L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 22 Bilag 1
Offentligt

2. oktober 2019

J.nr. 2019 - 7049

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse

regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

anfører, at løbende

betalinger til udenlandske kredito-

rer hidtil har været kvalificeret som

renteindtægter og derfor har været

kildeskattefritaget efter selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra d,

(dvs. forudsat at der ikke foreligger

visse nærmere opregnede tilfælde

af kontrolleret gæld).

Ifølge Advokatrådet har det meget

væsentlig betydning, at der er fuld-

stændig afklaring om den danske

kildebeskatning af de ”løbende be-

talinger”

efter en ophævelse. Det

anføres, at det i modsat fald kan

betyde, at udenlandske kreditorer

får mulighed for at påberåbe sig

såkaldte default-bestemmelser i lå-

neaftalerne med henvisning til, at

der fremover er risiko for dansk

kildebeskatning af de ”løbende be-

talinger”, som hidtil har været kva-

lificeret som rentebetalinger, hvil-

ket må forventes at medføre alvor-

lige samfundsmæssige problemer.

Advokatrådet beder derfor Skatte-

ministeriet om positivt og specifikt

at angive, hvordan de ”løbende be-

talinger” på hybrid kernekapital

fremover skal kvalificeres skatte-

mæssigt, og tillige bekræfte, at der

efter lovens vedtagelse fortsat ikke

vil være dansk hjemmel til at kilde-

beskatte de ”løbende betalinger”

på hybrid kernekapital.

Advokatrådet nævner i den forbin-

delse selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra a.

Den foreslåede ophævelse af lig-

ningslovens § 6 B vil indebære, at

de løbende betalinger ikke længere

vil være renter, hvorfor selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra d,

hvorefter renter som udgangs-

punkt er kildeskattefritaget, ikke

længere vil finde anvendelse.

Hvorvidt de løbende betalinger

herefter vil skulle kildebeskattes,

beror på, om betalingerne kan an-

ses for i øvrigt at være af den art,

som nævnes i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a-h.

Beskatning efter selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra a, af de ”lø-

bende

betalinger” vil bero på den

konkrete kvalifikation heraf. Det

vil endvidere alene være aktuelt,

hvor en dansk filial af en uden-

landsk finansiel virksomhed står

som debitor i forhold til den hy-

bride kernekapital, da skattepligt

efter selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra a, forudsætter, at der fore-

ligger udøvelse af erhverv med fast

driftssted i Danmark. Det vurderes

på den baggrund, at en beskatning

efter selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra a, af de ”løbende betalinger

på hybrid kernekapital som alt-

overvejende hovedregel ikke vil

være aktuel.

Side 2 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ifølge Advokatrådet kunne en løs-

ning være at præcisere i selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra d, at

bestemmelsen omfatter ”løbende

betalinger på hybrid kernekapital

m.v.”, hvilket ifølge Advokatrådet

næppe kan anses for at være EU-

stridigt.

Slutteligt kommenterer Advokatrå-

det, at det angående danske ”debi-

torer” ikke ses klart af lovforslaget,

at en nedskrivning af ”gælden”

fremover ikke vil være omfattet af

kursgevinstloven, og at der derfor

fremover ikke foreligger en skatte-

pligtig kursgevinst på gælden.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret, så det i relation til den fore-

slåede § 2 fremgår, at gevinst og

tab generelt set

–

og ikke kun for

investor

–

skal behandles efter de

almindelige skatteretlige regler.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

oplyser, at lovforslaget falder

uden for DA’s virkefelt, og DA

ønsker under henvisning dertil

ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Byggeri

har ikke bemærknin-

ger til lovforslaget.

er enig med regeringen i, at der

ikke bør kunne rejses tvivl om,

hvorvidt rentefradragsreglerne

vedrørende hybrid kernekapital er

forenelige med EU-retten, hvorfor

DI støtter forslaget om at ophæve

ligningslovens § 6 B.

DI opfordrer til, at merprovenuet

anvendes til at sænke andre skatter

og afgifter for at forbedre Dan-

marks konkurrenceevne.

