Faktaark - Reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden
Med henblik på at sikre, at udviklingsbistanden på tilsagn udgør præcist 0,7 pct. af BNI, har der siden
2017 været indført en reguleringsmekanisme. Reguleringsmekanismen håndterer udsving i
flygtningemodtagelsesudgifter mv. og ændrede BNI-skøn.
Reguleringsmekanismen har fire elementer:
1. Udviklingsbistanden budgetteres på Finanslovsforslaget (FFL) som 0,7 pct. af BNI (Økonomisk
Redegørelse,
maj) og finanslovforslagets skøn for udgifterne til flygtningemodtagelse mv.
2. Der reguleres på de tekniske ændringsforslag (ÆF) på baggrund af opdaterede skøn for udgifterne
til flygtningemodtagelse, udviklingen i BNI m.v. så udviklingsbistanden på finansloven udgør 0,7
pct. af BNI (Økonomisk
Redegørelse,
august).
I finansåret lægges der op til en asymmetrisk model for regulering:
3. Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3. kvartal skønnes at blive lavere end
budgetteringen på finansloven, vil § 6.3 blive tilsvarende opjusteret sidst i finansåret, idet udsving
indenfor en bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. ikke reguleres.
Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3. kvartal skønnes at blive højere end
budgetteringen på finansloven vil § 6.3 blive tilsvarende nedjusteret på førstkommende
finanslovforslag, dog med forbehold for exceptionelle tilfælde, hvor regeringen kan vælge at
træffe beslutning om, at merudgifter til flygtningemodtagelse allerede finansieres i finansåret.
4. På baggrund af regnskabstal for den samlede udviklingsbistand og BNI-skønnet fra Danmarks
Statistik, der anvendes ifm. indrapporteringen til OECD/DAC, foretages en regulering efter årets
afslutning. Reguleringen indarbejdes på førstkommende finanslovforslag. Der gælder samme
bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. som under 3 ovenfor.
Den asymmetriske tilgang har den fordel, at Udenrigsministeriet ikke vil skulle aflyse ellers planlagte
tilsagn sent i finansåret, hvis der opstår merudgifter til flygtningemodtagelse, justeringer i BNI, m.v.
Samtidig indebærer den asymmetriske model, at den forskudte regulering af udviklingsbistanden i tilfælde
med merudgifter til flygtningemodtagelse, vil udvide råderummet på det førstkommende
finanslovforslag, idet udviklingsbistanden på det tidspunkt reduceres svarende til merudgifterne året før.
Modsat vil mindre udgifter til flygtningemodtagelse blive overført til Udenrigsministeriet i finansåret og
dermed muliggøre iværksættelse af nye tiltag sidst på året. Det indebærer, at der ikke vil skulle afsættes
råderum på det førstkommende finanslovforslag til at håndtere korrektionen for disse mindre udgifter.
Mekanismen indebærer, at der over en rullende treårig periode afsættes præcist 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand (tilsagn), idet bistandsprocenten (målt på tilsagn) vil kunne svinge både over og under
0,7 pct. af BNI i det enkelte finansår
–
herunder på forslaget til finanslov.
For FFL21 betyder det fjerde element i reguleringsmekanismen, at den samlede udviklingsbistand
tilføres 380,1 mio. kr. (se tabel 1 herunder) som følge af udviklingen i BNI for 2019 og forbruget uden
for § 6.3. ift. de budgetterede udgiver, herunder bl.a. den fællesskabsfinansierede EU-bistand,
flygtningemodtagelsesudgifter.