelle planer om at ændre

ved dette princip.

Side 12 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Digitaliseringsstyrelsen

(Sekretariat for digitali-

seringsklar lovgivning)

Principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning

Sekretariatet bemærker, at Skatte-

ministeriet ikke har angivet, om

lovforslaget efter Skatteministeri-

ets vurdering følger principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet anbefaler, at Skatte-

ministeriet redegør for, i hvilken

grad det har været overvejet at

gøre brug af objektive kriterier

som grundlag for klagesagsbe-

handlingen, jf. princip 3 om auto-

matisk sagsbehandling. Det kunne

desuden i forbindelse hermed være

relevant at redegøre for, i hvilket

omfang et behov for anlæggelse af

en faglig helhedsvurdering tilsiger,

at dette ikke umiddelbart vurderes

hensigtsmæssigt.

Det vurderes, at lovforslaget følger

principperne for digitaliseringsklar

lovgivning, hvilket er tilføjet i lov-

forslagets bemærkninger.

Det vurderes, at der ved klagesags-

behandlingen, ofte er tale om

komplekse problemstillinger ved-

rørende flere retsgrundlag, der gør

det nødvendigt at anlægge en fag-

lig helhedsvurdering, herunder

skønsudøvelse. Disse forhold gør

anvendelsen af objektive kriterier

uhensigtsmæssig.

Disse overvejelser er tilføjet i lov-

forslagets bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Ejendom Danmark

Ejendom Danmark finder det po-

sitivt, at der sammen med lov-

forslaget tilføres ressourcer til et

moderniseret og forbedret klagesy-

stem.

Klagegebyr

Det er Ejendom Danmarks opfat-

telse, at en forhøjelse af klagegeby-

ret ikke er en ønskelig løsning, her-

under henset til at gebyret mere

end fordobles. Hensynet til borge-

res og virksomheders retssikker-

hed bør gå forud for hensynet til

at undgå klager over, hvad der op-

fattes som bagatelsager.

Det er vigtigt, at hensynet til bor-

gere og virksomheders retssikker-

hed indgår med betydelig vægt, når

der skal findes den rette balance

mellem en effektiv klagebehand-

ling og hensynet til at undgå baga-

telsager. Det foreslås, at klagegeby-

ret over afgørelser truffet af Skat-

teforvaltningen eller Skatterådet

Side 13 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

m.v., jf. skatteforvaltningslovens §

35 a, stk. 1, harmoniseres med kla-

gegebyret i klager over vurderings-

sager. Gebyrforhøjelsen har til for-

mål at undgå klager over bagatelsa-

ger. Da beløbet fortsat vil skulle

tilbagebetales, hvis f.eks. klagen af-

vises, eller klageren får helt eller

delvis medhold, vurderes det, at

forslaget har den rette balance,

også i forhold til den enkeltes rets-

sikkerhed.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Danske

Skatteankenævn (FDS)

Momsskøn

FDS kan tilslutte sig, at skøns-

mæssige ansættelser af moms ef-

ter opkrævningslovens § 5, stk. 2,

overføres til skatteankenævnene.

Fritvalgsordningen

FDS kan tilslutte sig, at fritvalgs-

ordningen afskaffes.

Ændring af kompetence til afgørelse af

visse sager

FDS kan som udgangspunkt til-

slutte sig, at afgørelser vedr. kurs-

gevinstloven, aktieavancebeskat-

ningsloven og lovgivningen om

subjektiv skattepligt og skatteund-

dragelse overføres til Landsskatte-

retten.

FDS peger imidlertid på, at lov-

forslaget tilfører yderligere sags-

områder til Landsskatteretten, og

bevarer den nuværende opgavefor-

deling, hvilket ikke forekommer

hensigtsmæssigt. FDS peger på, at

De nævnte sagstyper er karakteri-

seret ved typisk at indeholde kom-

plicerede problemstillinger vedrø-

rende flere retsgrundlag, hvilket

gør dem egnede til afgørelse i

Landsskatteretten. Forslaget tager

Side 14 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foretagelse af skønsudøvelse er et

grundprincip i skatteankenævnene,

og det ikke forekommer hensigts-

mæssigt at fastholde, at sådanne

sager skal behandles i Landsskatte-

retten.