Regeringen er enig i, at der skal

sikres gode og stabile rammevilkår

for dansk erhvervsliv, så Dan-

marks konkurrenceevne styrkes.

Side 3 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER

har følgende vurdering af

forslagets administrative konse-

kvenser for erhvervslivet samt be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af principperne for agil

erhvervsrettet regulering:

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, men at

disse er under 4 mio. kr. årligt,

hvorfor de ikke bliver kvantificeret

yderligere.

Skatteministeriet har vurderet, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget.

TER har ingen bemærkninger til

denne vurdering.

Vurderingen af de administrative

konsekvenser for erhvervslivet,

som er foretaget af TER, er gengi-

vet i lovforslaget.

Finans Danmark

Generelle bemærkninger

Finans Danmark

bemærker indled-

ningsvist, at hybrid kernekapital

udelukkende udstedes af den fi-

nansielle sektor for at opfylde lov-

givningsmæssige krav til solvens-

dækningen og minimumskapital,

som findes i CRR-forordningen og

i lov om finansiel virksomhed.

Finans Danmark anfører, at lov-

forslaget på grund af sin udform-

ning skaber meget stor usikkerhed

på både udsteder- og investorsiden

af hybrid kernekapital, og at udfor-

dringerne herved kunne være løst

ved, at bestemmelsen blev opret-

holdt, men at fradragsretten blev

åbnet for alle skatteydere. Ifølge

Det er korrekt, at statsstøttepro-

blematikken overordnet set kan lø-

ses på to måder

–

ved en ophæ-

velse hhv. en udvidelse af fradrags-

reglerne.

Der er dog nogle væsentlige for-

dele ved en ophævelse:

Side 4 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark blev denne løs-

ning valgt i Storbritannien.

For det første vil en ophævelse in-

debære en forenkling af skattereg-

lerne, da det almindelige skatteret-

lige gældsbegreb herved vil gælde

for alle selskaber.

For det andet vil en ophævelse

gøre op med den samfundsøkono-

miske uhensigtsmæssighed, at skat-

tereglerne tilskynder finansielle

virksomheder til at basere sig på

hybrid kernekapital frem for

egentlig egenkapital, som vurderes

at have bedre egenskaber ift. at ab-

sorbere tab. En udvidelse vurderes

derimod at tilskynde til, at den så-

kaldte gældskvote også i de ikke-fi-

nansielle virksomheder vil blive

større.

Med ophævelsen af de særlige reg-

ler, falder beskatningen tilbage på

de almindelige skatteretlige regler,

som allerede gælder for de ikke-fi-

nansielle virksomheder, som ud-

steder lignende instrumenter, her-

under det skatteretlige gældsbegreb

og praksis fra Skatterådet, som

nævnt i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Finans Danmark vurderer, at lov-

forslaget skaber ulighed blandt ud-

stedere af hybride instrumenter,

idet nogle udstedere kan fradrage

renteudgifter efter de almindelige

regler, mens den finansielle sektor

i henhold til bemærkningerne til

lovforslaget er afskåret fra fradrag.

Der henvises til kommentaren ne-

denfor til høringssvaret fra FSR

–

danske revisorer.

Det er ifølge Finans Danmark ikke

åbenbart, at finansielle udstedere

Det er korrekt, at Kammeradvoka-

ten i et notat dateret 30. marts

Side 5 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med ophævelsen af den særligt

hjemlede fradragsret for renteud-

gifter på hybrid kernekapital ikke

længere kan opnå fradrag for ren-

teudgifter på hybrid kernekapital. I

den forbindelse henviser Finans

Danmark til, at der efter Kammer-

advokatens opfattelse, som blev

tilkendegivet i et notat til Folketin-

gets Skatteudvalg i forbindelse

med særreglernes indførelse, alle-

rede var fradrag for finansielle ud-

stederes renteudgifter på hybrid

kernekapital, inden særreglerne

blev indført.

Ifølge Finans Danmark blev dette

gentaget ved lovændringen i 2014,

idet lovgiver bemærker, at ”ingen

de anførte krav til forrentning er efter de

almindeligt gældende regler en betingelse

for at anse et lån for gæld i skattemæssig

forstand”.

