Fra:
Sendt:
7. oktober 2019 09:41
Til:
Cc:
Emne:
Spørgsmål til L22 (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på
hybrid kernekapital m.v.)
TIL SKATTEMINISTERIET
Af Skatteministerens høringssvar af 2. oktober 2019 fremgår:
Hos investor vil den hybride kernekapital
m.v. som udgangspunkt
skulle behandles efter statsskattelovens
§ 5, stk. 1, litra a, hvorefter
gevinster er skattepligtige og tab er
fradragsberettigede, hvis der er tale
om spekulation eller næring.
Udsteders eventuelle gevinster på
den hybride kernekapital m.v., vil
skulle behandles efter statsskattelovens
§ 4. Fradrag for eventuelle
tab beror på en fortolkning af
statsskattelovens § 6.
Udbyttekontrakter
I Juridisk Vejledning kan man læse om udbyttekontrakter omfattet af afskrivningslovens § 40:
Ved en udbyttekontrakt skal forstås enhver kontrakt med ret til løbende indkomst. Dette gælder, uanset om
retten til dette er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i
forbindelse med salg mv. af et formuegode.
Bestemmelsen omfatter kun afståelse af retten til en bestående udbyttekontrakt.
Selve stiftelsen mellem de oprindelige parter, er ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret. En sådan
aftale kan derimod være omfattet af reglerne om løbende ydelser efter
LL § 12 B,
når der er tale om
overdragelse af et aktiv.
Se
SKM2012.370.SR
om en aftale om køb af ret til omsætning, hvilket ikke anses for en udbyttekontrakt eller
for omfattet af LL § 12 B, men derimod som en finansiel kontrakt. Der overdrages ikke et aktiv, men der
foretages et kapitalindskud, hvilket tilbagebetales via retten til omsætning.
Begrebet udbyttekontrakt omfatter andet end kontrakter, der giver ret til en overskudsandel. Kontrakter,
der giver ret til
licensindtægter,
aftaler om retten til at administrere faste ejendomme,
aftaler om afløsningssum for løbende ydelser og
bedækningsbeviser med ret til vederlagsfri bedækning"
Som det fremgår, dækker udbyttekontrakter meget bredt herunder kontrakter, hvor der erhverves
rettigheder til løbende indkomst uanset karakteren af den løbende indkomst. Det er efter vor opfattelse
vanskeligt at se, hvorfor hybrid kernekapital, når denne hverken er omfattet af KGL eller ABL ikke skal anses