Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til finanslov for finansåret 2021.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 31.08.2020).

Det er sådan, at hver ordfører har 10 minutter indledningsvis, og derefter er der 45 minutter til debat. Og vi starter med hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, tak for ordet. I 2019 flyttede Rikke på 25 fra Aalborg til Helsingør for at arbejde i et kosmetikfirma. Flytningen var dyr, så Rikke måtte gældsætte sig for at flytte efter drømmejobbet. Desværre blev glæden kort, da Rikke blev opsagt i prøveperioden.

53-årige Claus har arbejdet i den samme fødevarevirksomhed, siden han var i midten af 30'erne, men 18 års anciennitet og det faktum, at Claus jo har givet de bedste år af sit liv til virksomheden, var ikke nok til at undgå en fyring, da coronaen kom.

De to deler skæbne med Elise fra København, der efter sin coronafyring håber, at hun trods alt får økonomisk mulighed for at beholde sin bil, fordi hendes kæreste bor på landet.

Jeg har ovenfor fremhævet tre menneskeskæbner, men i realiteten kunne jeg lige så vel have valgt en hvilken som helst anden blandt de 40.000 danskere, der enten har mistet eller kommer til at miste deres arbejde i år som følge af coronaen. Arbejdsløshed rammer selvfølgelig økonomisk, men arbejdsløshed rammer lige så ofte mentalt, det rammer den enkelte på selvtilliden. Der er mange mennesker, der simpelt hen knækker, hvis deres selvforståelse ryger sammen med jobbet.

Sidste gang vi så, at massearbejdsløsheden stak sit grimme ansigt frem i Danmark, var efter finanskrisen. Dengang var det jo Venstres ansvar at løfte Danmark ud af krisen. Det var et ansvar, Venstre svigtede. Dengang var Venstreregeringens svar på finanskrisen at gennemføre skæve skattelettelser, ufinansierede skattelettelser og varige skattelettelser. Det slog et så betydeligt hul i statskassen, at man allerede året efter måtte stramme finanspolitikken, hvilket resulterede i genopretningspakkens voldsomme forringelser af vores sociale sikkerhedsnet, selv om ledigheden på det tidspunkt stadig væk var 6 pct. Dengang var det de svageste i vores samfund og dem, der stod yderst på arbejdsmarkedet, der betalte den højeste pris for krisen, og det var de mest vellønnede, der fik de største gevinster.

De rigeste danskere fik en skattelettelse på 1,5 mio. kr. hver; hårdtarbejdende lønmodtagere mistede ved den lejlighed de facto efterlønnen. Det var en udansk måde at håndtere krisen på; det var en uklog måde at håndtere krisen på. Konsekvensen var, at det tog 10 år, før beskæftigelsen var oppe på samme niveau som før krisen. Og for de mennesker, der mistede deres arbejde under finanskrisen, gælder, at mange af dem aldrig indhenter det tabte. Faktum er, at de lønmodtagere, der arbejdede i en virksomhed, der måtte lukke under finanskrisen, 10 år efter krisen tjener 35.000 kr. mindre om året end dem, der ikke blev opsagt – 35.000 kr.

Det er også grunden til, at tonen i den internationale økonomiske debat er skiftet siden finanskrisen. I dag anbefaler OECD, FN, og Den Internationale Valutafond deres medlemslande at bruge offentlige investeringer på den ene side og forstærkede sociale sikkerhedsnet på den anden side for at få økonomierne tilbage på fode igen. Det er kloge anbefalinger, der også er afspejlet i årets finanslovsforslag.

Modsat ville passivitet og laissez faire-liberalisme medføre en lavere økonomisk vægt, en øget strukturel ledighed – en øget strukturel ledighed, som jo på sigt ville gøre vores råderum mindre. Det er læren af finanskrisen, og der er ikke nogen grund til at begå den samme fejl to gange. Det er grunden til, at regeringen handler nu.

Danmark og danskerne udviste samfundssind, da vi sammen vandt første runde over coronaen. Det sammenhold har vi brug for igen. Vi har brug for at udvise en ligeså stålfast vilje i kampen mod coronaens konsekvenser, som vi viste mod coronaen. Coronaens konsekvenser er jo arbejdsløshed, og det er den arbejdsløshed, som vi skal bekæmpe nu. Det er den vigtigste ledetråd i årets finanslovsforslag.

Finanslovsforslaget er blevet fremsat i en usikker tid. Coronaen har kostet menneskeliv, og coronaen har efterladt hele verden i en stor, omfangsrig økonomisk krise. Og selv om Danmark jo med massive hjælpepakker politisk og også med menneskeligt sammenhold og med et omstillingsparat og selvopofrende sundhedspersonale har klaret sig bedre end andre lande, er også vi ramt. Bnp forventes i år at falde med hele 4,5 pct., og på trods af at danskerne igen er begyndt at svinge dankortene og den hjemlige efterspørgsel derfor ser fornuftig ud, kan det billede desværre hurtigt vende, hvis sundhedssituationen gør det. Det er en situation, som vi skal være i stand til at håndtere.

Eksporten står ligeledes i en usikker situation, fordi de lande, vi handler med, oplever betydelige økonomiske tilbageslag. 800.000 danskere er afhængige af, at vi kan sælge vores varer i udlandet. Det er også en usikkerhed, vi skal være i stand til at håndtere, og det er årsagen til, at finanslovsforslaget indeholder en krigskasse på 9,2 mia. kr. Det er et ekstraordinært tiltag. Det er et ekstraordinært stort beløb, og det skal give en ekstraordinær fleksibilitet i en usikker tid. Pengene skal gå til at sikre danske arbejdspladser, eksempelvis i eksporterhvervene, til ekstraordinære udgifter i sundhedsvæsenet, til en eventuel vaccine og selvfølgelig til den økonomiske, grønne genopretning. Det er fuldstændig afgørende, at de investeringer, vi laver i dag, gør os både rigere og grønnere i morgen. Derfor skal krigskassen understøtte og bygge oven på forårets grønne genopretning, samtidig med at efterårets arbejde med en grøn skattereform, et grønnere dansk landbrug og en grønnere transportsektor ligger i forlængelse af de betydelige CO2-reduktioner, vi i foråret har aftalt inden for energi-, industri- og affaldssektoren.

Med finanslovsforslaget holder regeringen fast i historisk høje ambitioner for den grønne forskning. Vi holder fast i et forskningsbudget på 1 pct. af bnp, og vi øremærker yderligere 750 mio. kr. til grøn forskning, og dermed overgår vi sidste års historisk høje niveau, hvad angår grøn forskning. Den grønne forskning er vigtig, fordi det er den grønne forskning, der er en af forudsætningerne for, at vi på den lange bane på en både klog og socialt ansvarlig måde har mulighed for at opfylde vores meget ambitiøse 70-procentsmålsætning for klimaet. Den grønne tråd er derfor tydelig i regeringens arbejde; den grønne tråd er tydelig i finanslovsforslaget.

Genopretningen af Danmark skal være grøn, men genopretningen af Danmark skal også være retfærdig. Da danskerne før sommerferien stod sammen ved at holde afstand, blev hjemme fra arbejde, holdt børnene hjemme fra institutioner, og da de unge ofrede både rejser, skolegang og fester – alt sammen for at skærme de mest udsatte grupper; de grupper, der simpelt hen ikke overlever, hvis de får en coronainfektion – var det min levetids mest tydelige og stærkeste manifestation af, hvad Danmark grundlæggende er. Det samfundssind, det fællesskab, kan kun overleve, hvis vi styrker trygheden, hvis vi styrker retfærdigheden. Derfor fastholder regeringen også vores ambitioner og styrker velfærden, politiet og skattevæsenet.

Med finansloven for 2020 gav vi velfærden det største løft i over 10 år. Vi styrkede psykiatrien, vi afsatte penge til minimumsnormeringer, til flere lærere i folkeskolen og til 1.000 nye sygeplejersker, og vi afskaffede uddannelsesloftet. Og det er en linje, som vi fortsætter med finanslovsforslaget for næste år. Vi løfter igen velfærden ude i kommuner og regioner. Vi mere end dækker det demografiske træk, og vi afsætter tillige midler, så vi kan sikre en bedre fremtid for udsatte og anbragte børn. Vi løfter kvaliteten og kompetencerne i ældreplejen. Dertil kommer, at vi for første gang i flere årtier reelt foreslår det sociale sikkerhedsnet udvidet med en ret til værdig tilbagetrækning for de nedslidte, der har arbejdet længst. For første gang i årtier vil danskerne opleve, at ordet reform ikke betyder nedskæringer, men retfærdige forbedringer for almindelige mennesker. Samfundssind forudsætter nemlig en grundlæggende tillid til, at fællesskabet også er der, når man selv har brug for hjælp. Det er årsagen til, at vi styrker vores velfærdssamfund i en krisetid.

Jeg indledte min tale med at tale om Rikke, Claus og Elise. Til dem og de tusindvis af andre, der har mistet eller vil miste deres arbejde, vil jeg gerne sige meget klart: Der er ikke nogen politikere, der kan trylle, også selv om vi gerne ville; men jeg kan garantere, at regeringen vil gøre alt, hvad den kan, for at sikre en genopretning, en ansvarlig genopretning af økonomien. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få så mange som overhovedet muligt tilbage i arbejde. Vi sætter fut under alle kedler. Vi går til grænsen af budgetloven. Vi gør det eneste ansvarlige, når vi investerer os ud af krisen, og på den måde holder vi hånden under 46.000 arbejdspladser til næste år.

Regeringens absolut vigtigste prioritet er at føre Danmark trygt gennem coronakrisen. Det kræver, at vi handler ansvarligt, grønt og socialt retfærdigt. Den opgave klarede folkestyret i foråret. Jeg håber, at vi sammen kan gentage den bedrift i efteråret. Jeg tror helt grundlæggende set, at danskerne forventer det af os.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Så er det sådan, at der nu er 45 minutters debat med den socialdemokratiske ordfører, og jeg skal lige gøre opmærksom på, at man, hvis man ønsker ordet, selv om vi har fået lister med navnene, skal trykke sig ind. For ellers kan vi ikke styre det heroppefra.

Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Mit spørgsmål går sådan set på en del af det, som den socialdemokratiske ordfører nævnede, nemlig det at bekæmpe arbejdsløshed, og det er jo et vigtigt tema. Ordføreren nævner selv Rikke, Claus og Elise, og når vi så ser på det, som regeringen fremlagde i sidste uge, og på det under den tekniske gennemgang, vi har haft, så kan vi jo se, at arbejdsløsheden først potentielt i 2025 kommer ned på det niveau, den var før coronakrisen.

Er det tilfredsstillende for de tre mennesker, som ordføreren nu nævner i sin tale, at vi skal helt hen i næste valgperiode, inden arbejdsløsheden kommer ned på det niveau, den var for et halvt år siden?

Ordføreren.

Man kan vel sige lidt direkte, at hvis vi havde forfulgt den linje, som hr. Troels Lund Poulsens parti forfulgte, hvis vi havde brugt den samme opskrift, som Venstre brugte efter finanskrisen, så ville det tage 10 år for at komme tilbage. Jeg håber, at vi kan gøre det hurtigere. Vi går til grænsen af budgetloven, vi sætter kul under alle kedler for at få folk tilbage i arbejde så hurtigt som overhovedet muligt. Det er den klogeste strategi, det er det mest ansvarlige.

Det største problem, dansk økonomi har i øjeblikket, er at bekæmpe den arbejdsløshed, og jeg må bare sige, at når jeg ser på Venstres udmeldinger de seneste uger, hvor vi har haft lejlighed til at diskutere det her indgående, så er det jo lidt som at iagttage en sømand på landlov. Altså, det sejler til begge sider. Man kritiserer med den ene hånd regeringen for at bruge for mange penge, og med den anden hånd siger man, at det ikke går hurtigt nok med at genoprette økonomien. Jeg tror, Venstre gør klogt i for resten af debatten at finde ud af, hvad der egentlig er linjen i det her spørgsmål. Vi bekæmper arbejdsløshed, vi går til grænsen af budgetloven. Det er regeringens linje.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Tak for omsorgen, og tak for de gode råd, men vi kan jo tage debatten, når jeg selv får mulighed for at være på talerstolen.

Mit spørgsmål er sådan set: Er det fornuftigt, at der skal gå så mange år, inden der bliver gjort noget for Rikke, Claus og Elise? Er det virkelig visionært, at vi skal ind i næste valgperiode, altså frem til 2025, inden arbejdsløsheden er nede på det niveau, som den var før coronakrisen, når vi ser på det afsæt, som den regering, jeg selv sad i, gav videre til den her regering? Er det ambitiøst nok?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Troels Lund Poulsen skal bide mærke i den passus i min tale, hvor jeg talte om, at ingen politiker kan trylle. Hvis jeg eller regeringen kunne trylle, var arbejdsløsheden væk i det her sekund. Det, vi kan gøre, er med politiske virkemidler at gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe arbejdsløsheden. Det er i al beskedenhed det, regeringen gør. Det er en væsentlig anden linje end den, Venstre tidligere har forfulgt under lignende kriser. Derfor kommer vi også hurtigere tilbage til en bedre situation, end man ville gøre, hvis man sparede. Jeg håber, at vi i forhold til beskæftigelsen kan komme hurtigere tilbage til tiden før, men her har udlandet også meget at sige. Næste år holder vi hånden under 46.000 arbejdspladser.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Ordføreren har jo helt ret i, at det er ekstraordinære tider. Det vil man selvfølgelig også kunne se på årets finanslov. Jeg vil også gerne på vegne af SF kvittere for, at der er en lang række gode takter i regeringens finanslovsforslag – selvfølgelig først og fremmest, at det nu er blevet normalt, at man selvfølgelig dækker det demografiske træk og siger, at når der kommer flere børn og ældre, skal omkostningerne til det også dækkes. Det var ikke en selvfølgelighed før, men det er det nu. Så tak for det.

Mit spørgsmål er om den her såkaldte krigskasse på 9,2 mia. kr.: Når den skal udmøntes, skal den jo ifølge regeringen gå til alt muligt, altså til vacciner, en ekspansiv finanspolitik, grønne jobs, til at holde hånden under virksomheder osv., men der er ikke nogen, der kender fremtiden. Hvis vi får en vaccine, der ender med at koste stort set det hele, hvad skal der så ske med de danske arbejdspladser, som vi skal holde hånden under?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Mange tak for også at bemærke, at vi helt grundlæggende har forfulgt en ny kurs i dansk politik, nemlig en kurs, der handler om, at vores velfærdssamfund ikke skal blive ringere, når vi heldigvis får flere børn og flere ældre. Det er måske noget, vi diskuterer for lidt, fordi det med det demografiske træk lyder lidt tørt, men det er jo det, der gør forskellen, når de i øjeblikket sidder og laver budgetter i kommunerne og ikke skal have lave de besparelser, som de skulle, da der var et borgerligt styre.

Hvad angår krigskassen, har vi jo afsat 9,2 mia. kr. Det er jo et meget, meget betydeligt beløb, og forventningen er, at det kan være med til at dække både en genstart af vores økonomi og det forhold, at vores eksport er usikker, men også uforudsete sundhedsudgifter. Hvis vi står i en situation, hvor en vaccine koster langt mere – det er jo et hypotetisk spørgsmål – forestiller jeg mig, at vi vil gå til det alleryderste for at sikre, at der er råd til en vaccine.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Tak. Der siger ordføreren egentlig det, der lidt er min pointe. Jeg kan ikke forestille mig et eneste partis ordfører, som i Finansudvalget vil stemme nej til et aktstykke, der handler om at betale for en vaccine til hele Danmarks befolkning, uanset hvad der ellers sker. Og heldigvis er Danmarks økonomi jo kernesund, og jeg er også glad for, at det virker, som om Socialdemokratiet og SF er på bølgelængde, når det handler om at sige: Gode tiders opsparede midler skal bruges til at holde hånden under erhvervslivet og danske arbejdspladser i en krisetid. Derfor ønsker vi fra SF's side også, at vi øremærker en langt større del af krigskassen ved at sige, at uanset hvad, vil vi understøtte danske arbejdspladser og samtidig bidrage til den grønne omstilling.

Ordføreren, værsgo.

Igen mange tak for spørgsmålet. Det siger jo noget om, at hvad angår opgaven med at passe på arbejdspladser og opgaven med at lave en grøn genopretning, er SF og Socialdemokraterne på bølgelængde. Det er positivt.

Så bemærker ordføreren jo også, at vi har en sund økonomi, at vi har et lavt gældsniveau sammenlignet med andre lande. Derfor har vi også nogle muligheder, hvis situationen kommer ud af kontrol. Vi så jo i foråret, at vi havde en økonomi, så vi var i stand til at tage nogle ganske ekstraordinære tiltag. Det kunne vi, fordi vi har en sund økonomi.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak for talen. Det er jo rigtigt, hvad der også bliver sagt fra andre ordførere, nemlig at Danmark har en sund økonomi. Men den er jo ikke kommet af sig selv, og det, der sker nu, er jo, at man optager lån, store lån. Og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om noget, for ordføreren står i sin ordførertale og siger, at der er 1,5 mia. kr. til rådighed, som man kan have en politisk drøftelse om i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Men der ligger jo også det i det, at det danske EU-bidrag stiger med 4,5 mia. kr. – 5 mia. kr. var jo fuldstændig gak, sagde statsministeren; 4,5 mia. kr. er jo en enorm rabat, som vi får. Men det er i hvert fald en merudgift. Kan ordføreren ikke lige sige, hvordan det er, at man reelt finansierer det? For når man kigger på finanslovsforslaget, optager man jo gigantiske lån i den her budgetperiode. Er det ikke sådan, at man nu begynder at låne penge til drift? Og er det ikke lidt usundt?

Ordføreren.

Det er rigtigt nok, at Danmark har en sund økonomi, og det er jo bl.a. på grund af velfærdsaftalen fra 2006. Det er den, der grundlæggende set holder hånden under, at vi har en sund økonomi. Nu har vi jo heldigvis fået genoprettet balancen. Da vi lavede velfærdsaftalen, var det jo en forudsætning, at de borgerlige fik fjernet efterlønnen, og nu har vi så lavet en ret til en værdig tilbagetrækning, som betyder, at der også omkring den aftale er kommet en balance. Det tror jeg er godt for holdbarheden af dansk økonomi.

Hvad angår EU-bidraget, er det sådan, at man sidste år satte nogle reserver til side for at dække det ekstra bidrag, som helt forventeligt er kommet. Det er jo et ekstra bidrag, som er blevet lavere takket være det resultat, som vores statsminister forhandlede hjem i Bruxelles – men det er sådan, at EU-bidrag finansieres på finansloven, fuldstændig som det har været gældende under alle tidligere regeringer. Det vil også gælde under den nuværende.

Hr. René Christensen.

Det er nemlig rigtigt; der bliver bare betalt ved kasse et, og det vil sige, at det er penge, som man ikke kan bruge på noget andet, og det vil sige, at Danmark står i en situation nu, hvor vores bidrag til EU er steget med 4,5 mia. kr. – det er så penge, vi ikke kan bruge på noget andet. Samtidig står ordføreren jo og siger, at vi står i en situation nu, hvor vi låner helt op til grænsen – helt op til grænsen – for, hvad vi kan låne. Altså, hvis man skal tegne et billede i forhold til derhjemme, så har man lånt helt op til skorstenen nu for at få butikken til at køre rundt. Er det ikke en udfordring, at man begynder at låne penge til løbende drift? Vi er meget enige med regeringen i, at når man står i en krisesituation, skal man investere; så skal man investere i noget, man bliver rigere af. Og så kan man jo diskutere, om Danmark reelt bliver rigere af det her EU-bidrag, som statsministeren siger er gak.

Ordføreren.

Altså, der er jo flere spørgsmål i det. Jeg kan forsikre om, at der bliver afsat reserver, sådan at vi kan håndtere det bidrag, som vi skal betale til EU. Hvad angår den mere vigtige diskussion om, hvad der er ansvarlig økonomisk politik, så tror jeg bare, at jeg vil slå en tyk streg under, at ja, vi går til grænsen af budgetloven; vi planlagde med et underskud. Og hvorfor gør vi det? Det er, fordi underskuddet til næste år ikke er en udfordring for dansk økonomi, i hvert fald slet ikke sammenlignet med den udfordring, vi har, hvis vi ikke får styr på arbejdsløsheden. Det er arbejdsløsheden, der er fjenden – det er den, vi skal bekæmpe – og derfor er det, vi foretager os, ansvarligt.

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Ligesom den forrige spørger er jeg også lidt optaget af, at regeringen har en række prioriteter, som jo betyder betydelig øgede offentlige udgifter – offentlige udgifter, der overstiger råderummet – og samtidig er der flere af de initiativer, regeringen foreslår, der svækker beskæftigelsen; det er jo dyrt med tidlig pension og prioriterede midler til politiet. Men der er ikke i finanslovsudspillet afsat midler til at sikre reelle CO2-reduktioner eller en vej til at nå 70-procentsmålet. Man foreslår at øge gælden, og der låner vi af fremtiden, men der er ikke afsat nogen penge til at investere i fremtiden, og det skaber helt ærligt en bekymring hos mig om den sådan mere grundlæggende økonomiske ansvarlighed.

Så derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Vil regeringen eller Socialdemokratiet fremlægge en økonomisk plan, som viser, hvordan vi på økonomisk forsvarlig vis får råd til de prioriteter, som er helt afgørende for fremtiden, bl.a. en reduktion af CO2?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, jeg må sige, at jeg er en lille smule uenig med fru Sofie Carsten Nielsen, for man skal jo være opmærksom på, at kampen for at få gennemført flere CO2-reduktioner går, som Klimarådet meget rigtigt siger, ad to spor.

Der er et implementeringsspor, som handler om, hvad vi gør her og nu. Det er det spor, der er indeholdt i debatten om, hvordan vi får flere grønne biler, hvordan vi reducerer inden for landbruget, hvordan vi gør med industrier og energi. Der laver vi CO2-reduktioner her og nu; det har regeringen været med til, og det kommer vi til at være med til igen. Det er en vigtig prioritet, som vi deler med Det Radikale Venstre.

Men der er også et andet spor, nemlig udviklingssporet – det spor, der handler om, hvordan vi sikrer de reduktioner, som ligger tæt på 2030, altså som ligger i årene fremover, de reduktioner, som vi i dag ikke har fantasi eller viden til at vide, hvordan vi rent faktisk får hjem. Hvis de reduktioner skal hjem, bliver vi nødt til at investere i den grønne forskning, og derfor er der bestemt CO2-reduktioner på årets finanslov. Vi sætter 750 mio. kr. af til den grønne forskning.

Fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Tak for det. Jamen så har jeg to spørgsmål. Jeg spurgte faktisk: Vil regeringen fremlægge en samlet økonomisk plan, der viser, hvordan regeringen vil få tingene til at hænge sammen? Og så kan jeg spørge helt konkret, for der er CO2-reduktioner på finansloven, siger ordføreren: Hvor mange CO2-reduktioner er der på finansloven?

Ordføreren.

Jamen som jeg tror det også vil være ordføreren bekendt, så lader det sig, når man er i udviklingssporet, altså det spor, som handler om at afsætte 750 mio. kr. til den grønne forskning, ikke gøre at sætte konkrete CO2-ækvivalenter på, fordi vi simpelt hen ikke ved, hvad de opdagelser, der vil blive gjort ude på DTU, kan omsættes til. Men jeg tror, vi kan blive enige om, at selv om vi ikke kan svare konkret på det spørgsmål, så er den forskning fuldstændig afgørende, fordi vi endnu ikke kan svare ædrueligt på, hvordan vi kommer helt i mål med vores ambitiøse målsætninger.

Hvad angår den langsigtede økonomiske plan, har vi jo meget klart sagt, at vi skal i balance igen i 2025, og det er den politik, vi forfølger; det er den saldosti, vi forfølger.

Så er det Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen, som på mange måder var god. Jeg er også enig i – der er vi fra Enhedslistens side – at den krisehåndtering, der har været i denne omgang, på mange måder har været meget bedre og væsentlig anderledes end det, vi så for lidt over 10 år siden i forbindelse med finanskrisen.

