Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 207 Bilag 1
Offentligt
2229854_0001.png
HØRINGSNOTAT
5. august 2020
Resumé og kommentarer til høringssvar
vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, SU-loven og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
J.nr. 2020 - 5704
CAL
Mette Stisen Flyger
(Førtidig udbetaling af feriemidler og
udvidelse af ATP’s op-
gavevaretagelse)
Indledning
Lovforslaget blev sendt i høring den 24. juli 2020 med frist den 31. juli 2020.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgiver høringssvar: ATP, Brugs-
foreningernes Arbejdsgiverforening (BA), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fag-
bevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening (KL), Krifa,
LD Fonde, Ledernes Hovedorganisation og Udbetaling Danmark (UDK). Derud-
over har Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal afgivet fæl-
les høringssvar.
Advokatrådet, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg (CFU), Danske Regioner og Skatterevisorforeningen har afgivet hørings-
svar, men uden at have bemærkninger til lovudkastet.
Følgende organisationer har haft lovudkastet i høring uden at afgive høringssvar:
Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AK-Sam-
virke, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Beskæftigelsesrådet (BER), Business
Danmark, CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI),
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FerieKonto, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Frie Funktionærer
Foreningen Danske Revisorer, FSR
danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening (KA), Landsskatteretten, Lønmodtagernes Garantifond, Med-
arbejder- og Kompetencestyrelsen, Skatteankestyrelsen og Sundhedskartellet.
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Generelle bemærkninger
DA, Krifa
og
Ledernes Hovedorganisation
støtter lovforslaget om førtidig udbe-
taling af feriemidler.
DA
lægger i den forbindelse vægt på, at staten afholder omkostninger ved førtidig
udbetaling af feriemidler, at arbejdsgiverne ikke pålægges yderligere indberet-
ningskrav m.v. samt at arbejdsgivers mulighed for indbetaling kun rykkes nogle få
måneder.
Krifa
finder det vigtigt, at der også er blik på trivslen for lønmodtagere
således, at der ikke alene styres med økonomiske redskaber, mens
Ledernes Ho-
vedorganisation
bemærker, at det er tilfredsstillende, at udbetaling er frivilligt for
den enkelte.
FH
lægger i deres høringssvar vægt på, at de udbetalte feriemidler ikke påvirker
beregning og udbetaling af indkomstafhængige ydelser, og at udbetalingen er be-
skyttet mod modregning offentlig og privat gæld. FH lægger endvidere vægt på, at
eventuelle unøjagtigheder udlignes i den endelige opgørelse af tilgodehavende fe-
riemidler.
BA
og
KL
bemærker generelt, at arbejdsgiverne, herunder kommunerne, bør hol-
des fri for merudgifter i forbindelse med førtidig udbetaling af feriemidler, herun-
der som følge af at arbejdsgiverne indekseres fra 1. september 2020, men at mulig-
heden for frivilligt at indbetale rykkes.
Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening
og
Dansk Metal
bemærker gene-
relt, at førtidig udbetaling af feriemidler til søfarende vil kræve en anderledes løs-
ning, end den i lovgivningen foreslåede, da søfarende ikke er omfattet af ferieloven
og dermed heller ikke af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler.
Bemærkninger til dele af lovforslaget gennemgås i det følgende afsnit.
Bemærkninger til førtidig udbetaling af feriemidler
Indeksering og udskudt mulighed for frivillig betaling
ATP
bemærker, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) vil skulle betale indeksering
af feriemidler som følge af, at LG ikke kan indbetale feriemidler, når lønmodtager-
krav i konkurssager lukkes i den løbende sagsbehandling, før indbetalingen er tek-
nisk mulig.
KL
bemærker, at udskydelsen af arbejdsgivernes mulighed for frivilligt at indbe-
tale feriemidlerne til fonden, er uhensigtsmæssig for de kommuner, der har forven-
tet og indrettet sig på at skulle indbetale fra 1. september 2020.
