Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 208 Bilag 1
Offentligt
2229669_0001.png
NOTAT
Høringsnotat til L 208, forslag til lov om en-
gangstilskud til modtagere af forsørgelses-
ydelser
3. august 2020
J.nr. 20/10569
SYD
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser
har været sendt i høring i perioden 9. – 27. juli 2020, samt lagt på Høringsportalen
den 9. juli 2020.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrelsen, Ar-
bejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Be-
skæftigelsesrådet, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerå-
det, Børns Vilkår, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Handicapforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervs-
skoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Le-
derne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-
skoler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Data-
tilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handi-
capråd, DI, Djøf, Det Faglige Hus, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervs-
styrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FGU Danmark, Finansrådet, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Læge-
studerende, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesska-
bet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, HK-Kommunal, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes
Revision, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af førtidspensionister, Landssammenslutningen af Handelsskole-
elever, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Le-
derne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole,
MARTEC, Frederikshavn, Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Pæ-
dagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigs-
revisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på Arbejds-
markedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiver-
studerende, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM), SAND, SIND,
Sundhedskartellet, Svendborg Søfartsskole, Sygeplejestuderendes Landssammen-
slutning, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
L 208 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2229669_0002.png
Der er modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Krifa, Mødrehjælpen, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psy-
kisk sårbare på Arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
Derudover er der modtaget et fælles høringssvar fra Erhvervsskolernes Elevorgani-
sation (EEO), Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS),
Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Landssammenslutningen af Handelsskole-
elever (LH) og Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) – herefter DSF.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Institut for Menneske-
rettigheder, Krifa, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for psy-
kisk sårbare på Arbejdsmarkedet.
KL har ingen bemærkninger til den administrative model, der er foreslået.
KL bemærker dog, at såfremt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
i fastlæggelsen af den berettigede personkreds vil involvere kommunerne
i udsøgningen af personnumre, så vil der være administrative
konsekvenser forbundet hermed, som forventes DUT-forhandlet.
2. Generelt om forslaget om et engangstilskud
Akademikerne, DFS, Mødrehjælpen og Ældresagen er generelt positive overfor
forslaget om et engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser.
DFS benytter høringen til at udtrykke en generel bekymring over studerendes
øgede SU-låneoptag, særligt i forbindelse med de udvidede muligheder for at op-
tage SU-lån som følge af udbruddet af COVID-19. Desuden videreformidler DSF
et ønske fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) om, at også stude-
rende, der er i lønnet praktik i forbindelse med deres uddannelse, omfattes af mu-
ligheden for at få engangstilskud.
Mødrehjælpen anfører, at der for mange af Mødrehjælpens målgrupper er et større
behov, som tilskuddet på 1.000 kr. ikke kompenserer i tilstrækkeligt omfang. Det
gælder fx for enlige forsørgere, der har haft børn hjemme under corona-krisen med
deraf følgende øgede udgifter. Mødrehjælpen opfordrer derfor regeringen til at
overveje, om modtagere af forsørgelsesydelser – særligt forsørgere af børn og mod-
tagere af de laveste offentlige ydelser – skal hjælpes yderligere end det foreslåede
engangstilskud. Desuden anføres det, at regeringen også fremadrettet bør have
skærpet fokus på, hvordan de økonomisk mest skrøbelige familier klarer sig, hvis
nedlukning af samfundet igen bliver aktuelt, ligesom regeringen bør være opmærk-
som på varigheden af de midlertidige børnetilskud samt dispensationen af 225-ti-
mers-reglen.
2
L 208 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2229669_0003.png
Tilskuddet på 1.000 kr. kunne efter Ældresagens opfattelse med fordel have været
større, når formålet er at stimulere forbruget, da mange overførselsindkomstmodta-
gere med lav indkomst har en høj forbrugstilbøjelighed.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Aftalen om et engangstilskud til ydelsesmodtagere er en del af de stimuli-initiati-
ver, der blev aftalt i forbindelse med udfasningen af hjælpepakker som følge af
genåbningen af samfundet efter nedlukningen på baggrund af COVID-19.
Lovforslaget udmønter alene den del af aftalen, der vedrører indførelse af et en-
gangstilskud på 1.000 kjr. til modtagere af forsørgelsesydelser til forbrug med hen-
blik på at stimulere dansk økonomi. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de
øvrige initiativer, der følger af aftalen.