Det, som undrer mig lidt, er, at ordføreren jo korrekt siger, at finansloven for 2020 var den bedste finanslov i omkring 10 år, og så siger ordføreren: Jamen så fortsætter vi i 2021. Det er jo ikke helt rigtigt, for med det, regeringen har lagt frem, er ambitionsniveauet lavere, end det var for 2020. Så mit spørgsmål er: Hvorfor er ambitionsniveauet lavere for næste år, i forhold til hvad det er for i år? Der må jeg jo give Venstre lidt ret. Vi står i en situation, hvor vi investerer os ud af krisen. Det handler om at investere i en genopretning af vores velfærd, hvilket er meget påtrængende, og det handler om at investere i den nødvendige grønne omstilling. Så hvorfor er ambitionsniveauet for næste år lavere, end det er for i år? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak for at bemærke, at krisehåndteringen er fundamentalt anderledes under den nuværende regering, hvor vi investerer os ud af krisen, og hvor genopretningen skal være socialt afbalanceret. Det tror jeg er en vigtig pointe. Jeg tror ikke, jeg sagde, at finansloven sidste år var den bedste i 10 år. Jeg tror måske, at jeg synes det, men det, jeg sagde, var, at den var den bedste for velfærden i 10 år, og min pointe var så, at vi med den nuværende finanslov bygger ovenpå. Samlet set afsætter vi med to kommuneaftaler 3,2 mia. kr. til kommunerne, som altså er det grundlæggende velfærdsløft – det velfærdsløft, der betyder, at man i øjeblikket sidder og laver budgetter uden at skulle lave de endeløse besparelseskataloger, som var virkeligheden, da vi havde et andet flertal.

Så må jeg også bare sige, at de ting, vi aftalte sidste år, jo er ved at blive implementeret. De bliver udmøntet nu. Altså, det er i år og næste år, der bliver afsat penge til psykiatrien, til minimumsnormeringer, til flere lærere, til flere sygeplejersker. Så vi bygger jo ovenpå.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Det er rigtigt, at vi bygger ovenpå, hvad angår det rene demografiske træk, men sidste år, da vi forhandlede det, som gælder for 2020, leverede vi jo meget mere. Derfor synes jeg bare, at ordføreren mangler at fortælle os, hvorfor ambitionsniveauet for 2021 ikke som minimum skal være det samme, som det har været for 2020. Det handler jo om, at vi, som ordføreren også siger, står i en situation, hvor vi skal investere os ud af krisen. Vi kan investere i en genopretning af velfærden, vi kan skabe arbejdspladser ved at styrke vores velfærd og genoprette den, og vi kan investere i den nødvendige grønne omstilling. Og vi har rigtig travlt, for vi skal nå et 70-procentsreduktionsmål inden 2030. Så hvorfor er ambitionerne ikke højere i det, som regeringen har lagt frem?

Værsgo, ordføreren.

Det er rigtigt, at vi dækker det demografiske træk, men vi gør faktisk mere end det. Vi lægger yderligere ovenpå ud over det demografiske træk. Jeg anerkender også fuldt ud, at der kan være partier, herunder Enhedslisten, som ønsker at bruge flere penge. Der har regeringen jo ansvaret for, at der skal være balance i tingene. Vi har den udfordring, at vi efter en coronaepidemi, som nu desværre blusser betydeligt op igen i flere danske byer, står med en prioriteringsopgave, som er vanskeligere og hårdere, end den har været tidligere. Det ændrer ikke på, at vi styrker velfærden, men man skal huske prioriteringerne, og man skal også huske balancen.

Tak for det. Så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til den nok mest jantelovsagtige beskatning, vi har set i Danmark i nyere tid. Det er generationsbeskatningen af de danske familieejede virksomheder, når datter eller søn skal overtage. Det er jo en beskatning, som vi Konservative godt kunne tænke os fuldstændig at fjerne. Socialdemokratiet derimod har tredoblet beskatningen, og det er jo altså en beskatning, der vel at mærke ikke rammer fonde, ikke rammer offentlige virksomheder, ikke rammer internationale virksomheder, ikke rammer børsnoterede virksomheder – den rammer ene og alene de danske familievirksomheder.

Så kan ordføreren ikke forklare mig, hvad det er, Socialdemokratiet ikke kan lide ved de danske familievirksomheder?

Ordføreren.

Jeg kan betrygge spørgeren og alle andre med, at vi elsker dygtige iværksættere. Vi elsker stærke danske familieejede virksomheder, som skaber i tusindvis af arbejdspladser; som står bag den eksport, som er fuldstændig afgørende for at skabe danske arbejdspladser – danske familieejede virksomheder, som jo også har en tilknytning til Danmark, som betyder, at selv om man måske ser, at nabovirksomheden udflager produktionen til Polen eller andre steder, er det ofte de familieejede virksomheder, der siger: Nej, vi hører til i den her by, vi hører til på den her egn, vi hører til i Danmark. Og dermed går de forrest. Det er den type virksomheder, som har bygget Danmark, den type virksomheder, der sikrer, at man også stadig væk har erhvervsforeninger ude i de små byer.

Men det betyder jo ikke, at det skal være sådan, når man giver store formuer videre til næste generation, at de så ikke skal beskattes. Det skal de selvfølgelig, for det er rimeligt. Og det er også et af fundamenterne under, at vi kan finansiere vores velfærdssamfund.

Marcus Knuth, værsgo.

Jamen altså, med den kærlighed, som ordføreren udtrykte over for de danske familievirksomheder i den første halvdel af talen, troede jeg et øjeblik, at det var en konservativ, der stod på talerstolen. Men det giver jo ingen mening at pålægge familievirksomheder en skat, som ikke rammer nogen andre. Det er jo så konkurrenceforvridende, som det overhovedet kan være. Og vi er jo det eneste land i vores del af verden med Socialdemokratiet i spidsen, hvor man går den forkerte vej. I Sverige med arbejderpartiet i spidsen har man fjernet generationsbeskatningen; i Norge har Arbeiderpartiet sagt, at de ikke vil spole den afskaffelse af generationsbeskatningen tilbage, som de borgerlige partier har indført. Hvorfor vil Socialdemokratiet være det eneste parti i vores del af verden, der går den forkerte vej?

Ordføreren, værsgo.

Så vidt jeg husker, er det sådan, at hvis man kigger på den globale situation, er der meget forskellige satser. Og der er også lande, som ligger væsentlig over os. Jeg tror bare, jeg helt grundlæggende må sige, at jeg holder af familieejede virksomheder; jeg holder af iværksættere; jeg holder af virksomheder, som producerer grønt, som producerer klogt, som skaber arbejdspladser. Men det betyder jo ikke, at jeg friholder de virksomheder fra at betale skat. Og vi mener, at hvis man videregiver store formuer, skal man også beskattes af det.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Kan ordføreren ikke forklare danskerne derude rimeligheden i, at de nu skal aflevere endnu flere af deres penge, samtidig med at regeringen fortsætter med at bruge 33 mia. kr. på en forfejlet ikkevestlig indvandring?

Ordføreren.

Der ligger jo sådan en præmis i det spørgsmål om, at vi skulle have sat skatterne op generelt – det er jo ikke tilfældet. Altså, jeg står fuldt på mål for, at vi med et bredt flertal af partier har bestemt os for, at cigaretter skal koste noget mere, sådan at færre unge mennesker begynder at ryge.

Vi havde en uge – sidste uge – hvor vi diskuterede ulighed i sundhed, og hvor vi diskuterede, hvad årsagerne er til, at mennesker med ufaglært arbejde dør 7 år før, at jeg med en lang videregående uddannelse dør. En af hovedårsagerne til det er jo rygning. Derfor har vi – et bredt, bredt flertal – sat en afgift på det for folkesundhedens skyld. Det står jeg fuldt ud på mål for.

Der er også givet skæve skattelettelser under den borgerlige regering i forhold til meget høje aktieafkast – dem ruller vi tilbage for at kunne give de mest nedslidte, der har arbejdet længst, mulighed for at trække sig tilbage, altså mere frihed omkring deres pensionsalder. En frihed, som i dag er udstrakt til mange andre grupper. Og det står jeg fuldt på mål for.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen det er fint. Ordføreren svarer bare ikke på spørgsmålet om, hvorfor man hellere vil bruge pengene på forfejlet ikkevestlig indvandring, som koster 33 mia. kr., samtidig med at man mener, at borgerne skal have flere penge op af lommerne. For det er det, der sker, når man beskatter erhvervslivet – så ryger pengene videre. Det står der selv i de lovforslag, som regeringen fremsætter, nemlig at man udfaser det her til borgerne.

Så spørger jeg bare: Hvad er det, der bliver dyrere for den danske børnefamilie, der ikke bliver beskattet? Er det fodboldkontingentet, er det børnefødselsdagen? Kunne man prøve at være konkret, i forhold til hvad det er, borgerne derude ikke længere skal bruge deres penge på, fordi man insisterer på at kræve flere penge ind, som man så bruger på en forfejlet ikkevestlig indvandring?

Ordføreren.

Jamen vi laver ikke de generelle skattestigninger, som ordføreren forsøger at få det til at se ud som om vi laver. Jeg skal meget gerne stå på mål for de konkrete valg, vi har truffet – eksempelvis omkring cigaretter – men det andet er ikke et retvisende billede af virkeligheden.

Hvad angår den forfejlede indvandring, arbejder vi intensivt på at få den regning ned. Det handler jo om, hvordan vi med kloge andengenerationsreformer kan få nogle flere af de indvandrere, som er i Danmark, ind på arbejdsmarkedet. Så den regning vil vi meget gerne samarbejde med Nye Borgerlige om at få ned.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Når vi står her i dag og har en økonomi, der kan håndtere en coronaudfordring, er det jo, fordi man tidligere i Danmark har gennemført langsigtede reformer og foretaget investeringer, som rustede Danmark til den fremtid, som vi så står i i dag. Når vi så ser regeringens forslag til en finanslov, er den blottet for den slags. Den er rent forbrug af penge på her og nu-opgaver, og ingen langsigtet reformpolitik føres.

Et eksempel: Den blå regering fremlagde i marts 2019 en investeringsplan for trafikinfrastrukturen i Danmark. Den indeholdt mange punkter, og lad os blive helt konkrete her, bl.a. at en af de mest trafikerede strækninger på statsvejnettet i Danmark, nemlig motorvejskrydset mellem E20 og E45 i Kolding, hvor hr. Christian Rabjerg Madsen er opstillet, skulle udvides. Hr. Christian Rabjerg Madsen gik til valg i Kolding på, at det ville hr. Christian Rabjerg Madsen også. Han sagde: I kan roligt stemme på mig; hvis Socialdemokratiet kommer til magten, vil vi også i 2021 gå i gang med at udbygge motorvejskrydset i Kolding. Er det ikke lykkedes for hr. Christian Rabjerg Madsen at få det ind i finansloven, eller har hr. Christian Rabjerg Madsen end ikke forsøgt?

Ordføreren.

Vi har meget klart sagt, at vi selvfølgelig kommer til at fremlægge en omfattende infrastrukturplan, og der kan alle medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe eller andre folketingsgrupper jo have forskellige lokale perspektiver, som de synes er særlig vigtige, og det har jeg også haft. Så må vi jo se, når den plan bliver fremlagt, hvordan man endelig skærer kagen. Jeg er helt opmærksom på, at vi rundt om Kolding har et stykke motorvej, som er ekstremt belastet. Der har vi en meget betydelig udfordring.

Hvad angår den første del af spørgsmålet, siger hr. Ole Birk Olesen, at vi ikke har nogen reformer, der skaber arbejdspladser. Det er jo forkert. Det, vi ikke har, er det her dødssyge ensidige fokus på arbejdsudbud i en situation, hvor det ikke er det, der er udfordringen, men hvor udfordringen er, at vi har mere end 40.000 mennesker, der bliver arbejdsløse. Det problem, som dansk økonomi har lige nu, er jo ikke, at vi mangler hænder på arbejdsmarkedet. Det problem, vi har lige nu, er, at der er for mange hænder, der ikke har noget at bestille. Og det er den største trussel mod vores økonomi, den største trussel mod vækst, den største trussel mod råderummet på den lange bane, og det er det, vi bekæmper her og nu.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Jeg refererer bare regeringen selv. Regeringen selv og Finansministeriet fortæller jo, at beskæftigelsen falder som følge af det finanslovsforslag, som regeringen her fremlægger, og der har man ikke engang indregnet den her Arnepension, som får beskæftigelsen til at falde endnu mere.

Men mit spørgsmål til hr. Christian Rabjerg Madsen var: I valgkampen sagde hr. Christian Rabjerg Madsen, at man roligt kunne stemme på hr. Christian Rabjerg Madsen i Kolding, fordi hr. Christian Rabjerg Madsen og Socialdemokratiet også ville gå i gang med at udbygge motorvejskrydset mellem E20 og E45 ved Kolding i 2021 ligesom den blå regering. Det er ikke med i finanslovsforslaget. Der er ikke sat penge af til at gøre det i finanslovsforslaget og heller ikke til de andre trafikprojekter. Er det, fordi hr. Christian Rabjerg Madsen ikke har forsøgt at få det ind, eller er det, fordi hr. Christian Rabjerg Madsen ikke er lykkedes med at få det ind?

Tak for det. Så er det ordføreren, værsgo.

Hvad angår det trafikpolitiske spørgsmål, tror jeg egentlig jeg svarede rimelig fyldestgørende på det i første runde, nemlig at vi kommer til at fremlægge en transportplan, og at jeg personligt er meget opmærksom på, at vi omkring Kolding har nogle trafikale udfordringer.

Så er der spørgsmålet om beskæftigelse. Hr. Ole Birk Olesen laver jo et snedigt trick her, som vi har behov for at kaste lys over. Det er jo ikke rigtigt, når det bliver påstået, at der ikke er beskæftigelse med. Vi skaber 46.000 arbejdspladser til næste år med det her finanslovsforslag. Det, vi ikke gør, er at røre ved arbejdsudbuddet. Det kan vi godt diskutere på den lange bane, men problemet er nu at få folk tilbage i arbejde.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tusind tak, og tak for talen. I Alternativet er vi selvfølgelig også lidt chokeret over, at man på finansloven i så lav grad adresserer de grønne udfordringer som klima og natur, når man ser, hvad det er for nogle udfordringer, vi står over for. Men det, jeg vil spørge om, er: Hvorfor låner vi ikke nogle penge til at adressere f.eks. klimaet? Da coronakrisen kom, viste det sig jo faktisk, at vi kunne låne flere hundrede milliarder kroner. Det kan godt være, at mine kolleger her i Folketinget vidste, at det kunne man faktisk rimelig smertefrit gøre, men jeg havde faktisk ikke regnet med, at det var så enkelt. Og jeg tror, at der er mange borgere, der måske heller ikke vidste det. Kan ordføreren bekræfte, at vi faktisk har likviditet til smertefrit at kunne låne f.eks. 100 mia. kr. til kortsigtede investeringer?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er ikke enig i, at vores finanslov mangler noget på det grønne. 200 mio. kr. til natur. 750 mio. kr. til klima – når vi går ud af et år, hvor vi har lavet de største CO2-reduktioner i i hvert fald min levetid med aftaler om energi og affald og industri; store forløb, som venter på os i efteråret. Så der er en grøn linje, som er meget, meget klar.

Hvad angår spørgsmålet om lånemuligheder, er det jo rigtigt nok, at vi har mulighed for at låne penge til at lave kloge investeringer for. Det er også det, vi gør med finansloven, og vi går til grænsen af budgetloven. Det er, fordi vi har behov for at investere nu, så vi får arbejdsløsheden ned, fordi det er den største trussel mod vores økonomi. Men der er balancer her, som jeg tror spørgsmålet måske ikke klart afspejlede. For hvad er årsagen til, at vi kan låne penge billigt nu? Det er jo, at vores grundlæggende økonomi er sund, og at vores gæld er lav. Så hvis man bare låner og låner, vil de to forudsætninger forsvinde. Økonomien vil blive usund, og vores gæld vil blive høj, og så vil man ikke på sigt kunne låne til investeringer. De balancer skal man iagttage.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Jamen det glæder mig, at ordføreren faktisk bekræfter, at vi ville kunne låne f.eks. 100 mia. kr. Det er jo ikke at låne og låne, for vi ville faktisk kunne låne en del mere. Men vi ville i hvert fald kunne låne 100 mia. kr., og det er jo den type beløb, vi skal op i, når vi skal have gang i en kortsigtet investering i den grønne omstilling, for vi kan jo kun låne de penge til kortsigtede investeringer. Den grønne omstilling – f.eks. en femårsplan med 20 mia. kr. om året – vil jo være en kortsigtet investeringen af den størrelse, der skal til, for at vi kan adressere de her udfordringer, som vi har lavet i verdens bedste klimalov. Hvorfor sidder vi på hænderne, når vi smertefrit kan låne den type beløb, og når der er brug for dem nu?

Ordføreren, værsgo.

Igen bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke anerkender præmissen om, at vi sidder på hænderne. Altså, med aftaler fra i foråret laver vi de største reduktioner i CO2. Jeg tror – fra hukommelsen – at det drejer sig om 4,5 mio. t. Det, vi skal nå, er 20 mio. t. Det vil sige en femtedel reduktion på et år. Jeg er helt med på, at de sidste bliver vanskeligere, men det er betydelige reduktioner. Og vi står foran meget, meget store forhandlinger i efteråret, hvor vi skal finde nye reduktioner, så vi er i den grad ambitiøse.

Hvad angår lånemulighederne, så tror jeg, man skal være opmærksom på, at ja, man kan låne, og at det er klogt at låne nu, men der er nogle balancer omkring vores grundlæggende økonomi, som man skal være opmærksom på.

Så er det fru Sophie Løhde. Værsgo.

Tak for det. Hvis arbejdsløsheden er fjenden, vi skal bekæmpe, så burde regeringen jo også have præsenteret et forslag til en finanslov, hvor helten er landets virksomheder, dem, der skaber arbejdspladserne og dermed gør, at der er flere og ikke færre, der kan komme i beskæftigelse. Og jeg må sige, at jeg bliver temmelig forundret, når ordføreren står på talerstolen i dag og siger: Socialdemokraterne – vi elsker iværksætterne.

Hvis man elsker iværksætterne, kan ordføreren så ikke forklare mig, hvorfor den her regering lige præcis foreslår at hæve skatten på risikovillig kapital, som netop rammer iværksættere og vækstvirksomheder? Det er da en besynderlig måde at vise, at man elsker iværksættere, på, altså at man elsker dem, der skaber job, når man gør det ved at straffe dem hårdere og skabe færre arbejdspladser.

Ordføreren.

Men igen bliver jeg nødt til at sige om den der forvirring, der er, omkring begreberne her, og som også giver sig udtrykt i fru Sophie Løhdes spørgsmål, nemlig at der ikke skulle være beskæftigelse: Det er simpelt hen forkert. Vores finanslovsforslag og samlede økonomiske initiativer for 2021 skaber 46.000 arbejdspladser – 46.000 arbejdspladser, der ikke ville have været der, hvis vi bare havde ladet stå til. Derfor er det ikke rigtigt, at man bliver ved med at påstå – og det bliver ikke mere rigtige af, at man gentager det – at der ikke er beskæftigelse. Der er beskæftigelse, og der er direkte adresseret en action imod det, der er vores største problem, nemlig arbejdsløsheden.

Når fru Sophie Løhde taler om beskæftigelse, taler fru Sophie Løhde i realiteten om arbejdsudbud. Og vi kan sagtens diskutere arbejdsudbud: Hvordan får vi indvandrere ind på arbejdsmarkedet? Hvordan får vi 50.000 unge, der står uden arbejde og uden uddannelse, ind på arbejdsmarkedet? Hvordan gør vi det klogt? Men det er helt forfejlet, at Venstre bruger så mange kræfter på at tale arbejdsudbud i en situation, hvor det er arbejdsløsheden, der er udfordringen.

Fru Sophie Løhde, værsgo.

I stedet for at tale om Venstre, kunne det jo være, at ordføreren ville begynde at svare på de ting, der egentlig bliver spurgt om. Det er ordføreren selv, der står i Folketingssalen i dag og siger: Vi Socialdemokrater, vi elsker iværksættere. Og så spørger jeg bare helt stilfærdigt: Hvis man elsker iværksættere, hvorfor hæver man så netop skatten på iværksættere og vækstvirksomheder ved at hæve skatten på risikovillig kapital? De to ting passer jo ikke sammen. Det er da i hvert fald en meget mærkelig måde at vise, at man elsker nogen, på, når man gør det ved at straffe dem hårdere og ved at skabe færre arbejdspladser frem for at skabe flere arbejdspladser. Og det er jo det grundlæggende problem med den her regerings økonomiske politik, at Danmark bliver fattigere, og at flere kommer til at miste deres job. Det står sort på hvidt i regeringens egen økonomiske redegørelse.

Så mener ordføreren stadig væk, at den her regering elsker iværksættere ved at hæve skatten for dem?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg mener, at vi elsker iværksættere. Vi afsætter flere penge til matchfinansiering, og det, der er det ene, helt afgørende element for iværksætteren i dag, den iværksætter, der skal ud at starte sin virksomhed, er, at vi får sparket gang i økonomien. Det mest afgørende, vi kan gøre i øjeblikket, er at gøre alt, hvad vi kan, for at sætte gang i økonomien. Derfor må Venstre jo finde ud af, hvad man i realiteten mener. Regeringen har afklaret det. Vi sætter fut under alle kedler og går til grænsen af budgetloven for at sparke gang i økonomien. Venstre er tilsyneladende stadig væk i tvivl om det spørgsmål.

Så er det hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen og besvarelsen. Ordføreren sætter i sin tale meget fokus på det her med at bekæmpe arbejdsløshed, og det synes jeg er positivt. Ordføreren er i hvert fald opmærksom på det i ord, men ikke så meget i handling. For den her regering har jo nærmest ikke lavet andet end at drysse nye skatter og afgifter ud over det danske samfund. Det er sådan set også skatter, som rammer de grønne iværksættere, som skal skabe fremtidens arbejdspladser, og som skal sætte gang i hjulene og sørge for, at de mennesker, ordføreren talte om, får et arbejde. Derfor undrer det mig, at ordførerens parti hæver skatterne. Det undrer mig også endnu mere, når vi ved, at statsministeren i maj sagde, og nu citerer jeg, om skattestigninger, at det ville være et mærkværdigt svar til dansk erhvervsliv, der står i en rigtig, rigtig svær situation. Kan ordføreren ikke lige forklare mig, hvorfor statsministeren tog fejl i maj?

Ordføreren.

Jeg vil gerne forklare hr. Morten Dahlin, hvorfor statsministeren ikke tog fejl i maj. Statsministeren tager ikke fejl, for det, statsministeren siger, jo flugter en til en med, hvad jeg tidligere svarede på et lignende spørgsmål, nemlig at man godt kan forsøge at give indtryk af, at vi har hævet skatterne generelt, men det bliver udsagnet bare ikke mere rigtigt af. Vi har ikke hævet skatter og afgifter generelt. Men vi har foretaget en række helt specifikke prioriteringer og nogle af dem i øvrigt sammen med Venstre, herunder at vi f.eks. hævede prisen på cigaretter. Det står jeg helt og fuldt på mål for. Det er fornuftigt i forhold til at få flere unge mennesker til at kvitte cigaretterne eller lade være med at begynde at ryge i første omgang. Jeg står også fuldt ud på mål for, at vi har lukket et skattehul på 700-800 mio. kr. for udenlandske boligspekulanter. Jeg står også fuldt ud på mål for, at vi har hævet skatten på de allerstørste aktieafkast. Jeg står også fuldt ud på mål for, at vi har tilbagerullet skattelettelser på kapitalafkast, altså til boligspekulanter.

Lad os diskutere de konkrete ting i stedet for at sprede de der lidt usammenhængende og usande påstande omkring regeringens politik.