Både
BA
og
KL
bemærker, at det er urimeligt, at arbejdsgiverne på trods af den se-
nere mulighed for indbetaling, skal betale indeksering fra 1. september. KL gør i
den forbindelse opmærksom på, at dette vil medføre en betydelig merudgift på op
til 150 mio. kr. for kommunerne, og foreslår, at arbejdsgiverne opkræves en rente
2
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
svarende til statens finansieringsomkostninger (da renten vurderes negativ), alter-
nativt at der ikke skal betales indeksering indtil arbejdsgiverne har mulighed for
frivilligt at indbetale feriemidlerne.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lønmodtagers krav på tilgodehavende
feriemidler er for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Det kræver der-
for indeksering fra 1. september 2020 at opretholde værdien af lønmodtagernes fe-
riemidler. Såfremt indekseringen af feriemidlerne udskydes, vil det indebære en
omfordeling fra lønmodtagerne til arbejdsgiverne. Desuden bemærkes, at arbejds-
giverne har lagt afgørende vægt på muligheden for at beholde feriemidlerne som
likviditet i virksomhederne mod at forrente feriemidlerne med lønudviklingen. Ar-
bejdsgiverne er desuden blevet tilgodeset ved, at den første lovpligtige indbetaling
til fonden først er den 1. september 2021 for medarbejdere, der har forladt arbejds-
markedet indtil da.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Udbetaling
ATP
og
LD Fonde
bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at udbetalingerne sker in-
den udgangen af 2020. Hvis udbetalingerne fortsætter ind i 2021, vil udbetalin-
gerne skulle foretages på to forskellige administrationsgrundlag, idet arbejdsgiver-
nes indberetning forventes kendt fra januar 2021.
BA
bemærker, at det er vigtigt, at der ikke fejlagtigt udbetales feriemidler til direk-
tører, der ikke er berettiget til feriemidler. BA foreslår i den forbindelse, at direktø-
rer tjekkes i CVR-registret, eller at arbejdsgiverne oplyser, hvem der ikke er omfat-
tet af ferieloven.
Beskæftigelsesministeriets vurdering:
Der vil med lovforslaget være mulighed for
at søge om dispensation fra fristen pr. 1. december 2020 i særlige tilfælde. Der vil
derfor forventeligt være tilfælde, hvor den førtidige udbetaling beregnes senere end
i 2020. Da der er tale om særlige tilfælde, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at
udbetalingen sker på baggrund af samme administrationsgrundlag som førtidige
udbetalinger i 2020.
Det bemærkes, at udbetaling sker efter ansøgning, samt at der forventeligt vil blive
fastsat nærmere rammer for lønmodtagerens ansøgning, hvor der bl.a. tages højde
for, at den berettigede personkreds alene er lønmodtagere, der er direkte omfattet af
ferieloven.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Betalingsevne
UDK
henviser til, at der for visse typer af krav vil skulle fastsættes en afdragsord-
ning på baggrund af indhentede oplysninger om borgerens indkomst, idet den så-
kaldte tabeltrækmetode (efter § 10 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det
offentlige) skal anvendes. En førtidig udbetaling af feriemidler vil kunne føre til, at
betalingsevnen vurderes at være højere, end den reelt er.
3
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Skatteministeriet har oplyst, at det af be-
kendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at hvis den anvendte
måneds indkomst i indkomstregisteret afviger fra den forudgående måneds ind-
komst, og den forudgående måneds indkomst er tilgængelig for restanceinddrivel-
sesmyndigheden, anvendes den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest, som
grundlag for beregningen af indkomsten. Bemærkningerne har derfor ikke medført
justeringer i lovforslaget.
Fradrag i ydelser
ATP
og
UDK
bemærker, at der lægges til grund, at feriemidlerne indberettes med
en særskilt indtægtsart i eIndkomst. Derved kan beløbet frasorteres og dermed ikke
indgå i det indtægtsgrundlag, der benyttes til beregning m.v. af ydelser. UDK har
noteret sig, at der ikke vil ske regulering af ydelserne bagud i tid. UDK lægger des-
uden til grund, at det vil være muligt at identificere de førtidigt udbetalte feriemid-
ler på årsopgørelsen. Da den førtidige udbetaling baseres på oplysninger i eInd-
komst, kan der være behov for at efterregulere beløbet over for lønmodtagerne
primo 2021. UDK forudsætter i den forbindelse, at en eventuel efterregulering også
vil kunne frasorteres.