Studerende, der er i lønnet praktik som en del af deres uddannelse, har ikke ret til
SU i praktikperioderne, men modtager løn fra praktikstedet på baggrund af en
praktikaftale. De pædagogstuderende modtager således ikke en offentlig forsørgel-
sesydelse under uddannelsens lønnede dele. Idet formålet med lovforslaget er at til-
byde en engangsydelse til personer, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse,
vil elever og studerende, der ikke har modtaget SU for april måned 2020, ikke være
omfattet af ordningen.
3. Klage og ansøgningsperiode
Ældresagen finder det ikke hensigtsmæssigt, at lovforslaget afskærer muligheden
for at klage til anden administrativ myndighed, da det ikke kan udelukkes, at der
sker fejl, selv om administrationen forekommer at være enkel. Ældresagen foreslår,
at det skal være muligt at klage til fx Ankestyrelsen. Desuden foreslår Ældresagen,
at det skal være muligt at søge om engangstilskuddet efter d. 28. februar 2021, hvis
man først bliver berettiget til en ydelse for april 2020 efter denne dato, fx pga. lang
sagsbehandling af en ansøgning eller en klage.
Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslår, at der åbnes op for ansøgninger allerede
den 1. november, da der er kapaciptet til at håndtere ansøgningerne, og at fristen
for at søge om tilskud afkortes fra 28. februar til den 31. januar 2021 af hensyn til
administrationen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Udbetalingen af engangstilskud sker automatisk på baggrund af oplysninger om
udbetaling af ydelser for april, som udtrækkes i september for at sikre, at data er
tilstrækkeligt opdaterede.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov for at etablere en
klageadgang i forhold til engangstilskuddet, idet afgørelsen er baseret på objektive
kriterier, der let kan konstateres og dokumenteres, og idet personen dermed vil
have et retskrav på tilskuddet, hvis personen indgår i målgruppen og dokumenta-
tion herfor forelægges for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
3
L 208 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2229669_0004.png
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan forekomme fejl i data. Derfor indføres
der mulighed for, at personer, der ikke har modtaget engangstilskud, kan ansøge
om udbetaling af engangstilskuddet, hvis personen kan dokumentere at være omfat-
tet af målgruppen og har anvist en Nemkonto, som engangstilskuddet kan udbeta-
les til.
Beskæftigelsesministeriet har tilrettet lovforslaget således at muligheden for at an-
søge fremrykkes fra den 1. december til 1. november 2020.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at muligheden for at ansøge om engangstilskud
på baggrund af ydelser for april 2020 bør fastholdes, således at muligheden for at
ansøge eksisterer frem til den 28. februar 2021. En ansøgningsperiode på 4 måne-
der vurderes at være tilstrækkelig lang til at borgere kan nå at reagere, hvis de me-
ner, at de er i målgruppen for engangstilskuddet.
4. Andre tekniske forslag
Akademikerne gør opmærksom på, at der er en uklarhed i lovforslaget i forhold til
lønmodtagere på barsel. Akademikerne anfører bl.a., at det bør præciseres, at også i
de tilfælde, hvor arbejdsgiver har fået refusion for udbetalt (halv) løn, og hvor løn-
modtageren har fået de resterende barselsdagpenge udbetalt, vil der være ret til en-
gangstilskud.
Udbetaling Danmark foreslår, at henvisningen til reglerne i barselsloven og lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension præciseres.
Desuden anfører Udbetaling Danmark, at det bør fremgå af lov om social pension,
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension og be-
kendtgørelse om opgørelse af formue til beregning af individuel boligstøtte, hvis
der skal ses bort fra formue, som skyldes beløb udbetalt efter lov om engangstil-
skud til modtagere af forsørgelsesydelser.
Herudover gør Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension op-
mærksom på en række tekniske udfordringer ved, at engangstilskuddet ikke skal
indgå i opgørelse af formue i forbindelse med udbetaling af andre sociale ydelser,
f.eks. boligstøtte og pension.
Udbetaling Danmark peger på en række forhold, som bør afklares, hvis engangstil-
skuddet ikke skal indgå i opgørelsen af formue efter pensions- og boligstøttereg-
lerne, herunder hvor lang en periode engangstilskuddet skal fradrages i formuen,
og om pensionisten selv skal oplyse Udbetaling Danmark om, at denne eller dennes
samlever har et engangstilskud, som skal fradrages i formuen.
