L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 21 Bilag 2
Offentligt

4. oktober 2019

J.nr. 2019 - 1704

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om ud-

stedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

3F støtter intentionen bag forsla-

gene og støtter de konkrete initiati-

ver om, at tredjelandsstatsborgere

alene kan få udstedt skattekort,

hvis Skatteforvaltningen kan kon-

statere, at tredjelandsstatsborgeren

har ret til at arbejde her i landet.

3F mener, det er et skridt i den rig-

tige retning, uanset at der med lov-

forslaget ikke tages højde for, at

tredjelandsstatsborgerens ret til at

arbejde vil være et øjebliksbillede,

der kan ændre sig i løbet af kort

tid.

3F opfordrer til, at der fortsat ar-

bejdes videre med regler om initia-

tiver, der skal dæmme op for sort

og illegalt arbejde

–

f.eks. ved at

indføre krav om ansættelseskon-

trakt fra dag ét og revisionspligt i

risikobrancher.

Efter de gældende regler i lov om

arbejdsgiverens pligt til at under-

rette lønmodtageren om vilkårene

for ansættelsesforholdet (ansættel-

sesbevisloven), har arbejdsgiveren

pligt til at tilvejebringe dokumenta-

tion for ansættelsen, hvis ansættel-

sesforholdet har en varighed på

mere end en måned, og den gen-

nemsnitlige ugentlige arbejdstid

overstiger 8 timer.

Oplysningerne skal gives senest en

måned efter, at ansættelsesforhol-

det er påbegyndt. Det er således

ikke et krav, at der skal være doku-

mentation for ansættelsen fra før-

ste arbejdsdag.

Der er derimod efter kildeskattelo-

vens § 86 A mulighed for at på-

lægge en virksomhed at føre en

logbog. Formålet hermed er at

sikre, at der sker daglig registrering

af, hvem der arbejder i virksomhe-

den, således at Skatteforvaltningen

får mulighed for at kontrollere, om

Side 2 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der indeholdes, indberettes og ind-

betales A-skat for de pågældende

personer.

Erfaringsmæssigt bliver virksom-

heder, der pålægges at føre en dag-

lig logbog over beskæftigede, mere

regelefterlevende.

Logbøgerne er dermed med til at

begrænse brugen af sort arbejds-

kraft.

Et pålæg om at føre logbog vurde-

res i lige så høj grad som eventu-

elle regler om, at der skal ligge et

ansættelsesbevis fra ansættelsens

første dag at være egnet til at fore-

bygge, at personer, der arbejder

sort kan dække sig ind under, at

”det er første arbejdsdag”.

Der er

således ikke aktuelle planer om at

indføre krav om ansættelsesbevis

fra første arbejdsdag.

Der arbejdes løbende med initiati-

ver, som kan modvirke skatte- og

afgiftsunddragelser. I den forbin-

delse overvejes revisionspligt for

risikobrancher, som er forankret i

Erhvervsministeriet.

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet henviser i de-

res høringssvar til, at lovforslagets

§ 55 a i princippet giver Skattefor-

valtningen hjemmel til at pålægge

enhver konkret virksomhed inden

for en hvilken som helst branche

at benytte et digitalt salgsregistre-

ringssystem, mens lovforslagets §

55 c giver skatteministeren hjem-

mel til ved bekendtgørelse at fast-

sætte, hvilke brancher der generelt

Side 3 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil have pligt til at benytte et digi-

talt salgsregistreringssystem.

Advokatsamfundet læser lovforsla-

get sådan, at der efter bestemmel-

sernes ordlyd dels vil kunne udste-

des konkrete påbud dels vil kunne

fastsættes en egentlig pligt for en

branche til generelt at benytte et

digitalt salgsregistreringssystem.

Advokatsamfundet antager, at det

må være en fejl, når der i lovforsla-

get omtales

”et generelt påbud”.

Advokatsamfundet henviser i den

forbindelse til, at der må være tale

om en pligt for virksomhederne i

de pågældende brancher til at be-

nytte et digitalt salgsregistrerings-

system.

Det er præciseret i lovforslaget, at

der er tale om en pligt for virk-

somhederne i de pågældende bran-

cher til at benytte et digitalt salgs-

registreringssystem.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

støtter forslaget om, at myndighe-

derne kun kan udstede skattekort

til tredjelandsstatsborgere, hvis

den pågældende har ret til at ar-

bejde i Danmark.

DA mener, at forslaget reducerer

risikoen for, at virksomheder ufor-

varende kan komme i problemer

ved ansættelse af illegal arbejds-

kraft, fordi et skattekort kan opfat-

tes som en gyldig arbejdstilladelse.

DA ønsker oplyst, om det vil være

muligt for Udlændingestyrelsen at

informere Skattestyrelsen, når/hvis

en arbejdstilladelses status ændrer

sig, så evt. ændringer i arbejdstilla-

delsen slår igennem på personens

skattekort.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

nr. 1, er personer, der erhverver

indkomst i form af vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold

udført her i landet, forpligtet til at

svare indkomstskat til staten.

