Til lovforslag nr.
L 214
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. september 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af barselsloven
(Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
2. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
3. Indstillinger
Udvalget
instiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget har presset på, for at re-
geringen skal komme med et løsningsforslag til de økono-
misk udfordrede forældre, som har været nødsaget til at pas-
se deres børn i dagtimerne. V er derfor meget tilfredse med,
at der nu er fundet en løsning, så forældrene ikke skal frygte
for økonomien, når de skal passe deres barn i dagtimerne.
V er tilfredse med, at den medfølgende ekstraregning til
midlertidig ret til barselsdagpenge ikke bliver pålagt ar-
bejdsgiverne, som lige nu står i en meget alvorlig økono-
misk situation. Ledighedskøen er på kort tid vokset markant,
og der er mistet mange danske arbejdspladser. Aftalen giver
dermed både ro til lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Det er
nødvendigt, hvis Danmark skal komme sikkert gennem den
økonomiske krise.
V er glade for, at løsningen tilgodeser både lønmodtagere
og de selvstændige erhvervsdrivende. Det har været afgø-
rende for V, at de selvstændige ligeledes blev inkluderet i
aftalen, og at de dermed får én bekymring mindre i en utryg
hverdag, der er præget af coronakrisen.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan støtte forslaget
om at finde en løsning på problemer, hvor børn hjemsendes
fra dagtilbud, institution eller skole på grund af covid-19.
EL er tilfredse med, at der findes en løsning inden for
barselsdagpengesystemet. EL er dog af den opfattelse, at
problemet ikke løses for alle forældre. Hvis et barn hjemsen-
des til observation for covid-19, er problemet lige stort for
de forældre, hvis barn testes positiv, og de forældre, hvis
barn testes negativ. Forældrene får ikke lov til at sende bar-
net af sted igen, før der foreligger en negativ test. Derfor
burde det være tilstrækkelig indikation på seriøsiteten, at
barnet testes – uanset om testen er positiv eller negativ. Så-
fremt testen er negativ, burde forældrene ligestilles med de
forældre, hvis børn hjemsendes på grund af konstateret smit-
te i deres nære gruppe.
Derudover forudser EL en meget bureaukratisk arbejds-
gang, når begge forældres arbejdsgivere skal udstede doku-
mentation for, at der ikke er alternative muligheder, for at
forældrene kan passe det syge eller hjemsendte barn.
EL håber, at ordningen reelt kan komme de forældre til
gavn, som den er tiltænkt.
AX024981