Finans Danmark så gerne

dette forhold adresseret i lov-

forslaget.

2004, der er udarbejdet i forbin-

delse med lovforslag nr. 60 af 5.

november 2003 (samling 2003-

2004) med den usikkerhed, der

fulgte af, at spørgsmålet skatte-

mæssigt ikke tidligere havde været

vurderet i teori eller praksis, fandt,

at det ligger inden for rammerne af

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e,

at anse hybrid kernekapital uden

fast løbetid som gæld i skattemæs-

sig henseende.

Det fremgår imidlertid af bemærk-

ningerne til ændringsforslag nr. 17

i betænkningen af 5. maj 2004 afgi-

vet over lovforslaget,

at ”[h]vis

den

pågældende lånekapital slet ikke har for-

faldstid, indebærer de gældende regler, at

der ikke foreligger gæld i skattemæssig

forstand med de deraf følgende konse-

kvenser, […]”.

Dette synspunkt bekræftes i lov-

forslag nr. 133 (samling 2013-14):

”Gæld

uden forud fastsat forfaldstids-

punkt opfylder som udgangspunkt ikke

de almindelige skattemæssige kriterier for

at kunne anerkendes som fordringer og

gæld, med mindre nærmere fastsatte be-

tingelser i § 6 B i ligningsloven er op-

fyldt”.

Det er Skatteministeriets opfat-

telse, at der i vurderingen af, om

gæld uden aftalt forfaldstidspunkt

kan anerkendes som gæld i skatte-

mæssig forstand, skal tages højde

for Skatterådets praksis, herunder

praksis vedrørende 1000-årige lån,

jf. også bemærkningerne til lov-

forslaget.

Side 6 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tekniske bemærkninger

Udstedersiden

Finans Danmark beder Skattemini-

steriet om at bekræfte, at finan-

sielle udstedere, der, for at sikre

overholdelse af den finansielle lov-

givning om kapitalkrav m.v., ud-

steder hybrid kernekapital,

ikke

skal beskattes af udstedelsesprove-

nuet.

Hybrid kernekapital kan anses som

en mellemting mellem selskabska-

pital (indskudskapital) og gæld, der

som udgangspunkt ikke udløser

beskatning hos modtageren. Det

udelukker dog ikke, at der efter en

konkret vurdering kan foreligge et

skattepligtigt tilskud eller gavedis-

position.

Finans Danmark beder endvidere

Skatteministeriet om at bekræfte,

at lovforslaget alene er rettet mod

rentefradragsretten på hybrid ker-

nekapital og ikke har betydning for

andre kapitalinstrumenter, der ud-

stedes af den finansielle sektor.

Det kan bekræftes, at lovforslaget

alene retter sig mod rentefradrags-

retten på instrumenter, der er om-

fattet af ligningslovens § 6 B.

Investorsiden

Finans Danmark anfører, at der er

behov for en klarlæggelse af såvel

nuværende som fremtidige inve-

storers stilling i forhold til føl-

gende:

1. Om udstedelser fortsat kan

indgå som aktiv efter virksom-

hedsskattelovens bestemmelser?

Lovforslaget ændrer ikke på vurde-

ringen af, hvorvidt hybrid kerneka-

pital kan indgå i virksomhedsord-

ningen.

2. Når det anføres i lovforslaget, at

der er skattepligt for investor i til-

fælde af spekulation, betyder det

så, at der ikke er fradragsret for

eventuelle tab, og hvordan skal en

given spekulationsindtægt opgøres

Ophævelsen vil medføre, at inve-

stors gevinster vil være skatteplig-

tige, og at investors tab vil være

fradragsberettigede, hvis der fore-

ligger spekulation eller næring.

Dette er nu præciseret i lovforsla-

gets bemærkninger.

Side 7 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i forhold til de løbende udbetalin-

ger og køb/salg af de hybride ud-

stedelser?