Efter FDS’ opfattelse, bør kun for-

tolkning af ny lovgivning automa-

tisk henvises til Landsskatteretten,

hvilket efter FDS’ opfattelse

var

gældende efter den forrige affat-

telse af bestemmelsen.

Medlemmer af skatteankenævnene med

skattefaglig indsigt

FDS foreslår, at de særligt udpe-

gede medlemmer af skatteanke-

nævnene med skattefaglig indsigt,

kun anvendes efter indstilling fra

Skatteankestyrelsen og det pågæl-

dende nævn, og kun efter det en-

kelte nævns beslutning. Anvendel-

sen bør være målrettet komplice-

rede og/eller principielle sager.

Udnævnelseskriterier for ankenævnsmed-

lemmer

FDS henviser til, at indstillingerne

skal udgøre et repræsentativt ud-

snit af befolkningen. Foreningen

peger på, at dette ikke umiddelbart

vil være muligt henset til, at de fle-

ste kommuner kun kan udpege ét

medlem.

sigte på at tilpasse fordelingen af

sagstyperne til afgørelsesmyndig-

hedernes kompetencer og kapaci-

tet.

FDS´ forslag vil indebære, at

Landsskatteretten afskæres fra at

prøve principielle spørgsmål, der

knytter sig til lovgivning, som ikke

er ny. Det er ikke retssikkerheds-

mæssigt tilfredsstillende.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Skovfor-

ening.

Forslaget om, at indstillinger skal

være repræsentative, omfatter også

indstillede suppleanter. Der bør så

vidt muligt tages højde for, at ind-

stillingerne af ankenævnsmedlem-

mer og suppleanter er repræsenta-

tive. Der vil blive taget højde for,

at der ikke med sikkerhed kan op-

nås en sådan spredning i alle anke-

nævnene, eller den samme spred-

ning på tværs af ankenævnsty-

perne.

Øvrige forhold

FDS bemærker, at fordelingen på

antal medlemmer i de enkelte

For så vidt angår fordelingen af

antallet af ankenævnsmedlemmer

Side 15 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nævn, ikke i alle tilfælde ses at tage

hensyn til antallet af nuværende

klagesager. FDS foreslår, at der

vælges en vederlagsmodel, som en-

ten baseres på antallet af behand-

lede eller antallet af møder i de en-

kelte nævn.

FDS peger på, at forslaget om, at

skatteministeren får kompetence

til at undlade at godkende indstil-

linger og anmode om, at der fore-

tages en ny indstilling, måske kan

gøre kommunalbestyrelsernes ud-

nævnelser illusoriske.

og spørgsmålet om vederlagsmo-

del henvises der til

Aftale om en ny

ankenævnsstruktur og en hurtigere vej

gennem klagesystemet

–

Retssikkerheds-

pakke IV.

Efter forslaget får ministeren ikke

kompetence til helt at se bort fra

kommunalbestyrelsens indstilling,

men kan alene undlade at udnævne

de indstillede personer og anmode

om, at der foretages en ny indstil-

ling. Det sker for at understøtte, at

indstillingerne i tilstrækkelig grad

er repræsentative.

Foreningen Danske Re-

visorer (FDR)

Fritvalgsordningen

FDR anbefaler, at der fortsat skal

være valgfrihed mellem behandling

hos skatteankenævnene og Lands-

skatteretten, da dette efter FDRs

vurdering vil give større retssikker-

hed. FDR bemærker i den forbin-

delse, at skatteankenævnene sag-

tens kan tage sig af skønssager

m.v., men i komplicerede skatte-

tekniske spørgsmål, vil de i mange

sager lytte til den juridiske sagsbe-

handlers indstilling.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Advokatrådet

og Danske Advokater.

FSR

–

danske revisorer

FSR bifalder, at der med lovforsla-

get gøres tiltag for at nedbringe

sagsbehandlingstiderne i klagesy-

stemet. Det er også prisværdigt, at

der tilføres ressourcer og flere

skattefaglige medlemmer til klage-

systemet.

