Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 11.08.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

I min tale for lidt siden i sagen om udbetaling af indefrosne feriepenge brugte jeg en del ord på at fortælle om de svære udfordringer, vi alle har oplevet, mens corona har ramt landet og hele verden. Derfor vil jeg ikke bruge så mange ord denne gang på det, men dog gentage, at vi står i en vigtig fase, hvor vi både skal sikre, at færre bliver smittet, da corona stadig væk er blandt os, men hvor vi også skal igennem krisen og ud på den anden side så hurtigt som overhovedet muligt.

Krisen har været meget hård for mange virksomheder og deres ansatte. Jeg tror, vi alle kender nogen, som er blevet fyret, eller en virksomhedsejer, som har kæmpestore problemer. Da jeg her i sommer ligesom alle andre gik lidt rundt i den by, hvor jeg bor, Grenå, kunne jeg se, at handelen gik godt, at restauranterne var i gang og diverse turistattraktioner også var i gang, og det er jo rigtig, rigtig godt.

Men jeg mødte da også en del bekymringer blandt dem, men også blandt almindelige mennesker, som stadigvæk tænkte lidt over, hvad fremtiden mon byder. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi fra Christiansborg gør alt, hvad vi kan, for at få hjulene i gang eller i hvert fald sætte ekstra skub i dem.

Den måde, vi gør det bedst på, er, at vi danskere bruger penge, handler i de lokale butikker, går ud for at spise, går i biografen, benytter diverse kulturmuligheder, eller hvad vi nu synes vi har lyst til, og sørger for, at pengene kommer ud at arbejde. Derfor er det rigtigste at gøre lige nu at sikre, at almindelige danskere netop vil opleve noget sammen; købe lidt ekstra til sig selv og deres familier. Og dette forslag her sådan set det samme formål som det sidste: at sætte gang i hjulene og sikre, at det her sker.

At man så vælger her at give mennesker på en overførselsindkomst et engangsbeløb på 1.000 kr. er netop, fordi vi også ved, at det typisk er dem, der vil bruge pengene. Det er dem, som i forvejen ikke har for meget i hverdagen, der vil benytte lejligheden til at forkæle sig selv og deres familie lidt.

Dette vil betyde, at de netop bruger de her penge, som kommer til dem, og som både kommer lokale og danske virksomheder til gavn. Socialdemokratiet er rigtig glad for, at et flertal kunne blive enige om det her, og vi glæder os selvfølgelig også til at se virkningen af det.

Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil bare spørge, om Socialdemokratiet mener, at den her måde er den bedste måde at stimulere økonomien og skabe arbejdspladser på, som vi har brug for, eller om der kunne have været andre værktøjer, som man kunne have brugt, f.eks. have lavet nogle skattelettelser og andre ting, som for de samme penge ville have givet et større såkaldt bang for the buck, altså større gevinst, end det, man får her.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der kun er én model, der kan gøre det. Jeg tror, der er rigtig mange modeller. Man kan jo også se, at flertallet af de partier, der sad og forhandlede her den 5. juni, hvor jeg ikke selv sad med ved bordet, lavede forskellige pakker. Vi har lige været igennem en med feriepenge. Man har været igennem noget med nogle finansieringsfonde til nogle virksomheder. Jeg tror ikke, at der er én løsning, der kan ændre det hele og sørge for at sætte det hele i gang. Der er flere løsninger. Det her er én blandt mange.

Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at hvis mennesker, som normalt ikke har ret mange penge, får 1.000 kr., som for dem kan være mange penge, vil de gå ud at bruge dem, og det vil lokale butikker og andet sætte stor pris på. Man vil måske gå ned at tage noget at spise på en restaurant, som man normalt ikke har kunnet. Vi ved, at restauranterne har lidt meget i den her tid. Derfor mener jeg, at det her i hvert fald er et skridt på vejen, men jeg indrømmer da gerne, at der flere, og derfor har partierne jo lavet flere pakker.

Lars Boje Mathiesen.

Det var godt nok en lang smøre. Det er selvfølgelig sådan, at hvis du får nogle penge, du ikke havde regnet med, kan det godt være, at du bruger dem. Det bliver vi ikke uenige om.