Finans Danmark anfører, at så-

fremt Skatteministeriet finder, at

hybride obligationer ikke kan

indgå i virksomhedsskatteordnin-

gen, synes dette at falde uden for

lovforslagets formål og indebære

en utilsigtet skærpelse af investo-

rernes skattemæssige retsstilling.

Der kan henvises til kommentaren

ovenfor til pkt. 1.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA)

henviser til Forsikring & Pen-

sion og Finans Danmarks eventu-

elle bemærkninger.

Forsikring & Pension

bemærker, at

det omtales flere steder i lovforsla-

get, at efter afskaffelsen af lig-

ningslovens § 6 B og kursgevinst-

lovens § 1, stk. 5 og 6, finder de al-

mindelige skatteretlige regler an-

vendelse.

Forsikring & Pension anfører, at

begrundelsen for skattereglernes

indførelse i 2004 (i tilknytning til

indførelsen af muligheden for at

anvende hybrid kernekapital) var,

som omtalt i lovforslagsudkastet,

at der skulle skabes klarhed om

den skattemæssige behandling af

disse instrumenter.

Efter Forsikring & Pensions opfat-

telse bør der derfor i forslagets be-

mærkninger redegøres nærmere

Den skattemæssige behandling af

renter samt gevinst og tab på hy-

bride instrumenter, som ikke er

Side 8 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for, hvad tilbagevenden til de al-

mindelige regler indebærer, dvs.

hvordan hybrid kernekapital, hvor

kapitalen ikke som udgangspunkt

behandles som skattemæssig gæld

og renterne ikke som skattemæs-

sige renteudgifter/indtægter, frem-

over skal behandles efter de almin-

delige skatteretlige regler. Tilsva-

rende for hvorledes långiver/mod-

tager af renterne af hybrid kerne-

kapital vil være stillet.

udstedt af finansielle virksomhe-

der, beror på de almindelige skat-

teretlige regler, herunder den skat-

teretlige gælds- og rentedefinition.

Med lovforslaget vil det samme

gøre sig gældende for de finansielle

virksomheder. Hvorledes virksom-

hederne herefter skal behandles

skattemæssigt, beror på den kon-

krete aftale mellem udsteder og in-

vestor. Som det fremgår af lov-

forslaget, har der været eksempler

på sager, hvor virksomheder efter

de almindelige skatteregler har op-

nået fradrag for renter på obligati-

oner med en løbetid på 1000 år. I

disse sager har forrentningen haft

betydning.

Det beror således på en konkret

vurdering, herunder af de konkrete

vilkår for udstedelsen, om der er

tale om et gældsforhold eller ej,

hvorfor der ikke kan opstilles ge-

nerelle kriterier for, hvorledes de

finansielle virksomheder skal be-

handles efter en ophævelse.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer

spørger, om

Skatteministeriet har forhørt sig

om, hvilke regler der gælder i an-

dre EU-lande ud over Holland og

Sverige, som er omtalt i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Skatteministeriet har forhørt sig

om reglerne i andre medlemsstater,

men har pt. ikke nærmere oplys-

ninger end det anførte i bemærk-

ningerne til lovforslaget, hvoraf

det fremgår, at Sverige og Neder-

landene har tilpasset deres natio-

nale lovgivning på lignende vis.

Side 9 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vedr. baggrunden for ophævelsen af sær-

reglerne

FSR

–

danske revisorer henviser til

den i lovforslaget beskrevne stats-

støttemæssige årsag til den foreslå-

ede ophævelse. Der kan efter FSR

–

danske revisorers opfattelse stil-

les spørgsmålstegn ved betragtnin-

gen om, at de hidtidige regler ikke

er forenelige med EU’s regler om

statsstøtte. FSR

–

danske revisorer

anerkender, at hybrid kernekapital

kun findes i den finansielle sektor,

men stiller sig undrende overfor,

hvordan det bliver til positiv for-

skelsbehandling, når andre sekto-

rer ikke er pålagt et tilsvarende ka-

pitalkrav. FSR

–

danske revisorer

anfører, at der således ikke er an-

dre brancher, som har behov for

hybrid kernekapital, hvorfor det

vel i og for sig ikke betyder, at der

er en positiv særbehandling af den

finansielle sektor, da det indikerer,

at andre har tilsvarende behov,

men ikke modtager samme be-

handling.