UDK
bemærker i den forbindelse, at hvis den enkelte borger selv foretager ændrin-
ger i sin forskudsopgørelse på baggrund af udbetalingen af førtidige feriemidler,
kan det have indvirkning på en ydelses størrelse fremadrettet, da ydelsen vil blive
beregnet ud fra de nye oplysninger på forskudsopgørelsen. Det vil ikke være muligt
for UDK at udlede, om ændringerne af forskudsopgørelsen vedrører de førtidigt
udbetalte feriemidler, da dette ikke har eget felt på forskudsopgørelsen. Når UDK
modtager en borgers årsopgørelse fra Skattestyrelsen, vil udbetalingen af de førti-
dige feriemidler kunne friholdes ved beregning af borgerens ydelse, såfremt belø-
bet kan identificeres på årsopgørelsen.
UDK
bemærker endvidere, at der med den nuværende model ikke kan foretages
automatisk fratræk i feriemidlerne ved opgørelse af formuen, samt at UDK ikke har
oplysninger om, hvorvidt borgerens formue indeholder eventuelle ubrugte ferie-
midler, da det kun er borgeren selv, der kan vide, hvor stor en andel af feriemid-
lerne, der er forbrugt. UDK foreslår på den baggrund, at borgeren selv skal indbe-
rette formueoplysninger til UDK, herunder ved at fratrække ubrugte feriemidler.
UDK bemærker endvidere, at det bør fremgå af boligstøtteloven, lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtids-
pension, hvis der skal ses bort fra feriemidlerne i formueopgørelsen.
KL
bemærker, at det er vigtigt for kommunerne, at det lovgivningsmæssige grund-
lag er på plads hurtigst muligt, samt at der udarbejdes fyldestgørende vejlednings-
materiale.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Skatteministeriet har oplyst, at førtidig
udbetaling af indefrosne feriemidler skal indberettes med en særskilt indtægtsart i
4
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2229854_0005.png
indkomstregisteret, så beløbet kan genkendes som en indtægt, der skal beskattes ef-
ter de almindelige regler, men ikke indgå i borgers indkomstgrundlag, der benyttes
til beregning af ydelser mv.
Skattestyrelsen vil ikke foretage ændring i forskudsopgørelsen. Skattestyrelsen ind-
fører et nyt felt på årsopgørelsen, som indberetning med den nye indtægtsart i ind-
komstregisteret kan udskilles til. De udbetalte feriemidler vil indgå i den samlede
lønindkomst, men vil også fremgå også i det nye felt, hvorefter dette beløb kan fra-
trækkes den samlede indkomst i forbindelse med beregning af offentlige ydelser.
UDK’s og ATP’s bemærkninger om indtægtsart og forskudsopgørelse har ikke
medført justeringer af lovforslaget.
UDK’s forslag til opgørelse af formue er i overensstemmelse med tidligere lig-
nende ordninger, herunder eksempelvis erstatninger i forbindelse med arbejdet med
metrocityringen.
1
Samme ordning benyttes i øvrigt i lovforslag om engangstilskud-
det, der fremsættes og behandles samtidig med lovforslag om førtidig udbetaling af
feriemidler. Det er i lovforslaget uddybet, at borgeren selv vil skulle gøre UDK el-
ler kommunen opmærksom på, at der skal ses bort fra førtidigt udbetalte feriemid-
ler til og med år 2022, samt at borgeren har pligt til at dokumentere, at have modta-
get feriemidler, eksempelvis i form af afgørelsen om førtidig udbetaling.
STAR vurderer, at lovforslagets bestemmelse om, at udbetalingen ikke skal med-
føre fradrag i ydelser, er tilstrækkelig hjemmel til at holde feriemidler ude af for-
mueopgørelsen og opgørelse af indkomst på deres område.
Beskæftigelsesministeriet vil i orienteringsskrivelse til UDK og kommunerne gøre
opmærksom på, at ydelser ikke vil blive påvirket af udbetalingen.
Økonomiske konsekvenser
ATP
bemærker, at lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser for ATP.
ATP estimerer omkostningerne til 17,1-23,3 mio. kr. i 2020 og 6,5 og 8,7 mio. kr. i
2021, samt 1,4-1,9 mio. kr. i de efterfølgende år. ATP gør endvidere opmærksom
på, at der er usikkerhed forbundet med estimaterne, herunder da ATP vurderer, at
der er tale om en højrisikoopgave, samt bemærket at opgaven med at tilbagesøge
skattebetalingen og afledte omkostninger ikke indgår i estimatet.
