Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Vi åbner ordførerrækken. Hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet.

Tak. Lovforslaget, som vi nu skal i gang med at behandle, er en delvis genfremsættelse af L 212, der er blevet suppleret af yderligere to nye forslag.

Med lovforslaget styrkes retssikkerheden, og det er helt afgørende for tiltroen til myndighederne og dermed sammenhængskraften i samfundet. Det ligger derfor fint i tråd med regeringens arbejde med at genopbygge tilliden til myndighederne og i det her tilfælde til skattemyndighederne. Lange ventetider skaber usikkerhed for virksomheder og borgere, og det er ikke holdbart. Derfor er det glædeligt, at skatteministeren nu genfremsætter et lovforslag, der først og fremmest har til formål at nedbringe behandlingstiden i klagesager. Den del af lovforslaget, som genfremsættes, består i udmøntning af retssikkerhedspakke IV, som der er bred politisk opbakning til i Folketinget

Foruden en mere effektiv sagsbehandling foreslås det at indføre en ny ankenævnsstruktur, og det sker ved en ændring af fordelingen af sagstyper mellem skatteankenævnene og Landsskatteretten, så sagerne målrettes afgørelsesmyndighedernes kompetencer, hvilket er ganske fornuftigt.

Desuden foreslås det, at der fra starten af næste år ikke længere ydes omkostningsgodtgørelse i klage- og retssager om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, og det giver også god mening. Det skal ikke være sådan, at udenlandske selskaber og pensionskasser har adgang til at benytte den danske tilskudsordning til at få prøvet tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskatten ved den administrative klagemyndighed.

Jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling, og jeg glæder mig over, at vi fra lovgivernes side for alvor nu får sat skub i styrkelsen af skattemyndighederne.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Boje Mathiesen vil gerne komme med en replik.

Tak for ordet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til Socialdemokratiets holdning omkring borgernes retssikkerhed. Hvis staten træffer en afgørelse og man ønsker at klage over den afgørelse og man så får ret over for staten, er det så ikke rimeligt, at staten godtgør de omkostninger, man har haft, når man nu har fået ret?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at udenlandske selskaber og pensionskasser skal have adgang til at benytte den danske tilskudsordning til at få prøvet de her tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat ved den administrative klagemyndighed, så derfor finder jeg at den her ændring i forhold til lovforslaget er helt rigtigt set.

Jo, men lovforslaget indeholder jo også andre ting. Det drejer sig jo også om ejendomsvurderinger, og det rammer i hvert fald især danske statsborgere. Så hvad er Socialdemokratiets holdning på det område?

Jamen det er evident, at i alt, hvad vi laver af lovarbejde i Folketinget, skal vi selvfølgelig sikre retssikkerheden. Det er jeg også overbevist om at vi ikke kommer på kant med i nærværende lovforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med Venstres fru Louise Schack Elholm.

Mange tak for ordet. Som det allerede er sagt, behandler vi nu lovforslaget om retssikkerhedspakke IV – om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej igennem klagesystemet. Det skyldes jo, at det har været en uhensigtsmæssig måde, som klagesystemet har fungeret på indtil nu, og med meget lange sagsbehandlingstider.

Derfor skal vi nu nedbringe sagsbehandlingstiderne og tilføre flere ressourcer, så vi får et bedre og mere effektivt klageforløb. Og derfor lægger vi op til en ny ankenævnsstruktur. Vi går over til at få 22 skatteankenævn med 176 medlemmer, hvoraf 10 er særligt udpegede medlemmer med skattefaglig indsigt, og 15 vurderingsankenævn med i alt 350 medlemmer.

Det synes vi sådan set er rigtig fornuftigt. Det er jo også et forslag, som har groet i vores have, kan man sige; det er den tidligere Venstreskatteminister, der har lavet aftalen med alle Folketingets partier. Så vi synes, det er rigtig fornuftigt at få fordelt sagerne mere ud fra de forskellige klageadgangstrukturer og at sikre en stærkere faglighed.