Desuden anfører Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
reglerne om fradrag i formue medfører forøgede implementerings- og driftsom-
kostninger.
4
L 208 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2229669_0005.png
Arbejdsmarkedets Tillægspension har herudover en række tekniske bemærkninger
om præcisering af beløbet, informationsbrev ved manglende Nemkonto, indhent-
ning af data og ATP’s omkostninger til administrationen af opgaven.
Datatilsynet henviser til Justitsministeriets ”tjekliste” vedrørende muligheden for at
fastsætte regler for lovlig behandling og forudsætter, at reglerne i databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven i øvrigt vil blive iagttaget i forbindelse med
behandling af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at der udbetales et engangstilskud til personer, der for
april 2020 helt eller delvist har modtaget en af de nævnte forsørgelsesydelser. Det
gælder også for lønmodtagere, som delvist har fået udbetalt løn fra arbejdsgivere
og derfor kun delvist har fået udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark
for april 2020.
Det er præciseret i bemærkningerne, at det er alle udbetalinger for april 2020 fra
Udbetaling Danmark efter barselsloven til en person, som vil medføre ret til en-
gangstilskud.
Henvisningen til reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension er ligeledes blevet præciseret.
Det bemærkes, at det forventes, at engangstilskuddet for visse ydelsesmodtagere
kun i begrænset omfang vil påvirke opgørelsen af formue, og at det forventes, at
det udbetalte engangstilskud i vidt omfang vil blive forbrugt i overensstemmelse
med formålet med lovforslaget.
Idet der fastsættes en særregel i lovforslaget om , at engangstilskuddet helt gene-
relt ikke vil påvirke andre offentlige ydelser, er det efter Beskæftigelsesministeriets
opfattelse ikke nødvendigt at foretage konsekvensændringer i samtlige ydelseslove,
hvor engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen af, beregningen af eller med-
føre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel-
ser. Dette svarer til tidligere lovgivning fx i lov om en lov om en Cityring, hvor
kompensationsbeløb efter loven ikke indgår i vurderingen af retten til eller størrel-
sen af offentlige ydelser, hverken for så vidt indgår indtægt eller formue.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan engangstilskuddet skal indgå i borge-
rens formue, bemærkes det, at reglerne så vidt muligt søges enrettet med de fore-
slåede tilsvarende regler i forbindelse med udbetaling af de indefrosne feriemidler
med henblik på at nedbringe de administrative udfordringer og omkostninger her-
med.
Det fremgår af lovforslaget, at engangstilskuddet ikke indgår i tildelingen af, be-
regningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstaf-
hængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes ægtefælle, samlever
eller hustandsmedlemmer.
5
L 208 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det er blevet præciseret i lovforslaget, at engangstilskuddet ikke skal indgå i for-
mueopgørelsen frem til og med år 2022, og at modtageren af sociale ydelser i
denne periode selv skal gøre opmærksom på, at engangstilskuddet skal fradrages.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har brugt engangstilskud-
det, som dermed stadig indestår på borgerens Nemkonto, vil beløbet indgå i skatte-
myndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som ud-
gangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueop-
gørelse 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, f.eks. pen-
sion og boligstøtte. Hvis engangstilskuddet ikke forbruges, vil det forøge formuen,
og ville kunne påvirke retten til ydelser. Derfor foreslås det, at borgeren kan an-
mode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra engangstilskuddet i
forbindelse ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgø-
relse frem til udgangen af 2022.
Tilsvarende vil det f.eks. gælde for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv soci-
alpolitik (herefter kontanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling af
kontanthjælp m.v. skal se bort fra det udbetalte engangstilskud frem til og med år
2022. Hvis engangstilskuddet ikke er forbrugt på dette tidspunkt, indregnes det i en
kontanthjælpsmodtagers eventuelle formue, når kommunen skal tildele og beregne
kontanthjælp m.v. og i den forbindelse skal se bort fra beløb op til 10.000 kr. for
ægtefæller 20.000 kr. Den enkelte vil i den forbindelse kunne bede kommunen om
se bort fra engangstilskuddet i forbindelse med formueopgørelsen frem til til og
med år 2022.
De øvrige tekniske bemærkninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension er blevet
afklaret.
6