Side 4 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bestemmelsen skelner ikke mellem

personer, der opholder sig lovligt

eller ulovligt her i landet. Det bety-

der, at personer uden ret til at ar-

bejde i Danmark også er skatte-

pligtige her til landet af den ind-

komst de måtte erhverve for per-

sonligt arbejde i tjenesteforhold.

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget, at ændre herpå.

Dog bemærkes det, at Skattefor-

valtningen kan udstede skattekort

for en bestemt periode i de til-

fælde, hvor en opholds- og

arbejdstilladelse er gyldig i op til to

år. Første gang et skattekort udste-

des til en tredjelandsstatsborger,

vil skattekortet kunne tidsbegræn-

ses til den periode, opholds- og ar-

bejdstilladelsen er gældende.

Herudover bemærkes, at der pr. 1.

juni 2019 er trådt nye regler i kraft,

hvorefter Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration (SIRI), orien-

terer en udlændings arbejdsgivere,

når en udlænding modtager en af-

gørelse om afslag på opholdstilla-

delse (i de tilfælde, hvor udlændin-

gen har haft forudgående ret til at

arbejde), eller en afgørelse om ind-

dragelse, nægtelse af forlængelse

eller konstatering af bortfald af op-

holdstilladelse. Tilsvarende gælder

afgørelser, hvor en udlændings ret

til ophold efter EU-reglerne er op-

hørt.

Orienteringen vil ske til arbejdsgi-

vere, der til indkomstregisteret har

Side 5 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indberettet løn til udlændingen in-

den for de seneste tre måneder fra

tidspunktet for afgørelsen.

Der vil være tilfælde, hvor det ikke

vil fremgå entydigt af

Udlændinge

Informations Systemet

(UIS),

om en tredjelandsstatsborger har

ret til at arbejde i Danmark.

DA ønsker præciseret, hvor ansva-

ret er placeret i de tilfælde, hvor

personer med ret til at arbejde i

Danmark kan få afslag på skatte-

kort

–

altså hvad der vil ske, hvis

Skattestyrelsen ikke kan få oplys-

ningerne fra Udlændingemyndig-

hederne.

I de tilfælde, hvor Skatteforvalt-

ningen er i tvivl, om den pågæl-

dende udlænding har den for-

nødne arbejdstilladelse, vil der

være behov for at indhente en vur-

dering fra udlændingemyndighe-

derne. Skattekortet vil således ikke

blive udstedt, før udlændingemyn-

dighederne har tilkendegivet, at

den pågældende tredjelandsstats-

borger har ret til at arbejde i Dan-

mark.

Det bemærkes, at arbejdsgivere

med ansatte tredjelandsstatsbor-

gere har pligt til at sikre, at de an-

satte tredjelandsstatsborgere har

ret til at arbejde i Danmark. Det

ændrer lovforslaget ikke på. Det er

således fortsat udgangspunktet, at

en tredjelandsstatsborger for at

opholde sig og arbejde i Danmark

skal have en opholds- og arbejds-

tilladelse, og at det er arbejdsgive-

rens pligt løbende at sikre sig, at

den ansatte tredjelandsstatsborgers

opholds- og arbejdsgrundlag er i

orden.

DA foreslår, at ansøgninger om ar-

bejdstilladelse og skattekort fortsat

kan iværksættes parallelt frem for

–

som foreslået

–

i forlængelse af

hinanden, men at skattekortet først

Ansøgninger om arbejdstilladelse

og skattekort kan fortsat iværksæt-

tes parallelt.

Side 6 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udstedes, når arbejdstilladelsen er

klar.

Kan arbejdsgiveren ikke indhente

skattekortoplysninger (eSkattekort)

fra Skatteforvaltningen digitalt på

den pågældende tredjelandsstats-

borger, vil arbejdsgiveren som hid-

til skulle indeholde A-skat med 55

pct. uden fradrag og arbejdsmar-

kedsbidrag med 8 pct.

Lovforslaget ændrer således ikke

på procedurerne for at ansøge om

at få udstedt et skattekort.

Afslutningsvist fremhæver DA

vigtigheden af princippet om én

adgang til myndighedsdanmark for

arbejdstagere og arbejdsgivere i de

fire International Citizen Service

(ICS)-centre og spørger, om for-

slaget i praksis vil betyde ændrin-

ger for dette princip.

Lovforslaget ændrer ikke på prin-

cippet om én adgang til myndig-

hedsdanmark for arbejdstagere og

arbejdsgivere i de fire International

Citizen Service (ICS)-centre.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at

ikrafttræden den 1. juli 2021 er

meget sent. Med fremsættelse i ef-

teråret 2019 bør lovforslaget efter

Dansk Erhvervs opfattelse kunne

træde i kraft allerede fra 1. juli

2019.

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt.

Skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet

for lovforslagets initiativ om digi-

tale salgsregistreringssystemer.

