Tak for det, formand, og tak for støtten til forslaget. Ordene har jo overvejende været positive, og lad mig bare lige dvæle ved et af de spørgsmål, som Nye Borgerliges ordfører har adresseret her. Det handler om statsstøttereglerne, som det også har været fremme. Det er jo rigtigt nok, at det, der altså er fundet her, er, at den her særlige adgang til fradrag, som den finansielle sektor har, kan være uforenelig med statsstøttereglerne, og der er det grundlag, som ligger for det her lovforslag, jo så det, at den risiko vil man ikke løbe, og at man derfor afskaffede det. I øvrigt er det – som man også vil kunne se af det, jeg har tænkt mig at sige her senere – også noget, som både Holland og Sverige har gjort. Så det er ikke ukendt, ej heller for den finansielle sektor. Så derfor bare det om det.
Så er der blevet spurgt ind til – og det kunne jeg næsten høre at der ville blive spurgt ind til efterfølgende – hvordan det kan være, at det ikke længere fremgår, at det provenu, der er ved det her lovforslag, skal finansiere seniorpensionsaftalen. Der er jo en simpel årsag til det, og jeg tror ikke, at det for folk, der har været herinde lidt længere, vil være nogen overraskelse. En regering, som i udgangspunktet ikke er med i en aftale, fremsætter og gennemfører lovforslag, og må jo, hvis der så kommer et provenu, tage stilling til, hvordan det skal behandles efterfølgende. Jeg kan sige det sådan, at jeg, hvis det her element af finansiering i seniorpensionsaftalen var den største udfordring, så synes, at man skulle prøve at kigge på det hul, der er slået i kassen ved den samlede aftale. For virkeligheden er jo den, at der, hvis vi ser frem til 2025, mangler 0,75 mia. kr. i finansierng i den her aftale. Jeg synes, at man skulle prøve at kaste sig ind i drøftelserne ovre i Beskæftigelsesministeriet af, hvordan man får lukket det hul. For det er jo rigtigt nok, som hr. Rune Lund har sagt, at finansministerens kasseeftersyn har vist, at ud over at der måske i særlig grad på skattevæsenets område og på politiets område var nogle helt særlige udfordringer, da vi trådte ind ad døren, så er der efterladt store regninger og et samlet hul i kassen på op imod 3,5 mia. kr. Der synes jeg, at man måske, når man nu har lavet den her aftale, skulle starte med at møde op ovre i Beskæftigelsesministeriet og bidrage til, hvordan den så også bliver finansieret. Det er bare sagt, så man ved, hvad det er, jeg har tænkt mig at svare, når spørgsmålene alligevel bliver stillet.
Men derudover vil jeg selvfølgelig gerne takke for opbakningen til lovforslaget. Det er ikke nogen stor overraskelse, at der er en relativt bred opbakning til det. Som det jo også har været fremme, er der tale om en genfremsættelse af et lovforslag fra den tidligere regering, og jeg er selvfølgelig glad for den brede opbakning til det. Lovforslaget sikrer jo først og fremmest, at der ikke kan rejses tvivl om, at de danske regler også stemmer overens med EU's statsstøtteregler. Vi må jo indstille os på – og det er helt nødvendigt og også fuldstændig rigtigt – at vi selvfølgelig har internationale forpligtelser, som skal overholdes, og i den her sag har Kommissionen altså fundet, at der kan være problemer med den særlige adgang til fradrag, som den finansielle sektor har, og de problemer relaterer sig til det her særlige hybridkernekapitalspørgsmål, altså at fradraget kan være uforeneligt med statsstøttereglerne.
Derfor handler det her lovforslag jo først og fremmest om at fjerne den her tvivl, og det er jeg meget glad for at vi gør, og som jeg allerede har været inde på, kan jeg også oplyse, at vores naboland Sverige har valgt den samme model, altså en ophævelse, og det samme gælder også Nederlandene. Samtidig – og det skal man også huske, og det er jo faktisk også glædeligt – rydder vi op i nogle af de særregler, som stammer fra tiden efter finanskrisen, hvor der blev stillet nye og strammere kapitalkrav til bankerne. Det husker de af jer der var her under finanskrisen at vi gjorde. I dag er situationen heldigvis en anden, og bankerne står bedre rustet til at klare sig, også uden særfordele.
Endelig fjerner vi med ophævelsen også tilskyndelsen for virksomhederne til at basere sig på lånekapital frem for egenkapital. Der tror jeg bare, man må sige, at vi, der har været med til at lave, jeg ved snart ikke hvor mange bankpakker, bør synes, at det her er særlig positivt, for finansieringen ved en større egenkapital er godt, ikke bare for virksomheden selv, men det er jo også rigtig godt for vores samfundsøkonomi. Derfor må jeg sige, at det samlede lovforslag og den samlede ophævelse, som lovforslaget her handler om, er den rigtige øvelse og løsning.
Det er klart, at der, når særregler ophæves, selvfølgelig kan opstå spørgsmål om, hvad retstilstanden så vil være fremover. I det her tilfælde er det jo så, som det fremgår af lovforslaget, ikke noget fradrag, men de almindelige skatteretlige regler og praksis, der vil gælde, det vil sige de regler, der allerede i dag gælder for de ikkefinansielle virksomheder, og det er der jo også redegjort for i lovforslaget.
Så med andre ord er der kun tilbage at sige tak for den relativt brede opbakning, og at jeg ser frem til en god behandling af lovforslaget i det videre udvalgsarbejde.