Hybride finansieringsprodukter, jf.

selskabsskattelovens § 2 B, og hy-

brid kernekapital i den finansielle

lovgivning er efter FSR

–

danske

revisorers opfattelse to vidt for-

skellige forhold.

Der er siden indførslen i 2004 af-

sagt en række domme af EU-Dom-

stolen, som behandler lignende

undtagelser i det almindelige sel-

skabsskattesystem. Se fx C-6/12, P

Oy, C-78/08

–

C-80/08, Paint

Graphos, og T-314/15, Den Hel-

lenske Republik mod Kommissio-

nen. Europa-Kommissionen har

med afsæt i denne retspraksis vur-

deret, at der kan rejses tvivl om,

hvorvidt fradragsretten for finan-

sielle virksomheder kan udgøre

statsstøtte.

Som det ligeledes fremgår af be-

mærkningerne har ophævelsen af

fradragsretten til formål at sikre, at

der ikke kan rejses tvivl om, hvor-

vidt rentefradragsreglerne for hy-

brid kernekapital er forenelige med

EU-retten.

Vedr. konsekvenser af ophævelsen af reg-

lerne

FSR

–

danske revisorer nævner, at

særreglerne for den skattemæssige

behandling af hybrid kernekapital

udstedt af visse finansielle virk-

somheder blev indført ved lov i

Der henvises til kommentaren

ovenfor til høringssvaret fra Fi-

nans Danmark.

Side 10 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2004 for at imødegå en eksiste-

rende usikkerhed i markedet om-

kring den skattemæssige behand-

ling af renterne samt kursgevinster

og -tab.

FSR

–

danske revisorer nævner vi-

dere, at i forbindelse med lov-

forslagets behandling afgav Kam-

meradvokaten et notat af 30. marts

2004 om den skattemæssige be-

handling af hybrid kernekapital,

hvori det konkluderes, at det ligger

inden for rammerne af de alminde-

lige skatteregler i statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra e, at anse den hy-

bride kernekapital uden fast løbe-

tid som gæld i skattemæssig hen-

seende.

FSR

–

danske revisorer anfører, at

lovforslaget indebærer, at man

vender tilbage til den tidligere gæl-

dende retstilstand.

Baseret på konklusionerne i Kam-

meradvokatens notat er det FSR

–

danske revisorers opfattelse, at

lovforslaget indebærer, at hybrid

kernekapital uden fast løbetid

fremover også skal behandles som

gæld i skattemæssig henseende,

hvilket indebærer, at de finansielle

institutter har fradragsret for ren-

teudgifter m.v.

FSR

–

danske revisorer undrer sig

over, at Skatteministeriet i lovbe-

mærkningerne ikke specifikt næv-

ner Kammeradvokatens tidligere

konklusioner, således at hybrid

kernekapital også efter ophævelsen

af særreglerne skal behandles som

gæld.

Side 11 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer anfører, at

lovforslaget således skaber unødig

usikkerhed om den skattemæssige

behandling af hybrid kernekapital,

idet der i praksis ikke er taget stil-

ling til, hvordan gældsinstrumenter

skal beskattes, hvis der skattemæs-

sigt ikke er tale om gæld, men en

anden type instrument, som skat-

temæssigt er fuldstændig ulovregu-

leret. FSR

–

danske revisorer er

bekymrede for, at denne usikker-

hed vil afholde de finansielle virk-

somheder fra fremover at anvende

hybrid kernekapital, hvilket vil for-

ringe den finansielle sektors mulig-

heder for at fremskaffe risikovillig

kapital betragteligt.

Vedr. lovforslagets betydning for virk-

somhedsordningen

FSR

–

danske revisorer bemærker,

at det ikke er unormalt, at perso-

ner, der driver selvstændig er-

hvervsvirksomhed under virksom-

hedsordningen, placerer over-

skudslikviditet i såvel traditionelle

virksomhedsobligationer såvel

som i hybrid kernekapital udstedt

af den finansielle sektor.