Fritvalgsordningen

Side 16 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR støtter en fritvalgsordning,

hvor skatteyder kan vælge at få sin

sag prøvet ved den højeste admini-

strative klageinstans på området.

FSR peger på, at fritvalgsordnin-

gen er med til at opretholde ligebe-

handlingsprincippet. Såfremt frit-

valgsordningen afskaffes, vil der

opstå et brud med ligebehandlings-

princippet og skabe udfordringer i

forhold til sagsvisiteringen på bag-

grund af skattesubjektet, da selv

borgernære sager kan have meget

principielle tvister. FSR foreslår

derfor en dispensationsmulighed,

så Landsskatteretten fortsat kan

behandle sager af principiel karak-

ter, jf. eksempelvis kriterierne i

skatteforvaltningslovens § 21, stk.

Ændring af kompetence til afgørelse af

visse sager

FSR peger på, at der kan være an-

dre områder end sager vedr. aktie-

avancebeskatningsloven, kursge-

vinstloven og subjektiv skattepligt,

der kan være så principielle eller

juridisk komplekse, at de bør be-

handles af Landsskatteretten frem-

for skatteankenævnene. Som ek-

sempler nævnes bl.a. ligningslo-

vens mange særregler og pensions-

beskatningsloven.

Lovforslaget ændrer ikke på, at fx

principielle sager skal behandles af

Landsskatteretten. Der henvises til

kommentaren til høringssvaret fra

Dansk Erhverv.

Lovforslaget ændrer ikke på, at

principielle sager fortsat vil blive

behandlet af Landsskatteretten.

Det bemærkes, at det med

Aftale

om en ny ankenævnsstruktur og en hur-

tigere vej gennem klagesystemet

–

Rets-

sikkerhedspakke IV

er aftalt, at skat-

teankenævnene samlet set tilføres

flere sager. Med forslaget søges

dette tilgodeset. Tiltagene evalue-

res i 2022.

Ankenævnsmedlemmer med skattefaglig

indsigt

FSR peger på, at det ikke er oplyst,

hvor mange sager, der forventes

tilført skatteankenævnene, men at

det formodentlig ikke vil være en

garanti for skatteyder, at der delta-

ger et særligt udpeget skattefagligt

Efter gældende ret består skattean-

kenævnene udelukkende af læg-

mænd. Det foreslås, at lægmands-

elementet i skatteankenævnene bli-

ver suppleret med personer med

Side 17 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medlem ved behandlingen af alle

sager i skatteankenævnene. Det fo-

reslås, at sager som fremadrettet

tildeles skatteankenævn, der tidli-

gere har været behandlet af Lands-

skatteretten, behandles af skattean-

kenævn med medlemmer der be-

sidder særlige skattefaglige kompe-

tencer.

Momsskøn

FSR foreslår, at sager om skøns-

mæssige momsansættelser og

momsreguleringer, henset til sager-

nes kompleksitet, bør behandles af

Landsskatteretten, som det også er

udgangspunktet for sager om

moms og afgifter. Det foreslås at

skatteankenævnene tilføres moms-

retlige kompetencer.

egentlig skattefaglig indsigt og rele-

vant uddannelse, således at næv-

nene som helhed får en styrket

skattefaglighed. Den foreslåede

bestemmelser indebærer således en

styrkelse af fagligheden i skattean-

kenævnene. Der henvises endvi-

dere til kommentaren til Dansk

skovforening.

Det er ikke alle momsmæssige re-

guleringer, der foreslås behandlet

af skatteankenævnene. Det fore-

slås, at skatteankenævnene skal

kunne afgøre klager over Skatte-

forvaltningens afgørelser vedrø-

rende fysiske personer og døds-

boer om skønsmæssige ansættelser

af moms efter opkrævningslovens

§ 5, stk. 2, således at momssagen

lige såvel som indkomstsagen, kan

afgøres af skatteankenævnene.

Sager, hvor der ud over en skøns-

mæssig forhøjelse af moms efter

opkrævningslovens § 5, stk. 2, også

er andre momsmæssige regulerin-

ger, f.eks. nægtelse af momsfra-

drag m.v., vil fortsat skulle afgøres

af Landsskatteretten

Direkte domstolsprøvelse

FSR peger på, at sager til dom-

stolsbehandling ikke kan sidestilles

med administrative klagesager.

