Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 207 Bilag 1
Offentligt
2229856_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om forvalt-
ning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension
(Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevareta-
gelse)
5. august 2020
J.nr. 2020 - 5704
CAL
Baggrund
Den 15. juni 2020 blev der indgået en aftale mellem regeringen og Venstre, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli initiativer og eksportinitiativer,
herunder at der skal ske delvis udbetaling af feriemidlerne senest i oktober 2020,
for hver lønmodtager, der har opsparet feriemidler i perioden 1. september 2019 til
31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie.
I aftalen er det derudover aftalt, at der skal oprettes en statslig fond (Rekapitalise-
ringsfonden), der kan agere ”investor
of last ressort”,
som kan yde investeringer til
større, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der ellers har vanske-
ligt ved at finde villige investorer som følge af coronakrisen.
Formål
Lovforslaget om førtidig udbetaling af feriemidler har til formål at give lønmodta-
gere, der har opsparet feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020,
mulighed for at få udbetalt feriemidlerne med henblik på stimulering af samfunds-
økonomien. Behovet for stimulering af økonomien skyldes coronakrisen.
Lovforslaget om udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevareta-
gelse, har til formål at etablere juridisk hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension kan fungere som administrator for en rekapitaliseringsfond. Selve etable-
ringen af en fond og dennes opgaver, reguleres i selvstændigt grundlag.
Den primære målgruppe
Muligheden for at få førtidig udbetaling af feriemidler gælder for lønmodtagere,
der efter ferieloven har opsparet feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31.
marts 2020. Målgruppen er derfor lønmodtagere i ferielovens forstand, og dermed
personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De sekundære målgrupper
LD Fonde
ATP
Ankenævnet for ATP
Arbejdsgivere
Samlet vurdering
Lovforslaget vedr. feriepenge gælder for samtlige lønmodtagere i ferielovens for-
stand. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets seneste rapport om mænd og
kvinder på arbejdsmarkedet fra 8. oktober 2019, at arbejdsstyrken i 2017 var på
godt 2,9 mio. personer, hvoraf mænd udgjorde knap 53 pct. Der vil derfor være
flere mænd end kvinder, der omfattes af lovforslaget.
Lovforslaget vedr. opgaveudvidelse er alene etablering af den juridiske ramme til
varetagelse af administrationen af en rekapitaliseringsfond.
Lovforslaget vurderes samlet ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da
der ikke er forskel på konsekvenserne for en mand eller en kvinde
hverken di-
rekte eller indirekte.
2