Tak for det. Så er det hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Der er nu ikke nogen usande påstande. Altså, jeg citerer jo statsministeren, og jeg kan sådan set godt forstå, at ordføreren bliver nødt til at kaste sig ud i sådan et lidt længere vævende svar på, hvorfor statsministeren ikke tog fejl, da hun sagde i maj, at det ville være mærkværdigt at hæve skatterne, som ordføreren nu står og forsvarer at gøre.

Kan ordføreren ikke bare helt konkret fortælle mig, hvilken skattestigning den her regering har lavet, som bekæmper arbejdsløshed?

Ordføreren.

Man kan jo diskutere, om mit svar var vævende. Altså, jeg svarede jo inden for det minut, jeg har til rådighed, så langt var det i hvert fald ikke, men jeg svarede jo meget præcist, at ja, vi har foretaget en række meget specifikke prioriteringer, eksempelvis i forhold til cigaretter. Det gjorde vi sammen med Venstre.

Nej, det billede, Venstre forsøger at skabe af generelle skattestigninger, er ikke rigtigt. Hvad angår arbejdsløshed, er den helt afgørende forskel på regeringen og Venstre, må man forstå, at vi er klar til at bruge, hvad der skal til, og investere os ud af krisen, i stedet for at spare os ud af krisen.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til de helt store nye budgetposter i det her forslag, som også Dansk Folkepartis finansordfører var inde på, nemlig EU-bidraget. For et halvt års tid siden hørte vi jo statsministeren meddelte, at et øget dansk bidrag til EU på 5 mia. kr. var, og jeg tror, det var, som jeg citerer, gakgak, og nu er vi så nået dertil, hvor det nye danske merbidrag bliver på 4,5 mia. kr. Der kunne jeg så godt tænke mig, om hr. Christian Rabjerg Madsen kunne sætte lidt ord på, hvordan han vil beskrive det merbidrag.

Er det bare gak, altså en enkelt gang gak, eller er ét gak 2,5, så vi er lidt i en halvanden gang gak, eller hvor er vi henne i forhold til de gakkede midler, som regeringen har disponeret til Bruxelles? Hvordan vil hr. Rabjerg Madsen beskrive den merydelse, der skal betales til Bruxelles nu, i forhold til hvad statsministeren tidligere har sat af ord på med hensyn til at skulle betale mere til Bruxelles?

Ordføreren.

I vanlig stil skal hr. Morten Messerschmidt jo have ros for det retorisk veloplagte spørgsmål, men jeg tror i virkeligheden, at det dækker lidt over, hvad der er det vigtige, vi diskuterer her. Og det vigtige her er jo, at vi havde en statsminister, der meget klart sendte det signal til danskerne og til de andre europæiske hovedstæder, at vi ville have en større rabat, og at vi ville have et budget, som tog hensyn til, at vi bliver færre i EU, et budget, som tager hensyn til, at vi skal væk fra det gamle strukturfondsfokus og over til et mere moderne budget for EU.

Fik vi alt, hvad vi gerne ville have, i de forhandlinger? Nej, det gjorde vi selvfølgelig ikke, men vi fik eksempelvis en betydelig dansk rabat forhandlet hjem, netop fordi vi havde en statsminister, der var i stand til at sætte sig igennem, og som meget klart sagde fra over for de andre europæiske hovedstæder, som havde nogle andre ønsker. Og det tror jeg at danskerne kan være enormt godt tilfredse med i dag.

Hr. Messerschmidt.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan hr. Rabjerg Madsen forventer at danskerne kommer til at mærke den her rabat. Jeg tror, vi alle sammen er glade for rabatter. Hvis de ringer nede fra supermarkedet og siger: Hey, der er rabat på mælk, så suser man jo ned for at handle. Så er man glad, og så hamstrer man. Problemet er så selvfølgelig, hvis udgangspunktsprisen er steget, sådan at rabatten bliver negativ og man alligevel skal have flere penge op af lommen. Og det er jo det, der er situationen, hr. Rabjerg Madsen. Derfor vender vi lidt tilbage til det der med, hvad der er gak. For hr. Rabjerg Madsen lyder jo triplegakket, når han vil have det til at se ud, som om der er tale om en rabat.

Værsgo til ordføreren.

Jamen der er jo tale om en rabat. Jeg vil sådan set gerne svare meget konkret på det. I forhold til hvad der blev sat af på finansloven til at dække EU-udgifterne i 2020, har vores rabat bl.a. betydet, at merudgifterne til MFF'en i gennemsnit forventes at blive 200 mio. kr. mindre i årene 2021-2025. Det er jo så penge, man kan prioritere til andre formål. Så helt konkret mærker man dér en forskel; helt konkret mærker danskerne dér en forskel. Det er en forskel, som jo bl.a. har den forklaring, at statsministeren så offensivt og dygtigt gik ind i den debat om budgettet.

Tak. Så er det Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

I foråret oplevede vi betydningen af tid, altså hvad det betyder for vores børn, når der er pædagoger nok til at være sammen med dem i små grupper, og vi oplevede, hvilken skole vi kan lave, når lærerne kan undervise eleverne udenfor i små hold. Sådan burde hverdagen være. Derfor vil jeg gerne spørge til Socialdemokraternes ambitioner, for før svarede ordføreren, at velfærden ikke skal blive ringere, men man kunne jo også vælge at træffe politiske beslutninger, der gør, at vi får flere penge i kassen, sådan at vi ikke bare fedter rundt med at fordele dem, der er, og sådan at vi rent faktisk kunne vedtage noget, som er stort.

Ordføreren.

Tak til fru Lotte Rod for at stille et, synes jeg, meget, meget relevant spørgsmål. Jeg har selv en datter i vuggestue, så jeg oplevede selv meget konkret, hvordan coronanormeringerne var nogle meget gode normeringer. Det er jo også årsagen til, at vi prioriterer velfærden i vores forslag. Det er også årsagen til, at vi bl.a. sammen med spørgerens parti jo afsatte gående mod 1,6 mia. kr. til minimumsnormeringer, så vi kan få noget bedre kvalitet. Det er jo prioriteringer, der ligger oveni det, at vi i kommuneaftalerne følger det demografiske træk. Så vi har nogle aftaler med kommunerne, som lægger fundamentet for velfærden, og så har vi lagt ovenpå – så vi får bedre normeringer.

Så bliver der spurgt til, hvordan vi skal sikre, at vi også får råd til det i fremtiden. Der tror jeg, at jeg vil vende tilbage til noget af det, som jeg har sagt et par gange, nemlig at den største trussel mod, at råderummet på sigt bliver mindre, er, hvis arbejdsløsheden får lov til at bide sig fast, og derfor skal vi investere i at bekæmpe arbejdsløsheden nu.

Fru Lotte Rod, værsgo.

Men hvad er Socialdemokraternes ambition? Jeg hørte før i svaret til fru Sofie Carsten Nielsen, at planen ligesom er, at det bare skal gå i nul, men det er jo os som politikere, der beslutter, hvor det nul er henne. Altså, enten kan vi jo bare kigge på de penge, der er i kassen, og så fordele dem, ellers kan vi jo træffe nogle beslutninger, der gør, at vi har flere penge til at lave ordentlig velfærd for. Og det, jeg er interesseret i, er, at vi skal komme udover det, at vi på den enkelte finanslov laver sådan noget, hvor vi piller lidt, og at vi i stedet for vedtager noget, der er stort. For foråret viste, hvad det betyder, når vi tør at tænke stort og lave den investering. Så hvad er ambitionen?

Tak for det! Så får vi svaret. Værsgo.

Men jeg synes ikke, man kan sige, at vores nuværende finanslov er en, hvor man piller lidt. Altså, når vi afsætter astronomiske 9,2 mia. kr. i en krigskasse for at få bekæmpet vores arbejdsløshed – den arbejdsløshed, som er en trussel mod vores fremtidige råderum – så er det jo, fordi vi ønsker at sikre, at vi i årene fremover har råd til at blive ved med at løfte niveauet i vores daginstitutioner, sådan at mine og andres børn får nogle bedre normeringer. Og det er jo ambitionen. Ambitionen er, at vi kan blive ved med at løfte vores velfærdssamfund, så vores børn får nogle bedre liv ude i de institutioner, som de går i – for manges vedkommende hver dag.

Så er det Rasmus Nordqvist.

Tak. Når man fremlægger et finanslovsudspil, kan man jo ikke undgå at skuffe nogen. Det tror jeg vi alle sammen kan være enige om, men jeg tror bare ikke, at der var nogen, der havde regnet med, at det var sommerfuglene og haren, vores natur, der skulle være så skuffet i år, da man fremlagde det her udspil. Så kan ordføreren ikke forklare, hvordan det er, vi kommer videre i forhold til den her meget, meget alvorlige naturkrise, vi står i? Jeg taler ikke om penge, der blev afsat sidste år, men om nye initiativer, for vi jo er enige om, at der skal tages skridt år for år. Og hvor er det, vi læser det i den her finanslov? Krisen er der. Lige som der er en coronakrise, er der en massiv naturkrise, men hvor er svarene på krisen?

Ordføreren.

Jeg er meget enig med spørgeren i, at klimakrisen i virkeligheden får passende plads i den offentlige debat, og at naturkrisen får for lidt plads. Vi afsætter på den nuværende finanslov 200 mio. kr. til naturinitiativer. Det kan være områder, hvor den vilde natur får plads til at udfolde sig. Det kan være urørt skov. Så det er jo skridt. Det næste skridt bliver, når vi fremlægger en samlet naturplan – en naturplan, som jo skal følge op på de meget ambitiøse tanker, som vi gjorde os i opposition omkring vores natur.

Vi vil ikke blive ved med at se på, at arterne forsvinder, at planter, der tidligere har været hjemmehørende, ikke længere findes i Danmark, og det bedste at gøre for dansk natur – der er mange initiativer, men det er to ting – er at give den vilde natur mere plads, og så er det at lave urørt skov. Det er de to mest virksomme initiativer i forhold til at genoprette naturen.

Spørgeren.

I de her debatter om finanslov er det altid vigtigt at holde tungen lige i munden og snakke om, hvad der er nyt og hvad der er gammelt af de penge, der kommer ind, for man kan altid lave nogle regnestykker, hvor man regner en helt masse ting sammen og får det til at lyde rigtig stort.

Om nye initiativer må man bare sige, at naturen står skuffet tilbage, fordi svarene jo fuldstændig er, som ordføreren siger, men hvornår kommer vi i gang med det? Nu har man fra regeringens side villet udskyde arbejdet i et år. Vi ved ud fra listerne omkring vores truede dyr, træer og svampearter, at det står dårligere til end for 10 år siden. Har vi råd til at vente et år mere, eller vil man fra regeringens side også komme i gang allerede med den her finanslov?

Ordføreren.

Jeg synes, det må være mest fair at sige, at vi jo er i gang. Vi afsatte penge til naturen sidste år. Vi er i gang med vores naturnationalparker. Vi afsætter penge i år. Men man bliver selvfølgelig også nødt til at forholde sig til, at verden er blevet ramt af en pandemi – en verdensomspændende sundhedskrise, som betyder, at der skal prioriteres hårdt, og at man også politisk bliver nødt til at fokusere på de spørgsmål, som er de allerallervigtigste: genopretning af økonomien, vores sundhedssituation. Og derfor har vi sagt, at vi på et senere tidspunkt vil komme med vores samlede naturplan. Det betyder jo ikke, at vores ambitioner er blevet mindre, og det betyder ikke, at vi i mellemtiden ikke afsætter penge. Det gør vi rent faktisk – både sidste år og i år.

Så siger vi tak til Socialdemokraternes ordfører. Vi når desværre ikke flere spørgsmål, selv om der er en stribe, for vi er nødt til at gå over til den næste ordfører på dagsordenen, hvis vi skal holde tidsplanen. Det er mig en stor glæde at byde velkommen til hr. Troels Lund Poulsen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. I december 2018 skete det største, der er sket i mit liv – jeg blev far til en lille pige. Når man bliver forældre, får man jo som regel genopfrisket en del tegnefilm. Ikke mindst i løbet af foråret, hvor coronavirussen jo desværre lukkede Danmark ned, havde jeg fornøjelsen af at genopfriske min hukommelse i forhold til tegnefilm. Jeg tror, at der er mange forældre, der kan nikke genkendende til, at sådan har det været.

Hvor det i foråret var Gurli Gris, der var på tapetet, har vi så nu bevæget os frem til en anden klassiker – Rasmus Klump. I kender historien om ham med de røde bukser med de hvide polkaprikker, som rejser rundt i verden med sine venner. Rasmus Klump, Pingo, Skæg og Pelle på eventyr. Fælles for historierne om Rasmus Klump er, at de ender med, at de fire kommer hjem fra deres eventyr og spiser pandekager i køkkenet hos Rasmus Klump; pandekager, som Klumps mor, fru Klump, knokler for at lave. Og man må sige, at Rasmus, Pingo, Skæg og Pelle tager for sig, når der serveres pandekager. Fru Klump når knap nok at servere pandekagerne, før de er væk, uden at nogen overhovedet har overvejet, at pandekagerne ikke kommer på bordet af sig selv.

Lyder det bekendt? Det har i hvert fald fået mig til at tænke på den regering, som vi har i dag. Intet skal efterlades til de kommende generationer. Det er de kommende generationer, som kommer til at betale den pris, som bliver høj, for den økonomi, den her regering lægger op til.

Danmark står i en meget alvorlig situation. Da coronavirussen ramte Danmark i foråret, var det en meget alvorlig sundhedskrise, som ramte os. Takket være danskernes indsats under krisen gennem de seneste mange måneder, har vi kunnet se, at heldigvis store dele af Danmark er genåbnet. Det skete jo, fordi danskerne tog ansvar. De tog et individuelt ansvar, som var med til at sikre, at samfundet er på vej tilbage til normal tilstand.

Men det var jo også, heldigvis, resultatet af, at en lang række partier med regeringen i spidsen tog de nødvendige initiativer for at holde hånden under dansk økonomi. For vi må jo konstatere, at tusindvis af danskere nu står tilbage uden et arbejde, og udsigterne for fremtiden er dystre. Der er jo også rigtig mange danskere, der desværre kan konstatere, at deres arbejde højst sandsynligt ikke kommer tilbage.

Men derfor er der også grund til faktisk at starte med i dag – og det er jo ikke altid, at jeg har lejlighed til det – at kvittere for det samarbejde, som Venstre i hvert fald har haft med regeringen og andre partier her i Folketinget om de hjælpepakker, som vi vedtog i løbet af foråret. Så langt, så godt. For jeg er, når vi så ser ind i fremtiden, ikke helt af den opfattelse, at det kun tegner til et stærkt samarbejde med regeringen. Jeg er oprigtigt bekymret for det finanslovsforslag, som regeringen har fremlagt, som jo er fuldstændig blottet for svar på, hvordan vi får genskabt væksten i det danske samfund. Intet står der i finanslovsforslaget om, hvad der skal gøre os rigere.

I stedet for at skabe varig vækst og nye danske arbejdspladser, vælger regeringen den klassiske socialdemokratiske vej, nemlig vejen, der forværrer problemerne. Det er at hæve skatterne med milliarder, som dermed gør det dyrere at drive virksomhed, sværere at konkurrere med udlandet, og som jo også betyder det her tab af arbejdspladser og mindre velstand, som samlet set gør, at der bliver færre penge til velfærd. I stedet for at sikre flere hænder og hoveder til danske virksomheder, som jo nu engang er forudsætningen for, at vi kan skabe ny vækst og velstand, så vælger regeringen, at vi skal trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. I stedet for at vise økonomisk ansvarlighed i en krisetid, vælger regeringen at låne for fremtiden, bruge rub og stub.

Det råderum, som den regering, jeg var med i, efterlod til den socialdemokratiske regering sidste sommer efter valget, er jo desværre med et fingerknips nu blev reduceret med mange milliarder. Jeg havde håbet, at regeringen fremadrettet var optaget af at prioritere væksten, ikke mindst i forhold til de udfordringer, vi står over for, på den længere bane.

Den socialdemokratiske ordfører var jo meget optaget af, at der var danskere, som havde mistet deres job, og det er jeg meget enig med den socialdemokratiske ordfører i, altså at det er der desværre for mange der har gjort. Derfor er der også brug for, at vi gør vores alleryderste for at sikre, at vi nu får skabt flere arbejdspladser samt undgår, at folk mister deres job.

Derfor må vi sige, at det jo ikke er vejen, som Socialdemokratiet har vist os med finanslovsforslaget. Der er jo to veje, man kan gå: Regeringen går den vej, som vi kender, med flere skattestigninger og et fattigere samfund; Venstre ønsker, vi skal gå en anden vej.

Krisen har efterladt os med mange nye opgaver, men en opgave er, synes jeg, særlig vigtig for kommende generationer, og det er, at Danmark skal tilbage på rette kurs. Vi skal give danskerne udsigt til en lysere fremtid. Det er i bund og grund den opgave, Venstre synes er allervigtigst. Og vi har ambitioner for Danmark.

Vi kommer til her i løbet af efteråret at præsentere vores prioriteter for finansloven 2021. Det bliver vores forslag til, hvordan vi kan sikre en grøn omstilling, som går hånd i hånd med vækst og nye arbejdspladser, men ikke mindst også initiativer, der sikrer, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det skylder vi de mange, der ikke er det. Vi ønsker også et skattestop, der sikrer ro og tryghed om danskernes økonomi – og dermed også om de danske virksomheders økonomi – og som også skal være med til at bidrage til, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Vi har under krisen midlertidigt forhøjet det særlige fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling, det såkaldte f- og u-fradrag. Det har været meget diskuteret, om det var fornuftigt eller ej. Men lad mig sige i dag, at den forhøjelse synes Venstre vi skal gøre permanent, så vi kan sikre, at danske virksomheder har et incitament til at investere i forskning og udvikling i fremtiden. Det vil være klogt, og det er også med til at fremtidssikre Danmark.

For Venstre vil fremtidssikre Danmark. Vi vil sikre, at vi også i fremtiden har innovative virksomheder, som skaber danske eksportsucceser, og som kan være med til at udbygge nogle af de styrkepositioner, hvor der helt sikkert vil være brug for Danmark i fremtiden. Det er jo ikke mindst i forhold til den grønne omstilling og grøn teknologi.

Jeg tror også, at krisen på mange måder har været en øjenåbner i forhold til digitalisering og hvor vigtig digitalisering er, både i forhold til den enkelte borger, men også i forhold til virksomhederne. Vi mener, at digitaliseringen skal op i gear. Vi bliver nødt til at gøre noget mere i forhold til at sikre en effektiv digitalisering, både for dansk erhvervsliv, men ikke mindst også for de mange medarbejdere, som jo her i løbet af foråret og faktisk også nu, desværre, i de her dage oplever nødvendigheden af at arbejde hjemmefra. Der skal vi gøre noget mere. Og hvad er svaret fra regeringen der? Det er, at man skal droppe bredbåndspuljen. Jeg forstår det ikke. Hvis krisen har vist os noget, er det jo netop, at gode internetforbindelser i hele Danmark er helt afgørende.

Venstres finanslovsprioriteter for 2021 giver også forslag til, hvordan vi igen kan sikre en stram og konsekvent udlændingepolitik, hvor vi stiller krav til dem, der kommer hertil. Vi ønsker et danskkrav for fuld kontanthjælp, så der er et klart incitament til at lære det danske sprog. Vi ønsker også at tilbagerulle regeringens høje offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere, så der er et større incitament for dem til at bidrage til fællesskabet. Og så ønsker vi også, at der skal afsættes penge til et tredje udrejsecenter, som regeringen jo desværre med det her finanslovsforslag har droppet. Vi skal have styr på de udviste kriminelle udlændinge, så vi kan skabe tryghed for danskere i hele landet.

Endelig mener vi også, at der er brug for, at vi med finansloven – man kan sige med vores prioriteter – tager et skridt i forhold til at forny den offentlige sektor, sådan at vi sætter mennesket før systemet. Vi bliver nødt til at inspirere til nytænkning og sikre, at kvaliteten kommer i fokus. Vi skal give frihed til at vælge løsninger, som passer til den enkelte. Det handler i bund og grund om at udbrede det frie valg og sikre, at det bliver et reelt frit valg.

I Venstre glæder vi os til og ser frem til de kommende finanslovsforhandlinger. Vi møder konstruktive op og vil gerne deltage i den dialog og de forhandlinger, der måtte være med regeringen, og vores håb er også, at det bliver på en lidt anden måde, end det var sidste år, hvor det blev til en hurtig kop kaffe i omkring 20 minutter. Det håber vi at vi kan gøre på en anden måde. Men der kræves jo to til tango – vi byder gerne op til dans.

Tak for det. Der er nogle spørgsmål til ordføreren. Det første er fra hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til hr. Troels Lund Poulsen for talen. Særlig er jeg glad for, at vi i talen gik fra Gurli Gris til Rasmus Klump – hjemme hos mig er vi nemlig stadig væk fanget i Gurli Gris-universet, og det er ved at blive noget enerverende, så jeg glæder mig, til vi også rykker på det område.

Jeg har behov for at få en afklaring – og det håber jeg ordføreren kan bidrage til – af Venstres økonomiske politik. På den ene side siger ordføreren, at ordføreren er enig med undertegnede i, at vi skal bekæmpe arbejdsløshed; på den anden side siger ordføreren, at regeringen bruger for mange penge, og vi får kritik for, at vi går til grænsen af budgetloven. Hvad er egentlig Venstres position her? Er Venstres position stadig væk den gammelkendte fra finanskrisen, hvor man gav skattelettelser og skar ned og forringede det sociale sikkerhedsnet og dermed trak krisen i langdrag, eller mener Venstre rent faktisk, at man skal sætte fut under kedlerne for at redde mere end 40.000 arbejdspladser til næste år?

Ordføreren.

Jeg vil først og fremmest glæde mig over, at hr. Christian Rabjerg Madsen stadig væk er i Gurli Gris-universet, for det sætter mange ting på plads for mig i forhold til den politiske diskussion, jeg har med hr. Christian Rabjerg Madsen. Så jeg kan mærke, at når hr. Christian Rabjerg Madsens datter eller søn bevæger sig videre, så kan vi tage diskussionen på et mere ophøjet grundlag. Nå, sarkasme til side.

Vi mener sådan set, at de penge, man bruger, skal man bruge fornuftigt, og det er jo det, der er problemet med regeringen: Regeringen bruger ikke nødvendigvis pengene særlig fornuftigt. Jeg har jo her nævnt nogle klare initiativer, som vi synes man skulle prioritere, og det er jo ting, regeringen ikke vælger at gøre. Som vi har haft rig lejlighed til at diskutere tidligere, synes jeg ikke, det er klogt, at raske mennesker nu ikke længere skal være en del af arbejdsmarkedet. Det synes jeg er en forkert vej at gå – det gør Danmark fattigere. Og så synes jeg, at det er et trist signal til dem, som hr. Christian Rabjerg Madsen selv nævnte i sin tale – Claus og Elise – at man ikke fra regeringens side gør mere for at sikre, at arbejdsløsheden ikke kommer til at stige så meget, som vi kan se i de økonomiske prognoser. Og det syntes jeg jo desværre viser, at det med at bekæmpe arbejdsløsheden bare er noget, regeringen siger, men ikke gør noget ved.

Spørgeren.

Det sidste ved jeg næsten ikke hvad jeg skal sige til, for det er jo et helt underligt angreb. Altså, regeringen sætter jo gang i forbruget – krigskassefleksibiliteten øger det offentlige forbrug – for at skabe de arbejdspladser til næste år. Jeg kan simpelt hen ikke få ud af ordførerens svar, hvor han mener Venstre bør ligge henne. Hvad er det for nogle initiativer? Venstre har tidligere foreslået en tåbelig og meget dyr halvering af momsen, som kostede i omegnen af 50 mia. kr., og som efterfølgende blev puttet i mølposen, men vi hører jo ikke om nye initiativer. Hvad er det for nogle konkrete initiativer, der skal skabe arbejdspladser på den korte bane?

Ordføreren.