Bemyndigelsen til skatteministeren

er nødvendig, da der dels ikke fore-

ligger en endelig afklaring af, hvor-

dan data fra de digitale salgsregi-

streringssystemer skal overføres til

Skatteforvaltningen, dels vil være

behov for at sikre fleksibilitet i for-

hold til at danske udbydere af digi-

tale salgsregistreringssystemer får

den nødvendige tid til at kunne til-

passe og udvikle de digitale salgsre-

gistreringssystemer, som lever op

Side 7 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til de kommende lovgivningsmæs-

sige krav, herunder hensynet til en

velfungerende konkurrence på det

danske marked

Tilsvarende mener Dansk Er-

hverv, at evalueringen af ordnin-

gen også bør kunne ske tidligere

end i 2027.

Aftalepartierne er enige om, at ini-

tiativet evalueres i 2027, hvilket gør

det muligt forinden at opsamle den

fornødne erfaring og viden om,

hvorvidt initiativet har haft en ef-

fekt på regelefterlevelsen i de bran-

cher, der i første omgang omfattes

af pligten til at benytte et digitalt

salgsregistreringssystem.

Brancherne er udvalgt på baggrund

af resultaterne af og en analyse af

Skatteforvaltningens compliance-

data for årene 2008-2014.

Analysen viser, at der i brancherne

”caféer, værtshuse,

diskoteker

m.v.”, ”pizzeriaer, grillbarer, isba-

rer, m.v.”, ”købmænd og døgnkio-

sker” samt ”restauranter”

er en hø-

jere andel af fejl relateret til registre-

ringen af salg i forhold til andre

brancher. Endvidere viser resulta-

terne, at brancherne har en høj grad

af bevidste fejl.

Spørgsmålet om, hvorvidt yderli-

gere brancher omfattes af pligten til

at benytte digitale salgsregistre-

ringssystemer, vil som nævnt oven-

for blive evalueret i 2027.

Dansk Erhverv vil gerne være be-

hjælpelig med at give input til,

hvilke brancher - udover de alle-

rede aftalte brancher

–

det kunne

være nyttigt at indføre digitale

salgsregistreringssystemer i.

Danske Advokater

Danske Advokater støtter til fulde

det overordnede formål med lov-

forslaget.

Danske Advokater stiller dog

spørgsmålstegn ved, om det er en

Side 8 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

realistisk forudsætning, når der i

lovforslagets bemærkninger henvi-

ses til, at den foreslåede bestem-

melse om udstedelse af skattekort

til tredjelandsstatsborger ikke vil

medføre nævneværdige konse-

kvenser for det offentlige.

Danske Advokater henviser i den

forbindelse til, at Skatteforvaltnin-

gen dem bekendt ikke har egen

indsigt i, om en person er beretti-

get til at arbejde i Danmark.

Skatteforvaltningen har efter ud-

lændingelovens § 44 a, stk. 2, ad-

gang til opslag i Udlændingeinfor-

mationsportalen (UIP), hvor Skat-

teforvaltningen gennem Udlæn-

dinge Informations Systemet (UIS)

vil kunne foretage opslag på kon-

krete personer og se oplysninger

om disse personers sager hos ud-

lændingemyndighederne.

I de tilfælde, hvor Skatteforvalt-

ningen er i tvivl, om den pågæl-

dende udlænding har den for-

nødne arbejdstilladelse, vil der

være behov for at indhente en vur-

dering fra udlændingemyndighe-

derne. Det er fortsat de relevante

udlændingemyndigheder, der skal

tage stilling til, om en tredjelands-

statsborger kan meddeles arbejds-

tilladelse eller ej

–

eller om den på-

gældende er omfattet af en frita-

gelse fra kravet om arbejdstilla-

delse.

Danske Advokater peger endvi-

dere på, at lovforslaget må forven-

tes at kunne medføre visse gener

for såvel arbejdstager som arbejds-

giver som følge af det tidsrum, der

kan gå, inden der foreligger en en-

delig afklaring af, om der kan ud-

stedes et skattekort.

Normalt er der ikke tvivl om skat-

tepligtsforholdene, men der kan

være tvivl om retten til at arbejde i

Danmark.

Hvis en afklaring af, om tredje-

landsstatsborger har ret til at ar-

bejde i Danmark strækker sig ud

over det tidspunkt, hvor arbejdsgi-

veren skal afregne A-skat mv., og

Side 9 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I den forbindelse bemærker Dan-

ske Advokater risikoen for, at ar-

bejdsgivere i brancher, der typisk

er afhængige af udenlandsk ar-

bejdskraft ikke vil kunne mobili-

sere tilstrækkelig arbejdskraft øges,

jo længere tid der er usikkerhed

om de skattemæssige forhold.

Danske Advokater foreslår såle-

des, at der indsættes en tidsfrist for

Skatteforvaltningens behandling af

sager om ansøgning om skattekort.

arbejdsgiveren derved ikke kan

indhente skattekortoplysninger

(eSkattekort) fra Skatteforvaltnin-

gen digitalt på den pågældende, vil

arbejdsgiveren som hidtil være for-

pligtet til at indeholde A-skat med

55 pct. uden fradrag og arbejds-

markedsbidrag med 8 pct.