Dette begrundes med at de admi-

nistrative klageinstanser følger of-

ficialmaksimen, der sikrer skatte-

yder fuld oplysning og vejledning

om sagen og giver mulighed for

vurdering af skønsgrundlaget, hvil-

ket ikke gør sig gældende ved en

domstolsbehandling, der følger

Det er rigtigt, at der er forskel på

sagsoplysningen i det administra-

tive klagesystem og ved domsto-

lene. Forslaget om direkte dom-

stolsprøvelse giver klager valgfri-

hed mellem administrativ rekurs

og domstolsprøvelse.

Side 18 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forhandlingsmaksimen og afgør

sager på baggrund af en juridisk

vurdering.

Øvrige forhold

Det er ikke i lovforslaget angivet,

om der for skatteankenævnene

skal offentliggøres afgørelser. FSR

anbefaler, at der sker udmelding

og koordinering af praksis. Bygges

praksis på ikke-offentliggjorte af-

gørelser, vil dette være et retssik-

kerhedsmæssigt problem for skat-

teydere og særligt skatteydere, der

ikke har repræsentanter til hjælp.

Såfremt der er tale om en princi-

piel sag, vil denne blive henvist til

afgørelse i Landsskatteretten, der

formidler sin praksis gennem ud-

vælgelse og offentliggørelse af af-

gørelser af principiel eller almen

interesse.

Justitia

Momsskøn

Justitia finder forslaget retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt og anbe-

faler, at Landsskatteretten fasthol-

des som klagemyndighed i sager

om momsskøn.

Det er med

Aftale om en ny anke-

nævnsstruktur og en hurtigere vej gennem

klagesystemet

–

Retssikkerhedspakke

aftalt, at momsskøn vedr. fysi-

ske personer flyttes til skatteanke-

nævnene. Principielle sager vil

fortsat blive afgjort af Landsskatte-

retten. Det bemærkes herudover,

at det skattefaglige kompetencer i

skatteankenævnene styrkes med

forslaget om at tilføre 10 særlige

medlemmer med skattefaglig kom-

petencer.

Det foreslås, at skatteankenævnene

skal kunne afgøre klager over Skat-

teforvaltningens afgørelser vedrø-

rende fysiske personer og døds-

boer om skønsmæssige ansættelser

af moms efter opkrævningslovens

§ 5, stk. 2, således at momssagen

lige såvel som en evt. verserende

indkomstsag, kan afgøres af skatte

ankenævnene. Det sker for at mål-

rette sagstyperne til afgørelsesmyn-

dighedernes kompetencer.

Justitia foreslår alternativt, at skat-

teankenævnene alene får kompe-

tence i sager om momsskøn, hvor

momsskønnet har betydning for

ansættelse af en sag om indkomst-

skat, som behandles i et skattean-

kenævn.

Side 19 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Frivalgsordningen

Justitia anbefaler, at initiativet om

at ophæve fritvalgsordningen er-

stattes med indførelsen af et en-

strenget klagesystem med Lands-

skatteretten som eneste admini-

strative klagemyndighed.

Justitia anbefaler, at en evt. opret-

holdelse af lægmandskonstruktio-

nen understøttes af en mere kon-

sekvent styrkelse af medlemmer-

nes faglige indsigt. Justitia anbefa-

ler i den forbindelse, at de lovgiv-

ningsmæssige krav til medlemmer-

nes skattefaglige kompetencer

øges.

Et enstrenget klagesystem er ikke i

overensstemmelse med

Aftale om

en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere

vej gennem klagesystemet

–

Retssikker-

hedspakke IV.

Med aftalen følger en ny struktur

for skatteankenævnene, som skal

bevare et stærkt lægmandselement,

sikre lokal forankring af skattean-

kenævnene, så klager bliver afgjort

tæt på borgere og virksomheder,

og samtidig styrke fagligheden.

