Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 213
Offentligt
2241844_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 213), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb.
Spørgsmål nr. 1:
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om personer i virksomhedspraktik og
løntilskud, som allerede er på virksomheden? Tænker ministeren, at deres arbejds-
tid reduceres tilsvarende den procent, som der indgår i arbejdsfordelingen, således
at de aktiverede ikke skubber ordinært ansatte ud i fordeling?”
8. september 2020
J.nr.
2020-6689
Svar:
Hvis en medarbejder er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres ar-
bejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet videreføres indtil den af-
talte slutdato, vel og mærke med den aftalte arbejdsfordeling. Det skyldes, at med-
arbejderen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i
den afgrænsede og aftalte periode.
Når medarbejderen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der
samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.
Det bemærkes, at det ikke vil få ydelsesmæssige konsekvenser, hvis dagpengemod-
tagere afslår at være omfattet af en arbejdsfordeling, og pågældende bliver afskedi-
get af arbejdsgiveren.
Hvis en person allerede er i virksomhedspraktik på en virksomhed, hvor der etable-
res arbejdsfordeling, vil personen ikke indgå i arbejdsfordelingen, da personen ikke
er ansat i virksomheden.
Jobcenteret bør dog overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en re-
vision af et tilbud om såvel ansættelse med løntilskud og tilbud om virksomheds-
praktik, herunder særligt om formålet med ansættelsen eller praktikken stadig kan
opfyldes ved et fortsat forløb hos en virksomhed med arbejdsfordeling. Hvis job-
centeret vurderer, at formålet med forløbet ikke vil kunne opfyldes, skal det op-
høre.
L 213 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om personer i virksomhedspraktik og løntilskud, som allerede er på virksomheden, til beskæftigelsesministeren
Det bemærkes i øvrigt, at der i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats
allerede er fastsat regler om, at en person ikke kan ansættes med løntilskud hos ar-
bejdsgivere, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.
Som følge af de foreslåede regler om indførelse af en midlertidig arbejdsfordeling
har jeg besluttet, at der indføres en tilsvarende permanent regel for virksomheds-
praktik.
Bekendtgørelsen ændres således, at der ikke kan etableres virksomhedspraktik hos
en arbejdsgiver, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.
Dermed sikrer vi os, at iværksættelse af løntilskud og virksomhedspraktik ikke for-
trænger ordinært arbejde i forbindelse med en arbejdsfordeling.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2