I visse situationer vil Skatteforvalt-

ningens udstedelse af skattekort til

tredjelandsstatsborgere fremadret-

tet være afhængig af andre myn-

digheders sagsbehandlingstider.

Derfor vil en tidsfrist som den,

Danske Advokater forslår kunne

få den konsekvens, at Skattefor-

valtningen ville risikere, at skulle

udstede skattekort, inden der fore-

ligger en afklaring af, om den på-

gældende har ret til at arbejde i

Danmark. En sådan tidsfrist vil

kunne modvirke intentionen med

lovforslaget.

Datatilsynet

Datatilsynet henleder opmærk-

somheden på, at databeskyttelses-

forordningen suppleres af databe-

skyttelsesloven (lov nr. 502 af 23.

maj 2018 om supplerende bestem-

melser til forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger). Datatilsy-

net påpeger, at behandling af per-

sonoplysninger, foranlediget af

lovforslaget, også vil være omfattet

af reglerne i denne lov.

Datatilsynet gør opmærksom på, at

begreberne ”personoplysning” og

Det er præciseret i lovforslaget, at

behandling af personoplysninger

skal opfylde begge regelsæt.

Side 10 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”behandling” rettelig er defineret i

databeskyttelsesforordningens arti-

kel 4, nr. 1 og nr. 2.

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt.

DI støtter generelt initiativer til

imødegåelse af sort arbejde.

DI foreslår, at der i relation til ini-

tiativet om digitale salgsregistre-

ringssystemer nedsættes en ar-

bejdsgruppe med repræsentation

fra erhvervslivets organisationer

m.fl., som kan drøfte de nærmere

krav til indretning af systemerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget har Skatteministeriet

og Udviklings- og Forenklingssty-

relsen holdt en række møder og

været i dialog med udbydere af di-

gitale salgsregistreringssystemer på

det danske marked. Formålet har

netop været at få fastlagt de nær-

mere krav og ønsker til indregnin-

gen af systemerne.

Det er virksomhedens faktiske ak-

tivitet, der vil være afgørende for,

om den pågældende virksomhed

vil være omfattet af kravet om at

skulle benytte et digitalt salgsregi-

streringssystem eller ej.

DI ønsker, at det bliver præciseret

i lovforslaget, hvorledes afgræns-

ningen af, hvilke virksomheder der

falder inden for en bestemt bran-

che, foretages.

DI kvitterer for, at lovforslaget bi-

drager til at dæmme op for brug af

illegal arbejdskraft, men henviser

samtidig til, at det

–

for at undgå

utilsigtede konsekvenser - er af væ-

sentlig betydning, hvorledes initia-

tivet udmøntes i praksis.

DI bemærker, at forslaget ikke må

influere negativt på fleksibiliteten i

forhold til muligheden for hurtig

jobstart under fast track-ordningen

og beløbsordningen.

Endelig ønsker DI oplyst, hvorle-

des en arbejdsgiver skal forholde

sig for at leve op til reglerne, hvis

en såkaldt global medarbejder er

Lovforslaget vurderes ikke at ville

influere negativt på fleksibiliteten i

forhold til muligheden for hurtig

jobstart under fast track-ordningen

og beløbsordningen.

Det er fortsat arbejdsgiverens pligt

løbende at sikre sig, at den ansatte

tredjelandsstatsborgers opholds-

Side 11 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattepligtig til Danmark, men ar-

bejdstilladelse ikke er påkrævet.

og arbejdsgrundlag er i orden. Så-

fremt en global medarbejder har

ret til at arbejde i Danmark

–

uden

forudgående ansøgning om en ar-

bejdstilladelse

–

vil den pågæl-

dende umiddelbart kunne påbe-

gynde arbejde i Danmark.

En global medarbejder vil på lige

fod med andre udlændinge med ret

til at arbejde i Danmark skulle an-

søge om udstedelse af et skattekort

med henblik på, at arbejdsgiveren

kan indeholde A-skat mv.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen finder det

positivt, Skatteministeriet har taget

stilling til, om der er offentlige im-

plementeringskonsekvenser i for-

hold til både det digitale salgsregi-

streringssystem og ændring af reg-

lerne for udstedelse af skattekort

til tredjelandsstatsborgere.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at initiativet vedrørende digitale

salgsregistreringssystemer på det

foreliggende grundlag vurderes at

medføre omkostninger for Skatte-

forvaltningen på ca. 4 mio. kr. i

2019, 12 mio. kr. i 2020, 9,5 mio.

kr. i 2021, 8 mio. kr. i 2022, 7,5

mio. kr. i 2023, 8 mio. kr. i 2024,

6,5 mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr.

årligt i 2026 og frem grundet sy-

stemtilretninger og nye sagsbe-

handlingsopgaver. Digitaliserings-

styrelsen finder i den forbindelse,

at Skatteministeriet med fordel kan

beskrive, hvorvidt systemtilretnin-

gen indebærer risici.

Der er i samarbejde med KPMG

gennemført en foranalyse i relation

til digitale salgsregistreringssyste-

mer.