Der henvises til kommentaren til

FSR- danske revisorers hørings-

svar. Det bemærkes herudover, at

det skattefaglige kompetencer i

skatteankenævnene styrkes med

forslaget om at tilføre 10 særlige

medlemmer med skattefaglig kom-

petencer. Det følger desuden af

Aftale om en ny ankenævnsstruktur og

en hurtigere vej gennem klagesystemet

–

Retssikkerhedspakke IV,

at der etab-

leres et indslusningsforløb for at

styrke lægmændenes faglighed.

Harmonisering af klagegebyr

Justitia anbefaler, at det nuværende

niveau for klagegebyret i skatte- og

motorsager fastholdes. En forhø-

jelse af klagegebyret vil begrænse

borgeres og virksomheders mulig-

hed for at indbringe sager til admi-

nistrativ efterprøvelse, hvilket er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Direkte domstolsprøvelse

Justitia anbefaler, at forslaget om

at indføre direkte domstolsprø-

velse gennemføres med behørig

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Ejendom Dan-

mark.

Det vurderes, at forslaget om di-

rekte domstolsprøvelse vil med-

føre et begrænset antal sager, der

Side 20 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensyntagen til de ressourcer, som

domstolene måtte have behov for,

med henblik på at kunne håndtere

den potentielle sagstilgang af

skatte- og afgiftssager, som forsla-

get kan medføre.

Justitia tilskynder desuden til, at

der ved domstolsbehandlingen af

skattesager i videre omfang bliver

gjort brug af sagkyndige dommere.

ikke skal behandles ved klagein-

stansen. Der henvises i øvrigt til

kommentaren til høringssvaret fra

Advokatrådet.

Forslaget ligger uden for ram-

merne af lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer

(LF)

LF er generelt positive overfor at

styrke retssikkerheden. LF er enige

i, at kapaciteten bør udnyttes opti-

malt, samt at sager bør fordeles

hos afgørelsesmyndighederne efter

målrettede kompetencer.

Fritvalgsordningen

LF peger på, at en ophævelse af

fritvalgsordningen ikke vil styrke

retssikkerheden. Det anføres, at

ophævelsen af fritvalgsordningen

for personer også vil omfatte selv-

stændigt erhvervsdrivende sva-

rende til ca. 175.000 på landsplan.

LF peger på, at en opdeling af sa-

ger i henholdsvis skatteankenæv-

nene og Landsskatteretten alene

baseret på klagers organisations-

form, ikke kun vil medføre en

uhensigtsmæssig fordeling af er-

hvervsskattesager, men også en

uskarp kompetencefordeling, samt

højrisiko for uensartede afgørelser

i de mere komplekse erhvervsskat-

tesager.

LF peger desuden på, at fritvalgs-

ordningen som minimum bør be-

Med afskaffelsen af fritvalgsord-

ningen målrettes visiteringen af sa-

ger, så det i højere grad er faglige

hensyn, der styrer valg af afgørel-

sesmyndighed. Afskaffelsen af frit-

valgsordningen forventes årligt at

flytte ca. 1.000 sager, herunder

personskattesager og erhvervsskat-

tesager, fra Landsskatteretten til

skatteankenævnene. Det vil fortsat

gælde, at en principiel erhvervs-

skattesag

–

uanset virksomhedens

organisationsform

–

bliver be-

handlet hos Landsskatteretten.

Hertil kommer, at Skatteankesty-

relsen er fælles sekretariat for

Landsskatteretten og skatteanke-

nævnene og behandler og forbere-

der afgørelsesudkast for både

Landsskatteretten og ankenæv-

nene. Grundlaget for afgørelsen er

Side 21 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vares for selvstændigt erhvervsdri-

vende, hvad angår erhvervsskatte-

sager. Herved sikres at selvstæn-

digt erhvervsdrivende sidestilles

med erhvervsdrivende, der benyt-

ter selskabsformen.

Øvrige forhold

LF foreslår desuden, at skatteanke-

nævnene nedlægges, og at Lands-

skatteretten i stedet tilføres flere af

de stærke og faglige ressourcer,

som den er kendt for.

således det samme uanset afgørel-

sesmyndigheden.