FSR

–

danske revisorer anfører, at

investeringen hidtil har kunnet

indgå i virksomhedsordningen

som følge af kursgevinstlovens § 1,

stk. 5. Renter og kursgevinster af

sådanne investeringer indgår såle-

des i opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst under virksomheds-

ordningen på linje med eksempel-

Side 12 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vis renter og kursgevinster af real-

kreditobligationer og ”alminde-

lige” virksomhedsobligationer.

Grundet det meget lave renteni-

veau søger erhvervsdrivende med

overskudslikviditet ifølge FSR

–

danske revisorer væk fra alminde-

lige bankindeståender til enten 0

pct. eller negativ rente.

Hybrid kernekapital er ifølge FSR

–

danske revisorer på linje med

førnævnte obligationstyper et af de

værdipapirer, der søges imod. Så-

vel personer med eksisterende in-

vesteringer i hybrid kernekapital

som personer, der efter 1. januar

2020 måtte påtænke at anskaffe et

sådant værdipapir, må nødvendig-

vis være sikker på, at der ikke er

ændret på retstilstanden for så vidt

angår muligheden for at anvende

opsparede midler i virksomheds-

ordningen til køb af sådanne vær-

dipapirer.

FSR

–

danske revisorer bemærker i

den forbindelse, at virksomheds-

skattelovens § 1, stk. 2, positivt

opremser de værdipapirer, der ikke

kan indgå i virksomhedsordningen.

Da bestemmelsen er en undtagel-

sesregel for, hvad der ikke kan

indgå i virksomhedsordningen, må

den ifølge SKAT’s indstilling (til-

trådt af Skatterådet) i SKM

2008.786.SR som udgangspunkt

fortolkes indskrænkende.

FSR

–

danske revisorer beder der-

for Skatteministeriet om at be-

kræfte, at personer, der anvender

virksomhedsordningen, også efter

Det kan bekræftes. Lovforslaget

ændrer ikke på vurderingen af,

Side 13 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1. januar 2020 kan foretage inve-

stering i udstedt hybrid kernekapi-

tal med en pålydende kuponrente

over 0 pct. uden, at det investerede

beløb anses som en hævning i

virksomhedsordningen.

hvorvidt hybrid kernekapital kan

indgå i virksomhedsordningen.

Bemærkninger til lovforslagets ikrafttræ-

delsesbestemmelser

FSR

–

danske revisorer finder, at

der som udgangspunkt er tale om

et totalt skifte i låntagers skatte-

mæssige situation, og at lovforsla-

get derfor ikke bør have virkning i

forhold til allerede eksisterende hy-

brid kernekapital, samt at ikrafttræ-

delsesbestemmelsen bør ændres i

overensstemmelse dermed.

FSR

–

danske revisorer anfører, at

det derudover gælder, at hybrid

kernekapital i finansielle virksom-

heder ifølge sagens natur ikke nød-

vendigvis kan omlægges med kort

varsel, herunder er lånene en del af

den ansvarlige kapital i det finan-

sielle institut og indregnes hermed

ved deres solvensberegning.

FSR

–

danske revisorer finder, at

der i ikrafttrædelsesbestemmelsen

skal tages højde for ovennævnte

problemstilling, enten ved at eksi-

sterende lån fortsætter uændret, al-

ternativt at de finansielle virksom-

heder får længere tid til at indrette

sig i forhold til de nye regler, her-

under etablere nye aftaler med kre-

ditorerne/andre kreditorer eller

finde alternative kapitalinstrumen-

ter, der kan opfylde deres solvens-

behov. Videre anfører FSR

–

dan-

For at imødegå det forhold, at der

kan være tale om ulovlig stats-

støtte, er det nødvendigt at ændre

reglerne også for allerede udstedt

hybrid kernekapital m.v.

Som nævnt ovenfor kan det oply-

ses, at Sverige og Nederlandene

har tilpasset deres nationale lovgiv-

ning på lignende vis, således at reg-

lerne er ophævet også for allerede

udstedt hybrid kernekapital m.v.

med virkning fra og med 1. januar

2017 henholdsvis 1. januar 2019.