Der er efterfølgende iværksat et ar-

bejde med at vurdere mulighe-

derne for alternative løsningsmo-

deller.

Der foreligger således ikke en en-

delig afklaring af, hvordan data fra

de digitale salgsregistreringssyste-

mer skal overføres til Skattefor-

valtningen, herunder hvad det vil

kræve af systemudvikling m.v.

Side 12 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Da tilvejebringelsen af systemun-

derstøttelsen indebærer omkost-

ninger for mere end 10 mio. kr.,

bemærker Digitaliseringsstyrelsen,

at projektet skal forelægges Statens

It-råd med henblik på risikovurde-

ring.

Endelig noterer Digitaliseringssty-

relsen sig Skatteministeriets be-

grundede vurdering af, at lov-

forslaget efterlever principperne

for digitaliseringsklar lovgivning.

Skatteministeriet er opmærksom

herpå.

De Samvirkende Køb-

mænd

De Samvirkende Købmænd

(DSK) bakker grundlæggende op

om begge initiativer i lovforslaget.

DSK hilser partiernes aftale vel-

kommen og bifalder, at der er fo-

kus på brancher med lav regelef-

terlevelse.

DSK henviser til, at lovforslaget

lægger op til, at Skatteforvaltnin-

gen vil kunne give en virksomhed

et påbud om at benytte et digitalt

salgsregistreringssystem, hvis det

konstateres, at der sker en util-

strækkelig registrering af virksom-

hedens salgstransaktioner.

DSK mener, at det bør overvejes

at tildele Fødevarestyrelsen samme

mulighed.

DSK ser gerne at loven allerede

træder i kraft den 1. juli 2020.

DSK opfordrer til, at slikbutikker

–

særligt de butikker med vej-selv-

slik

–

og grønthandlere omfattes af

de prioriterede brancher.

DSKs forslag falder uden for ram-

merne af nærværende lovforslag.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Side 13 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DSK mener, at det bør overvejes

at supplere med en revisionspligt

for brancher med lav regelefterle-

velse og/eller for de virksomhe-

der, hvor der er konkret mistanke

om ”urent trav”.

Endelig finder DSK, at en evalue-

ring af initiativet om digitale salgs-

registreringssystemer i 2027 er for

langt ude i fremtiden. DSK mener,

at det bør være muligt at evaluere

initiativet efter fire år.

DSK har ikke bemærkninger til

initiativet om udstedelse af skatte-

kort til tredjelandsstatsborgere.

Der henvises til kommentaren til

3Fs høringssvar.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

regulering (TER) påpeger, at lov-

forslaget medfører væsentlige øv-

rige efterlevelsesomkostninger for

de virksomheder, som både skal

anskaffe og vedligeholde lovplig-

tige digitale salgsregistreringssyste-

mer.

TER henviser til, at det af lov-

forslaget fremgår, hvad den for-

ventede byrde vil være for den en-

kelte virksomhed, men at Skatte-

ministeriet bør anføre den samlede

kvantificering af forslagets er-

hvervsøkonomiske konsekvenser

under punkt. 4: ”Økonomiske og

administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.”.

TER vurderer, at lovforslaget vil

have administrative konsekvenser

for erhvervslivet, men at disse vil

være under 4 mio. kr. årligt.

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt.

Side 14 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

TER har ingen bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget.

–

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

–

Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation (FH) bakker op om lov-

forslaget.

FH ser dog gerne, at Skatteforvalt-

ningen får den hjemmel, der i dag

mangler til at kunne kontrollere

bankkonti for korrekt skattebeta-

ling samt registrering og analyse af

opholdsperioder, så reglerne for,

om en udenlandsk arbejdstager er

skattepligtig i udlandet eller i Dan-

mark kan kontrolleres.

Det følger af skattekontrollovens §

1, stk. 2, at Skatteforvaltningen til

brug for skatteansættelsen og afgø-

relse af skattepligt kan begære op-

lysninger fra tredjemand.

Skatteforvaltningen vil således

kunne indhente oplysninger fra et

pengeinstitut til brug for f.eks. af-

gørelse af, om en person er skatte-

pligtig her til landet.

Hvis Skatteforvaltningen har brug

for oplysninger om en evt. uden-

landsk bankkonto, vil Skattefor-

valtningen kunne anmode om så-

danne oplysninger efter Rådets di-

rektiv 2011/16/EU af 15. februar

2011 om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet og om op-

hævelse af direktiv 77/799/EØF.

Det vurderes således, at den efter-

spurgte hjemmel allerede findes.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer er generelt

positive over for tiltag og lovæn-

dringer, der styrker indsatsen mod

sort arbejde m.m.

Side 15 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at forslaget om at konkrete

virksomheder eller brancher skal

benytte et digitalt salgsregistre-

ringssystem vil være en stor om-

kostning for den enkelte virksom-

hed.

