Til lovforslag nr.
L 208
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. august 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be-
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand-
ling.
2. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæfti-
gelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5.
Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 4.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF og ALT) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stille-
de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsfor-
slag nr. 4.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag
nr. 1-3 og 5. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag
nr. 4.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark
står i en meget alvorlig økonomisk situation. Ledighedskøen
er på kort tid vokset med over 40.000, og mange danskere
risikerer at miste deres arbejde. Samtidig viser de seneste
BNP-tal fra Danmarks Statistik, at BNP tog et historisk fald
i 2. kvartal 2020. Der er tale om, at BNP-indikatoren peger
på et fald i BNP på hele 7,4 pct. i 2. kvartal 2020. Det er et
markant større fald end under finanskrisen, og det understre-
ger alvoren af den situation, dansk økonomi står i.
Derfor er Venstres holdning den, at vi skal gøre, hvad vi
kan for at holde hånden under dansk økonomi og danske ar-
bejdspladser. Derfor valgte Venstre også at gå med i aftalen
fra den 15. juni, der bl.a. understøtter danske arbejdspladser
og dansk økonomi i den nuværende krise.
Venstre fik en række markante indrømmelser, og noterer
bl.a. følgende med tilfredshed.
Det blev aftalt, at tre uger af danskernes indefrosne ferie-
penge bliver udbetalt i forhold til udspillet på 2 uger fra re-
geringen, og samtidig indeholder aftalen den forudsætning,
at udbetalingen af de resterende feriepenge bliver drøftet til
efteråret. V noterer også med tilfredshed, at det er frivilligt,
hvorvidt man som dansker ønsker at få sine feriepenge ud-
betalt nu eller vil vente til et senere tidspunkt.
V sikrede desuden en ambitiøs indsats for danske eks-
portvirksomheder, herunder etablering af genstartteam og et
forbedret FoU-fradrag. V har styrket den internationale mar-
kedsføring af dansk turisme. V har sikret støtte til dansk
luftfart, herunder regionale lufthavne og flyruter internt i
Danmark.
V sikrede også midler til initiativer, der skal sætte skub i
den danske turisme- og oplevelsesindustri.
V er samlet set tilfreds med aftalen.
V må dog også med beklagelse konstatere, at aftalen også
indeholder et engangstilskud til alle ydelsesmodtagere på
AX024954