Der er dog sket den ændring, at funktionsperioden nu forlænges med 6 måneder til og med den 30. juni 2020 for de nuværende skatteankenævn, mens funktionsperioden for vurderingsankenævn og fælles ankenævn fortsætter til ultimo 2020. Sådan som jeg forstår det, kan de samme medlemmer ikke sidde i begge nævn, og det kommer nok til at give en udfordring med at sikre, at der er nævnsmedlemmer nok – for det vil givetvis være nogle af dem, der sidder i fællesankenævnene, der er brug for i skatteankenævn og i vurderingsankenævn. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne under udvalgsbehandlingen høre ministeren, hvordan man vil sikre, at der stadig væk er mulighed for at få nogle medlemmer, når de nu ikke kan sidde i to nævn. For det, jeg forestiller mig, er, at medlemmerne af fællesankenævnene forlader dem for at komme i skatteankenævn og vurderingsankenævn, og så vil funktionsperioden frem til ultimo 2020 sådan set bare være på papiret og ikke i virkeligheden. Så hvordan skal det lige håndteres på en hensigtsmæssig måde?

Men med de ord kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget. Og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Som nævnt er det her en genfremsættelse af et tidligere lovforslag, som vi i Dansk Folkeparti dengang sagde vi støttede, så jeg kan allerede sige nu, at det gør vi også denne gang. Det er en udmøntning af en aftale om en ny ankenævnsstruktur, som alle partier, der var i Folketinget i sidste periode før valget, var med i, og derfor forventer jeg også, at der meget naturligt bliver en bred opbakning til det.

Heldigvis er det sådan, at de fleste nok ikke har brug for at klage over skattevæsenet, men omvendt er det også utrolig vigtigt for dem, som har brug for det, at der er en god klagestruktur med ankenævn, Landsskatteret osv., og der har det her været med til at forbedre det, i hvert fald den del, der hedder sagsbehandlingstiden, som jo har vist sig at være rigtig lang, og derfor har der også været fokus på mange forskellige tiltag. Jeg vil også sige, at den her aftale er et udtryk for et kompromis, hvor der er noget, der er bedre end andet, og sådan har vi det også i mit parti, og sådan er det nok for os alle sammen. Jeg vil ret utraditionelt sige, at jeg faktisk er rigtig glad for, at vi fik pillet meget ud af den tidligere regerings udspil. Man siger godt nok, at det var retssikkerhedspakke IV, men jeg vil sådan set sige, at det havde meget lidt med retssikkerhed at gøre, altså i den forstand, at det i hvert fald forringede retssikkerheden på rigtig mange områder; f.eks. har vi fået pillet det ud, at man ikke skulle kunne få lov til at mødes med sagsbehandleren, for det var ikke planen, at man skulle kunne det.

Jeg synes, det er et godt princip, hvis man som borger er lidt i tvivl om, hvordan den her sag ligger, hvad der vurderes, og at man så faktisk kan bede om at få et møde med den sagsbehandler, som sidder og kigger på ens sag, og det kan man så stadig væk. Så jeg synes faktisk, at der var en række forringelser af det oprindelige, som vi har fået pillet ud, og det er godt.

Så vil jeg sige, at jeg faktisk også synes, at det, det tyder på med de rapporter, som man så på, og som lagde op til forhandlingerne, er, at problemet faktisk lå et helt andet sted. Problemet med den lange sagsbehandlingstid var ikke borgerens retssikkerhedsmæssige krav på bl.a. sagsbehandlere og andre ting, men problemet lå i Skatteankestyrelsen. Rapporten fortæller meget tydeligt, at der er en forskel på produktiviteten afdelingerne imellem på faktor 6, så der er virkelig noget at komme efter, tror jeg, i Skatteankestyrelsen i forhold til produktivitet, som kan være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden, i stedet for alene at kigge på de retssikkerhedsmæssige tiltag, borgeren kan gøre, for det synes jeg ikke var godt.

