Til lovforslag nr.
L 207
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. august 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
(Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller endvidere, at der dispenseres fra be-
stemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, så-
ledes at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage ef-
ter 2. behandling.
2. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og
7-11. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 3, og Nye Borgerliges medlem af udval-
get har stillet ændringsforslag nr. 4-6.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, SF, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag
nr. 3-6.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod det under nr. 3 stillede æn-
dringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de under nr. 4-6 stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag
og de under nr. 4 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod de under nr. 3 og 6 stillede ændringsfor-
slag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark
står i en meget alvorlig økonomisk situation. Ledighedskøen
er på kort tid vokset med over 40.000, og mange danskere
risikerer at miste deres arbejde.
Samtidig viser de seneste BNP-tal fra Danmarks Stati-
stik, at BNP tog et historisk fald i 2. kvartal 2020. Der er ta-
le om, at BNP-indikatoren peger på et fald i BNP på hele 7,4
pct. i 2. kvartal 2020. Det er et markant større fald end under
finanskrisen, og det understreger alvoren af den situation,
som dansk økonomi står i.
Derfor var Venstre før sommer med i en aftale med et
bredt flertal i Folketinget, som har til hensigt at få sat gang i
dansk økonomi. Aftalen indeholder en række fornuftige ele-
menter, som er med til at holde hånden under danske ar-
bejdspladser.
V har med aftalen bl.a. styrket virksomhedernes incita-
ment til at investere i forskning og udvikling. V har styrket
den internationale markedsføring af dansk turisme. V har
sikret støtte til dansk luftfart. Derudover har V taget initiati-
ver, der understøtter danske eksporterhverv.
AX024953