Først og fremmest synes jeg i bund og grund ikke, at ordet krigskasse, som man har fundet på, er et særlig godt ord. Jeg synes, man burde kalde det en fond, og jeg har sådan set også kvitteret for, at det kan være fornuftigt nok, hvis man bruger det til initiativer, der er knyttet til coronaen i en midlertidig periode. Men sandheden er jo, at vi ikke kan få at vide, hvordan den her fond skal fungere. I forbindelse med alle de udgifter, der bliver nævnt, siger man, at det er noget, som coronafonden kan bidrage med. Det er jo først og fremmest en forkert vej at gå ligesom at bruge det til en varig offentlig velfærd.

Så siger hr. Christian Rabjerg Madsen, at man ikke kan få klarhed over, hvad Venstre vil, men så må det da være, fordi der er noget galt med hr. Christian Rabjerg Madsen, for vi har jo været med til at holde hånden under danske virksomheder, fuldstændig ligesom regeringen, med alle de hjælpepakker, vi har vedtaget. Det har jo haft fuldstændig samme formål. Men når vi så kritiserer regeringen for, at der ikke er noget, der rækker fremad, er det jo, fordi der i regeringens finanslov og den her lille pamflet intet står om, hvad der skal til for at gøre Danmark rigere. Nu har jeg bare i dag nævnt f- og u-fradraget, som vi ønsker en permanentgørelse af. Det er jo noget af det, der gør Danmark rigere.

Så er det jo heldigvis også sådan, hr. Christian Rabjerg Madsen, at vi får rig lejlighed til at diskutere det her, når vi fremlægger vores samlede udspil, fuldstændig ligesom Socialdemokratiet gjorde, da de var i opposition. Forskellen er bare, at vi fremlægger et udspil – det gjorde Socialdemokratiet så ikke.

Vi skal snart have det plexiglas ned, eller også skal ordførerne kigge lidt over på formanden en gang imellem. Der er 30 sekunders taletid i anden runde.

Den næste spørger er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstres ordfører for talen. Det er jo rigtigt, at når man kigger på overskriften for finansloven, så står der »Trygt gennem krisen i fællesskab«, og det bliver i hvert fald et fællesskab, for kan ordføreren ikke bekræfte, at det, man gør nu, er, at man bruger fremtidens penge? Man optager store lån, man kører helt til grænsen. Og så er Dansk Folkeparti også meget enig med ordføreren i, at man bl.a. ikke gør noget med de her penge, så vi bliver rigere. At investere i fremtiden er fornuftigt, det kan man godt gøre for lånte penge, men at bruge lånte penge til drift er en farlig vej. Kan ordføreren ikke bekræfte, at hvis man kigger på sådan noget som infrastrukturen, som faktisk er med til at gøre Danmark rigere og skabe noget vækst, kan man ingenting se om det i finansloven? Der er ingen infrastruktur med. Man kan ikke se, at der bliver mere mobilitet, og derfor er særlig Provinsdanmark jo hægtet fuldstændig af i forbindelse med det her finanslovsforslag.

Ordføreren.

Tak for kommentarerne. Jo, man kan i hvert fald sige, at når man ser på det udspil, regeringen kom med, så er det ligesom flere generationer, der er afbildet på forsiden. Så tænker man, at så er den også interesseret i at hjælpe kommende generationer, men det er jo en meget trist hjælp, for det er en stor regning, der bliver efterladt. Jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, at det, der sker nu, er, at man låner til et højere forbrug, hvilket gør os fattigere. Det er fuldstændig essensen af det, som det her års finanslov handler om. Det er jo i bund og grund ikke særlig besværligt. Det svarer til, at hvis man snakker med sin egen bankrådgiver, så kan man jo ikke bare finansiere en kassekredit på sigt ved at sige: Jeg tror, at jeg får en lønforhøjelse. Der skal jo være noget konkret i det, og det er der ikke. Det er lige præcis det, der er problemet.

Det, der jo også er trist, er, at der blev givet store løfter, f.eks. om, at man ville sætte gang i infrastrukturinvesteringer. Der er der jo ikke skyggen af infrastrukturinvesteringer, og det er vel at mærke noget, der kan gøre Danmark rigere og også sikre en større grad af mobilitet. Det var jo også det, som LA's ordfører, hr. Ole Birk Olesen, tidligere var inde på i et spørgsmål, nemlig at infrastrukturinvesteringer, som man lovede skulle finde sted i 2021, er der ingen af, overhovedet. Så jo, det er desværre en finanslov, som både på kort og længere sigt gør Danmark fattigere.

Spørgeren.

Tak for svaret. Hvis vi holder fast i det fremadrettede, så er den måde, man er gået til at optage lån på, sådan, at man jo optager lån op til de 0,5 pct., dvs. at man låner ud over den omsætning, der er i Danmark. Det vil sige, at vi sådan set kører med underskud i en periode. Den afdragsprofil, man så lægger ind, er ikkeeksisterende. Man siger, at vi kom fra en sund økonomi, hvor vi ikke skyldte så meget, og at vi godt kan skylde mere. Det er sådan set også rigtigt set, men det, man gør her, er, at man fylder hullet op, så vi i fremtidige situationer, vi kan stå i – det kan være corona, det kan være andet – har brugt den luft, der var, når man ikke samtidig lægger en afdragsprofil ind, altså får bragt gælden ned, samtidig med at man også optager gælden. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det regnestykke kan man ikke finde i finansloven?

Ordføreren.

Det vil jeg gerne bekræfte, og jeg vil så også gerne tilføje, at det, man jo kan se i Økonomisk Redegørelse, som er det, der ledsager finansloven, er, at regeringen forventer stigende renteudgifter fra 2025 og frem, hvilket så gør, at der kommer et endnu større pres på dansk økonomi. Det er det, der hedder de langsigtede fremskrivninger. Men det, der vel i bund og grund er det mest sørgelige, er, at de mange initiativer og reformer, der er skabt – og derfor vil jeg sådan set også gerne bruge lejligheden i dag til at kvittere for dem – er der ingen der ligesom anerkender. Det er jo Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre og andre partier, der har været med til at sikre, at vi har så sund en økonomi, der gør, at vi er i stand til at optage de her lån. Dem, der så bruger pengene, er jo slet ikke optaget af ligesom at anerkende, at man skal have en sund økonomi, for at det har kunnet lade sig gøre. Det er jo lige præcis det, der er forskellen.

Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren sagde: Danmark på ret kurs. Jeg har Rasmus Klump-sangen kørende inde i hovedet nu, og den er svær at få ud igen. Der ér en karakter i Rasmus Klump, som mine sønner, da de var mindre, heldigvis var ret begejstrede for, og det var Pelle. For Pelle har nemlig et næb, som man kan hive en masse ting ud af, og så må han jo hjælpe Rasmus og alle de andre venner med at løse de problemer, de nogle gange skaber for dem selv – så må man finde løsningerne i næbet. Det håber jeg at også ordførerens parti vil hjælpe mit parti med, for det bliver der da i den grad brug for for at få Danmark på ret kurs, som ordføreren også sagde. Jeg støtter gerne op om det, og vi har selv foreslået en permanentgørelse af de 130 pct., digitalisering osv. Det er gode forslag.

Er det også en reel grøn kurs, som ordførerens parti står for? Jeg er specifikt optaget af, at hvis vi venter længere og længere, bliver det faktisk bare dyrere og dyrere at nå 70-procentsmålet. Så hvornår mener ordføreren vi skal i gang med forhandlingerne om en klimaplan for at nå det mål?

Ordføreren.

Tak for bemærkningerne. Jeg er enig i, at der er meget nede i det næb, både gode og dårlige ting, tror jeg man kan sige.

Men i forhold til det, som i hvert fald i min verden er en fuldstændig presserende opgave nu, nemlig at følge op på de brede aftaler, vi lavede i foråret, omkring den grønne omstilling, er vi jo kommet i den situation, at den aftale, vi lavede, omkring klimaloven, jo nu kommer til at vise sin styrke, for nu bliver regeringen tvunget til at præsentere sin hånd for Folketinget. Hvem havde troet det? Altså, med de store ambitioner, den nuværende regering sagde man havde på det grønne område, er det jo helt utroligt, at vi næsten ikke kan få at vide, hvordan man skal nå det her mål på de 70 pct., plus at man heller ikke ønsker at diskutere det på tværs af sektorer. Så jeg er dybt bekymret for det, og jeg tror, at hvis vi ikke griber det her an på en klog måde, kommer vi til at lave fejlinvesteringer, fordi vi simpelt hen ikke får nok CO2-reduktion for pengene.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne følge op på. For vi mener i Radikale Venstre, at det haster, som også ordføreren, kan jeg høre, men også at det haster at få sat et 2025-mål, for det er jo det, der sikrer handling, også i den her regeringsperiode. Det vil jeg gerne høre ordføreren om: Vil Venstre også sætte et 2025-mål hurtigt? Og hvor meget mener Venstre vi skal have reduceret med i 2025?

Ordføreren.

Det, som der i hvert fald er brug for, er jo, og det ved jeg også Det Radikale Venstre er enige i, at signalere og også prioritere, at man vil bruge af råderummet på den grønne omstilling. Det er jo en kæmpestor uenighed, der er, mellem regeringen og nogle af de røde partier, som siger, at man ikke kan bruge af råderummet på den her grønne omstilling; det kommer vi til. Og derfor kommer vi også til her i løbet af september måned at diskutere, om der skal være et delmål i forhold til 2025, og det er jeg sådan set åben over for at diskutere, altså om det giver god mening eller ej. Men det må ses i sammenhæng med, om vi også kan få en diskussion om alle de sektorer, vi mangler at diskutere på nuværende tidspunkt, for sandheden er, at vi jo går frem én sektor ad gangen, og det giver efter min opfattelse ikke den store mening længere.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Og tak for talen. Hr. Troels Lund Poulsen henviste til en sammenligning med, hvordan man skulle styre sin egen privatøkonomi og snakke med bankrådgiveren osv., og det er jo en udbredt misforståelse blandt mange, at man kan sammenligne nationaløkonomi med privatøkonomi. Jeg havde så ikke troet, at hr. Troels Lund Poulsen også var i den vildfarelse.

Noget andet, jeg også bed mærke i, var i diskussionen med DF's ordfører, og det var den her vildfarelse, i forhold til hvad vores egen budgetlov går ud på. For det er jo rigtigt, at når regeringen går til sin egen underskudsgrænse på de 0,5 pct., er det en grænse, som vi i Danmark har sat op for os selv. Det er jo en meget strammere fortolkning, end der er på EU-plan, og det er også en grænse, som er sat for – hvad skal man sige – normale tider. Budskabet fra EU er jo, at hvis det er nødvendigt, specielt for lande med sunde økonomier, kunne man godt gå længere end den.

Men mit spørgsmål til Venstres ordfører går egentlig på, at man er så fuld af kritik af, at der er for mange udgiftsdrivende ting i regeringens finanslov, og så er jeg bare spændt på at høre, hvad der i Venstres finanslovsforslag kommer af grønne initiativer ud over det der med de 130 pct. osv. Hvad er det, der for alvor vil komme til at rykke på den grønne dagsorden i Venstres finanslovsforslag?

Ordføreren.

Så tror jeg, jeg vil svare fru Lisbeth Bech-Nielsen (Den fg. formand (Christian Juhl): Bech Poulsen). Nej, Bech-Nielsen. Nu må man ikke diskutere med formanden, men hun hedder Bech-Nielsen. Så vil jeg svare, at det kan man være helt tryg ved at vi kommer til at diskutere, når vi fremlægger vores forslag. Vi fremlægger vores samlede finanslovsprioriteter her i løbet af oktober måned. Men der vil også være en prioritering af den grønne omstilling, ligesom der var på sidste års finanslovsforslag fra vores side, hvor vi også satte et økonomisk råderum af til at prioritere den grønne omstilling.

Det kommer ikke, uden at man tør bruge penge på den grønne omstilling. Nu har jeg ikke set, at SF har fremlagt et udspil endnu, men det får jeg jo så rig lejlighed til at diskutere med spørgeren, for vi kommer til at bruge penge fra vores fælles velfærd til den grønne omstilling. Hvor stort beløbet er, kommer vi så til at diskutere.

Jamen jeg må jo give ordføreren ret i, at det er Bech-Nielsen. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Ja, jeg beklager – det er en meget besværlig situation!

Tak for det svar. Det er jo en grundlæggende uenighed, vi har, om vi skal bruge råderummet til velfærd eller den grønne omstilling. Noget, jeg dog har bidt mærke i, er, at Venstre nu også går med på den nye normal, nemlig at man dækker det demografiske underskud. Jeg har i hvert fald set i alle de opgørelser over, hvad der er tilbage af råderummet, at der tager man – fra DI til CEPOS, eller hvem der nu ellers laver opgørelser – helt automatisk det demografiske træk med, når man kigger på, hvad der er tilbage af råderummet. Og det har jeg også hørt Venstres finansordfører gøre. Det er jo interessant, for det betyder, at den nye normal i dansk politik er, at man helt automatisk selvfølgelig dækker det demografiske underskud. Og hvis man gør det, kan man jo ikke samtidig bruge pengene til den grønne omstilling.

Ordføreren.

Altså, for mig er det jo ikke et enten-eller, det er et både-og, når man skal lave en grøn omstilling. Og jeg forstår ikke, at man fra SF's side ikke vil prioritere råderum til den grønne omstilling, altså at det kun skal gå gennem skatter og afgifter. Det er jo en grundlæggende uenighed, vi har med hinanden.

Hvordan vi i Venstre så kommer til at fremlægge vores finanslovsprioriteter, tror jeg giver bedre mening at vi diskuterer, når det er sket. Vi står fuldt på mål for, at vi både skal have et stærkt velfærdssamfund, men at vi derudover også skal gøre noget mere i forhold til nogle af de prioriteter, som jeg har talt om i dag – at vi gerne vil skabe nogle bedre forudsætninger for at gøre os rigere. Men det tror jeg man sagtens kan tænke sammen i en intelligent model, og det må vi jo se om vi bliver enige med SF om.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det er jo rigtigt, at vi mangler penge til den grønne omstilling, og at vi mangler penge til genopretningen af velfærden. En af årsagerne til det er jo, at de blå regeringer, som vi havde fra 2015 til 2019, aftalte skatte- og afgiftslettelser, som hvert år vil koste 21,7 mia. kr. Hr. Troels Lund Poulsen snakker meget om at sende regningen til fremtidige generationer. Er det ikke lige præcis det, Venstre har gjort? Man har tømt kassen og givet skatte- og afgiftslettelser, og nu står vi i en situation, hvor der ikke er de nødvendige midler til at genoprette velfærden og sikre den grønne omstilling.

Kan ordføreren ikke bare helt simpelt bekræfte, at hvis de skatte- og afgiftslettelser, som blev aftalt fra 2015 til 2019, ikke var blevet gennemført, havde vi haft 21,7 mia. kr. mere i råderummet, som kunne have været brugt på at genoprette velfærden og investere i den grønne omstilling?

Ordføreren.

Sådan kan man i hvert fald ikke gøre det op, hr. Rune Lund. Vi kunne konstatere her for kort tid siden, da regeringen fremlagde deres finanslovsforslag, at finansministeren næsten ordret, tror jeg, sagde, at vi havde en meget solid økonomi, da man gik ind i coronakrisen. Det tror jeg så ikke finansministeren sagde var hans fortjeneste alene. Jeg tror ikke, at han nåede at uddybe, at der faktisk havde været nogle før ham, men det har der jo været. Der har været skiftende regeringer, også Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, der jo tog initiativer – ikke alle sammen nogle initiativer, der var støttet af Enhedslisten. Men det var jo initiativer, som vi også var med til på lange stræk at bakke op om, altså det, der var økonomisk fornuftigt.

Så det, at vi i vores regeringsperiode fra 2015 til 2019 lavede intelligente skatte- og afgiftslettelser, har jo været med til at gøre det her samfund bl.a. mere konkurrencedygtigt. Der er sådan set også brede flertal, der har støttet det, men lad det nu være. Vi efterlod en historisk lav ledighed, da vi forlod regeringskontorerne. Og det har været med til at sikre en supersund økonomi, så det er jo sådan set det, der i bund og grund står tilbage, nemlig at vi havde et fantastisk solidt økonomisk fundament, som vi gav videre til den nuværende regering, og som så desværre ser ud til at begynde at smuldre. Og det er jo sådan set derfor, vi er så bekymrede for fremtiden.

Spørgeren.

Men det, jeg påpeger, er jo, at den varige virkning af de skatte- og afgiftslettelser, som blev aftalt i 2015-2019 under den blå regering, er 21,7 mia. kr. årligt. Nu står Venstre her i dag og siger, at der ikke er penge nok og der skal flere penge til alt muligt. Jamen I har jo selv tømt kassen! Det, som er Socialdemokratiets problem, er, at de ikke vil lave et opgør med den økonomiske politik, som den tidligere regering førte, hvor man helt konsekvent tømte kassen med skatte- og afgiftslettelser og lavede en boligskatteaftale, som ville koste milliarder af kroner, lavede skatte- og afgiftslettelser for milliarder af kroner – og prøvede at foregive, at der var penge nok til velfærd. Vi kan jo se, at skattetrykket er faldende over de kommende år, så hvis vi har blå regeringer, der bare bliver ved med at sænke skatten, så er der ikke råd til genopretning af velfærd og til den grønne omstilling, og vi har en socialdemokratisk regering, som ikke vil være parat til for alvor at lave den genopretning, så er det jo dér, problemet er. Men ordføreren må da indrømme, at der mangler 21,7 mia. kr. i kassen, som ville have været der, hvis ikke de blå regeringer, der var i 2015-2019, havde ført den politik, der blev ført.

Man har 30 sekunder til sit andet spørgsmål, hr. Rune Lund. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Altså, jeg tror først og fremmest, at man kan konstatere lidt uenighed om, hvis penge det er – det er trods alt borgernes penge, vi administrerer. Det er jo ikke sådan, at borgerne, om man så må sige, ikke har krav på deres penge. Vi synes jo, det er en god idé, at borgere og virksomheder har flest mulige ressourcer til rådighed; det er jo det, der ideologisk set er forskellen mellem Venstre og Enhedslisten.

Jeg glæder mig sådan set over, at da vi forlod regeringskontorerne for et års tid siden, havde vi en super sund økonomi med en meget, meget lav arbejdsløshed og en meget, meget stærk konkurrencedygtighed i forhold til udlandet, som gjorde, at vi så antallet af private arbejdspladser vokse igennem den tid, vi havde regeringsmagten. Det er jo lige præcis det, der gør, at vi er i stand til at gå ud at låne de massive mængder af penge, der skal til på nuværende tidspunkt.

Jeg tror, at man må give Enhedslisten den ros, at Enhedslisten jo slet ikke har været med til nogen af de reformer, der for alvor har gjort, at Danmark er kommet så godt igennem det at optage lån, fordi vi har kunnet gøre det på et meget fordelagtigt niveau, fordi vores økonomi har været så solid. Alle de her reformer – dagpengereformen, efterlønsreformen og nogle af de andre reformer – har jo været kendetegnet ved, at Enhedslisten har stået udenfor; men Enhedslisten har selvfølgelig været med til at udmønte en del af pengene her i foråret uden så at kvittere for den indsats, som nogle af os partier har gjort for at skaffe det nødvendige råderum.

Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Nu er jeg jo ny som finansordfører her, så det kan være, at jeg har overset et eller andet i finanslovsforslaget her – det er trods alt adskillige telefonbøger tyk. Men når jeg læser det igennem, er jeg ikke rigtig faldet over noget, der sådan af substans bidrager til erhvervslivet ud over lidt lettelser af afgifterne på kaffe og det område.

Men hvis vi så dykker ned i krigskassen – og det er jo i virkeligheden egentlig bare en kassekredit, for det er lånte penge – har jeg endnu sværere ved at finde noget, der rent faktisk giver en håndsrækning til erhvervslivet; det er mere sådan en Mary Poppins-taske, som regeringen kan hive alverdens ting og sager op af. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren er faldet over bare et eneste tiltag i den krigskasse, som rent faktisk bidrager til erhvervslivet, altså noget, der vil skabe et større råderum, noget, der vil gøre Danmark rigere.

Ordføreren.

Nej, der må jeg nok blive den konservative ordfører svar skyldig og sige, at det heller ikke er lykkedes for mig. Heller ikke i de debatter, som jeg har haft med socialdemokratiske folketingsmedlemmer, er det lykkedes for mig at finde ud af, hvad der så helt præcis er af effekt i forhold til de her penge, der er sat af. Det er jo helt rigtigt, at det er lånte penge – det er lige præcis det, som man også bliver nødt til at forholde sig til. Og det har jo ikke nogen varig effekt, for det er noget, der kun skal gælde i 2021. Så jeg er meget enig med den konservative finansordfører – den socialdemokratiske finansordfører er jeg ikke særlig enig med – men det er jeg med den konservative finansordfører, i forhold til hvad der egentlig talt er af effekt? Ingen ved det. Og det er noget, der ikke kommer til at have en varig effekt; det er jo lige præcis det, der også ligger i spørgsmålet.

Spørgeren.

Tak. Og det er jo det, der er det bekymrende, for man hører en regering, der igen og igen i hvert fald siger, at krigskassen og finanslovsforslaget skal hjælpe erhvervslivet, men der er bare ikke nogen konkrete tiltag. Og det ligger jo lidt i forlængelse af det spørgsmål, som fru Sophie Løhde stillede tidligere, nemlig i forhold til iværksættere; regeringen vil en masse, men gør det modsatte. Og ligeledes kan man sige i forhold til familievirksomhederne: Regeringen siger det rigtige, men gør det modsatte.

Så jeg håber, at ordføreren sammen med os i Konservative og forhåbentlig også med andre af de blå partier vil gøre alt, hvad man kan, for i hvert fald at få regeringen til at sætte nogle rammer, f.eks. noget så simpelt som at tiltagene skal være noget, der skaber jobs, og noget, der ikke gør en offentlig sektor, der allerede er stor og tung, endnu større og tungere, således at vi i hvert fald kan presse regeringen bare nogenlunde i den rigtige retning.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg vil gerne give det tilsagn, at det, der skal til, for at vi i hvert fald kan se, at vi kan lave aftaler med regeringen på det økonomiske område – og også i forhold til finansloven – jo er, at vi skal gøre Danmark rigere; vi skal gøre kagen større. Det er jo lige præcis det, vi kan se der ikke er nogen plan for lige nu. Det er jo også det, som meget af min tale er gået med her i dag, nemlig at vi må have en ambition om, at Danmark skal blive rigere – og hvordan kan vi gøre det? Og der ved jeg jo, at vi deler en lang række af de samme ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre Danmark rigere, også til gavn for de mennesker, som har brug for at få et arbejde, og som på grund af krisen her har mistet deres arbejde.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Venstre har sloganet, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Selv om jeg synes, det er en smule uambitiøst i et land med verdens andethøjeste skattetryk, så lad det nu ligge. Man har det slogan, og den her regering har indtil videre hævet skatten med 8,4 mia. kr., og samlet set har man nu planlagt at hæve den med 12,7 mia. kr. Ordføreren og jeg ved udmærket godt, at når man pålægger erhvervslivet øgede udgifter og afgifter, bliver det lagt over på borgerne og forbrugerne. Det er dem, der kommer til at betale regningen. Så kunne Venstres ordfører ikke forklare mig, hvilke af de her skattestigninger Venstre har lagt stemmer til, og om der er nogen af de planlagte skattestigninger, som Socialdemokratiet kommer med, som Venstre har tænkt sig at lægge stemmer til?

Ordføreren.

Altså det, vi står på, er et skatte- og afgiftsstop. Hvis der så er nogle skattehuller, som skal lukkes, har vi mulighed for det, jævnfør det skattestop, vi har, men vi har jo ikke planer om, at vi skal legitimere en socialdemokratisk politik, som går ud på at sætte skatter og afgifter op. Det er jo helt rigtigt, at skatter og afgifter er steget betragteligt her i løbet af det første år under regeringen, og det er jo stort set også alle sammen ting, vi har været lodret imod.

Spørgeren.