FSR

–

danske revisorer bemærker,

at skatteministeren bemyndiges til

at fastsætte valget af brancher og

gør i den forbindelse opmærksom

på, at det er vigtigt, at valget af

brancherne gøres så specifikke

som muligt, så kravet alene ram-

mer de relevante virksomheder.

FSR

–

danske revisorer mener, at

anvendelsen af begrebet

”tredje-

landsstatsborger” er en upræcis de-

finition af, hvilke personer den fo-

reslåede bestemmelse om udste-

delse af skattekort skal være gæl-

dende for. FSR

–

danske revisorer

ser gerne, at der sker en præcise-

ring af begrebet.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Det er præciseret i lovforslaget, at

en tredjelandsstatsborger er en ud-

lænding, der er statsborger i en stat

udenfor EU, EØS eller Schweiz.

HORESTA

HORESTA støtter generelt initia-

tiver, som kan være med til at be-

grænse regelomgåelse, og som kan

modvirke skatte- og afgiftssnyd.

HORESTA bakker således op om

muligheden for, at skattemyndig-

hederne efter en konkret vurdering

kan pålægge enkelte virksomheder

at benytte et digitalt salgsregistre-

ringssystem, hvis virksomheden

gentagne gange har vist, at den

ikke er i stand til at følge reglerne

vedrørende salgsregistrering. HO-

RESTA bemærker dog, at et pålæg

Side 16 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om at anvende et digitalt salgsregi-

streringssystem ikke i sig selv eli-

minerer muligheden for helt at

udeholde omsætning.

HORESTA er grundlæggende

imod, at man ”straffer” hele bran-

cher med udgiftskrævende krav,

blot fordi der er nogle inden for

den pågældende branche, som har

svært ved at leve op til reglerne, og

HORESTA kan således ikke støtte

den del af lovforslaget.

HORESTA henviser til, at grund-

laget for forslaget, herunder udgif-

terne forbundet med implemente-

ringen, er uklar.

Forslaget udspringer af den politi-

ske aftale Styrket indsats mod sort

arbejde, som alle folketingets par-

tier indgik i september 2017.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Erhvervsstyrelsen

–

Team

Effektiv Regulerings høringssvar.

HORESTA oplyser, at gennem-

snitsomsætningen på tværs af alle

typer restauranter er 2,6 mio. kr.

Ud fra en antagelse om, at regelef-

terlevelsen stiger i takt med stør-

relsen af virksomhedsomsætnin-

gen, så mener HORESTA, at om-

sætningsgrænsen på 10 mio. kr. er

meget højt sat. Med en omsæt-

ningsgrænse på 10 mio. kr. vil en

masse restaurationsvirksomheder,

som allerede lever op til reglerne,

rammes.

HORESTA foreslår på den bag-

grund, at omsætningsgrænsen ned-

sættes betydeligt og gerne ned til

gennemsnitsomsætningen for

branchen.

Ved indgåelsen af aftalen Styrket

indsats over for brancher med

snyd og fejl i registreringen af salg

blev det aftalt, at virksomheder i

de udvalgte brancher med en årlig

omsætning på mellem 50.000 kr.

(grænsen for momsregistrering) og

10 mio. kr. skal benytte digitale

salgsregistreringssystemer.

Uanset valg af omsætningsgrænse,

vil regelefterlevende virksomheder

–

som en konsekvens

–

blive om-

fattet, når der indføres pligter for

hele brancher.

Side 17 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

HORESTA henviser til, at et på-

bud om at anvende et digitalt

salgsregistreringssystem skal på-

lægges ”afgiftspligtige personer”.

HORESTA forudsætter, at der

med en ”afgiftspligtig person”

me-

nes et CVR-nr. og ikke f.eks. et P-

nummer.

Afgiftspligtige personer er juridi-

ske eller fysiske personer, der dri-

ver selvstændig økonomisk virk-

somhed.

Ved afgiftspligtig person forstås

enhver, der selvstændigt og uanset

stedet udøver økonomisk virksom-

hed uanset formålet med eller re-

sultatet af den pågældende virk-

somhed.

Juridiske enheder tildeles et CVR-

nummer.

Produktionsenheder (p-enheder)

skal registreres på den eller de fysi-

ske adresse(r), en virksomhed dri-

ves. Et P-nummer vil altid være

knyttet til et CVR-nummer.

Et pålæg eller en generel pligt til at

benytte et digitalt salgsregistre-

ringssystem vil dog også kunne

omfatte virksomheder, der er regi-

streret med et SE-nr.

HORESTA mener, det bør præci-

seres, hvad der forstås ved ”restau-

ranter” –

om det alene omfatter a

la carte-restauranter, eller om også

hele kantine- og cateringsektoren

omfattes.

HORESTA finder, at lovforslaget

helt overordnet mangler en analyse

af, hvor stor en andel af virksom-

hederne inden for en given bran-

che, der vil blive ramt af et pålæg

om at anvende et digitalt salgsregi-

streringssystem, og hvad den sam-

lede udgift for branchen vil være.

Der henvises til kommentaren til

DIs høringssvar.

Der henvises til kommentaren til

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulerings høringssvar.