En nedlæggelse af skatteankenæv-

nene er ikke i overensstemmelse

med

Aftale om en ny ankenævnsstruk-

tur og en hurtigere vej gennem klagesyste-

met

–

Retssikkerhedspakke IV.

Der

henvises til kommentaren til hø-

ringssvaret fra Justitia.

Landsskatteretten

Landsskatteretten konstaterer, at

fritvalgsordningen bliver ophævet.

Landsskatteretten noterer med til-

fredshed, at klager over afgørelser

om subjektiv skattepligt, klager

over afgørelser truffet efter aktie-

anancebeskatningsloven og kurs-

gevinstloven samt omfanget og

opgørelsen af beskatningen i for-

bindelse hermed skal afgøres af

Landsskatteretten, da klagerne i

dag i vidt omfang gør brug af frit-

valgsordningen, så disse sager bli-

ver afgjort af Landsskatteretten.

Rigspolitiet

Rigspolitiet har ingen interesse i

høringen.

Rigsrevisionen

Ingen bemærkninger.

SEGES

Fritvalgsordningen

SEGES finder det overordentligt

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

Side 22 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at den foreslåede lovændring i høj

grad vil afskære fysiske personer

og dødsboer muligheden for at få

deres skattesag prøvet ved Lands-

skatteretten. Umiddelbart findes

ingen saglig begrundelse for at op-

retholde både Landsskatteretten

og skatteankenævnene. Ønskes en

lettere sagsgang for klagebehand-

ling, kan det overvejes at nedlægge

skatteankenævnene og lave en fast

afdeling af Landsskatteretten i Jyl-

land, hvilket vil smidiggøre sagsbe-

handlingen betydeligt.

Rammerne og formålet med lov-

forslaget er ikke at nedlægge skat-

teankenævnene, men derimod at

skabe en bedre udnyttelse af kapa-

citeten hos skatteankenævnene og

at bidrage til, at sagerne fordeles til

afgørelsesmyndighederne efter ob-

jektive kriterier, herunder at sags-

typerne målrettes afgørelsesmyn-

dighedernes kompetencer. Der

henvises til

Aftale om en ny anke-

nævnsstruktur og en hurtigere vej gennem

klagesystemet

–

Retssikkerhedspakke

IV.

Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Justitia.

Sammensætningen og sagsbehandlingen i

skatteankenævn

SEGES peger på, at det ikke er

nærmere beskrevet i lovforslaget,

hvordan de særlige medlemmers

kompetencer skal udnyttes. SE-

GES spørger i den forbindelse, om

det er tanken, at en sagkyndig per-

son skal deltage i alle ankenævns-

møder, og efter hvilke kriterier en

særligt sagkyndig person skal del-

tage i et ankenævnsmøde. SEGES

peger endvidere på, at det ikke vir-

ker plausibelt, at særlige sagsyndi-

ges medvirken skulle influere på

kvaliteten af skatteankenævnenes

afgørelser, hvis den nuværende

struktur opretholdes, hvor det er

mødelederens stemme der er afgø-

rende ved stemmelighed.

SEGES peger desuden på, at det i

skatteankenævn bør være retsfor-

manden der ved stemmelighed har

den afgørende stemme, ligesom

det er tilfældet i Landsskatteretten.

Det vurderes, at udpegningen af

særlige medlemmer med skattefag-

lig viden vil medvirke til at øge

fagligheden i skatteankenævnene.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Skovforening.

Side 23 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sagstyperne der skal behandles i skatte-

ankenævnene

SEGES er betænkelig ved, at skat-

teankenævnene ifølge lovforslaget

skal foretage klagebehandling af

afgørelser indenfor komplicerede

sagsområder som generationsskifte

med og uden succession af person-

ligt drevet virksomhed, virksom-

hedsskatteloven, ejendomsavance-

beskatningsloven.