UDK
bemærker ligeledes, at lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser
for UDK. UDK vurderer, at implementeringsomkostningerne for UDK samlet vil
være på 5,8
7,8 mio. kr., og at driftsomkostningerne i 2020 og 2021 vil være på
henholdsvis 1,2-1,7 mio. kr., og 1,1-1,6 mio. kr. UDK bemærker i den forbindelse,
at estimatet er behæftet med væsentlig usikkerhed, da UDK kun i begrænset om-
fang har haft mulighed for at inddrage systemleverandører. Herudover vil estima-
terne afhænge af, hvor stor en andel af ydelsesmodtagerne, den førtidige udbetaling
vil have betydning for. UDK bemærker endvidere, at UDK baseres på omkost-
ningsdækket basis.
1
Lov nr. 552 af 06/06/2007, som ændret ved bl.a. lov nr. 748 af 25/06/2014
5
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
FH
bemærker, at lønmodtagerne bør kompenseres for, at Fondens opstartsudgifter
skal afholdes af et mindre afkast som følge af den førtidige udbetaling.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Staten finansierer udgifter til administra-
tion i ATP, der er forbundet med førtidig udbetaling af feriemidler. Det fremgår af
lovforslaget, at de økonomiske konsekvenser for ATP vurderes til at være 20,7
mio. kr. i 2020, 7,6 mio. kr. i 2021 og herefter 1,7 mio. kr. i 2022-2024, 2,7 mio.
kr. i 2025 og 1,7 mio. kr. i 2026, svarende til middelskønnet af ATP’s estimerede
omkostninger. Bemærkningerne fra ATP har ikke medført yderligere justeringer af
lovforslaget.
I bemærkningerne til lovforslaget er det tilføjet, at lovforslaget vil medføre økono-
miske konsekvenser i UDK. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med
kommunerne.
Med lovforslaget finansierer staten de direkte meromkostninger i fonden, der følger
af den førtidige udbetaling. Lønmodtagerne pålægges dermed ikke en øget direkte
udgift i forbindelse med den førtidige udbetaling af feriemidlerne. Staten dækker
ikke den afledte virkning af, at fondens opstartsudgifter skal dækkes af et mindre
afkast. Dette begrundes bl.a. i, at det er til gavn for lønmodtagerne at de tilgodeha-
vende midler udbetales.
Øvrige forslag
Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening
og
Dansk Metal
foreslår, at rede-
rierne får adgang til samme lånemulighed vedrørende udbetaling af 3/5 af de op-
tjente feriemidler i overgangsperioden.
Ledernes Hovedorganisation
og
FH
foreslår en fast beskatning af de udbetalte fe-
riemidler på 38 pct., uanset lønmodtagerens sædvanlige skatteprocent. De vurderer,
at dette vil give større incitament til at få udbetalt feriemidlerne
og dermed have
større effekt på privatforbrug, boliginvesteringer og beskæftigelsen.
Derudover opfordrer
Ledernes Hovedorganisation
og
FH
til udbetaling af samt-
lige tilgodehavende feriemidler - altså op til fem uger. Ledernes Hovedorganisation
bemærker i den forbindelse, at dette er nødvendigt af hensyn til den pressede øko-
nomi. FH bemærker, at de har noteret sig, at der skal forhandles om de øvrige op til
to uger til efteråret.
Krifa
mener, at udbetaling af feriemidlerne bør følges af en ret til at afholde ekstra
ferie i år, da ferie er vigtigt, og da der vil være mange lønmodtagere, der ikke har
haft tilstrækkelig mulighed for at holde ferie grundet coronakrisen.