Side 14 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ske revisorer, at ovennævnte sam-

tidig skal ses i forhold til de øgede

kapitalkrav, som må påregnes for

de finansielle institutter.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

KPMG

anmoder Skatteministeriet

om at præcisere, at den i lovforsla-

get omhandlede hybride kerneka-

pital efter Skatteministeriets opfat-

telse skal anses/behandles som en

pengefordring efter de almindelige

skatteretlige regler og med den

konsekvens, at den hybride kerne-

kapital hos investor skal behandles

som den skattepligtiges formue-

genstande/ejendele efter statsskat-

telovens § 5 samt præcisere om

dette også gælder for det udste-

dende institut, dvs. at den hybride

kernekapital også skal anses for en

”formuegenstand” for det udste-

dende institut.

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret, således at

begrebet ”pen-

gefordring” ikke anvendes om den

hybride kernekapital m.v. efter en

ophævelse.

Hos investor vil den hybride ker-

nekapital m.v. som udgangspunkt

skulle behandles efter statsskatte-

lovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter

gevinster er skattepligtige og tab er

fradragsberettigede, hvis der er tale

om spekulation eller næring.

Udsteders eventuelle gevinster på

den hybride kernekapital m.v., vil

skulle behandles efter statsskatte-

lovens § 4. Fradrag for eventuelle

tab beror på en fortolkning af

statsskattelovens § 6.

KPMG spørger endvidere, hvorle-

des det udstedende institut skal be-

skattes af modtaget provenu ved

selve udstedelsen af den hybride

kernekapital, når det lægges til

grund, at der hverken er tale om

gæld efter kursgevinstloven eller

provenu ved udstedelse af aktier?

Er provenuet skattefrit efter stats-

skattelovens § 5, herunder § 5 c,

som omhandler indtægter fra opta-

gelse af lån?

Den hybride kernekapital vil som

udgangspunkt være at betragte

som et indskud vedrørende kapi-

talgrundlaget i den udstedende

virksomhed. Der henvises endvi-

dere til kommentaren til hørings-

svaret fra Finans Danmark.

Side 15 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KPMG henviser til sammenligning

til, at provenu ved udstedelse af

aktier særskilt er gjort skattefrit ef-

ter statsskattelovens § 4 sidste af-

snit (jf. også selskabsskattelovens §

13, stk. 1, nr. 1).

KPMG spørger herefter, om Skat-

teministeriet således kan bekræfte,

at provenuet ved udstedelse af den

hybride kernekapital efter de al-

mindelige skatteretlige regler ikke

skal beskattes hos det udstedende

institut efter statsskattelovens § 4,

uanset højesteretsdommen i

SKM2009.706, som KPMG heref-

ter citerer passager fra.

KPMG anfører, at såfremt der er

usikkerhed om, hvorvidt de almin-

delige skatteregler kan føre til, at

provenu ved udstedelse af den i

lovforslaget omhandlede hybride

kernekapital kan beskattes hos in-

stituttet efter statsskattelovens § 4,

bør det overvejes at udvide sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.

1, således at bestemmelsen også

omfatter provenu fra udstedelse af

kapital, hvor de udstedte kapitalbe-

viser beskattes hos investor efter

statsskattelovens § 5.

Landbrug & Fødevarer

vedlægger

tekniske bemærkninger fra SE-

GES.

Der henvises til kommentaren ne-

denfor til høringssvaret fra SE-

GES.

Lederne

oplyser, at lovforslaget er

uden for Ledernes ansvarsområde,

Side 16 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og at Lederne derfor ikke har be-

mærkninger til lovforslaget.

Rigsrevisionen

har ikke bemærknin-

ger til lovforslaget.

SEGES

anfører, at en række er-

hvervsdrivende, der anvender virk-

somhedsordningen, kan have inve-

steret i hybrid kernekapital. Hidtil

har disse investeringer kunnet pla-

ceres i virksomhedsordningen

uden krav om erhvervsmæssig til-

knytning.

Den påtænkte ophævelse har givet

anledning til usikkerhed om de

skattemæssige konsekvenser for

investorerne, der har deres investe-

ringer i hybrid kernekapital place-

ret i virksomhedsordningen.