Lovforslaget indeholder konkret mange forskellige ting, og jeg ved ikke, om jeg skal gå i dybden med det hele, for det gjorde jeg allerede ved første behandlingen sidste gang, men der er f.eks. noget om, hvilke sagsområder der skal ligge i henholdsvis skatteankenævn og Landsskatteretten. Jeg synes, det er godt, vi får lavet noget på momsskøn og andre ting: De mere komplicerede sager kommer til at blive ført i Landsskatteretten, hvilket der egentlig ikke var lagt op til, inden vi lavede den her aftale. Fritvalgsordningen ophæves, hvilket jeg ikke lige umiddelbart er glad for, men det er jo en del af kompromiset, og jeg kan også godt se, at det kan give en bedre udnyttelse af ressourcerne i henholdsvis skatteankenævn og i Landsskatteretten. Så er der et tiltag, som jeg godt ved der var lidt uenighed om, men det lykkedes at få det med i kompromiset, nemlig at jeg synes, det er positivt, at vi får styrket skatteankenævnene ved, at der kommer 10 fagfolk med skattefaglig indsigt, som kan bistå de almindelige skatteankenævns medlemmer i de vurderinger, som de foretager. Det tror jeg kan være rigtig godt i forhold til retssikkerheden, altså at både borgere og virksomheder ved, at der er nogle fagfolk, der kan bistå i sagerne.

Så jeg synes egentlig, det grundlæggende er et rigtig fint kompromis, der er indgået fra de forskellige partiers side. Jeg tror, vi alle sammen har noget, som vi synes er godt og dårligt, men grundlæggende er det et ganske godt kompromis, som man kan se sig selv i. Jeg tror også, det er godt, at der er en bred opbakning, når det handler om retssikkerheden. Så vi støtter det fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Så er det Radikale Venstre, fru Kathrine Olldag.

Tusind tak. Jeg har lyst til at udtrykke en stor glæde over at høre mine ordførerkollegers forskellige gennemgange af det her lovforslag. Det er en fornøjelse, når man som ny i salen kan høre, hvordan erfaringerne klinger igennem de her genfremsættelsesomgange, så de for en ny næsten opleves som en form for efteruddannelse. Det er virkelig dejligt.

Jeg vil også bare gerne hilse fra Radikale Venstre og sige, at vi jo selvfølgelig går ind for forslaget. Vi ser det som en fornuftig forbedring af klagesystemet, en fornuftig forbedring af vores befolknings retssikkerhed, og så er vi glade for, at vi kan gennemføre lovgivningen i den her omgang, fordi vi ikke nåede det inden valget. Vi takker for samarbejdet og støtter det selvfølgelig.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin.

Tak for det. Der er flere gode ting i det her lovforslag, som vi bakker op om. Bl.a. er de lange sagsbehandlingstider i klagesystemet et problem, som vi i Socialistisk Folkeparti gerne vil til livs. Og som skatteministeren skriver i fremsættelsestalen, er det hverken rimeligt over for borgere eller virksomheder.

SF's støtter forslaget.

Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Som jeg også nævnte på vegne af Enhedslisten, da vi behandlede lovforslaget i foråret, synes vi, at der ligger en rigtig god politisk aftale bag det her lovforslag, fordi det netop er en aftale og dermed også et lovforslag i forhold til retssikkerhedspakke IV, som det hed, som betyder, at vi får styrket retssikkerheden, at vi får nedbragt sagsbehandlingstiderne, og at vi får styrket lægmandselementet i vores klagesystem på skatteområdet.

Jeg får egentlig også lyst til igen at sige, som jeg gjorde ved behandlingen i foråret, at jeg synes, at vi fra Enhedslistens side havde et meget, meget godt samarbejde med ikke mindst Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på det her område. For det, som jo var det aftaleudkast, vi først blev præsenteret for, var et forslag, som ville forringe retssikkerheden, og som ville svække lægmandselementet. Og vi endte jo faktisk et helt andet sted. Så jeg synes, at det på den måde var en fin proces, som leder frem til noget i dag, som er rigtig fornuftigt.

