Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til ændring af lov om forvaltning og ad-
ministration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions opgavevaretagelse) som nu fremsættes.
Derudover vedlægges høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat.
Med lovforslaget foreslås det, at give lønmodtagere, der har opsparet feriemidler i
perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, mulighed for at få udbetalt ferie-
midlerne. Lønmodtageren skal ansøge om at få førtidig udbetaling af feriemidler
fra senest oktober 2020 og indtil 1. december 2020.
Med den foreslåede ordning, vil førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1.
september 2019 til 31. marts 2020 ikke indgå i tildelingen eller udmålingen af for-
sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv
eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hver-
ken have betydning for, hvorvidt personen er berettiget til ydelser eller selve udmå-
lingen af ydelserne.
Med forslaget vil lønmodtagerens øvrige feriemidler og samtlige tilgodehavende
feriemidler for lønmodtagere, der ikke har søgt om førtidig udbetaling, udbetales
når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader ar-
bejdsmarkedet som efter de nugældende regler om udbetaling.
For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen,
vil staten mellemfinansiere den førtidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån
til fonden. Samtidig afholder staten alle udgifter til administration af førtidig udbe-
taling af feriemidler.
Samtidigt indeholder lovforslaget en ændring af ATP-loven, således at der etable-
res hjemmel til, at ATP kan fungere som administrator for Rekapitaliseringsfonden,
der er en del af ovennævnte aftale.
Det bemærkes, at de øvrige foreslåede ændringer til ATP-loven, som fremgik af det
lovforslag, som har været i ekstern høring, er udgået. Denne ændring er foretaget af
hensyn til, at der er tale om et hastelovforslag, som vedrører udmøntning af den po-
litiske aftale om aftale af 15. juni 2020 om udfasning af hjælpepakker, stimuli initi-
CVR 10172748
9. august 2020
J.nr.
2020 - 5704