Skatterådets kompetence til at ændre en

afgørelse truffet af et skatteankenævn

Efter skatteforvaltningslovens § 2,

stk. 3, kan Skatterådet efter indstil-

ling fra told- og skatteforvaltnin-

gen ændre en åbenbart ulovlig af-

gørelse, der er truffet af et skatte-

ankenævn, et vurderingsankenævn

eller et motorankenævn. SEGES

peger på, at der ikke i lovudkastet

er lagt op til, at denne bestem-

melse skal udgå. Hvis Skatteanke-

nævnene fremadrettet skal opfattes

fuldt ud så kompetente som

Landsskatteretten, er der efter SE-

GES opfattelse ikke grundlag for,

at Skatterådet skal have denne æn-

dringskompetence fremadrettet.

Direkte domstolsprøvelse

SEGES peger på, at domstolene

traditionelt ikke foretager en fuld-

stændig prøvelse af skattemæssige

skøn etc. ligesom fremlæggelse af

nova ikke er muligt ved domstols-

prøvelse. Hvis dette skridt skal

være en retssikkerhedsmæssig for-

bedring, må konsekvensen være, at

domstolene fremadrettet forpligtes

til at anvende officialmaksimen

fremfor forhandlingsprincippet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Landbrug &

Fødevarer og FSR - danske reviso-

rer.

Baggrunden for skatteforvaltnings-

lovens § 2, stk. 3, er, at sikre, at

åbenbart ulovlige afgørelser, som

er truffet af kollegiale ankenævns-

organer, kun kan ændres af et

overordnet kollegialt organ, nemlig

Skatterådet. Dermed respekteres

det læge element hos afgørelses-

myndighederne. En sådan bestem-

melse vurderes hensigtsmæssig.

Det ligger udenfor rammerne af

lovforslaget at ændre den pågæl-

dende bestemmelse.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Advokatrådet

og FSR - danske revisorer.

Side 24 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger, om domstolssy-

stemet overhovedet vil være gearet

til at kunne behandle disse sager

uden væsentlig forøgelse af sagsbe-

handlingstiden, og om det er tan-

ken, at byretterne fremadrettet skal

foretage en ligeså grundig prøvelse

af forholdene, som Landsskatteret-

ten foretager.

Klagegebyr

Der ses ikke at være lavet undersø-

gelser, der skulle dokumentere, at

klagegebyret på 400 kr. resulterer i

bagatelagtige sager, og under hen-

visning til bemærkningerne fra

2013 synes der ikke at være grund-

lag for at ændre klagegebyret.

Gebyrforhøjelsens formål er at

undgå klager over bagatelsager.

Det vurderes samtidigt, at gebyrets

størrelse er fastsat til et niveau,

som ikke afholder borgere og virk-

somheder fra at klage. Det bemær-

kes i den forbindelse, at gebyret

fortsat vil skulle tilbagebetales,

hvis fx klagen afvises, eller klage-

ren får helt eller delvis medhold.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Ejendom

Danmark.

Omkostningsgodtgørelse

SEGES finder ikke, at det er kor-

rekt, når det under pkt. 2.7.1 anfø-

res, at det i dag er en forudsætning

for omkostningsgodtgørelse, at der

indgives klage eller udtages stæv-

ning. Det er SEGES´ opfattelse, at

udgifter til en sagkyndigs vurde-

ring af, hvorvidt en afgørelse fra

en administrativ klagemyndighed

skal indbringes for domstolene er

godtgørelsesberettiget, uanset om

der bliver udtaget stævning eller ej.

SEGES foreslår i den forbindelse,

at der ydes omkostningsgodtgø-

relse til en sagkyndigs vurdering af,

om en afgørelse truffet i første in-

stans bør påklages.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 25 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteankestyrelsen

(SANST)

SANST bemærker helt overordnet,

at det er meget positivt, at de

fremtidige rammer for klagesags-

behandlingen er på plads, og at

SANST er enig i, at sagsbehand-

lingstiderne skal nedbringes.

Ændring af kompetence til afgørelse af

visse sager

SANST bemærker, at det kan være

en fordel, hvis der i lovudkastets §

1, nr. 2, om sagsfordeling, indar-

bejdes konkrete eksempler, der

kan bidrage til en klar forståelse af,

hvordan sagsfordelingen vil fun-

gere i praksis.