SEGES ønsker for det

første

be-

kræftet, at uanset om de alminde-

lige skatteretlige regler fører til, at

der ikke er tale om fordringer efter

kursgevinstloven, så vil investo-

rerne fortsat kunne have deres fo-

retagne investeringer i virksom-

hedsordningen.

Det kan bekræftes. Der henvises i

øvrigt til kommentaren ovenfor til

høringssvaret fra Finans Danmark.

SEGES ønsker for det

andet

be-

kræftet, at dette

–

som ved f.eks.

statsobligationer m.v.

–

gælder

uanset at der ikke i sig selv er no-

gen erhvervsmæssig tilknytning.

I praksis stilles der ikke krav om

erhvervsmæssig tilknytning i for-

hold til investering i hybrid kerne-

kapital med likvide midler i virk-

somhedsordningen. Lovforslaget

ændrer ikke på den praksis.

Side 17 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES ønsker for det

tredje

be-

kræftet, at lovforslaget ikke ændrer

på, at fordringer i form af spare-

kassers garant(i)kapital, der alle-

rede er købt for midler i virksom-

hedsordningen, fortsat kan være

placeret i virksomhedsordningen.

Lovforslaget ændrer ikke på vurde-

ringen af, om sparekassers ga-

rant(i)kapital kan indgå i virksom-

hedsordningen.

SEGES anfører, at såfremt disse

forhold ikke kan bekræftes, bør

lovforslaget ændres, så sådanne al-

lerede foretagne investeringer ikke

risikerer at måtte hæves fra virk-

somhedsordningen.

SEGES ønsker for det

fjerde

be-

kræftet, at virksomhedsejere, der

anvender virksomhedsordningen,

også efter lovens ikrafttræden kan

investere i hybrid kernekapital for

virksomhedens midler, uden at det

vil udgøre en hævning, uanset de

påtænkte ophævelser af reglerne i

ligningslovens § 6 B og kursge-

vinstlovens § 1, stk. 5 og 6.

Det kan bekræftes. Der henvises i

øvrigt til kommentaren ovenfor til

høringssvaret fra Finans Danmark.

SEGES ønsker for det

femte

be-

kræftet, at både hidtidige og frem-

tidige investeringer i hybrid kerne-

kapital udstedt af ikke-finansielle

virksomheder m.v. med tilsva-

rende vilkår, som gælder for hy-

brid kernekapital udstedt af de af

ligningslovens § 6 B omfattede ud-

stedere, kan ske med midler i virk-

somhedsordningen, uden at det vil

blive anset for en hævning.

Det kan bekræftes. Der henvises i

øvrigt til kommentaren ovenfor til

høringssvaret fra Finans Danmark.

Side 18 af 19

L 22 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES ønsker for det

sjette

derun-

der bekræftet, at der ikke derved er

noget krav om erhvervsmæssig til-

knytning.

Som nævnt ovenfor ændrer lov-

forslaget ikke praksis for, hvilke

krav der stilles til investering i hy-

brid kernekapital med likvide mid-

ler i virksomhedsordningen.

SEGES anfører, at såfremt spørgs-

målene ikke bekræftes, bør forhol-

dene beskrives, og der bør tages

højde for problemstillingerne ift.

allerede foretagne investeringer.

SEGES anfører, at det ligeledes

bør beskrives indgående, hvori et

eventuelt krav om erhvervsmæssig

tilknytning består, idet der i praksis

er væsentlige udfordringer i rela-

tion til praksis i relation til de akti-

ver, der ifølge virksomhedsskatte-

lovens § 1, stk. 2, kan indgå i virk-

somhedsordningen.

Som nævnt ovenfor stilles der i

praksis ikke krav om erhvervsmæs-

sig tilknytning i forhold til investe-

ring i hybrid kernekapital med li-

kvide midler i virksomhedsordnin-

gen.

SRF

–

Skattefaglig For-

ening

SRF

–

Skattefaglig Forening

har ikke

bemærkninger til lovforslaget.

Side 19 af 19