Mit spørgsmål var ret konkret: Er det her den mest effektive måde at skabe arbejdspladser og vækst i samfundet på, eller kunne man have brugt de 1,9 mia. kr. på en bedre måde, så vi havde skabt flere arbejdspladser og mere vækst i samfundet? Det er jo et helt konkret spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg forsøgte at gøre det lidt længere, fordi jeg så håbede på, at hr. Lars Boje Mathiesen forstod det, men jeg skal prøve på at gøre det lidt kortere. Det her er en af mange måder, hvorpå vi kan sætte gang i økonomien.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Den tidligere ordførere har på udmærket vis redegjort for indholdet i lovforslaget, altså at vi med lovforslaget indfører en mulighed for, at ydelsesmodtagere kan modtage et engangstilskud på 1.000 kr., som forhåbentlig kan bidrag til det indenlandske forbrug og den danske økonomi. Det kommer mange til gode, herunder vores ældre.

Engangstilskuddet er jo et af de stimuliinitiativer, som er indeholdt i den brede aftale, vi indgik før sommerferien, om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer, en aftale, der som sagt blev indgået den 15. juni i år. I forhandlingerne om aftalen kæmpede Venstre især for at sikre det meget udfordrede erhvervsliv og den danske eksport, som jo kan spås en dyster fremtid. Og aftalen indeholder heldigvis mange gode initiativer, som kan være med til at hjælpe vores virksomheder, selvstændige og den danske eksport. Så er der det omtalte engangstilskud på 1.000 kr., som også er en del af aftalen, og som på meget fin vis illustrerer, at politik nogle gange er kompromisets kunst.

Samlet set er vi glade for den aftale, der blev indgået den 15. juni, og den indeholdt som sagt både eksportpakken, sommerpakken og en styrkelse af den internationale turismemarkedsføring i 2020. På den baggrund vil Venstre støtte lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går derfor videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Der er blevet redegjort for det her lovforslag. Det er en stor gruppe af personer, der vil modtage tilskud på 1.000 kr. – til deres forsørgelse, som de kan gå ud at bruge. I tiden efter, at det blev forhandlet på plads, har der været talt en del om det, og i forbindelse med forhandlingerne var det her forslag en af de ting, der gjorde, at Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, netop fordi der ville blive udbetalt til mange flygtninge og indvandrere også, og det kunne vi ikke være med til. Vi havde også foreslået, at vi skulle have noget ekstra hjælp til pensionister i form af et skattefrit tilskud resten af året, men det blev heller ikke imødekommet.

På baggrund af det, som var årsag til, at vi forlod forhandlingerne, altså netop at der blev udbetalt meget til flygtninge og indvandrere her, så kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Samira Nawa, Det Radikale Venstre.

Tak, formand. For Det Radikale Venstre er der ikke nogen tvivl om, at vi her fra Christiansborgs side skal sætte ind for at styrke dansk økonomi, som jo har lidt et knæk som følge af nedlukningen i forbindelse med coronakrisen. De grupper i samfundet, som har allermindst, er traditionelt også dem, der bruger de penge, de måtte få mellem hænderne, og det forstår jeg sådan set godt, for nogle af vores ydelser er på et meget lavt niveau, bl.a. med indførelse af integrationsydelse og kontanthjælpsloft, og derfor bakker Det Radikale Venstre op om et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Det kan både sætte gang i forbruget og dermed økonomien, men også være en håndsrækning til nogle af vores udsatte grupper.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg vil bare lige spørge, om ordføreren kan redegøre for, om folk på overførsel har fået mere eller mindre til sig selv på grund af corona?

Ordføreren.

Undskyld, jeg fangede ikke spørgsmålet.

Jamen så skal jeg gentage det. Jeg spørger bare direkte, om folk på overførselsindkomst har fået flere eller færre penge på grund af denne coronavirus, der har været i samfundet.

Ordføreren.

Hvis spørgsmålet går på, om de 1.000 kr. er 1.000 kr. mere, i forhold til hvad man har haft, så er svaret: Ja, så har man fået mere.

Selv om der har været to spørgsmål, betragter jeg det første som en gentagelse, så værsgo, vi kan godt give det ½ minut.

Det er jo, fordi de offentlige ydelser ikke er blevet forandret grundet corona. Hvis du er på kontanthjælp, får du det samme udbetalt nu, som du fik udbetalt i marts måned. Så derfor er de 1.000 kr. reelt set bare 1.000 kr., man giver ekstra til folk, uden at de er blevet berørt af en krise. Der er spørgsmålet så bare: Er det den mest effektive måde at skabe forbrug i samfundet på? Og der er svaret nej. Der findes langt mere effektive måder, man kan skabe vækst og forbrug i samfundet på, end ved at bruge pengene på den måde. Så hvorfor er det, Radikale igen vælger en løsning, som ikke er den økonomisk bedste og mest forsvarlige?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Jamen som jeg nævnte i min ordførertale, er det penge, som går til bl.a. en gruppe af mennesker, som vi jo ikke mener har nok i deres ydelsesniveau i forvejen. Derudover er det en gruppe af mennesker, som netop vil gøre brug af de penge, som de får mellem hænderne, og dermed stiger privatforbruget, og der bliver også sat gang i dansk økonomi. Det er to væsentlige argumenter for os.

Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Det er et beskedent beløb, vi bevilger til mennesker, som i forvejen ikke har ret meget at rutte med. Men 1.000 kr. i hånden kan være med til at lukke nogle enkelte huller i den daglige økonomi og give en lille smule luft. Beløbet er jo ikke stort, men vi kan være sikre på, at de fleste af pengene går direkte ud til forbrug, og derved vil de være med til at trække efterspørgslen i gang, og her kan de næsten 2 mia. kr. jo godt mærkes.

I høringssvarene ser vi også opbakning fra alle, lige fra Akademikerne til Mødrehjælpen, men jeg må også sige, at jeg udmærket forstår Mødrehjælpen, når de bl.a. skriver: Mødrehjælpen støtter derfor uforbeholdent forslag om et engangstilskud. Blandt Mødrehjælpens målgrupper er der dog for mange et større behov, som det økonomiske engangstilskud på 1.000 kr. ikke kompenserer i tilstrækkeligt omfang. Særlig blandt enlige forsørgere, der har haft et eller flere børn hjemme under coronakrisen, er økonomien ekstra belastet på grund af udgifter til bl.a. mad, bleer og børneaktiviteter, så regeringen bør derfor også fremadrettet have skærpet fokus på, hvordan de økonomisk mest skrøbelige familier klarer sig, hvis nedlukningen af samfundet igen bliver aktuelt, ligesom regeringen bør være opmærksom på varigheden af det midlertidige børnetilskud samt dispensation for 225-timersreglen. De to sidstnævnte tiltag er afgørende for sårbare børnefamiliers økonomi.

SF deler fuldstændig Mødrehjælpens Ninna Thomsens bekymring.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Vi er glade for, at der med dette lovforslag er tænkt på de mennesker, der ikke har ret mange penge. De får nu 1.000 kr. skattefrit til forbrug, og disse penge skal ikke modregnes nogen steder. Det har været vigtigt for os, og derfor er vi glade for den del.

1.000 kr. er ikke noget stort beløb, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at beløbet var betydelig højere. For os skal det heller ikke ses som et hold kæft-bolsje i forhold til de fattigdomsskabende reformer, der har været tidligere. Tværtimod er det faktisk et vigtigt kursskifte i den økonomiske krisehåndtering, i forhold til hvis vi sammenligner med den måde, man håndterede den økonomiske krise på efter sidste finanskrise. Men der er ikke nogen tvivl om, at beløbet luner, og at modtagerne kan bruge hver eneste krone, og at en stor del af engangstilskuddene vil blive omsat til forbrug hos nogle af dem, som jo, i forhold til hvad vi ser med klimabelastning, har det laveste forbrug, og som vil kunne komme til at hjælpe den danske økonomi.

Enhedslisten kan selvfølgelig støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Forslaget er en del af den økonomiske redningspakke, som vi indgik tilbage i juni måned sammen med et bredt flertal i Folketinget. Formålet med pakken var at sætte gang i vores hårdtprøvede økonomi og holde hånden under arbejdspladser. Det var der i den grad brug for, og grundlæggende var aftalen både god og nødvendig. Som en del af aftalen gives et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, at den øgede overførselsindkomst ikke er en idé, som er groet i vores baghave. Tiltaget er en del af et samlet kompromis, som vi til gengæld fik sat et solidt konservativt aftryk på ved at få 3 ud af 5 ugers feriepenge udbetalt til danske lønmodtagere. Den samlede aftale blev langt bedre for dansk økonomi, end hvis vi ikke havde været med.

Det Konservative Folkeparti støtter regeringens lovforslag.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor er det nu hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Der er ved at ske et farligt skred i Folketinget omkring håndteringen af hele coronasituationen og dansk økonomi. Fra at lave politik, som skulle håndtere en krise, laver man nu politik på en krise. Det bedste eksempel er i dag, hvor den radikale ordfører sagde: Vi vil jo generelt gerne hæve ydelserne for nogle, så her så vi lige vores snit til at give dem nogle flere penge. Væk er forestillingen om, hvad der er det bedste for dansk økonomi, og hvad der er det bedste at gøre i den nuværende situation; man tænker partipolitik ind i det.