Som jeg også nævnte i foråret, er det sådan, at der, når man kigger på høringssvarene, også er nogle opmærksomhedspunkter, som jeg gerne vil slå ned på. Det ene er jo, om domstolene vil få en større mængde sager. Det er sådan, at Landsskatteretten vil behandle principielle sager, og på den måde bør der være taget højde for det, men det er klart, at vi lige må følge udviklingen og se, hvordan det kommer til at forme sig.

Så er der den anden ting, nemlig de ti skatteeksperters rolle og funktion, som er noget, som lå hr. Dennis Flydtkjær meget på sinde. Der er det jo sådan, at skatteministeren skal fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelsen af de her særligt udpegede eksperter. Det er noget, som jeg synes vi også lige må følge lidt med i, fordi det jo handler om, hvordan noget, som er en lægmandsinstitution, spiller sammen med, at der kommer nogle folk, som har en skattefaglig ekspertise. Det kan være en fordel på den måde, at skatteankenævnene i højere grad vil kunne tage en diskussion af de vurderinger, der kommer fra Skatteankestyrelsen, men det kan også være en underminering af selve lægmandselementet eller lægmandstankegangen i vores struktur på klageområdet. Så der kan være for og imod.

Grundlæggende set tror vi nok fra Enhedslistens side, at det vil være en styrkelse. Der er i hvert fald bare lige den problematik, man skal gøre opmærksom på, altså at man styrker lægmandsinstitutionen ved, at der er nogle eksperter, som så at sige er på lægmandsinstitutionens side, og som kan give en bedre indsigt eller en modvægt i diskussionen om det, som kommer fra Skatteankestyrelsen. Omvendt er det, at der kommer professionelle ind i noget, som er en lægmandsinstitution, noget, som kan undergrave hele ideen med en lægmandsinstitution. Men vi må jo følge med i, hvordan det går, når reglerne bliver udmøntet, og hvordan de bliver brugt.

Så er der den nye ting her i lovforslaget, og det er funktionsperioden, som bliver forlænget. Det kan vi støtte. Og så foreslås det, at der fra årsskiftet ikke ydes omkostningsgodtgørelser i klager og retssager om tilbagekaldelser om afgørelser af refusion af udbytteskat. Det kan vi kun bakke varmt op om. Altså, der er ingen grund til, at de personer, som har været involveret i udbytteskatteskandalen, i forhold til at der er blevet udbetalt penge på et forkert grundlag, også decideret er svindlet – der er tale om forskellige sager – så også kan få dækket deres omkostninger på den her måde, altså få dem betalt af den danske stat.

Jeg vil i øvrigt nævne, at lige præcis spørgsmålet om omkostningsgodtgørelser jo var en del af den såkaldte retssikkerhedspakke I, og det var sådan, at man så at sige forbedrede omkostningsgodtgørelsen på den her måde. Det var noget af det, som var det centrale element, der gjorde, at vi ikke kunne støtte retssikkerhedspakke I i sin tid. Nu kommer der så heldigvis en delvis tilbagerulning af den omkostningsgodtgørelse, som skete med retssikkerhedspakke I, og det er så i forhold til omkostningsgodtgørelser i klager og retssager om tilbagekaldelse af afgørelse om refusions- og udbytteskat.

Det er jo selvfølgelig et fremskridt, at der sker den tilbagerulning lige præcis på det her område, men der er for mig en anledning til, at vi får genbesøgt hele den aftale omkring omkostningsgodtgørelse eller hele den del af retssikkerhedspakke I, som omhandler omkostningsgodtgørelse. Det er i hvert fald noget, jeg gerne vil snakke med den nye skatteminister om, altså at vi lige får den besøgt og ser, om den model, man lavede i sin tid, virkelig var den mest kloge model. Den betyder jo, at store firmaers advokatkontorer eller andre, som vi har set det her i udbytteskatteskandalen, kan gå ind og søge om refusion for de udgifter, som de har i forbindelse med de her retssager, som kører mellem den danske stat og nogle folk, som vi sådan set mener har svindlet, eller som minimum har fået udbetalt penge på et forkert grundlag. Det synes jeg nok ikke at skatteborgernes penge skal gå til. Dem kan vi bruge på andre ting.

