Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. august 2020 stillet følgende spørgsmål 1
vedr. forslag til lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser (L
208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge
(SF).
Spørgsmål 1:
”Er
det korrekt forstået, at borgere der modtager forsørgelsesydelser og indkomst-
afhængige offentlige ydelser ved udbetaling af engangstilskuddet efterfølgende af
egen drift skal kontakte de relevante myndigheder og dokumentere, at midlerne
netop er de udbetalte feriemidler for at undgå at blive modregnet i ydelse?”
Svar:
Det lægges til grund at spørgsmålet alene drejer sig om dokumentationskrav vedrø-
rende engangstilskuddet og ikke om feriemidlerne.
Det vil kun være i få situationer borgeren af egen drift skal gøre myndighederne
opmærksom på, at engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og beregningen
af en indkomstafhængig eller formueafhængig ydelse.
Da engangstilskuddet er skattefrit, vil det per automatik ikke indgå i indtægts-
grundlaget i forbindelse med tildeling af en lang række offentlige ydelser, idet det
som hovedregel alene er skattepligtig indkomst, der påvirker ydelserne.
Der vil være særlige tilfælde, hvor det kan være nødvendigt for borgeren at gøre
opmærksom på, at borgeren har modtaget et engangstilskud. Det kan fx være i de
tilfælde, hvor borgeren ikke har forbrugt engangstilskuddet inden 1. januar 2021,
og hvor tilskuddet efter ydelseslovgivningen vil kunne blive anset som formue.
Hvis tilskuddet ikke er forbrugt inden 1. januar 2021 vil det fremgå af skattemyn-
dighedernes slutligningsregister, som nogle myndigheder anvender til at opgøre
borgerens formue, fx ved beregning af boligstøtte og pension, herunder opgørelse
af formue til kommunerne til brug for udbetaling af helbredstillæg. Borgeren vil i
dette tilfælde selv skulle gøre myndighederne opmærksom på, at der skal ses bort
fra engangstillægget, hvis det fortsat ikke er forbrugt.
14. august 2020
J.nr.
20/13567