Fakta er jo, at Venstre har stemt for en række afgiftsstigninger, både på cigaretter og til banker. Man lavede også en kommunal udligningsreform, som gør, at der er kommuner derude, der nu hæver skatten. Det gør mig jo nysgerrig. Når nu vi snakker bilbeskatning, er der jo kommet en ny rapport om det. Kan ordføreren berolige de danske bilister derude med, at Venstre ikke kommer til at lægge stemmer til, at det bliver dyrere for bilisterne, at det bliver dyrere for en dansk børnefamilie at skulle have bil i fremtiden?

Ordføreren.

Nu tror jeg bare lige, jeg vil rette en vildfarelse, for hr. Lars Boje Mathiesen var jo i gang med at forklare udligningsreformen, og at vi har lagt stemmer til den. Men vi har jo faktisk været med til at sikre, at udligningsreformen blev et fornuftigt resultat i forhold til det, der var lagt på bordet, som jo ellers var en meget, meget stor skattestigning til danskerne. Den fik vi jo taget et opgør med.

I forhold til bilbeskatningen vil jeg sige, at det er en vanskelig sag, og vi kommer til nu at bruge de kommende dage på at sætte os ind i de forskellige ting, som Anders Eldrup har foreslået som kommissionsformand. Men det er klart, at hvis man skal lave en omlægning af bilafgifterne, skal man jo sikre, at det ikke bliver en skjult skatteskrue for det danske samfund; det siger sig selv.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Nu havde vi lige Socialdemokratiets finansordfører, hr. Christian Rabjerg Madsen, på talerstolen før. Han er jo valgt i Kolding, og derfor spurgte jeg ham, hvordan det kan være, at han er gået rundt i valgkampen og har sagt, at hvis man stemte på ham og Socialdemokratiet, ville motorvejskrydset ved Kolding i 2021 blive udvidet, og der så kommer en finanslov, hvor der ikke er sat en krone af til det formål. Vi to, hr. Troels Lund Poulsen og jeg, er begge valgt i Østjylland, og den oplevelse, jeg havde der, var, at de socialdemokratiske folketingsmedlemmer og -kandidater, herunder den nuværende finansminister, sagde, at de også ville udvide den østjyske motorvej med start i 2021, ligesom de blå partier ville.

Har hr. Troels Lund Poulsen fået et andet indtryk fra valgkampen i Østjylland? Har hr. Troels Lund Poulsen fået det indtryk, at Socialdemokratiet i valgkampen der sagde: Nej, nej, det er alt for tidligt at gå i gang med at udvide den østjyske motorvej i 2021, vi vil først gøre det senere?

Ordføreren.

Nej, det indtryk fik jeg faktisk ikke. Tværtimod fik jeg det samme indtryk som hr. Ole Birk Olesen, nemlig at det var meget nødvendigt, at der skulle ske en udvidelse af E45. Men jeg husker så tilbage på en valgkamp i 2011, hvor den nuværende finansminister lovede en Kattegatforbindelse, og det skete så heller aldrig. Så derfor tænkte jeg, at en ting var, Nicolai Wammen sagde, at han støttede E45, men jeg tænkte, at det nok var det samme som der i 2011 med Kattegatforbindelsen: at når man så får regeringsmagten – hvis det skete, og det gjorde det jo – så sker det ikke. Så jeg er ikke på den måde chokeret, men jeg forstår godt, at hr. Ole Birk Olesen er chokeret.

Ordføreren.

Altså, jeg bliver chokeret, hver eneste gang det sker. Det er sket rigtig tit, at Socialdemokratiet går til valg på nogle ting, de vil – så ville de bevare efterlønnen under Poul Nyrup Rasmussen, og så ville de bruge en masse penge med »En Fair Løsning« – men hvis de så får regeringsmagten, vil de ikke alligevel. Og den her gang er det store løftebrud åbenbart, at de ville igangsætte de samme trafikinvesteringer, som vi ville, men så vil de det slet ikke alligevel.

Tror du, at vælgerne i Østjylland, hvor hr. Nicolai Wammen er opstillet, var vidende om, at de ikke kunne regne med de ord? Eller tror du, at de faktisk stemte på hr. Nicolai Wammen, fordi de tænkte: Så får vi også en udvidelse af E45 med start i 2021?

Du er et pænt ord, men her er det ordføreren.

Værsgo.

Det sidste her synes jeg faktisk nok er et af de sværeste spørgsmål, altså det spørgsmål, som hr. Ole Birk Olesen stiller: Hvad er årsagen til, at man stemmer på hr. Nicolai Wammen? Jeg er ikke i stand til at svare på det. Men jeg er helt overbevist om, at der er nogle, der har stemt på hr. Nicolai Wammen ud fra det synspunkt, at Socialdemokratiet havde en plan før valget om, at man skulle udvide infrastrukturen, også i Østjylland, som man jo sådan set også havde tilbage i 2011. Man skal jo huske på, at det er fuldstændig den samme diskussion; så skete der lige pludselig det, at da man fik regeringsmagten, skulle man lave en togbro over Vejle Fjord – et vanvidsprojekt til mange milliarder kroner, som ingen ville benytte.

Så altså, jeg vil tro, at man godt var klar over, at man ikke fik den reelle vare. Men der er jo nogle, der har gjort det alligevel, desværre.

Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Hr. Troels Lund Poulsen bragte Rasmus Klump ind i billedet; han befinder sig meget på havet. Og jeg vil også sige, at jeg egentlig tror, at mange har det indtryk, at det sejler noget for Venstre for tiden, og det må man absolut sige, at det også gør i den økonomiske politik. Det hænger overhovedet ikke sammen, hvad hr. Troels Lund Poulsen præsenterer for Folketinget i den debat, der er her i dag. Man kritiserer regeringen for det, som er politiken, altså at gå helt til grænsen af budgetloven for at holde hånden under beskæftigelsen, og samtidig siger man, at regeringen låner for mange penge og i øvrigt gør for lidt for at bekæmpe arbejdsløsheden. Altså, det hænger overhovedet ikke sammen. Og hvis der skal være en eller anden konsekvens og sammenhæng alligevel, som jeg skal prøve at udlede af det, må det jo være, at Venstre er villige til at acceptere , at der ikke kommer lige så mange mennesker i arbejde næste år, fordi man er imod, at regeringen går til kanten af budgetloven og bruger de penge til at gavne økonomien – eller hvad?

Er Venstre enige i, at man skal gå til rammen af budgetloven og stimulere økonomien så meget, som vi kan, inden for den ramme?

Ordføreren.

Jeg står her med en planche fra hr. Jesper Petersens kollega, hr. Peter Hummelgaard, som blev gennemgået i sidste uge, og her kan vi jo konstatere, at arbejdsløsheden både i 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 kommer til at være over det niveau, som den var før corona – langt over det niveau, som vi efterlod, da vi forlod regeringskontorerne. Så det er jo lige præcis det, der er skandalen. Der er ikke noget som helst, i forhold til hvad Venstre mener, som hr. Jesper Petersen kan være i tvivl om. Jeg forstår godt, at hr. Jesper Petersen gerne vil kaste et røgslør ud over tingene , men Venstre mener, at den her finanslov er blottet for vækstinitiativer. Jeg kan ikke se et eneste vækstinitiativ i den her pamflet, regeringen har udgivet – snarere tværtimod.

Så vi synes, at man skulle bruge de penge, man bruger, på en mere fornuftig måde. F.eks. er der tidlig tilbagetrækning; jeg synes ikke, det giver mening, Venstre synes ikke, det giver mening at bruge 2 mia. kr. i 2022 på tidlig tilbagetrækning.

Spørgeren.

Hr. Troels Lund Poulsen svarer jo ikke rigtig konkret på spørgsmålet, og jeg mener stadig væk ikke, det, Venstre siger, hænger sammen. I virkeligheden er det måske mere et Peter Plys-moment, vi har at gøre med her. Det, Peter Plys jo på et tidspunkt må forsvare sig med over for Grisling, er: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. For arbejdsløsheden kommer jo til at gå nedad, fordi vi investerer. 46.000 flere mennesker kommer næste år til at have et arbejde på grund af regeringens økonomiske politik i nogen grad efter aftaler med Venstre, men det er man åbenbart modstandere af. Man er åbenbart imod, at vi skal stimulere økonomien, gå til kanten af budgetloven, for at gavne beskæftigelsen og få flere mennesker i arbejde – eller hvad? Chancen er der igen. Er Venstre enige i, at vi skal bruge mulighederne fuldt ud inden for budgetloven for at stimulere økonomien?

Ordføreren.

Jeg er ikke kommet til Peter Plys endnu i forhold til min datter, så jeg kan endnu ikke bevæge mig ned ad den vej, men jeg vil glæde mig til at kunne tage en Peter Plys-diskussion med hr. Jesper Petersen. Det, jeg bare kan se, hr. Jesper Petersen, er, at der i den prognose, der blev lagt frem, er 146.000 mennesker, der står til at være uden et arbejde her i 2020, så det er jo ikke sådan, at der kommer 46.000 flere mennesker i job. Der står, at det vil være 138.000 mennesker i 2021 og 125.000 i 2023. Er det fornuftigt? Det synes jeg ikke det er, men jeg anerkender så, at Socialdemokratiet gerne vil have, at arbejdsløsheden skal være så høj. Jeg synes, man skulle gøre mere for, at den var lavere.

Vi tager en socialdemokrat mere. Hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det. Vi holder fast i sporet, for det vigtigste er at bekæmpe arbejdsløsheden. Socialdemokratiet, regeringen, har fremlagt et forslag og en økonomisk politik, som betyder 46.000 flere i arbejde. Hvad er tallet i Venstres finanslovsforslag?

Ordføreren.

Jeg har ikke kunnet se i regeringens finanslovsforslag, hvad det betyder, i forhold til hvor mange mennesker der vil være i beskæftigelse på baggrund af regeringens finanslovsforslag. Det kan man ikke se. Det, jeg kan se, er, at ledigheden efter 4-5 år stadig væk kommer til at være over det niveau, som det var, dengang vi overdrog regeringsmagten. Jeg kan ikke se, at det er ambitiøst for en socialdemokratisk regering, der endda også i dag med sin finansordfører holder tale om, at det er forfærdeligt, at folk mister deres job. Det er jeg helt enig med den socialdemokratiske finansordfører i, men hvad er det helt præcist, man så gør? Er det rigtigt, at man skal bruge 5 år, før man er tilbage på det niveau, som det var på, da vi overlod regeringsmagten til regeringen? Det synes jeg i bund og grund er uambitiøst.

Spørgeren.

Vi er jo ramt af en meget, meget alvorlig international krise, og sidst vi var det, tog det så 10 år, inden Venstre fik os tilbage på sporet. Men prøv nu at svare på spørgsmålet, hr. Troels Lund Poulsen. Det er jo Finansministeriet, der har beregnet, at regeringens samlede økonomiske politik bidrager til, at vi til næste år har 46.000 flere i beskæftigelse, end hvis vi ikke gjorde de ting, vi har sat os for. Hvad er beskæftigelseseffekten af Venstres forslag til næste år?

Ordføreren.

Nu har vi jo ikke præsenteret vores forslag endnu, og det tror jeg godt at hr. Jens Joel som formand for Finansudvalget ved – når man har haft en uge til at se på regeringens finanslovsforslag, er det vist o.k., at man som opposition trods alt lige har lidt længere tid.

Men hr. Jens Joel efterspørger jo, hvad vi mener. Vi står bag stort set alle de hjælpepakker, der er lavet – alle, tror jeg faktisk. Jeg ser jo gerne, at man så også udbetaler de sidste 2 uger af de feriepenge, som borgerne har til gode. Det ville jo være en supergod økonomisk håndsrækning, men der ved vi jo, det er et tiltag, som Socialdemokratiet jo desværre ikke støtter. Regeringen vælger jo ikke at synes, at danskerne skal have de sidste 2 ugers feriepenge udbetalt. Det synes jeg er trist.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg kan forstå, at man skal være ganske velbevandret i moderne børnelitteratur for at være finansordfører i det her land. Det må jeg desværre sige at jeg ikke er. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg har læst Rasmus Klump eller Peter Plys eller overhovedet hørt om en gris, der hed Gurli.

Men det, jeg er ret sikker på, er, at alle de historier ender godt, og der er jo nogle mennesker ude i det danske samfund, for hvem det ikke altid ender godt, bl.a. en del af vores ældre, som bor på plejehjem, hvor de ikke får den nødvendige omsorg, kærlighed, værdighed. Det har der desværre været ganske mange gruopvækkende eksempler på for nylig. Derfor kunne vi i Dansk Folkeparti godt tænke os, at man lader sig inspirere af det forslag, der er kommet fra børneområdet med minimumsnormeringer, og siger, at vi simpelt hen vil have minimumsnormeringer på plejehjemmene, sådan at vi er sikre på, at alle dem, der har slidt og slæbt for at skabe de værdier, som finansloven så generøst fordeler, også får en værdig afsked. Kan vi regne med, at Venstre bakker os op i spørgsmålet om en minimumsnormering på plejehjem?

Ordføreren.

Jeg har ikke tænkt mig, at vi skal indføre minimumsnormeringer i forhold til ældreområdet. Jeg synes, der er brug for at gøre meget, og der har jo desværre været eksempler fremme, også i Aarhus, hvor jeg sågar tror, at den, der var ansvarlig for området, var Dansk Folkeparti – det var en DF-rådmand, der havde ansvaret – en trist, trist historie. Jeg siger jo ikke, at det er hendes ansvar alene, men der er jo brug for politisk ledelse, og der er også brug for, at man tager ansvar i kommunen, når sådan noget sker. Der har også været eksempler i forhold til Randers og andre kommuner.

Vi synes jo tværtimod, at det, der er behov for, er at give større frihed til brugerbestyrelser og sikre en større grad af kvalitet, plus at kombinere det med det, som jeg jo også tror at Dansk Folkeparti på mange måder er enig i, altså at styrke det frie valg, som jeg også sagde noget om i min tale, altså give folk et reelt frit valg. For det, der er problemet, er jo også, at der er nogle, der er låst i ikke at kunne f.eks. skifte fra en institution til en anden. Derfor kommer vi ikke til at støtte, at man skal til at levere minimumsnormeringer på ældreområdet.

Spørgeren.

Det må jeg sige at jeg synes er en skam, for mange af de mennesker, som sidder i den her situation, er jo ikke i stand til at træffe et frit valg. Altså, hvis man er dement og bare ikke bliver ordentligt behandlet, så er man jo fuldstændig afhængig af, at der er nogen, der har hjertet, men også ressourcerne, og hr. Troels Lund Poulsen må være bekendt med, at f.eks. nattevagter mange steder rundtomkring i landets kommuner er dybt underbemandet. Det betyder jo altså, at man har ansvaret for mange, som måske vil på toilettet, måske vil have skiftet en ble eller måske bare vil have et glas vand eller et lille ord for at falde i søvn, og der synes jeg faktisk, det er ærgerligt, at vi ikke kan regne med Venstre. Så kan man godt stå og lege en eller anden abeleg om, hvem det er, der har ansvaret, og jeg kan sige, at hvis Dansk Folkeparti havde fået sine ønsker til budgettet igennem i Aarhus Kommunes budgetforhandlinger, så tror jeg nok, at det havde set anderledes ud. Men det kan vi tage i en anden sammenhæng.

Jeg noterer bare med beklagelse, at Venstre ikke er optaget af at få sikret de samme minimumsnormeringer på personale, på bemanding, på vores plejehjem, som andre er i børneinstitutionerne, og så håber jeg da, at vi kan møde hinanden på det her område. Jeg synes, det ville være et smukt område, hvor vi borgerlige partier kunne forbrødre os i at takke dem, som har kæmpet hele livet for at bygge det samfund op, som vi alle sammen er glade for.

Ordføreren.

Men man kan jo have forskellige holdninger til, hvordan man giver den ældre medborger den bedste pleje. Det er vi jo så uenige om. Ligesådan er det også på børneområdet. Er man sikker på, at minimumsnormeringer så fuldstændig gør, at børnene har det godt? Overhovedet ikke. Det handler også om, om der er uddannet personale, eller er der pædagoger til stede? Er der folk, der har ledelseserfaring? Er der en ledelse? Vi så jo sidste år i København gruopvækkende billeder med små børn, hvor det ikke var et ressourcespørgsmål, i hvert fald ikke alene, men hvor det handlede om ledelse, og hvorfor man ikke greb ind. Så for os er det her en diskussion, der handler om mere end minimumsnormeringer.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg synes faktisk, det er lidt synd for hr. Morten Messerschmidt, for tænk, hvad han er gået glip af. Derfor vil jeg gerne bidrage til det med dannelsen, for en af de særlig gode Rasmus Klump-historier er den, hvor han ankommer til Syvsoverland, hvor alle folk sover, fordi Kime Karl – ham, der har ansvaret for at ringe folk op efter middagssøvnen – selv er faldet i søvn, og så er det jo godt, at vennerne kommer. På den samme måde har jeg det lidt med Socialdemokraterne nu, for de gik jo til valg på, at vi skulle stoppe besparelserne på uddannelse, og så slår man op i finanslovsforslaget og ser, at der har sneget sig uddannelsesbesparelser ind. Derfor vil jeg gerne spørge Venstre, om Venstre vil være med til at vække Socialdemokraterne, eller hvad er egentlig Venstres holdning til de uddannelsesbesparelser, regeringen lægger op til?

Ordføreren.

Finansministeren hvisker noget hernedefra, som jeg simpelt hen ikke vil gengive for offentligheden. Det ville ikke være fair. Men det, han sagde, var spændende – og det var ikke noget om Det Radikale Venstre. Jeg tror, at han kvitterede for spørgsmålet.

Jeg synes jo, at den radikale spørger har fuldstændig ret. Det er jo fuldstændig hyklerisk, at man har stået og kritiseret, hvad den tidligere regering gjorde, og når man så får regeringsmagten, gør man fuldstændig det samme selv. Det kan jo ikke undre mig eller chokere mig, for sådan har jeg oplevet Socialdemokratiet før. Men det er jo ikke en blomst, der er groet i vores have, at man bl.a. skulle lave det finansieringsbidrag i forhold til politiet. Vi har også sagt til regeringen, at vi ikke synes, at den måde, som man i udkastet har finansieret et nyt politiforlig på, er fornuftigt. Så det her er ikke noget, som man skal forvente at vi aktivt vil støtte regeringen i.

Spørgeren.

Okay, så man støtter ikke aktivt regeringen. Kan jeg forstå det derhen, at Venstre sammen med Radikale Venstre vil være aktive i forhold til at få pillet det ud?

Ordføreren.

Vi er generelt på mange felter aktive sammen med De Radikale, så hvis det her også kan være et felt, hvor vi kan knytte bånd, som kan bringe pengene et mere fornuftigt sted hen, vil jeg ikke være afvisende over for det. Men jeg synes trods alt ikke, at jeg skal stå og svare på vegne af Socialdemokratiet. Jeg tror, at der ville komme et spændende svar fra mig, men hykleriet må man altså snakke med Socialdemokratiet og den socialdemokratiske finansminister om.

Det er sådan, at vi skal holde middagspause ca. kl. 12. Det er min vurdering, at det vil være ganske synd for Dansk Folkeparti at få en halv ordførertale afleveret inden middagspausen, og derfor vil jeg foreslå – hvis der er kampkraft tilbage hos hr. Troels Lund Poulsen – at vi tager et spørgsmål eller to mere i stedet for at begynde på Dansk Folkeparti. Kunne det være en idé? (Troels Lund Poulsen (V): Formanden bestemmer). Så tager vi et spørgsmål eller to mere.

Den næste er en socialdemokrat, nemlig hr. Malte Larsen. Værsgo.

Mange tak. I den finanskrise, der var omkring 2008, og som vi har vendt nogle gange, var Venstres svar store varige ufinansierede skattelettelser, og det hul, der opstod i statskassen, skulle senere fyldes op, viste det sig, af de svageste her i samfundet. Kunne jeg lokke Venstres ordfører til at minde os om eller fremhæve det tal, der var for arbejdsløse, som opstod efter finanskrisen, da VK-regeringen fremlagde genopretningspakken i 2010?

Ordføreren.

Nej, jeg må sige, at jeg ikke har alle tal helt present, og det her spørgsmål er jo også et, som har været fremme tidligere i debatten. Jeg havde fornøjelsen af at sidde i regeringen på det tidspunkt, og jeg tror, at det, der vel er vigtigt at konstatere, er, at finanskrisen ramte hele verden og ramte Danmark. Det, der vel er forskellen på finanskrisen og så den situation, vi er i nu, er jo, at man den her gang har en ansvarlig opposition, der faktisk tager del i at lave aftaler sammen med regeringen. Under finanskrisen havde vi jo i hvert fald partier, som ikke ønskede at være med til at løse et fælles samfundsansvar. Det synes jeg er trist, specielt at Socialdemokratiet ikke på det tidspunkt ville være med. SF's og andre partiers position var måske mere naturlig i den fase, de var i på det tidspunkt. Men den store forskel er jo, hvem der viser et samfundsansvar og faktisk også byder sig til. Det gør Venstre, for vi synes, at det er nødvendigt.

Spørgeren.

Jamen det er jeg sådan set enig i. Ligesom dengang var det jo en verdensomspændende krise. Det opfatter jeg også coronakrisen som i dag. Og man kunne vel sige, at der er to forskellige måder at håndtere det her på. Den ene er den, der blev fulgt sidst, og så den model, vi fremlægger nu. Jeg kan oplyse ordføreren om, at mere end 6 pct. af arbejdsstyrken var ledig, da Venstre fremlagde genopretningspakken, og at antallet af arbejdsløse på det tidspunkt var steget med knap 100.000 i 2008. Det var først i 2013, at arbejdsløsheden for alvor begyndte at falde igen. De, der mistede jobbet under finanskrisen, havde stadig 10 år efter en lavere lønindkomst og ringere beskæftigelse end andre lønmodtagere. Mener Venstre virkelig, at det igen er dem, der står yderst på arbejdsmarkedet, som skal betale regningen for krisen?

Ordføreren.

Nej, det mener vi ikke, og det er også derfor, vi synes, det er så trist, at den her regering gerne vil affinde sig med, at 146.000 mennesker, 138.000 mennesker, 125.000 mennesker, 119.000 mennesker i løbet af de kommende år skal stå uden for arbejdsmarkedet. Det synes jeg i bund og grund ikke er særlig solidarisk. Jeg synes, det er et forkert signal at sende. Jeg synes, der er brug for initiativer, der modvirker, at så mange mennesker står uden for det arbejdende fællesskab. Det er jo deri, at den store uenighed er mellem Socialdemokratiet og Venstre, desværre.

Den sidste spørger bliver så fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Før sommerferien var Venstre en del af den klimaaftale, hvori man besluttede at sætte gang i arbejdet med at få en ensartet CO2-afgift i Danmark. I den forbindelse vil jeg gerne høre Troels Lund Poulsen, om det så også er Venstres opfattelse, at landbruget skal til at betale en højere afgift som følge af deres udledning af klimagasser.

Ordføreren.

Altså, der var vel to partier, der argumenterede stærkt for, at man skulle komme med et oplæg til en grøn skattereform, og det var Det Radikale Venstre, og det var Venstre. Så noterer jeg mig, at SF også deler det synspunkt.

Hvordan og hvorledes sektorerne skal bidrage, er jo noget af det, vi skal sidde og diskutere nu. Jeg savner at få et overblik over, hvad kostprisen helt præcis er for de forskellige brancher. I en situation nu, hvor man står og diskuterer arbejdspladser, mener jeg, at det er meget vigtigt også at tænke på, hvordan vi sikrer, at den grønne omstilling ikke koster arbejdspladser, men kan skabe arbejdspladser. Så jeg har ikke den endelige udformning af, hvordan og hvorledes den kommende fordeling mellem sektorerne, som vi skal diskutere her i efteråret, skal være.

Men når det så er sagt, er det klart, at man ikke kan nå 70 pct., uden at alle sektorer kommer til at bidrage. Det siger sig selv.

Spørgeren.

En ting er jo, at alle sektorer skal bidrage, for at vi når klimalovens mål, som Venstre også selv er en del af. Skal Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren selv komme med et bud på, hvad det vil koste at omstille landbruget, så er det 25 mia. kr. Og i den forbindelse vil jeg bare gerne høre fra Venstre: Skal skatteyderne betale for det over vores råderum til velfærd, eller skal afgifterne på CO2 i landbruget faktisk forhøjes, så landbruget reelt betaler for sin klimaforurening?