Men vi er tilfredse med det her lovforslag. Vi er positive over for det, og vi har sådan set tænkt os at stemme for det.

Tak til hr. Rune Lund. Vi går videre i ordførerrækken. Fru Susanne Zimmer fra Alternativet.

Tak for ordet. Den her aftale omkring hurtigere veje gennem klagesystemet kan vi jo kun bakke op om. At nedbringe sagsbehandlingstiden i et klagesystem er en rigtig vigtig ting, fordi det at have indleveret en klage og vente på svar kan have personlige omkostninger, og det kan også have økonomiske konsekvenser.

Omkring omkostningsgodtgørelse er det helt rimeligt, at man dropper den, fordi det er urimeligt, at vi til typisk udenlandske selskaber, pensionskasser og fonde giver adgang til at anvende danske tilskudsordninger til at få prøvet tilbagekaldelse af afgørelse om refusion i forhold til udbytteskat. Så vi kan støtte forslaget.

Tak for det. Så går vi videre til Nye Borgerlige. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Skandalerne om udbytteskatten er kendte, og jeg kan lige så godt være ærlig over for ministeren og over for Folketinget: Som borger har det været rystende at stå og se på, hvordan ikke kun skiftende regeringer, men også Folketing og embedsfolk, naivt og blindt har skaltet og valtet med vores skattekroner.

Vi skal have rettet op på det. Når vi som borgere har været tvunget til at aflevere halvdelen af vores penge ind til politikere og ind til en stat – penge, som kunne have gjort bedre gavn i vores egne lommer, eller som vi kunne have brugt til grundlæggende kernevelfærd – så er det tragisk, og det er tragisk at være vidne til, hvordan de her penge er blevet skaltet og valtet med.

Noget af det, vi her kigger på, er, om der skal ske en refusion af de omkostninger, man har, når man så skal klage over de her skattesager. Et grundlæggende sundt princip, vi har i den danske stat, som vi skal bevare og vi skal udbygge, er efter min opfattelse, at hvis du er oppe imod staten og du vil klage over staten og du får ret i din klage over staten, så er det staten, der står med regningen; det er ikke borgeren.

Jeg forstår udmærket godt, at der er nogles retsfølelse, som kan blive krænket, når vi kigger på de pensionskasser og andet fra Canada og andre steder i verden, som har tømt den danske statskasse på den måde. Derfor kunne jeg godt tænke mig, hvis man måske forinden kunne lave en ordning, således at det ikke var småsparerne, der blev berørt af det her, men at det var de store spillere på området, så f.eks. en lille fru Hansen, der bor i Malmø, var sikret, så hun stadig væk ville kunne gøre det. Måske kunne vi under udvalgsbehandlingen komme nærmere ind på, hvor mange store spillere der er, hvor mange små spillere der er, så vi måske kunne sikre de små borgere og stadig væk ramme dem, som vi gerne vil på det her område.

Derudover er jeg altid dybt bekymret, når staten gør det dyrere at være borger, og det gør man også med det her forslag, fordi gebyret til klagesager stiger. Der nævner man selv i forslaget, at det kan komme over det, man kalder bagatelgrænsen, og derfor vil det også være naturligt at få en besvarelse på, hvor mange sager der efter ministerens opfattelse har været under bagatelgrænsen, og hvilke beløb det så omhandler, for det må man jo have konkluderet, siden man har lavet en bagatelgrænse.

Derudover mangler jeg lidt nogle måltal. Hvis man laver sådan en strukturel ændring for sagsbehandlingen på det her klageområde, hvilket kan være ganske fornuftigt – det ser vi også positivt på at man gør – hvad er så den forventede forbedring af det her? Har man sat nogen forventede måltal op på, hvor meget man kan få sagsbehandlingstiden ned? Det kunne jeg godt tænke mig at høre konkret, fordi forslaget koster alligevel lidt penge, og derfor vil det være rart at få en konkretisering af, hvad den forventede effekt af det her vil være. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og så er det Liberal Alliance. Hr. Alex Vanopslagh, værsgo.

