Finansudvalget 2019-20
L 206 Bilag 1
Offentligt
2236625_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Dato
30-08-2020
KLAUSULERET: Berigtigelse af finanslovsforslaget for 2021 for § 15.
Social- og Indenrigsministeriet til Folketingets Finansudvalg
Social- og Indenrigsministeriet er i forbindelse med, at forslag til finanslov for 2021
oversendes klausuleret til Finansudvalget d. 30. august 2020, blevet opmærksom på to
forhold, som beklageligvis medfører behov for, at der foretages to korrektioner på
§15.
Social- og Indenrigsministeriet.
Forholdene omfatter:
§ 15.91.13. Beskæftigelsestilskud. Her står opført en midtvejsregulering af
beskæftigelsestilskuddet på 5.503,5 mio. kr. og en efterregulering af
beskæftigelsestilskuddet på 665,2 mio. kr. på FFL2021. Disse to reguleringer af
beskæftigelsestilskuddet vedrører finansåret 2020 og skal optages på TBL 2020, jf.
bloktilskudsaktstykke 233, 2020. De to beløb på i alt 6.168,7 mio. kr. skal således ikke
fremgå på FFL2021.
§ 15.91.11.20 Tilskud til kommunerne. Her står opført det fulde bloktilskud til
kommunerne på 92.216,6 mio.kr., jf. bloktilskudsaktstykke 233, 2020. Kontoen skulle
have været nedskrevet med 323,2 mio. kr., som iht. udligningsloven er trukket ud af
bloktilskuddet til finansiering af særtilskuddet til kommuner i en vanskelig økonomisk
situation, der er budgetteret på § 15.91.12.88, samt med 507,5 mio. kr., som iht.
udligningsloven er trukket ud af bloktilskuddet som den kommunale andel af
finansieringen af tilskuddet til udsatte ø- og yderkommuner, der er budgetteret på §
15.91.12.52. Der skal på § 15.91.11.20 således fremgå et bloktilskud på FFL2021, som er
samlet 830,7 mio. kr. lavere.
Korrektionerne foretages i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag til
finansloven for 2021. Korrektionerne berører ikke kommunernes udmeldte tilskud.
Det bemærkes, at forslag til finanslov for 2021 er klausuleret indtil mandag d. 31.
august kl. 12.
Med venlig hilsen
Astrid Krag