I forhold til virkningsbestemmel-

sen i lovforslagets § 2 forstår

SANST hensigten med bestem-

melsen sådan, at verserende klage-

sager pr. 31. december 2019 fær-

digbehandles efter de nugældende

regler, men de nye klagesager fra

den 1. januar 2020 behandles efter

de nye regler. På den baggrund

forstår SANST forslaget sådan,

klageren i verserende klagesager,

der er indgivet før den 1. januar

2020, har mulighed for at anvende

fritvalgsordningen både før og ef-

ter den 1. januar 2020.

Efter SANSTs opfattelse vil det

være en fordel, hvis der i lovforsla-

gets bemærkninger medtages kon-

krete eksempler med henblik på at

lette den administrative operatio-

nalisering og generelle transparens.

SANST bemærker desuden, at den

nye vederlagsmodel med et delvist

Der er indarbejdet eksempler i lov-

forslagets bemærkninger.

Denne opfattelse kan bekræftes.

Som foreslået er der indarbejdet

konkrete eksempler i lovforslagets

bemærkninger.

For så vidt angår skatteankenævns-

medlemmernes vederlag henvises

Side 26 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sagsafhængigt vederlag for skatte-

ankenævnsmedlemmerne vil være

administrativt tungere end den nu-

værende model med et fast veder-

lag.

til den mellem alle Folketingets

partier indgåede

Aftale om en ny an-

kenævnsstruktur og en hurtigere vej gen-

nem klagesystemet

–

Retssikkerheds-

pakke IV.

I dag er det sådan, at vederlaget er

uafhængigt af arbejdsbelastningen.

Det betyder, at medlemmer i

nævn, der modtager mange sager,

bliver kompenseret relativt mindre

ift. medlemmer af nævn, der mod-

tager få sager. Det lægger aftalen

op til at ændre ved at gøre vederla-

get delvist afhængigt af, hvor

mange sager der afgøres af det en-

kelte nævn. Det vurderes hensigts-

mæssigt, at der kommer en større

sammenhæng mellem arbejdsbe-

lastning og vederlag.

Fastsættelsen af vederlaget er ikke

en del af lovforslaget.

Øvrige forhold

SANST bemærker, at styrelsen

fortsat er enig i, at sagsbehand-

lingstiderne skal ned, og det er glæ-

deligt, at der er bred tilslutning til,

at give styrelsen mulighed for

netop at nedbringe sagsbehand-

lingstiderne for de borgernære sa-

ger. Styrelsen bemærker dog, at det

i første omgang kan være vanske-

ligt at øge produktiviteten, da den

forlængede tidsplan for ejendoms-

vurderinger betyder, at der må om-

fordeles ressourcer på en sådan

måde, en del medarbejdere får nye

arbejdsopgaver.

Der er stor opmærksomhed på, at

fastholde den produktivitetsfor-

bedring, som er iværksat i SANST.

Skatterevisorforeningen

(SRF)

Side 27 af 28

L 23 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF hilser forslaget om udnævnel-

seskriterier for ankenævnsmedlem-

mer velkommen og bemærker, at

skatteministerens bemyndigelse til

at udnævne 10 medlemmer med

skattefaglig indsigt til skatteanke-

nævnene må formodes at føre til,

at kvaliteten i skatteankenævnenes

afgørelser højnes.

SRF foreslår, at det kommer til at

fremgå mere klart af bemærknin-

gerne, hvorledes de 10 særligt ud-

pegede medlemmer skal indgå i

skatteankenævnenes arbejde, her-

under om de alene vil have en råd-

givende funktion, eller om skal de

indgå i beslutninger/afstemninger.

SRF foreslår desuden, at det præci-

seres, at det fortsat kun skal være

den del af skatten, der vedrører de

forhold, der påklages eller indbrin-

ges for domstolene, der kan gives

henstand med.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Skovfor-

ening.

Det er præciseret i bemærkninger

til lovforslagets § 1, nr. 16 og 17,

som foreslået af SRF.

Vestre Landsret

Vestre Landsret ønsker ikke at ud-

tale sig om lovforslaget.

Ældresagen

Ingen bemærkninger.

Østre Landsret henviser til be-

mærkningerne fra Den Danske

Dommerforening.

Østre Landsret

Side 28 af 28