Side 18 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

HORESTA mener ikke, at det er

tilfredsstillende, at det henstår i det

uvisse, hvor mange virksomheder

der reelt vil blive omfattet af det

tvungne påbud om digitale salgsre-

gistreringssystemer.

Hvor mange virksomheder, der vil

blive omfattet af den generelle

pligt til at benytte et digitalt salgs-

registreringssystem, vil afhænge af,

hvor mange virksomheder, der på

ikrafttrædelsestidspunktet er regi-

streret i de enkelte brancher.

Sverige har haft regler om digitale

salgsregistreringssystemer siden

2010.

Den svenske model og den model,

der foreslås indført i Danmark er

ikke sammenlignelige.

Beslutningen om at indføre pligt

for visse brancher til at benytte di-

gitale salgsregistreringssystemer

blev truffet på baggrund af en be-

retning fra Skatteudvalget om initi-

ativer mod sort arbejde af 25. au-

gust 2016 (SAU, alm. del bilag 265,

folketingsåret 2015-16), mens val-

get af hvilke brancher, der generelt

skal benytte digitale salgsregistre-

ringssystemer er sket på baggrund

af resultaterne fra Skatteforvaltnin-

gens compliancedata for årene

2008-2014.

HORESTA henviser til, at man i

Sverige har haft regler om digitale

salgsregistreringssystemer siden

2010 og lægger til grund, at idéen

om at indføre tilsvarende i Dan-

mark til dels stammer herfra.

HORESTA mener, at der må

kunne hentes erfaringer fra Sverige

og henviser til, at det havde være

relevant og interessant, hvis lov-

forslaget havde indeholdt statistik

og oplysninger fra Sverige om,

hvilken effekt

–

om nogen

–

reg-

lerne har haft der.

Sammenfattende finder HORE-

STA, at lovforslaget mangler en

helt grundlæggende analyse af om-

fang og effekt. Henset til at lov-

forslaget pålægger stort set et helt

erhverv betragtelige udgifter og

bureaukrati, kan HORESTA ikke

støtte forslaget i sin nuværende

form.

HORESTA hilser lovforslagets

initiativ om udstedelse af skatte-

kort til tredjelandsstatsborgere vel-

komment.

HORESTA påpeger, at lovforsla-

get i dets nuværende form des-

værre ikke indebærer en garanti

for, at arbejdsgiveren kan være sik-

Der henvises til kommentaren til

Dansk Arbejdsgiverforenings hø-

ringssvar.

Side 19 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ker på, at når en tredjelandsstats-

borger har et skattekort, så har

vedkommende også en gyldig ar-

bejdstilladelse.

HORESTA oplyser, at udlændin-

gemyndighederne allerede i dag

har pligt til at advisere arbejdsgi-

verne, når arbejds- og opholdstilla-

delser for ansatte fra tredjelande

udløber. HORESTA mener, at det

må være muligt for udlændinge-

myndighederne at give disse oplys-

ninger til skattemyndighederne, så

skattemyndighederne kan annul-

lere eller trække et skattekort for

en tredjelandsstatsborger, som

ikke længere har en gyldig arbejds-

og opholdstilladelse, tilbage.

HORESTA mener, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis der på sigt

kan ske helt automatisk samkøring

mellem skattemyndighederne og

UIP, så der sker automatisk tjek i

UIP om en tredjelandsstatsborger

har en gyldig arbejdstilladelse, når

arbejdsgiveren rekvirerer skatte-

kort. HORESTA opfordrer til, at

der arbejdes henimod en sådan

løsning.

Skatteministeriet og Udlændinge-

og Integrationsministeriet aflagde i

marts 2019 rapporten

Analyse af

muligheder for registersamkøring af syste-

merne på skatte- og udlændingeområdet.

Ud fra de foretagne analyser vur-

deres det at være usikkert, om det

er muligt inden for de lovgivnings-

og systemmæssige rammer at etab-

lere en digital løsning, der kan til-

vejebringe sådanne entydige og ak-

tuelle oplysninger om opholds-

grundlag på en digital og automati-

seret måde, så der kan være grund-

lag for at etablere en registersam-

køringsløsning i større omfang.

Der er således ikke aktuelle planer

om, at analysere yderligere på mu-

lighederne for registersamkøring af

systemerne på skatte- og udlæn-

dingeområdet.

Side 20 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen bemærker, at fastsættelsen af

de nærmere regler om krav til det

digitale salgsregistreringssystem

ikke bør gå videre end, hvad der er

nødvendigt for at sikre et tilstræk-

keligt dokumenteret datagrundlag i

relation til virksomhedens salgsre-

gistrering. Dette skal modvirke, at

specifikke udbydere af salgsregi-

streringssystemer favoriseres med

forvridning af konkurrencen til

følge.

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har ikke derudover bemærk-

ninger til lovforslaget.

Skatteministeriet er opmærksom

herpå.

POSONE

POSONE er forundret over den

lange indkøringsperiode og be-

mærker, at staten løbende mister

indtægter grundet de mangelfulde

kassesystemer, der giver adgang til

bevidst skattesvindel.