Ordføreren.

For mig er råderum også, at man kan prioritere den grønne omstilling. Det er det, jeg synes er så vildt: at SF ikke mener, at råderum handler om en grøn omstilling. Det er mig ubegribeligt. Det er fint, at man gerne vil diskutere flere penge til velfærd, men hvad nytter det at få flere penge til velfærd, hvis den her klode nedsmelter? Så kan man ikke bruge dem til noget som helst. Så i min optik burde SF jo om nogen være optaget af, at det økonomiske råderum skal gå til en markant investering i en grøn omstilling. Det kan være, jeg har misforstået det, men jeg tror det ikke.

Hvem der skal bidrage, og hvordan man skal bidrage, kommer vi jo til at diskutere. For os er det afgørende, at alle sektorer kommer til at bidrage. Hvordan man så skal gøre det – ja, det skal bl.a. ske med hensyntagen til, at vi fortsat skal have landbrugsproduktion i Danmark, og vi skal også have flere arbejdspladser i Danmark, hvis det står til Venstre. Vi synes ikke, man skal gå efter et bestemt erhverv, hvis det så betyder, at tusindvis af mennesker mister deres job, fordi produktionen flytter til et andet land. Det giver jo ikke mening.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen for dagens indsats.

Vi holder nu frokostpause indtil kl. 13.00, hvor vi møder friske og veloplagte til at høre hr. René Christensen fra Dansk Folkepartis ordførertale.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Mødet er genoptaget.

Den første taler er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Så står vi her med finanslovsforslaget for 2021, »Trygt gennem krisen i fællesskab«, og man må i hvert fald sige, at det sidste i sætningen, altså »i fællesskab«, bærer det præg af. For det er fællesskabet og det er fremtiden, der kommer til at betale for det finanslovsforslag, som er blevet lagt frem.

Det er sådan, når vi ser på det, at man går helt til grænsen i forhold til at optage lån, og det betyder jo selvfølgelig, at vi kan spørge: Er det, man gør nu og bruger pengene på, så noget, der gør Danmark rigere? Er det noget, der gør, at vi kommer bedre igennem krisen, eller betaler man bare af på den drift, som man har besluttet? Man kan i hvert fald se, at en af de helt store udgiftsposter, som er nye, jo er på EU-regnskabet, og det er 4,5 mia. kr. mere til EU. Og hvordan betaler man så det? Det betaler man bl.a. ved at optage lån. Vi må bare sige fra Dansk Folkepartis side, at det er en farlig vej at betale drift ved at optage lån. Det er ikke en farlig vej at optage lån. Det kan være rigtig fornuftigt. Det er også rigtig fornuftigt at køre en ekspansiv økonomi, når man står i en krisesituation, og det er også rigtigt, at man skal have stor fokus på, hvordan det ser ud med arbejdsløsheden.

Når vi så går ned og kigger i finansloven, hvad har man så ellers haft fat i? Hvis man kigger på områderne som sådan, også de små ting, for det er jo også det, man skal i en finanslov, særlig når finansloven kommer fra en etpartiregering, så er det jo ikke kun regeringens forslag, der har været forhandlet, så er det Socialdemokratiets forslag til, hvordan Danmark skal komme videre, og hvordan Danmark skal komme ind i 2021. Vi har alle sammen hørt det mange gange: Vi står på et meget stærkt grønt mandat. Det var det, som vælgerne ville. Når man så kigger på finansloven, er der ikke meget grønt i det. Nogle af de ting, som vi er faldet over, er måske de små ting, men det er faktisk nogle af de ting, som virkelig batter noget. Hvis man tager sådan noget som skrotningsordningen for dieselbiler, får vi enormt meget miljø og vi får rigtig meget klima for næsten ingen penge. Men hvad har man valgt at gøre fra regeringens side? Man har skrottet ordningen. Det vil sige, at gamle dieselbiler kan fortsætte med at køre. Der er ikke et incitament til at stoppe med at køre i dem. Vi forstår det simpelt hen ikke.

Man kunne også kigge på en anden ting, som har fyldt rigtig meget, og det er partikelforureningen. Der har vi igennem en årrække haft en ordning for at skrotte gamle brændeovne, som ikke er gode for miljøet, og som faktisk heller ikke er ret gode for befolkningen, fordi der kommer så meget partikelforurening. Hvad gør regeringen? Hvad er det, Socialdemokratiet gerne vil? De vil ikke skrotte gamle brændeovne, men vælger at sige, at den ordning skrotter de, så der er ikke noget incitament til fremadrettet at udskifte sin brændeovn til noget, der er mere miljørigtigt, til glæde for miljøet, og til glæde for de borgere, som er i ens nærområde. Det er også de små ting, man viser i en finanslov: Hvad er man for et parti? Hvad er det, man gerne vil? Der viser Socialdemokratiet tydeligt, at det omkring miljø og klima åbenbart ikke er det, der betyder noget. Man vil i hvert fald ikke betale for det, selv om det er de små beløb.

En anden ting, som har fyldt meget her hen over foråret og sommeren, er jo bl.a. ældreområdet, og på en meget, meget sørgelig baggrund, vil jeg sige. Vi så jo alle sammen, tror jeg, den udsendelse, som der var i TV 2, hvor vi kunne se, at der var nogle borgere, der bestemt ikke blev behandlet med værdighed, og vi skal med det samme sige, at det ikke kun handler om penge. Det handler også om penge, men det handler så sandelig også om ledelse, det handler om moral, og det handler også om, hvad det er for et rekrutteringsgrundlag, vi har, og hvad det er for et job, man har, når man arbejder med andre mennesker. Om det så er i ældreplejen eller det er i daginstitutionen eller det er i folkeskolen, er sådan set ligegyldigt. Man har et helt, helt særligt ansvar, når man arbejder med mennesker, og et helt særligt ansvar, når man arbejder med mennesker, som har svært ved at udtrykke sig, og som har et så stort behov for pleje, som de har i ældreplejen. Derfor var vi i Dansk Folkeparti også rigtig glade, da vi så, at ministeren på området gik ud og sagde, at det her var for dårligt, at det kunne en socialdemokratisk regering ikke leve med, at nu skulle der ske en revolution på området, at nu skulle der virkelig ske noget, både i forhold til ledelsen, men også i forhold til det økonomiske.

Når vi så kigger på finansloven, kan vi se, at man – ja, det er jo sørgeligt at sige det – har sat 200 mio. kr. af. Vi er jo 98 kommuner i Danmark, så hvis man bare fordeler dem sådan ligeligt efter kommuner, så kan man jo godt regne ud, at det her ingenting flytter, og hvor er det holdningsmæssige? Det er jo det, en finanslov også kan. En finanslov kan jo også påvirke det holdningsmæssige, og der må vi sige fra Dansk Folkepartis side, at vi synes, at der er behov for en revolution af ældreområdet. Vi synes, at der er behov for at få en stærk dialog med kommunerne om, hvordan det er, de driver velfærdsområderne, både i forhold til økonomien, men så sandelig også i forhold til holdningen.

Når vi kigger videre på økonomien, ser vi, at det jo ikke kun er de lånte penge, der går til EU-bidraget på de 4,5 mia. kr., for det er også sådan, at EU har lavet en EU-genopretningsfond. Det er en ret stor fond, der skal løfte de øst- og sydeuropæiske lande i EU, og den er på 5.580 mia. kr. Det er forholdsvis mange penge. Det er faktisk også sådan, at Danmark, da man gik til forhandlingerne, sagde, at de 4,5 mia. kr. var gak, og at vi heller ikke ville stå på mål for, at det var danskerne, der skulle betale for det, hvis det gik galt i Syd- og Østeuropa, fordi de ikke har fundet ud af at lave de reformer, som vi har lavet i Danmark. Alligevel endte det med, at Danmark i fællesskabet og fremadrettet nu hæfter for omkring 10 mia. kr. af de penge, som bliver delt ud i Syd- og Østeuropa.

Så det er fremtidens penge, den her finanslov bruger, den bruger ikke kun de penge, der ligger i kassen. Finansministeren sagde det jo også, da den blev fremlagt: Vi går lige til grænsen, vi gør det, der er det mulige, og vi kører nu med underskud i 2021. Man har så sat 1,5 mia. kr. af til politiske dispositioner. Jeg vil gerne sige, at hvis det var Dansk Folkeparti, der var støtteparti, havde vi været godt sure over den her situation, hvor vi nu har læst det her finanslovsforslag. Men nu må vi se, hvordan det går. Vi vil også gerne være konstruktive og være en del af det.

Hvis vi bare kigger på sidste års finanslov, altså indeværende finanslov for 2020, ser vi, at der faktisk skete det, at man alene sidste år på De Radikales opfordring øgede udgifterne på udlændingeområdet med 700 mio. kr., bl.a. fordi man gjorde det mere attraktivt for udenlandske borgere at komme til Danmark og blive en del af dagpengesystemet, og fordi man åbnede vores velfærdssamfund for udenlandske borgere, som ikke som udgangspunkt har bidraget til det danske fællesskab. Så 1,5 mia. kr. kan jo hurtigt blive brugt, hvis De Radikale har den samme tilgang i år, som de havde sidste år, nemlig at 700 mio. kr. skal bruges på at lempe udlændingepolitikken, og hvis Socialdemokratiet giver sig på det, altså lemper udlændingepolitikken. Det var det, vi så. Mette Frederiksen sagde: Vi vil køre en stram udlændingepolitik. Men åbenbart ikke strammere, end De Radikale vil have den.

En anden ting, som undrer os lidt, er uddannelsesområdet, for vi ville egentlig tro, at det, når vi står i en krisetid, var det, der ville fylde rigtig meget. Hvis vi bare tager et enkelt område, nemlig grundskolen, står vi faktisk stadig væk i en situation, hvor omkring 15 pct. af dem, der forlader folkeskolen, ikke har fået 02 plus 02. Hvad betyder det så? Det betyder, at vi faktisk har en hel del unge, som ikke har kompetencerne til at tage en ungdomsuddannelse. Det var da netop nu, hvor vi står i den her situation, man skulle kigge på, hvordan vi kan gøre kagen større. Hvis vi bare kunne nedbringe det med nogle få procent, ville vi have et langt, langt større rekrutteringsgrundlag, vi ville have langt, langt større sikkerhed for, at flere unge ville blive selvforsørgende, når de blev voksne, i stedet for at blive voksne på overførselsindkomst.

En anden ting, som vi er helt uforstående over for ikke er med, både i forhold til hvad der blev sagt i valgkampen, men også i forhold til hvad der blev sagt sidste år, efter regeringen havde fået regeringsmagten, er infrastrukturen. Jeg husker tydeligt, at vi havde en transportminister, Benny Engelbrecht, som sagde: Lige om lidt vil der blive indkaldt til forhandlinger, og så skal vi se på, hvordan vi kan lave en ny infrastrukturplan.

Det var jo sådan, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde indgået en plan om at få Danmark til at hænge bedre sammen. Hvad er det, infrastruktur kan? Infrastruktur kan skabe vækst, infrastruktur kan gøre os rigere. Der ligger faktisk rigtig mange projekter i den plan, der lå fra den tidligere blå regering og Dansk Folkepartis side, som skaber vækst i hele Danmark. Hvis man skal tage en lille ting, kan man jo tage Rute 54, Næstved-Rønnede, som har ligget i mange år. Vi kunne jo se, at Socialdemokraterne i hvert fald lokalt gik ud og sagde, at det ville have en førsteprioritet, og at det var et af de projekter, man ville føre igennem. Men nu står vi her med finanslovsforslaget for 2021, som alene er udformet af Socialdemokratiet, men alligevel er det ikke med. Det må være, fordi man ikke prioriterer det, man sagde i valgkampen; man prioriterer det ikke, når man så har fået magten. Man kan ikke læse det på anden måde.

En anden ting, som er ret spændende i forhold til finansloven, er jo krigskassen: de 9,2 mia. kr., som der er lånt op til – altså et engangsbeløb, ikke et driftsbeløb, som ligger i kassen. Jeg har hørt i løbet af de her få dage, efter at finansloven er blevet fremlagt, at det skal dække alt. Jeg vil bare sige, at der er mange ting, der er blevet meget, meget billigt: I fremtiden kan vi dække, at vi alle sammen kan blive vaccineret. Man kan dække den grønne omstilling. Man kan gøre Danmark rigere. Vi kan klare det hele for 9,2 mia. kr. af lånte penge.

Hør nu her: Det er et blålys. De 9,2 mia. kr. synes vi er fornuftigt man har lagt i kassen, men man skal så sandelig huske at gemme dem til, når vaccinen kommer. For hvem er det herinde, som vil sige nej til at give en vaccine til danskerne, når den kommer? Og er der nogen herinde, der kender prisen på denne vaccine, når den kommer? Det er der ikke. Så de 9,2 mia. kr. forventer vi ikke er et rådighedsbeløb til fri leg til alverdens ting og sager. Der er reelt kun 1,5 mia. kr. til forhandling. Tak for ordet.

Tak for det. Den første er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først og fremmest tak til Dansk Folkepartis ordfører. Nu sagde ordføreren, at der var nogle små ting – som jeg tror ordføreren sagde – og nævnte nogle af de mindre initiativer i finansloven, men noget af det, som jeg synes er meget stort og ret afgørende, og som finansordføreren jo, fordi han både er en dygtig finansordfører, men jo også kommunalpolitiker, godt ved, er, at en af de store ting på den her finanslov og i øvrigt på de to foregående kommuneaftaler er det her med at dække det demografiske træk, altså sikre, at der bliver flere penge, når der bliver flere børn og ældre.

Dansk Folkeparti har jo traditionelt set forsvaret den borgernære velfærd, så jeg vil egentlig bare bede ordføreren om at sige, om ikke det set med Dansk Folkepartis øjne er helt nødvendigt og derfor et vigtigt nybrud, at vi nu faktisk binder os til at dække det demografiske træk og følge med, når der bliver flere børn og ældre.

Værsgo.

Jo, det er sådan set positivt, men jeg vil gerne holde fast i det, som ministeren sagde, nemlig at man skulle lave en revolution. Det vil vi sådan set også gerne, for det, vi har set på de billeder fra ældreplejen, hvor der står tre og bliver enige om, at de ikke skal give en borger service, bliver jo ikke bedre af, at der står fire og kigger på borgeren og siger, at de ikke vil give den service til borgeren, som borgeren har krav på.

Derfor står vi simpelt hen med en udfordring, og enten er det et ledelsesproblem, eller også er det et rekrutteringsproblem, og det er også et økonomisk problem, som vi har. Vi kender alle det her med, at der på et plejecenter om natten kan være 40 eller 50 sengeliggende borgere, og så er der måske kun én på arbejde. Det giver nogle ret store udfordringer, når man er inde hos den ene, hvis der er en anden, der så får brug for hjælp i nattetimerne. Så der er nogle ret store udfordringer i forhold til den måde, som vil leverer vores velfærd på ude i kommunerne, og det ansvar bliver vi også nødt til at påtage os inde i Folketinget, og det har man bestemt ikke gjort med den her finanslov.

Hr. Jens Joel.

Vi diskuterer jo meget gerne, hvordan man sikrer kvaliteten i ældreplejen, men jeg tror, vi er enige om, at det er nødvendigt som forudsætning for at kunne skabe kvalitet, at man ikke hele tiden siger, at der skal løbes hurtigere og hurtigere, og at man skærer mere og mere ned. Og det er vel baggrunden for, at også ordførerens formand på et tidspunkt sagde, at det ville være godt, hvis partiet Venstre kunne bakke op om det her med, at pengene skulle følge med, når der kom flere børn og ældre, og jeg beder sådan set bare ordføreren om at bekræfte, at det jo nu faktisk er det, der er reglen, og det, vi gør, og jeg vil spørge, om ikke Dansk Folkeparti så bakker op om den nye retning, som vi har sat i forhold til velfærdspolitikken.

Værsgo.

Det sker så ikke alligevel, for pengene kommer jo via rammen, og hvis SF får magt, som de har agt, så får de jo indført i den her finanslov, at man får minimumsnormeringer på børneområdet, hvilket i hvert fald i en kort periode kan være positivt nok for at være sikker på, at man har de pædagoger, som der er behov for. Men det, der så kan ske, er, at hvis ikke alle pengene følger med, når man laver sådan en minimumsnormering, så skal kommunerne prioritere, og så er det jo, at de går fra det ene område til det andet.

Det, vi har set, er jo, at pengene er gået fra ældreområdet til alle mulige andre områder. Vi så jo, da vi indførte værdighedsmilliarden – den tidligere socialdemokratiske regering indførte jo også ældremilliarden – at der blev pumpet 2 mia. kr. ud til ældreområdet, men lige så snart de kom over bloktilskuddet, begyndte kommunerne at skære ned på de beløb, som de havde fået, og som var låst til ældreområdet.

Så man skal passe på med at tro, at fordi man sender nogle penge ud, så kommer de også derhen, hvor de skal. Der er jo stadig væk kommuner, som bygger superligastadioner og skærer ned på ældreområdet – det er jo bare et faktum.

Tak. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg er jo enig med ordføreren i, at der mangler reelle grønne initiativer i regeringens finanslovsudspil – både for klimaet og naturen – så derfor vil jeg spørge Dansk Folkepartis ordfører: Er det ordførerens opfattelse, fordi ordførerens parti jo også har tilsluttet sig 70-procentsmålet, at det kan nås uden at sætte en krone af på finansloven?

Værsgo.

Nej, det kan det ikke, for det, vi skal, er jo at opmuntre til, at der skabes en innovation. Jeg tror, man skal passe på med, at den grønne omstilling skal gøre ondt, altså at det skal være dyrere at være bilejer, og at det skal være svært at bo i provinsen – alle de her ting, som vi så komme frem i går og i den politiske debat, der var efterfølgende. Der er det jo meget vigtigt, at vi er med til at understøtte de virksomheder, som kan understøtte den grønne omstilling, så de dermed også synes, det er interessant at investere i Danmark og også bruge Danmark som land til at afprøve nye måder at lave grøn omstilling på.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak. Betyder det så, at i Dansk Folkeparti vil man sætte et råderum af? Mener ordføreren, at der skal sættes et råderum af til den grønne omstilling?

Værsgo.

Jamen det er sådan en lidt mærkelig diskussion, for hvad er råderum? Råderum er jo nogle skattepenge, som ikke er brugt endnu, og de kan jo bruges til det, vi vil politisk. Vi er jo valgt på hver vores liste, og vi er valgt fra hvert vores parti, og vi har sat nogle dagsordener for det. Og når vi har indgået nogle aftaler, skal vi også finansiere dem. Vi ser ikke, at man ikke kan finansiere grønne tiltag via råderummet. Grønne tiltag kan jo faktisk også sagtens være ting, som gør Danmark rigere, og som øger beskæftigelsen.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og også tak for talen. Ligesom mine radikale kolleger er jeg også enig i kritikken af regeringens finanslovsforslag, nemlig at der mangler grønne ambitioner. Men jeg synes jo også, det er fair nok, når vi har debatten i salen i dag, at man så har muligheden for at spørge de andre partier, hvordan de konkret vil spille det ind, specielt når de jo så er ude med en kritik, som jeg synes er helt berettiget at DF også har. Men hvor vil DF helt konkret sætte ind? Alle er jo enige om, at vi har ufattelig travlt, hvis vi skal nå 70-procentsmålet, og det skal vi jo, og det har DF også skrevet under på så at sige. Så hvor skal vi sætte ind? For alle, der ved noget om området, siger jo også, at teknologiske løsninger er vigtige, men at de slet ikke kan stå alene – ikke inden for den tidshorisont, vi har.

Tak, og værsgo.

Første punkt er jo, at vi selvfølgelig fortsætter med de små, gode ordninger, som vi har i den nuværende finanslov, og som er kørt videre. Men det er jo sådan for at kunne blive ved med at køre derudad. Så er der noget, der selvfølgelig også er rigtig vigtigt, eksempelvis når vi snakker om elbiler. Det er faktisk ikke så interessant at sige, hvor mange elbiler vi får. Det er mere interessant, hvor mange af de andre biler der går ud. For hvis vi bare øger antallet af biler, er det jo ikke sådan, at vi bliver mere grønne. Der er også nogle andre biler, der skal ud. Derfor tror jeg, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi får de ældste biler ud først. Og der er bl.a. noget som skrotningsordningen oplagt, og vi har også kunnet se, at det har kunnet hjælpe på de mest forurenende og ældste biler. Det er sådan nogle mindre håndtag, som faktisk godt kan give noget på den korte bane.

Så er det også rigig vigtigt i forhold til den aftale omkring hele affaldssektoren, som vi desværre ikke er en del af, at man også der finder på innovative måder. Hvordan får vi lavet det? Det mest energikrævende, vi har i Danmark, er jo vores boliger. Hvordan får vi gjort dem mindre energikrævende og mere grønne?

Værsgo til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Det er jo gode forslag, men jeg vil bare mene, at det stadig væk er lidt for nemt at komme udenom. Altså, vi har et landbrug, som står for, jeg tror, det er 30 pct. af vores udledning, og vi har en transportsektor, som også står for en meget stor andel af det. Altså, vi har nogle sektorer, hvor vi, medmindre man siger, at de en til en skal betale for at reducere udledningen selv, også skal levere noget herindefra, uanset om det er omlægningsstøtte, opkøb af jord, konkrete belønninger for at skifte bil eller højere skrotpræmie. Alt det koster jo penge, rigtig mange penge, og jeg synes bare ikke, at DF's ordfører har været konkret, i forhold til hvor man vil finde de penge, altså hvordan det skal finansieres. For jeg tror, vi er enige om, at råderummet – uden at komme ud i en lang diskussion om, hvad det er – i høj grad skal bruges på velfærd.

Tak. Værsgo.

Jeg tror bare, man skal se på, at det alt sammen ikke behøver være på den måde. Når man snakker landbrug og man snakker eksempelvis lavbundsjorder, kan de så noget andet? Ja, de kan blive til noget natur, når de bliver oversvømmet, men er det også der, hvor vi kan stille flere solceller op? Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt? Det er faktisk sådan, at forrentningen af solceller i dag uden statsligt tilskud faktisk er ret god. Hvordan laver vi noget lovgivning, der gør, at man får mulighed for eksempelvis at sætte solceller op på de her lavbundsjorder, man tager ud? Så kan vi lave nogle rammer og nogle rammevilkår for, at man kan få en anden form for drift på de jorder, som så også giver grøn energi. Der tror jeg altså, vi i fællesskab bliver nødt til at se meget mere på de løsninger.

Tak. Og værsgo, hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Tak for ordførertalen. Og så vil jeg gerne sige velkommen i klubben, for jeg kan forstå på Dansk Folkeparti, at man nu støtter minimumsnormeringer på ældreområdet. Og fra Enhedslistens side har vi jo kæmpet for velfærdsrettigheder i mange år, både til ældre og også til børn i daginstitutioner. Det er vores tilgang til, hvordan vi mener vi kan hegne velfærdssamfundet ind og skabe nogle rettigheder for borgerne. Jeg husker det helt tilbage fra midten af 00'erne, hvor vi begyndte at have de her tanker, og til finansloven for 2014 fremførte vi, som nogle måske også husker, også kravet om velfærdsrettigheder. Det handler om ret til rengøring, det handler om forbud mod alenevagter – det er også noget, vi arbejder med – og nogle husker måske de to bade om ugen. Så det er i det hele taget det, at vi laver nogle rettigheder for borgerne, som vi synes er en klog måde at se tingene på.

Så mit spørgsmål er egentlig: Hvor vigtigt er det her for Dansk Folkeparti? Vil Dansk Folkeparti være med til at prøve at presse på for, at der rent faktisk sker en genopretning af velfærden, så det ikke bare er det rene demografiske træk, som regeringen har lagt op til, eller skal der komme alle mulige andre tossede udlændingekrav ind, som kan ødelægge arbejdet for at lægge et pres for at forbedre velfærden?