Det her er et udmærket lovforslag, som er med til at sikre bedre sagsbehandling og ikke mindst nedbringe sagsbehandlingstiderne, og det støtter vi.

Der er selvfølgelig det her lidt særlige element, der blev tilføjet, om, hvorvidt der skal ydes omkostningsgodtgørelse i sager om refusion af udbytteskat, og der deler Liberal Alliance i store træk nogle af de overvejelser og bekymringer, som hr. Lars Boje Mathiesen har givet udtryk for, og det må man jo kigge på under udvalgsarbejdet.

Men vi støtter naturligvis lovforslaget, som samlet set er meget fornuftigt.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til skatteministeren.

Tusind tak for det, formand. Og tak for debatten her om forslaget. Der var et par spørgsmål til forslaget, der jo som allerede påpeget rigtigt nok i store træk er en genfremsættelse af den tidligere regerings aftale om retssikkerhedspakke IV.

Venstres ordfører spørger, om der, når der nu i lovforslaget er indbygget et forbud mod visse dobbeltfunktioner, som det hedder sig, så vil være medlemmer nok. Det er nu min overbevisning, at det vil der være, og jeg tror, at man skal se det her forbud i lyset af de drøftelser, der også har været, i udarbejdelsen af den her aftale. For det har jo hele tiden været et sigte at sikre både en mere effektiv sagsbehandling, men også en fortsat lokal forankring, og det tror vi man har fundet den rigtige balance med.

I forlængelse af det vil jeg også sige til hr. Dennis Flydtkjær: Det er jo rigtigt, at da Socialdemokratiet ikke var i regering, var Socialdemokratiet med til at lave den her aftale. Når man ser på det udspil, der kom fra regeringen, i forhold til der, hvor det landede – både med hensyn til antallet af nævn og andre ting – kan man roligt sige, at der er fundet et kompromis. Det var jo et meget tæt samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og også Enhedslisten på det her område, som var med til at give det en ganske fornuftig balance, synes jeg. Jeg må sige, at jeg er meget glad for, at vi faktisk har fundet den bredde i aftalen her.

Så spørger hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige om konsekvenserne af, at man nu siger, at der ikke længere skal være omkostningsgodtgørelse i forbindelse med tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat. Altså, jeg synes sådan set, det er helt rimeligt. Når vi taler om tilbagekaldelser, tror jeg, man må sige, at det ikke er fru Jönsson ovre på den anden side af sundet, det handler om, men de store pensionskasser, udenlandske selskaber og fonde, som jo her har haft en mulighed for at få en godtgørelse, altså et tilskud til at køre en prøvesag i forbindelse med ønsket om at tilbagekalde den her udbytterefusion. Det synes jeg er helt rimeligt, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi kan sagtens bore det ud i udvalgsbehandlingen, men jeg synes bare, at man skal tænke sådan på det, at dem, vi taler om her, typisk er udenlandske selskaber, pensionskasser og store fonde.

Hvad er måltallene så for hele konceptet og aftalen på nogle af de her områder med sagsbehandling osv.? Får vi den effektivitet, som vi gerne vil have? Det synes jeg også vi kan prøve at give et bud på i udvalgsbehandlingen.

Men først og fremmest vil jeg sige tak for den positive modtagelse her af lovforslaget, som jo er en delvis genfremsættelse. Jeg synes, at lovforslaget tager fat på det grundlæggende problem, som vi har stået med i for lang tid, nemlig at det har taget alt for lang tid at behandle klagesager. Det er et problem både for den enkelte borger og også for virksomhederne, og det giver usikkerhed, når behandlingen af klagerne trækker ud. Og derfor er jeg glad for, at et bredt flertal i Folketinget har taget fat på det her. Der er ingen tvivl om, at det kan udgøre en stor økonomisk belastning for den enkelte – det er jo både borgere, men også virksomheder – når oplevelsen er, at ventetiden i de her sager trækker ud, og det kan være en fuldstændig urimelig situation at stå i.