LD Fonde
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at arbejdsgiverne i forbindelse
med frivillig indbetaling til fonden, skal foretage to forskudte indbetalinger. Dette
vil med lovforslaget medføre, at fonden ligeledes skal afdrage til staten i to tempi
når arbejdsgiveren betaler i første omgang, og igen når arbejdsgiveren betaler i an-
6
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2229854_0007.png
den omgang. De to forskudte indbetalinger skyldes, at indeksering fastsættes bag-
udrettet én gang årligt. Når arbejdsgiver frivilligt indbetaler, skal arbejdsgiver be-
tale samtlige tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering op til senest fastsatte
indeksering. Ved næste årlige indeksering skal arbejdsgiver betale forholdsmæssigt
for perioden siden seneste indeksering, og indtil den frivillige indbetaling fandt
sted. LD Fonde foreslår på den baggrund, at der kun skal betales af én omgang.
Derudover foreslår
LD Fonde,
at lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2
opdateres i
lyset af fusionen mellem LO og FTF til FH.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Søfarende er som udgangspunkt ikke
omfattet af ferieloven, og dermed heller ikke af lov om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler. Rederiers eventuelle behov for at få mulighed
for at låne til udbetaling af 3/5 af de optjente feriemidler, bør derfor håndteres i an-
det regi.
Den førtidige udbetaling af feriemidler vil blive beskattet som personlig indkomst
før arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til den beskatning, der vil ske ved ordinær
udbetaling af tilgodehavende feriemidler og i øvrigt til den beskatning, der sker ved
optjeningen af feriegodtgørelse, og af løn, der udbetales under ferie.
Beskatningen af den førtidige udbetaling af feriemidler skal ses i lyset af, at den
enkelte borger selv vælger, om der skal ske udbetaling i 2020 eller først ved udtræ-
delse af arbejdsmarkedet. Lønmodtagere, som i 2020 er topskatteydere, og som
ikke forventer at være topskatteydere ved pension, kan dermed med fordel undlade
at få udbetalt feriemidlerne nu. En væsentlig del af de borgere, der vil skulle betale
topskat af udbetalingen, forventes også at skulle betale topskat af feriepengene,
hvis de venter med at få dem udbetalt til de går på pension. Disse personer vil med
lige stor fordel kunne vælge at få feriepengene udbetalt nu eller ved pensionerin-
gen.
Hertil kommer, at en stor del af lønmodtagerne allerede er blevet beskattet i 2019
ved optjening af ferie, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto eller anden fe-
riekasse samt funktionærer, der har skiftet job i overgangsåret. Det vil være van-
skeligt administrativt at sikre, at allerede beskattet indkomst skal ændres.
Det fremgår af den politiske aftale om førtidig udbetaling af feriemidler af 15. juni
2020, at partierne er enige om at forhandle om udbetaling af de øvrige op til to
ugers ferie i efteråret 2020.
Formålet med forslaget er at styrke dansk økonomi ved en større kontant udbeta-
ling af de tilgodehavende feriemidler med henblik på at øge forbruget. En ret til at
afholde ekstra ferie i 2020 vil alene sikre mere frihed, og ikke et øget forbrug. For-
slaget ligger derfor uden for formålet med indeværende lovforslag.
2
Lovbekendtgørelse nr. 1109 af 09/10/2014 med senere ændringer
7
L 207 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler er et udtryk for
en samlet løsning, som arbejdsmarkedets parter stod bag. Ændringer i arbejdsgivers
indbetaling i to tempi vil rykke på balancen i aftalen bag nugældende regler om til-
godehavende feriemidler. Dertil kommer, at indeværende lovforslag skal udmønte
aftalen om førtidig udbetaling af feriemidler, og har karakter af et hastelovforslag.
Det vurderes derfor uhensigtsmæssigt at tilføje justeringer, der ikke direkte vedrø-
rer førtidig udbetaling af feriemidler.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Bemærkninger til ATP-loven
Beskæftigelsesministeriet
bemærker, at de foreslåede ændringer af ATP-loven,
som ikke vedrører den politiske aftale om
aftale af 15. juni 2020 om udfasning af
hjælpepakker, stimuli initiativer og eksportinitiativer,
er udgået af lovforslaget ef-
ter ønske fra aftalekredsen.
Forslaget om udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions opgavevaretagelse er en del af den politiske aftale og fastholdes derfor,
således at der etableres hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan vare-
tage administrationen af en rekapitaliseringsfond.
Der har ikke været bemærkninger til denne del i høringssvarene.
De øvrige ændringer til ATP-loven forventes fremsat i et særskilt lovforslag i den
kommende folketingssamling.
8