Værsgo.

Jeg tror, man skal lægge meget mærke til, at det, som jeg sagde, i en periode kan være nødvendigt. Det her opfatter vi nærmest som et værn mod det, vi ser derude. Vi er også enige i, at det også er sket på daginstitutionsområdet, ligesom det er sket på ældreområdet – altså, det er jo de store klumper ude i kommunerne, og de har ikke fået nok fokus. Men vi er også et parti, som elsker det kommunale selvstyre, og man har jo de politikere, som man selv har stemt ind. Men der er bare nogle rettigheder, man bør have. Vi så jo gerne, at vi var det foruden. Så jeg vil gerne sige, at det ikke er et stort ønske for Dansk Folkeparti at have minimumsnormeringer, men det kan være et middel til at få en værdig ældrepleje og en værdig børnepolitik ude i kommunerne. Og vi håber da så sandelig, at det er noget, der kan gå væk igen, så vi kan få vores lokale demokrati tilbage, men lige nu må vi bare indse med det, vi ser rundtomkring, at der står det ikke godt til.

Hr. Rune Lund.

Tak for det. Da Dansk Folkeparti havde sommergruppemøde, var man ude at lancere, at det her var den måde, man så på tingene på, og mit spørgsmål er så i virkeligheden: Hvor vigtigt er det her for Dansk Folkeparti? Altså, kommer Dansk Folkeparti til forhandlingsbordet med alle mulige krav om, at der skal ske udlændingestramninger, som vil være fuldstændig uspiselige for Enhedslisten f.eks., eller vil Dansk Folkeparti fokusere på, at vi får genoprettet velfærden, og bruge kræfterne på det? For så tror jeg ærlig talt, der kan komme mere ud af det, end hvis Dansk Folkeparti kommer med alle mulige udlændingekrav, som vil være uspiselige for en lang række andre partier, i finanslovsforhandlingerne.

Så hvad er det egentlig, der er vigtigst for Dansk Folkeparti – er det ældre, eller er det udlændinge?

Værsgo.

Det er en kombination af begge dele. Altså, vi kan godt multitaske, og selvfølgelig kommer vi til forhandlingerne også med udlændingestramninger, som vi altid gør – særlig fordi der er sket så mange lettelser, som der er sket i den meget, meget korte periode, vi har haft med en socialdemokratisk regering.

Men jeg vil gerne sige, at vi jo har en helt anden model. Det var, da vi snakkede udligningsreform, og da spurgte vi: Skal kommunerne egentlig overhovedet opkræve skatter, eller skal vi ikke sørge for, at fællesskabet betaler for de ydelser, som borgerne bør have? Og så skal det ikke være en diskussion om, at man er født i København og har boet herinde og er blevet førtidspensionist – og det er fair nok – og at så skal man stå nede på Lolland og pibe over, at nu kommer man til Lolland som førtidspensionist. Man har selvfølgelig som borger ret til at flytte rundt i hele Danmark, og det ville vi komme ud over, hvis kommunerne ikke havde retten til at opkræve skat. Men vi sagde: Pengene følger borgeren. Og jeg tror måske heller ikke, at vi ville have så stort behov for at have de her mange værnsregler, hvis pengene fulgte med, for der er vi jo enige med Enhedslisten – pengene har jo ikke fulgt med, hverken i faktiske tal eller over kommunegrænserne.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak til hr. René Christensen. Jeg er jo glad for, at DF langt hen ad vejen deler vores bekymring for den manglende fokus, der er på økonomi og på vækst i det her forslag til finanslov. Det samme gælder jo så også den skævvridning, som jeg tror vi begge synes der er, i forhold til hvor meget man bruger på ældre og så på udlændinge.

Men der var en enkelt ting – og det kan være, at jeg ikke hørte efter – som jeg ikke hørte ordføreren nævne, og som i hvert fald er noget, som jeg har undret mig meget over. Jeg kan ikke finde ét sted, hvor der er afsat penge til et nyt udrejsecenter, og det synes jeg er meget mærkeligt, for hvis jeg ikke husker forkert, er det i hvert fald noget af det, regeringen har lagt op til. Jeg tror, det er noget, som både Dansk Folkeparti og vi Konservative går meget op i, altså at afviste udlændinge skal ud af landet. Er det mig, der har læst helt forkert? Har ordføreren for Dansk Folkeparti fundet noget som helst om et nyt udrejsecenter?

Værsgo.

Nej, jeg kan bekræfte, at det har vi ikke fundet, og også, at vi har ledt efter det, så det er ikke tilfældigt, at vi har set, at det ikke er der. Vi havde også regnet med, at man ville holde fast i, at der skulle laves et nyt udrejsecenter. Men igen: Det er ét parti, det er Socialdemokratiet, der har fremsat finanslovsforslaget, og det handler måske om, at man ikke ønsker at have et udrejsecenter. Det handler måske om, at man ikke ønsker, at de her mennesker skal forlade Danmark. Det handler måske om, at man gerne vil have, at de mennesker bliver her og bliver en del af Danmark med de store udfordringer, som det giver. Så nej, vi kan ikke se det – desværre.

Hr. Marcus Knuth.

Det fører mig hen til det næste og næsten lige så åbenlyse spørgsmål. Socialdemokratiet har talt meget om den her lejr i Nordafrika, og sådan en lejr bygger jo ikke sig selv. Den koster nok også nogle penge, og det er jo også noget, som man nok skal kigge på meget langsigtet, hvis det er sådan, at man vil planlægge med henblik på det. Der kan jeg heller ikke finde en eneste krone. Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti har kunnet finde noget, som jeg ikke har kunnet finde, men for mig lugter det jo bare mere og mere af, at man siger én ting – man lover et udrejsecenter, man lover et asylcenter i Afrika osv. osv. – men når det kommer til stykket, når det kommer til finansloven, så står det ingen steder. Det her må jo også være en næsten endnu højere prioritering for Dansk Folkeparti, så kan Dansk Folkeparti overhovedet se sig selv gå ind i nogen form for meningsfulde forhandlinger med Socialdemokratiet, når man fuldstændig udelader udrejsecentre og udelader det store løfte om (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ja tak!) … et udrejsecenter i Afrika?

Værsgo.

Ja, vi kan godt se os selv gå ind i et lokale, hvor det ser rigtig svært ud. Det har vi tit gjort, og nogle gange er vi også kommet ud med noget, der har været rigtig, rigtig fornuftigt. I politik er det jo nogle gange sådan, at man kan få en kæmpe sejr på 50 pct., når man er i opposition, og så kan man få en kæmpe sejr på 70 pct., når man er støtteparti. Sådan er det, og vi vil bruge vores mandater dér, hvor vi får mest ud af det. Men jeg er jo fuldstændig enig i, at alt det, man sagde man gerne ville, har været bluff. Altså, papir er taknemligt, man kan skrive alt det rigtige, men det er jo det her papir, der er det vigtige, i forhold til hvad det så er, man vil føre ud i livet, og der kan vi desværre ikke finde den stramme udlændingepolitik.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg vil gerne rose ordføreren for at sætte fokus på det uansvarlige ved at optage gæld til øget forbrug. Jeg synes, det er fornuftige takter, som jeg hører fra Dansk Folkeparti. Det er den ene side af medaljen. Den anden side er, at man jo også forøger skatter og afgifter for at finansiere noget her. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti også synes, at det er forfejlet, og at man i stedet for skal finde midlerne inde i en af verdens største offentlige sektorer og så omprioritere dér. Eller hvordan ser man på, at man også ønsker at hæve skatter og afgifter?

Værsgo.

Det er jo sådan, at det at hæve skatter og afgifter synes vi generelt er en dårlig idé. Men vi har dog været med til det i tidens løb, vil jeg gerne sige, og der kan være områder, hvor man siger, at det giver mening. Vi har haft en politisk kamp om cigaretter, og vi var uenige med regeringen. Regeringen har valgt at hæve afgiften på eksempelvis cigaretter, for det har man ønsket. Det ønskede Dansk Folkeparti ikke.

Vi synes jo, at når man skal bruge penge, særlig når man optager lån, kunne man jo også bruge dem på noget, der gjorde os rigere. Og der vil vi jo gerne kigge på sådan noget som beskæftigelsesfradrag, eller hvad med nogle andre ting, der gør det mere attraktivt at være på arbejdsmarkedet? Kunne vi ikke investere i, at vi fik de her arbejdsløshedstal ned? Det tror vi sådan set godt at man kan i en situation som den, vi står i nu.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Vi kigger også ind i nogle skatteforhandlinger om bilafgifter, og jeg håber, at Dansk Folkeparti vil stå sammen med Nye Borgerlige og stå vagt om danskernes ret til at kunne køre i bil, således at det ikke bliver dyrere for danske bilister at eje eller købe biler derude. Er det noget, Dansk Folkeparti vil stå vagt om sammen med Nye Borgerlige?

Værsgo.

De gange, hvor bilafgifterne er blevet sat ned i Danmark, har Dansk Folkeparti været en del af det, og vi mener jo også, at privatbilismen er utrolig vigtig, særlig for at få Danmark til at hænge sammen. Vi er jo et geografisk stort land med nogle få metropoler, hvor arbejdspladserne ligger, og derfor er det jo vigtigt, at det ikke kun er dem i metropolerne, som kan komme frem og tilbage – eksempelvis som i København, der har metro, A-busser og S-tog. Men man skal kunne komme frem og tilbage igennem hele landet. Og der er privatbilismen altså stadig væk ret vigtig, også når man ser på, at man – på trods af at der har været store investeringer i offentlig transport – ikke kan komme rundt i Danmark. Så ja, vi vil stå vagt om, at det ikke bliver dyrere at have bil, men vi vil også gerne have en grøn omstilling.

Tak. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes måske, hr. René Christensen kommer lidt hurtigt hen over, hvad der egentlig ligger i sådan en finanslov, når vi f.eks. ser på ældreområdet. For det er jo rigtigt, at noget af det, der så har været råd til ud over at stimulere beskæftigelse, at sørge for, at der er gang i arbejdspladser, at færre bliver arbejdsløse, er at sætte nogle penge af til at højne kvalitet, kompetencer på ældreområdet. Det ligger i finansloven. Det er ikke et større beløb end det, hr. René Christensen nævner, men det er en af de prioriteter, der er.

Men ud over det ligger der jo altså også i den økonomiske politik, at det nu simpelt hen er helt rodfæstet, at når der bliver flere ældre, også i den kommune, hvor hr. René Christensen sidder i byrådet, bliver der sat flere penge af. Det skete i to økonomiaftaler med kommunerne. Det ligger jo også i finansloven. Ligesom der er lavet en udligningsreform, som også gavner kommunerne – dem, der har haft svært ved at få det til at løbe rundt, og som er mere ramt på deres økonomi end andre. Der kunne jeg bare godt tænke mig at spørge hr. René Christensen til hans egen kommune, om ikke det er korrekt, at det har været muligt der at gavne ældreområdet, og at man har fået hele 120 mio. kr. mere som følge af udligningsreformen.

Tak. Værsgo.

Jo, det kan jeg bekræfte. Jeg kan også bekræfte, at sådan noget som klippekortsordningen er kommet tilbage, fordi det ønskede Dansk Folkeparti skulle ske i den pågældende kommune. Men alligevel, når vi kigger på, hvad det er for nogen besparelser, der er sket ude i kommunerne, så må man sige, at på trods af de intentioner, der har været fra Folketinget på tværs af partier – det vil jeg gerne sige, for det skal Dansk Folkeparti ikke alene have ros for; som sagt tidligere satte den tidligere socialdemokratisk ledede regering jo 1 mia. kr. af, og vi satte 1 mia. kr. af sammen med den blå regering – så vi alligvel massive nedskæringer. Så snart pengene kom over blokken, blev der trukket, også i de penge, som var givet til de ældre.

Det giver sådan en vis frustration, når man er glad for det kommunale selvstyre, og derfor siger vi jo, at vi nok er nødt til at diskutere, hvordan vi får låst pengene mere, og det kunne eventuelt være ved at bruge den model, som SF har foreslået på børneområdet, altså at have en minimumsnormering, i forhold til hvor mange penge der skal være på området. Men det er i frustration over, at de intentioner, som er bredt forankret i Folketinget, ikke bliver anerkendt ude i kommunerne.

Hr. Jesper Petersen.

Det er en supervigtig debat, hvordan man højner kvaliteten. I det tilfælde, der har været på tv, handlede det nu ikke så meget om, hvor mange hænder der var, men mere om, hvordan man så på den ældre, man havde ansvaret for.

Men jeg synes egentlig, at det, der kommer ud af hr. René Christensens svar, er en anerkendelse af, at også den kommune, hr. René Christensen repræsenterer, har en bedre økonomi nu, fordi der er kommet en ny regering, der laver økonomiaftaler, hvor midlerne følger med, en udligningsreform med 120 mio. kr. mere. Jeg tror faktisk, at Guldborgsund Kommune var den, der havde det største ekstra beløb. Er det ikke korrekt, at det faktisk er kommet ud af det?

Tak. Værsgo.

Det er korrekt. Det, jeg så bare håber, er, at når en minister går på tv og siger, at der nu skal ske en revolution, så sker der også noget. Så sætter man ikke bare nogle penge af og siger: Nu sender vi 2 mio. kr. – jeg ved godt, at det ikke er sådan – ud til hver kommune. Så er jeg home safe. Nu har jeg lavet en revolution.

Så håber jeg virkelig, at vi bliver indkaldt til forhandlinger, der handler om: Hvad et det egentlig for en ældrepleje, vi vil have i Danmark? Hvad er det egentlig for nogen daginstitutioner, vi vil have i Danmark? Hvorfor er der 15 pct. af dem, der forlader folkeskolen, der ikke har fået 02 i dansk og 02 i matematik? Vi kan da ikke være det bekendt. Vi bruger så mange penge, og vi anerkender også, at der er kommet flere ud, så skal vi da søreme også bruge dem rigtigt ude i kommunerne. Ellers må vi jo hjælpe dem til det.

Tak for det. Hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det. Tak for ordførertalen, hvor Dansk Folkeparti jo slog klart fast og også gjorde det i efterfølgende svar, at det ikke er godt nok med et forslag til finanslov, hvor der ikke er sat en eneste krone af til CO2-reducerende tiltag. Det er ganske enkelt ikke godt nok, at der er sat flere penge af til at brande et klimamål end til at handle på målet.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti, når nu Dansk Folkeparti er enig i, at der skal ske noget nu og her, også i en finanslov som den her, for at nå klimamålet i 2030, om Dansk Folkeparti så også ville være med til at få et ambitiøst klimamål for 2025. For ellers sker der jo det, som ordføreren advarede mod, nemlig at det så kan gøre rigtig ondt på danskerne, hvis det er, at man bare udskyder CO2-reduktionerne til 2028, 2029 eller 2030. Så vil Dansk Folkeparti være med til at sætte et ambitiøst klimamål for 2025 som et delmål frem mod 2030?

Værsgo.

Når man laver så langsigtede mål, er det også vigtigt, at der er proportion i dem, for ellers sker der jo det, at den dag, man står ved målstregen, siger man: Det nåede vi så ikke. Så skulle man helst have flyttet sig i hvert fald noget af vejen.

Om det lige skal være et mål i 2025, vi skal måle på, skal jeg ikke sige, men det, der i hvert fald er vigtigt, er de aftaler, som vi indgår. Nu er der jo blevet sådan en kultur her med de 70 pct. om, at man godt må være ude af nogle aftaler og være med i andre. Vi kan også se, at med den aftale, der blev lavet sidst, på affaldsområdet, hænger økonomien jo ikke helt sammen. Det koster næsten ikke noget for borgerne.

Men nu viser det sig, at det måske kommer til at koste fem, seks, syv gange mere for borgerne, når man skal til at håndtere affaldet på en anden måde. Og der er det altså vigtigt, at vi hele tiden sigter mod 2030, og om vi på en eller anden måde kan lave nogle mellemstationer, hvor man evaluerer og kigger på det, tror jeg er ret vigtigt. Det burde vi nok gøre i hvert fald en gang om året. Om der skal være de her skrænter, hvor man ligesom kan sige, at nu var vi en fiasko i fællesskabet her, altså om det er sådan, man skal gøre det, ved jeg ikke. Men evaluering er utrolig vigtig, for ellers kommer vi til at stå og være frustrerede i 2029.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak til ordføreren for at være positiv over for sådan nogle mellemstationer. Det synes jeg lyder rigtig positivt. Derfor vil jeg høre, om ikke ordføreren er enig i, at det er nemmere at nå et 2030-mål, hvis man har sådan en lineær kurs for det, end hvis man sådan udskyder det hele til allersidst, hvor man jo så risikerer, at der sker det, der gør ondt på danskerne, hvilket ordføreren jo advarer meget imod, for man skal jo virkelig tage nogle drastiske skridt, hvis man på meget, meget kort tid skal gøre det. Så er ordføreren enig i, at hvis man laver en lineær kurs for klimamålet i 2030, er der også større chancer for at nå det?

Tak. Og værsgo.

Teoretisk set vil der være en større chance for at nå det, men spørgsmålet er, om det er den klogeste måde at gøre det på. Sådan vil jeg svare. For lad os nu bare gå tilbage til i går, hvor vi fik rapporten om grønne biler; der må man jo sige, at industrien er på vores side. Der sker måske ikke så meget de første par år, men så kommer der til at ske noget, fordi man får udviklet nogle bedre biler. Man får solgt nogle flere enheder i hele verden, og dermed falder prisen, og så får vi flere elbiler i Danmark. Og der er spørgsmålet, om vi skal gøre det lineært, i forhold til hvor mange elbiler vi skal have. Der tror jeg man skal være realistisk og sige, at vi nok får de fleste elbiler i den sidste del af perioden.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Dansk Folkeparti siger ofte, at de ikke ønsker flere flygtninge til Danmark, men det er meget, meget sjældent, man ser dem stille forslag om så reelt at forebygge, at der kommer flygtninge til Danmark. Det kunne man f.eks. gøre i flygtningelejrene, hvortil FN siger, at der kun er 60 pct. af de penge, der skal til, for at de flygtninge, der bor i nærområderne i flygtningelejre, kan overleve. Så siger mange med børn jo: Så må vi hellere prøve at finde et andet sted, og det kunne da være, at det var bedre i Europa.

Hvad er årsagen til, at man aldrig ser Dansk Folkeparti stille forslag om, at udviklingsbistanden skal hæves, sådan at vi kan hjælpe bedre i flygtningelejrene, og så folk reelt kan få et ordentligt og anstændigt liv, når de er i de flygtningelejre, med uddannelse til børnene, sundhed osv., indtil de kan vende tilbage igen?

Værsgo.

Det er, fordi man ikke følger med. I finansloven for 2017 havde vi det faktisk med, og vi fik det også. Der øgede vi faktisk indsatsen i nærområderne, samtidig med at vi også fik strammet udlændingepolitikken, netop på den baggrund at vi sagde, at hvis vi hjælper i nærområderne og folk får mere lyst til at blive, hvor de er, end de får lyst til at flygte, kan man også med god grund stramme mere på reglerne i Danmark.

Så det forslag har vi stillet, og vi fik det faktisk også igennem – selvfølgelig var det et enkelt år, hvor vi så havde en særlig indsats i nærområderne.

Værsgo, hr. Christian Juhl.

Jamen sådan nogle ting løses jo ikke på én gang og på 1 år. Nogle af flygtningene bor i lejrene helt op til 20 år, og derfor er det noget, der skal ske kontinuerligt. Og når den nuværende regering sådan lige løfter bagdelen ind over de 0,7 pct., var det måske en god idé, at vi var nogle, der ville hjælpe dem med at få noget mere udviklingsbistand afsted, også til de lande, hvor der ikke er kriser og man ikke er nødt til at flygte, for der skal man jo skabe sig et liv, et arbejde, en uddannelse, produktionsmuligheder, sundhed og alle de der ting. Det er der virkelig brug for i verden i øjeblikket med 700 millioner absolut fattige, dvs. at man skal leve for under 8 kr. om dagen. Så det skal jo ikke bare være et pynteforslag et enkelt år.

Tak, og værsgo.

Nej, men man må jo bare sige, at med den politik, der bliver ført nu, hvor man åbner op for kvoteflygtninge, man lemper udlændingepolitikken, vil vi overhovedet ikke gå ud ad den vej. Altså, hvis man overhovedet skal gå ud ad den vej, skal man jo have en meget stram udlændingepolitik – man skal jo faktisk have et flygtningestop – og så skal man sige, at så hjælper man dem der, hvor de er. Og så vil jeg gerne lige sige, at der kun er, jeg mener, det er fem lande i verden, som reelt betaler de 0,7, som er aftalt. Danmark er et af dem, og når man kigger på det på finanslovsforslaget for 2021, er det jo faktisk stigende: Det er faktisk over 0,7. Så man bruger mere, og det synes vi ikke hænger sammen med, at man også lemper udlændingepolitikken. Så det er vi faktisk imod.

Tak for det. Der er ikke flere, der ønsker ordet for korte bemærkninger eller spørgsmål. Derfor er det fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak for det. Sidste år havde vi finanslovsdebatten noget senere på året, så der havde jeg lige været på efterårsferie i London med mine to sønner – mine børn kommer også til at spille en rolle her – og vi havde været på Harry Potter Museum. Det er jo en magisk verden, man er i der, og vi var ude i verden. Det føles lige nu som utrolig længe siden. Det har der ikke været så meget af i år. Der har ikke været så meget magi og heller ikke så meget rejseri, fordi der har været corona. Men vi er jo også kommet videre, og vi kommer videre, mens corona stadig er her.

På den måde synes jeg, at man med pandemien sætter en slags lup på, hvem vi er, og måske allermest, hvem vi gerne vil være. Corona har jo for mange været en anledning til at spørge, hvad meningen egentlig er. Morten Østergaard rejser rundt i landet med et skilt og spørger folk om det – sådan lige next level. Men som Dumbledore også siger til Harry Potter, og det er den store troldmand til den unge troldmand: Vi kommer alle på et tidspunkt i livet til at stå over for valget mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er nemt. Det synes jeg faktisk indtil videre vi er kommet ret godt ud af som fællesskab. Jeg tror stadig, at befolkningen har os politikere til eksamen, også siden valget sidste år. Vi er ikke sådan ude på den anden side af tillidskrisen. Men som fællesskab har vi været gode.

Jeg er stolt af at være dansker. Vi tager ansvar, og når krisen rammer, så handler vi. Vi finder løsninger lokalt, vi mobiliserer, når der er noget, vi brænder for. Og den indstilling og den handlekraft har vi set utallige gange i det seneste år.

Da landet lukkede ned, hjalp vi hinanden. Danskere købte ind for isolerede medborgere, en overflod af frivillige bemandede Røde Kors, og hotlines, læger og undervisere omlagde arbejdet på rekordtid, og det gør de igen i dag, og det gjorde de, da min søn var hjemsendt, og i overgangen. Der arbejdes stadig med restriktioner og håndsprit og rutiner. Læger, sygeplejersker og frontpersonale tog fra og tager fortsat fra – og bureaukrater, som ellers får skyld for alt for meget, smed, hvad de havde i hænderne af cirkulærer, og fik det bare til at fungere på tværs af systemer i stat, regioner og kommuner. Virksomheder indrettede sig, meldte sig og hjalp til.

Men vi så det jo altså også før coronakrisen og nu igen her. Det er særlig de unge, som går forrest og mobiliserer, når de kan se, at deres fremtid er truet, for klimakrisen er her endnu. Så vi har også fået en stærk klimabevægelse og en engageret studenterbevægelse imod tidligere tiders massive uddannelsesbesparelser. Vi har virksomheder, der har givet alt, hvad de har, i klimapartnerskaberne for at komme med løsninger til verdens mest ambitiøse klimalov om at reducere vores CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Vi har haft en samtykkevagt, der dag ind og dag ud har stået foran Christiansborg og sagt det, som burde være åbenlyst, nemlig at sex skal være frivilligt.

Så danskerne i alle mulige forskellige konstellationer står sammen og står frem og engagerer sig, når det gælder. Og det virker jo også, for der er en lang række politiske resultater det seneste år, som vi kan takke danskernes engagement for.