Samtidig er det også vigtigt for mig, som jeg har sagt tidligere, at få styrket tilliden til skattemyndighederne. Der tror jeg også, jeg må sige, at det i sig selv at nedbringe sagsbehandlingstiden i de her sager også er noget, der kan være med til at styrke både sagsbehandlingstiden – det giver sig selv – men også tilliden til skattemyndighederne.

Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at lave en bred aftale om retssikkerhedspakke IV, som jo altså alle Folketingets partier på daværende tidspunkt støttede op om. Og i dag behandler vi så lovforslaget, som indeholder en række tiltag, der bidrager til både at gøre klageforløbet mere effektivt, men også at øge skattemyndighedernes produktivitet, samtidig med at den skattefaglige indsigt – det var også en vigtig diskussion i den her sammenhæng – øges. Det er som sagt både godt for borgerne og for virksomhederne, og det kan være med til at øge tilliden til skattemyndighederne.

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med den nye struktur for skatteankenævnene, som skal bevare og fremtidssikre et stærkt lægmandselement med fokus på – som flere af jer allerede har været inde på – den lokale forankring.

Det er som sagt en genfremsættelse, vi her behandler i dag, og da lovforslaget ikke blev vedtaget inden udskrivelsen af folketingsvalget, har det været nødvendigt at tilføje et par elementer til genfremsættelsen her. Og det har også allerede været fremme i debatten, at der er indbygget et forslag om, at det pr. 1. januar 2020 ikke længere skal være muligt at få omkostningsgodtgørelse i klager eller retssager om tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat. Som jeg har sagt tidligere, mener jeg og regeringen ikke, det er rimeligt, at som sagt typisk udenlandske selskaber, pensionskasser og fonde har adgang til at anvende en dansk tilskudsordning til at få prøvet tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat ved den administrative klagemyndighed og jo i øvrigt eventuelt også ved domstolene. Så også hvad angår den her del af forslaget, er jeg meget glad for, at der ser ud til at være en særdeles bred opbakning til det.

Der kom en række nye elementer med i forslaget som konsekvens af, at det jo ikke nåede at blive færdigbehandlet inden valgudskrivelsen, men i bund og grund er det jo et forslag, hvis formål fortsat er, at vi sikrer en ny ankenævnsstruktur; at vi sikrer, at der kommer en hurtigere vej igennem klagesystemet; at vi får styrket den lokale forankring; og at vi får nedbragt sagsbehandlingstiden i det administrative klagesystem.

Så endnu en gang vil jeg sige tak for en god debat. Og jeg ser frem til en god og konstruktiv drøftelse og behandling af lovforslaget i folketingsudvalget herefter.

Debatten fortsætter lidt endnu. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Som jeg også konkretiserede i min ordførertale, har jeg hverken til hensigt eller lyst til at holde hånden under nogle internationale kapitalforvaltninger. Min bekymring gik ene og alene på, om man ramte nogle småsparere på det her område, og jeg hører ministeren sige, at det har man ikke til hensigt, og det forventer man ikke at gøre med det her. Og det takker jeg for.

Derefter kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til det her med bagatelgrænsen, når man nu hæver gebyret for borgerne. Jeg vil høre, om ministeren kunne komme lidt nærmere ind på det, og det ville være fint, hvis det bare blev i en udvalgsbehandling. Bare lige så ministeren husker det også. Tak.

Ministeren.

Tak for det, formand. Det sidste spørgsmål synes jeg vi skal prøve at vende i udvalgsbehandlingen. Man kan sige, at sigtet med den ændring, der er i forhold til omkostningsgodtgørelsen, jo er at gøre noget ved det urimelige i, at udenlandske selskaber, fonde og andet, som bliver bedt om at tilbagebetale penge, man mener de har fået uretmæssigt, kan få betaling for at prøve sagerne ved de forskellige instanser, hvor der er mulighed for at prøve dem. Det synes jeg ikke er rimeligt. Og det er også derfor, at det er skrevet ind i lovforslaget.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.