POSONE formoder, at den lange

indkøringsperiode er begrundet i,

at der på nuværende tidspunkt ikke

eksisterer salssystemer, der kan ef-

terleve lovens krav.

POSONE oplyser i den forbin-

delse, at deres system længe har ef-

terlevet de kommende lovgiv-

ningsmæssige krav.

POSONE henviser til, at lov-

forslaget begrænser brancherne til

primært at berøre restaurations-

branchen og oplyser i den forbin-

delse, at de er bekendt med, at

kunder indenfor denne branche

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Skatteministeriet er bekendt med,

at virksomheder kan være registe-

ret under en eller flere brancheko-

der, som ikke nødvendigvis er ud-

tryk for virksomhedens reelle akti-

Side 21 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skifter branchekoder, såfremt det

er mere belejligt i forhold til finan-

siering eller andet.

vitet. Derfor fremgår det af lov-

forslaget, at det er virksomhedens

faktiske aktivitet, der vil være afgø-

rende for, om den pågældende

virksomhed vil være omfattet af

kravet om at skulle benytte et digi-

talt salgsregistreringssystem eller

ej.

Brancherne er valgt i forbindelse

med den politiske aftale ”Styrket

indsats over for brancher med

snyd og fejl i registreringen af

salg”. Valget af hvilke brancher,

der generelt skal benytte digitale

salgsregistreringssystemer er sket

på baggrund af resultaterne fra

Skatteforvaltningens compliance-

data for årene 2008-2014.

Kontrol af, om et påbud om eller

en pligt til at benytte et digitalt

salgsregistreringssystem efterleves,

vil ske som led i Skatteforvaltnin-

gen almindelige kontrolarbejde.

POSONE anbefaler, at loven skal

gælde alle brancher fra start.

POSONE spørger ind til, hvordan

man fra myndighedernes side vil

sikre loven efterleves

–

om det er

en opgave, som vil ligge ved en

specialenhed ved politiet, eller om

der etableres særlig taskforce hos

Skatteforvaltningen.

POSONE er forundret over, at

der ikke skal ske en certificering af

kassesystemleverandører, idet man

som leverandør kan hævde, man

opfylder loven, om end det ikke

måtte være tilfældet.

Der er ikke aktuelle planer om, at

indføre en certificeringsordningen.

Det vil som udgangspunkt være

virksomhedsejeren eller den an-

svarlige daglige ledelse, der bærer

ansvaret for, at det digitale salgsre-

gistreringssystem, der benyttes, le-

ver op til de krav, lovgivningen

stiller.

Henvisningen fremgår under be-

skrivelsen af gældende ret. Skatte-

ministeriet vil overveje POSONEs

forslag i forbindelse med revision

POSONE henviser til, at det i lov-

forslaget nævnes, at en kassebon

ikke behøver at have fortløbende

nummer. POSONE anbefaler, at

der er et fortløbende nummer på

Side 22 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en kassebon, og et unikt fortlø-

bende nummer på en returbon.

POSONE henviser til, at lov-

forslaget ikke indeholder en be-

skrivelse af, hvor data skal logges,

men anbefaler på det kraftigste,

dette sker gennem online-syste-

mer.

af bestemmelserne om krav til fak-

turaer og kasseboner i momsbe-

kendtgørelsen.

Det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at digitale salgsregi-

streringssystemer indeholder en

elektronisk journal, som ”logger”

alle handlinger, der foretages på el-

ler via det digitale salgsregistre-

ringssystem.

Der foreligger ikke en endelig af-

klaring af, hvordan data skal over-

føres fra det digitale salgsregistre-

ringssystem til Skatteforvaltningen.

Når denne afklaring foreligger vil

der blive taget stilling til, om der

skal stilles særlige eller yderligere

krav i forhold til logning af data.

POSONE bemærker, at lovforsla-

get ikke tager hensyn til, at det er

muligt at foretage salg i fysiske

miljø, hvor købet sker gennem on-

line webshops, og anbefaler webs-

hops omfattes af lovgivningen.

Der henvises til kommentaren om

valg af brancher ovenfor.

Rejsearbejdere.dk

Rejsearbejdere.dk mener, at lov-

forslagets initiativ om digitale

salgsregistreringssystemer burde

træde i kraft 1. juli 2020, da en

fremrykning af datoen vil give et

hurtigere stop for unfair konkur-

rence og sort arbejde.

Rejsearbejdere.dk ser gerne, at

skattekort til tredjelandsstatsbor-

gere udstedes med foto og legiti-

mationsoplysninger på den pågæl-

dende tredjelandsstatsborger, så

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Arbejdsgivere skal indhente skatte-

kortoplysninger (eSkattekort) fra

Skatteforvaltningen digitalt ved

brug af den ansattes legitimations-

oplysninger.

Side 23 af 24

L 21 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattekortet ikke kan gives videre

til en anden person.

Der eksisterer således ikke et fysisk

skattekort, som en person kan vi-

deregive til en anden person.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger til lovforslaget.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Side 24 af 24