Det er et skred, og det gør også, at vi i Folketingssalen må forholde os til de ting, som kommer, på en anden måde. Man kan sige, at det måske er blevet dagligdag i Folketinget igen. Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at de samme partier, som ikke ville være med til at udbetale folks egne penge, altså de fastfrosne feriepenge, skattefrit, ikke har noget problem med at udbetale 1.000 kr. til folk på overførselsindkomst skattefrit. Igen gør man forskel på de mennesker, som er på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge, og de mennesker, som lever af andres; de skal have pengene skattefrit, mens dem, der arbejder, skal betale skat.

Jeg havde håbet og havde en forventning om, at Folketinget for at håndtere en krise ville bringe de redskaber i spil, som var de bedste til at håndtere en krise. Og når vi bruger 1,9 mia. kr. på det her, er det ikke den bedste måde at stimulere økonomien på; det er ikke den bedste måde at skabe arbejdspladser på. Der findes en lang række værktøjer, som ville give mere såkaldt bang for the buck. Derfor er det, som foregår inde på Christiansborg, ren og skær politik, hvor nogle partier gerne vil give flere penge til dem på overførselsindkomst, og sådan er det.

Det kan og vil vi ikke støtte i Nye Borgerlige, og derfor stemmer vi imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke flere ordførere i salen, og derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand, og mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Med lovforslaget her får alle de borgere, som modtog en forsørgelsesydelse i april måned, et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Engangstilskuddet vil blive udbetalt i oktober. Engangstilskuddet skriver sig ind i fortællingen om, hvordan Danmark har grebet krisen med covid-19 an. Da vi i marts lukkede samfundet ned i forsøget på at bekæmpe smitten, gik vi en usikker fremtid i møde. Ingen kunne vide, hvordan smittespredningen ville udvikle sig, og om sundhedsvæsenet kunne følge med. Men danskerne stod sammen, holdt afstand og fulgte myndighedernes anbefalinger. Og når vi sammenligner os med andre lande, er vi indtil videre sluppet nådigt igennem krisen.

Nu er vi godt i gang med at lukke samfundet op igen, og det gør vi også i fællesskab. Vi har alle del i æren for at smitten blev inddæmmet, og derfor bør alle også være med til at sætte gang i samfundsøkonomien igen. Og det er netop kernen i lovforslaget her: Alle skal have mulighed for at bidrage til at stimulere dansk økonomi, også dem, der ikke har så meget luft i økonomien. For der er erfaring for, at dem med de laveste indkomster har en større forbrugstilbøjelighed. Det betyder, at når vi giver et skattefrit engangstilskud til ydelsesmodtagere, er det med en forventning om, at størstedelen bliver omsat i privatforbrug, og det vil bidrage til at kickstarte dansk økonomi.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren kan bekræfte, at der var andre økonomiske tiltag, som man kunne bruge 1,9 mia. kr. på, og som ville have givet en større stigning i arbejdsudbuddet og et større forbrug derude i samfundet end det, man har valgt at gøre her.

Ministeren.

Altså, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der hele vejen igennem siden marts måned i de mange forskellige faser af forhandlinger om både at stimulere dansk økonomi, holde hånden under beskæftigelsen osv. har været drøftet mange forskellige paletter af værktøjer. Og mange af de værktøjer er jo også blevet sat i brug i forbindelse med den her nævnte aftale, hvor engangstilskuddet blev aftalt, herunder f.eks. de meget store skatterabatter, der er blevet givet som en del af fradraget – det såkaldte FPU-fradrag, bare for at nævne et andet eksempel.

Så ja, der er da helt klart andre værktøjer. Når vi også synes, at det her er en god idé, er det jo, som jeg nævnte til sidst i min tale, fordi vi gerne vil have penge ud i markedsøkonomien og ud i forbrug så hurtigt som overhovedet muligt. Der ved vi, at folk med meget lave indkomster har en forbrugstilbøjelighed på ca. 70 pct., og det synes vi vil være et godt redskab – blandt mange andre – til at understøtte dansk økonomi i den her situation.

Lars Boje Mathiesen.

Det anerkender jeg til fulde. Jeg spurgte bare, om man kunne bekræfte, at der var værktøjer, som var mere effektive end det, man har valgt at bruge her.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at der er andre værktøjer – både værktøjer, der ikke er blevet besluttet eller aftalt at tage i brug, men også andre værktøjer, der er blevet aftalt at tage i brug. Selvfølgelig er der det. Det her er jo en grundlæggende afvejning, i forhold til hvordan vi gerne vil genoprette økonomien, og hvilke dele af økonomien der hurtigst muligt har brug for stimulans, og det er jo de dele af økonomien, der måske også har været hårdest ramt af restriktioner og nedlukning. Og det er der, hvor vi har brug for, at forbrugerne hurtigst muligt kommer i gang med at bruge nogle penge.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.