Der er bevægelse på klimaområdet, hvor vi har mandaterne til at presse og indimellem tvinge regeringen til grøn handling – senest i klimaaftalen lige inden sommerferien, og det var også med et bredt flertal. Der er en barselsfond til selvstændige, en historisk samtykkeparagraf og et stop for besparelser på uddannelse og kultur, i hvert fald indtil videre, for der er lidt mere, vi her skal forhindre.

Vi er kommet et stykke vej med en ny værdipolitisk retning. Der er ikke helt så meget meningsløshed. Unge flygtninge på midlertidigt ophold kan nu tage en uddannelse. Det brugte vi også det seneste år på. Det er især en gruppe unge kvinder, som vi før – i ligestillingslandet Danmark – forhindrede i at uddanne sig. Vi tager igen kvoteflygtninge, ikke nok, men vi har sat det i gang, og børnene, der fik dokumenteret permanente psykiske men af indespærring i Sjælsmark, er endelig kommet ud. Det forsinkede corona også lidt.

Så vi har handlet. Vi har sat gang i en ny retning og taget de første skridt. Og jeg tør også godt sige, at danskerne selvfølgelig forventer meget mere af os end det, vi indtil nu har leveret. Behovet for handling er jo så heller ikke blevet mindre i det seneste år, tværtimod. En verdensomspændende sundhedskrise er blevet til en økonomisk krise, en krise, som har givet dansk økonomi en kæmpe mavepuster.

Regeringen går jo så med sit finanslovsudspil helt til kanten af budgetloven og finansierer for lånte penge. I en krisetid kan det godt give rigtig god mening, men det er svært at forsvare det ansvarlige i at bruge lånte penge på drift, for det efterlader jo en regning til de næste. Så når vi låner af fremtiden, har vi også pligt til at investere i fremtiden. For Radikale Venstre betyder det en finanslov, som gør Danmark grønnere og friere og stærkere.

Vi må lave en finanslov i samme ånd, som vi har haft i det seneste år – i den samme ånd, som danskerne har vist os, hvor vi viser handlekraft, hvor vi bringer Danmark fremad. Coronakrisen er den mest akutte krise, men klimakrisen vedbliver så med at være menneskehedens allerstørste og mest eskalerende. At finde den grønne omstilling i regeringens finanslovsudspil er som at lede efter et affaldssorteringsanlæg i Karachi, som der spøgefuldt stod i Politiken i søndags. Jeg har aldrig været i Karachi og heller ikke prøvet at lede efter et affaldssorteringsanlæg, men spørgsmålet er jo, kære socialdemokrater, hvordan I vil forklare vores ungdom, at vi på Christiansborg godt kan handle resolut, når coronakrisen truer, men at I ikke har samme vilje til at handle over for den klimakrise, som truer deres fremtid. Jeg håber og tror på, at I vil komme på bedre tanker der.

Coronakrisen gjorde os jo også midlertidigt mindre frie. Vi fik og får indimellem færre muligheder, fordi vi er nødt til at indrette os. Der var også nogle, der mærkede, hvad det kan betyde, når vi sætter noget fri i det små: færre regler og rutiner. Det skal finansloven også bidrage til: at sætte os mere fri, give muligheder, særlig til den ungdom, som oplevede et forsømt forår. Så vi må sætte fri ved at investere i skoler og uddannelser og lære af de erfaringer, vi gjorde os, og sætte fri ved at kæmpe for mere ligeværd og ligestilling – også med finansloven. Vi kan som bekendt godt lege, at der ikke er forskel på, hvordan vi behandler kvinder og mænd – det kan vi godt lege – det er bare ikke rigtigt. Det var Sofie Linde, der sagde det, og derfor efterspørger jeg også en ligestillingsminister på den her talerstol. Han har ikke været der endnu. Hvornår får vi f.eks. en kønsopdelt lønstatistik? Hvornår sker der noget på ligestillingsområdet?

Det betyder jo også, at vi skal investere i fremtidens kloge løsninger og job i stærke virksomheder og også her lære af coronaen, når det gælder digitalisering og grøn omstilling. Vi foreslår også at permanentgøre forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct. Jeg er rigtig glad for, at vi fik det med i den stimulipakke, vi forhandlede inden sommer. Vi foreslår et grønt investeringsvindue nu, fordi det er nu, virksomhederne har brug for at investere i den grønne omstilling, så de er klar til at gribe mulighederne – især vores eksportvirksomheder – når de igen opstår, men de har også behov for støtten nu.

Det betyder også, at vi skal give kulturen en solid saltvandsindsprøjtning. For hvis vi ikke vidste det allerede, er vi jo blevet mindet om her i coronakrisen, hvorfor vi ikke kan undvære kulturlivet. Vi har mærket afsavnet: lukkede museer – de er heldigvis åbnet igen – og teatre og aflyste koncerter. Kulturen er selve den lim, der får os til at hænge sammen, især når vi presses og udfordres.

Men for mange af dem, der giver os kulturen – kunstnerne, spillestederne, museerne og alle dem udenom – er krisen jo fortsat gravalvorlig. Der er mange, der er truet på deres eksistens, og vi taber alle, hvis de taber og ikke eksisterer længere. Derfor er kulturen også højt på vores dagsorden.

Under coronakrisen stod vi sammen – borgerne, virksomhederne, civilsamfundet, os politikere – og løste ret store udfordringer. Det virkede. Nu skal vi da vise, at vi kan levere på den handlekraft. Radikale Venstres mål med de kommende finanslovsforhandlinger er at vise, at vi er lavet af det samme stof som danskerne, og derfor lave en finanslov for fremtidens Danmark. For det er de valg, vi træffer, der viser, hvem vi virkelig er, i langt højere grad, end det er vores evner. Det kan man tygge lidt på, og det er også det, Dumbledore siger til Harry Potter. Og hvilken finanslov vi vælger at lave, er også sådan et valg. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en del korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Der var flere gode momenter, synes jeg, i forhold til både vækst og beskæftigelse i talen; det vil jeg gerne kvittere for. Men det, som jeg gerne vil høre Det Radikale Venstres syn på, er jo hele den her grønne omstilling, som vi har brugt mange kræfter på her i 2020. Jeg vil måske bede Det Radikale Venstre om at folde deres synspunkt ud. Før i dag har der været en debat her i salen om, om det økonomiske råderum kan bruges på velfærd eller den grønne omstilling, og der er jo nogle partier, der mener, at råderummet kun skal være reserveret til øgede velfærdsudgifter. Hvordan ser Det Radikale Venstre på det?

Værsgo.

Tak, og tak for spørgsmålet. Vi i Radikale Venstre tror ikke – og jeg synes også, det er ret grundigt dokumenteret – at vi overhovedet kan komme i mål uden at sætte penge af til at nå det mål. Og målet har vi jo sat – det har vi sat med et bredt flertal i Folketinget – nemlig om 70 pct.s reduktion. Derfor siger vi, at vi er nødt til at have et grønt råderum, og råderummet er noget, der heldigvis findes på grund af en ansvarlig økonomi, men jo også noget, man kan skabe ved politiske beslutninger.

Vi siger, at vi skal sætte mindst 2 mia. kr. af om året i et grønt råderum. Det tror jeg ikke engang er nok til at nå alt det, vi skal. Vi er med på, at der også skal træffes beslutninger ud over det, f.eks. at det skal være dyrere at handle sort og billigere at handle grønt, alle de her ting, men vi er også nødt til at sige, at det kommer til at koste, og vise alle dem, der har knoklet for det her, både virksomheder og borgere, at vi selvfølgelig også er rede til at prioritere det.

Tak. Og så er det hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det, det synes jeg var meget klar tale. Hvis man så ser på noget andet, som jo også hænger sammen med hele spørgsmålet om, hvordan og hvorledes man sikrer, at Danmark i hvert fald ikke bliver fattigere, men potentielt også rigere, så er det jo ikke nogen hemmelighed, at der også foregår forhandlinger i øjeblikket om tidlig pension. Og i det udspil, regeringen er kommet med, ved vi jo, at op imod 10.000 mennesker kommer arbejdsudbuddet til at blive reduceret med. Der er også et forståelsespapir, som ikke mindst Det Radikale Venstre har været dybt involveret i – i hvert fald meget mere, end Venstre har været det – og ud fra det må man jo forstå, at hvis man mindsker arbejdsudbuddet på et område, så skal man kompensere det på et andet område. Og sådan som jeg forstår det, skal det så også ske i en rimelig tilknytning til hinanden, altså at man ikke bare kan mindske arbejdsudbuddet uden så på et eller andet tidspunkt i løbet af nogle måneder at tage initiativer, der styrker arbejdsudbuddet på samme måde, som man har mindsket det.

Hvordan og hvorledes er Det Radikale Venstres forståelse af det her? Det er mere bare et opklarende, nysgerrigt spørgsmål.

Værsgo.

Jamen det er jo helt rigtigt. Altså, tager man mennesker ud af beskæftigelse, skal der mennesker ind i beskæftigelse. Det er helt grundlæggende tilgangen, og det er også det, som regeringen har forpligtet sig på i forståelsespapiret, hvilket vi selvfølgelig regner med at den lever op til, altså fordi det jo er rygraden i vores ansvarlige økonomiske politik – det, der sikrer, at vi har råd til velfærd, til at investere i daginstitutioner og i, at der er mennesker til at hjælpe de ældre på plejehjemmene, og at vi har råd til den grønne omstilling. Det er rygraden i en ansvarlig økonomisk politik, at der er mennesker i arbejde, fordi det er den ressource, vi har i Danmark.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er nok uenige om det meste, når vi taler udlændingepolitik, men der er da trods alt andre områder, hvor vi sagtens kan se et fornuftigt og godt samarbejde. Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren om det med krigskassen. Det er de lånte penge, de 9,2 mia. kr., som sådan ligger til forhandling. Vi har kunnet høre over de sidste par dage, at de kan bruges til alt. De Radikale får jo nok en vis indflydelse på finansloven. Mener ordføreren også, at de 9,2 mia. kr. er sådan rigtige penge, som man kan købe velfærd for og bruge til hvad som helst, eller er de meget låst i forhold til den situation, som vi står i? Dansk Folkeparti ser i hvert fald meget gerne, at der blev et beløb tilbage til det tidspunkt, vi får en vaccine.

Værsgo.

Jamen det synspunkt deler jeg, nemlig at en reserve er god at have til de uforudsete sundhedsudgifter, der kan være. Jeg synes ikke, at vi er i krig, men jeg vil meget gerne sætte en reserve af. Det kommer vi også til at gøre i vores finanslovsforslag, som vi præsenterer senere. Så det er der rigtig god fornuft i. Der er også rigtig god fornuft i at sætte noget af det af til at investere i virksomheder, der skal hjælpes igennem den her krise. Det tror jeg også, desværre, at der bliver behov for mere af. Jeg er bekymret for vores eksportvirksomheder. Det var derfor, at jeg nævnte et grønt investeringsvindue, et forsknings- og udviklingsfradrag. Men det er jo rigtigt, at det her er lånte penge – og de er midlertidige.

Hr. René Christensen.

Tak for det. Derfor bliver det jo også spændende at følge finansloven og se, hvordan den ender. Dansk Folkeparti håber da også, at vi bliver inviteret indenfor – ja, det ved jeg vi bliver. Så handler det jo om, hvor længe man får lov til at blive der, men det må tiden vise. Det, der er interessant, er jo, at hvis nogle af de penge skal i spil, mener vi i Dansk Folkeparti, det er vigtigt, at det er nogle penge, der kommer i spil på en sådan måde, at vi kommer styrket ud på den anden side. Altså, vi skal investere i nogle tiltag, som gør, at danske virksomheder og dermed også danske arbejdere kan være selvforsørgende og dermed være med til at betale noget skat, som vi så kan købe noget velfærd for. Det er jo sådan, at Danmark er et skattefinansieret samfund, så hvis der ikke er nogen arbejdspladser, har vi heller ikke nogen velfærd. Er ordføreren ikke enig i det?

Værsgo.

Jamen jeg er så rørende enig med den udtalelse fra Dansk Folkepartis ordfører. Jeg tror, at vi ord til andet er enige om det.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg er jo glad, når jeg hører Radikale Venstre sige, at Danmark skal være både grønt og stærkt, for det lægger jo op til, at man vil styrke økonomien, samtidig med at man kører en positiv klimapolitik. Men når man så ser Radikale Venstre støtte op om den brandbeskatning, der er af danske familievirksomheder på 15 generationer, som sønnen eller datteren gerne vil overtage, vil jeg spørge, om ordføreren så virkelig tror, at en virksomhed er i stand til at føre en grønnere og mere omstillingsparat politik, når man trækker så meget kapital ud af den, eller om det er sådan, at virksomheden bliver tvunget økonomisk i knæ og derfor ikke kan gøre lige så meget for at komme de klimatiltag i møde, som vi jo gerne vil gøre i samarbejde med erhvervslivet.

Værsgo.

Tak for kvitteringen med hensyn til det med grøn og stærk og fri i øvrigt også – det er rigtig vigtigt, at vi sætter mere fri. Jeg er enig i, at der skal mange flere tiltag til, for at det her finanslovsforslag kommer i mål med det. Jeg er ikke enig i, at en ensartet arvebeskatning er det, der er vejen frem. Det er jo faktisk ifølge økonomer en af de måder, hvorpå der netop ikke trækkes f.eks. beskæftigelse ud af arbejdsmarkedet, altså, det trækker ikke mennesker ud af arbejdsmarkedet at ensrette arvebeskatningen, og bl.a. derfor gik vi ind for det, og vi syntes, det var mere fair, men der er en lang række andre initiativer, vi burde tage: grønt investeringsvindue, forsknings- og udviklingsfradrag, alle den slags ting, som ville gøre, at vi fik en mere dynamisk udvikling fremover.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Jeg tror ikke, jeg kan finde en eneste virksomhedsejer i Danmark, der mener, at det er fair eller frit at brandbeskatte en virksomhed, alene fordi det er en privatejet familievirksomhed. Det tror jeg ikke, man kan. Men jeg vil så følge op på Troels Lund Poulsens spørgsmål om situationen, hvis regeringen kommer med tiltag, der udhuler beskæftigelsen, hvor ordføreren før sagde: Jamen det vil vi jo nok ikke være glade for i forhold til forståelsespapiret. Men hvis regeringen holder fast i tiltag, der udhuler beskæftigelsen, vil Det Radikale Venstre så fortsat holde hånden under den regering?

Værsgo.

Vi har et forståelsespapir, som den her regering er forpligtet på, og det siger, at hvis man fremsætter initiativer – og det kan jeg ikke forhindre regeringen i – der trækker mennesker ud af arbejdsmarkedet, skal man komme med initiativer, der får tilsvarende mange mennesker ind på arbejdsmarkedet, fordi det er rygraden i vores økonomi.

Tak for det. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Det var lige det sidste, jeg gerne ville snakke med Radikale Venstres ordfører om. Det er ikke så tit, at Radikale Venstre kerer sig om arbejdsmiljø og -sikkerhed, i hvert fald ikke for almindelige arbejdere. Vi har været enige om nogle regler for psykisk arbejdsmiljø, og det er rigtig godt, men 60.000 mennesker rammes af en arbejdsskade hvert år, og sådan har det været næsten hele den tid, jeg har været voksen, uanset hvad for en regering der har siddet. Det koster i øjeblikket samfundet 80 mia. kr., nogle af dem i produktionstab for virksomhederne, nogle af dem for sundhedssystemet, nogle af dem til pension, og det vil sige, at vi i et stort omfang trækker mennesker ud af arbejdsmarkedet, fordi vi ødelægger deres helbred.

Hvornår begynder vi lige så konsekvent, som når vi snakker om klima, at snakke om de menneskers muligheder for at blive ved og have styrke og krop til også at kunne arbejde, f.eks. efter de er fyldt 68 år? Det kan de ikke i dag – mange må stoppe, når de er 60 eller før.

Værsgo.

Jamen jeg er fuldstændig enig med hr. Christian Juhl i, at forebyggelse og arbejdsmiljø er afsindig vigtigt, og jeg synes da egentlig, vi sammen tidligere har lavet adskillige forslag på det område, og vi kommer i øvrigt også med forslag til det i vores finanslovsudspil. Jeg er helt enig i, at det er en afgørende prioritet og noget, som vi bør bruge flere kræfter på.

Hr. Christian Juhl.

Ja, vi lavede en reform her for ikke så længe siden, men det er jo en, der bare lapper på systemet – den tager jo ikke grundlæggende fat i det forebyggende. Og det var på baggrund af nogle tal, der viste, at ryg- og skeletproblemerne og de alvorlige ulykker bare blev værre og værre, og at det psykiske arbejdsmiljø bare blev værre og værre. Der var vi jo nødt til at gøre et eller andet, og jeg vil gætte på, at hvis vi er rigtig, rigtig heldige, så retter den bare op, så vi fortsætter med de 60.000. Vi skal jo have mange, mange flere midler – jeg tror, vi skal op på 100 mio. kr. om året i en lang periode – før vi overhovedet får ændret på de her tal. Og vi skal have uddannelse, vi skal have flere arbejdsmiljørepræsentanter, vi skal have bedre arbejdstilsyn og de der ting.

Tak, hr. Christian Juhl. Værsgo.

Vi kommer også med forslag til det, men det er nok rigtigt, at vi er med i flere aftaler på det her område end Enhedslisten, fordi vi synes, det er afgørende at forsøge at rykke fremad på det område, også selv om det ikke er nok. Jeg kan da godt være enig med ordføreren i, at der ikke altid sker nok.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg vil også vælge at fokusere på noget, som jeg tror vi kan blive enige om, i stedet for alt det, vi er uenige om. Og det er f.eks. økonomisk ansvarlighed. Nu bliver der talt om det her arbejdsudbud og forståelsespapiret. Hvad er vinduet til det? For nu er det finanslov nummer to, som bevæger sig i den forkerte retning, når vi taler arbejdsudbud. Derfor er jeg nysgerrig. Jeg har en forventning om, at man taler om den her regeringsperiode, når man laver et forståelsespapir, som skal gælde for den her regeringsperiode. Så hvor stort er det vindue? Så er der jo f.eks. kun to finanslove tilbage, og indtil videre er der kun kommet forslag, som trækker i den forkerte retning.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge om, hvad det er for nogle konkrete ideer? Jeg ved godt, at man nævnte noget om forskning, men det batter ikke så meget i forhold til det store billede, i forhold til hvor mange der er blevet trukket ud indtil videre. Så hvad er det, Radikale Venstre mener at der skal være konkrete ideer til, så man kan gå den anden vej? Eller mener man, at det alene er op til regeringen at komme med de forslag?

Værsgo.

Nu er det jo ikke Radikale Venstre, der har stillet forslag om at trække mennesker ud af beskæftigelse. Nu er det jo heller ikke et forslag, der er vedtaget endnu, mig bekendt. Men det kan man jo spørge Dansk Folkeparti om. Så nu må vi jo se, hvad der sker med det, men det er da regeringens ansvar at fremlægge forslag til det. Det er jo også det, forståelsespapiret forpligter på, altså at når man trækker mennesker ud af beskæftigelse, skal man komme med forslag til at få mennesker i beskæftigelse. Jeg vil godt lægge til, at vi nok skal komme med forslag til, hvordan vi øger beskæftigelsen. Det gør vi hvert år i vores eget finanslovsudspil.

Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt nærmere på, hvad vinduet er for det. Altså, taler vi om, at man bare skal komme med det i den her regeringsperiode, og så kommer, kan man sige, effekten derude først om 10, 15, 20 år? Eller hvad er det for et vindue, Radikale Venstre tænker det her skal være i?

Værsgo.

Det er klart. Bliver der vedtaget et forslag, der trækker 10.000 mennesker ud af beskæftigelse, skal der leveres på det inden for en meget overskuelig tidshorisont.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Vi står over for nogle forhandlinger om en grøn omstilling af personbiltrafikken, og der er der den der kedelige tendens til, synes jeg, at man – især fra venstrefløjens side faktisk – siger, at det er meget, meget vanskeligt, at det kræver meget, meget store ofre, og at det er meget, meget svært. Men virkeligheden er, at hvis vi ikke havde nogen registreringsafgift på grønne biler og danskerne i morgen holdt op med at købe fossilbiler og kun købte grønne biler uden registreringsafgift, ville statskassen gå glip af 8,25 mia. kr. Det er 0,75 pct. af de offentlige udgifter.

Ligger det uden for Radikale Venstres forestillingsevne, at man ville kunne effektivisere eller på anden måde finde penge, der svarer til 0,75 pct. af de offentlige udgifter, sådan at man kan facilitere, at der ikke er nogen registreringsafgift på grønne biler overhovedet?

Værsgo.

Jeg håber ikke, at det ligger uden for Radikale Venstres forestillingsevne. Jeg tror – og måske deler vi det synspunkt – at en fælles teknisk afgift ville være den klart bedste vej frem. Nu er det jo så ikke umiddelbart det, der ligger i kortene – i al fald ikke fra kommissionen. Men vi vil nok prioritere at bruge de midler, hvis vi fandt dem, meget direkte på den grønne omstilling mere end på helt at afskaffe registreringsafgiften.

Værsgo, hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er jo lidt noget mærkeligt noget, at man sådan har sat sig fast på, at biler skal benyttes til at være et omfordelingsredskab i det danske samfund. Altså, det har vi ikke med alle mulige andre forbrugsgoder, altså at der skal være ekstra skatter og afgifter på dem, fordi vi skal bruge dem til omfordeling. Jeg synes, at biler skal beskattes i det omfang, de skader vores fælles samfund, og at afgifterne skal svare til den skade, som bilerne gør. Og der er der jo rigelig afgift på benzin og diesel og grøn ejerafgift og forsikringsafgift og alt muligt. Vi kan jo godt undvære registreringsafgiften på de grønne biler. Det er det budskab, der kommer fra bl.a. vismændene. Uden registreringsafgift er der stadig rigelig beskatning på biler i Danmark.

Tak. Værsgo.

Jeg kan sagtens følge ordføreren, og det er jo rigtigt nok, at hvis vi kigger hele vores offentlige økonomi, om jeg så må sige, igennem, er der jo indimellem elementer, som bare kommer fra en tid, hvor det jo ikke på den måde handlede om omfordeling, men handlede om at nedbringe antallet af biler og mængden af udledning, og som nu er en integreret del af vores økonomi. Og det er rigtig svært at pille sådan en brik ud uden at have noget at erstatte den med. Men det er vel egentlig det arbejde, som vi – som Anders Eldrup sagde i går – burde være gået i gang med for 10-15 år siden. Men så må vi jo gøre det nu.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak, og tak for talen. Altså, i Alternativet er vi lige så frustreret som De Radikale over, at der er så få grønne ambitioner i det her finanslovsforslag, både med hensyn til klima og med hensyn til natur. Men spørgsmålet er, om vi så ikke burde låne nogle penge og lægge dem oveni og give den grønne omstilling et ordentligt boost på den måde? Det har jo vist sig under coronakrisen, at vi fandt hundredvis af milliarder, og når det nu er sådan, at vi vender os imod en ny krise, som jo i omfang – forhåbentlig og sandsynligvis – er langt større end coronakrisen, hvorfor går vi så ikke ud på de markeder, hvor vi har en god kreditværdighed i forhold til kortsigtede investeringer, og låner de 50 mia. kr. eller 100 mia. kr., der skal til, for at give den grønne omstilling det boost i den størrelsesorden, der i virkeligheden er nødvendigt?

Værsgo.

Jamen jeg hørte det også godt før. Men det er jo sådan set det, regeringen gør; den går jo ud og låner 10 mia. kr. – ikke? – på den kreditværdighed, vil jeg bare minde om, vi har skabt os ved at træffe fornuftige og økonomisk ansvarlige beslutninger i mange år, ikke til alles tilfredshed. Det er jo kun derfor, man kan låne på den måde, man kan låne på. Og hvis man skal låne penge og bruge det på noget, skal det da vitterlig være på at investere i fremtiden og sikre, at vi når målene i den grønne omstilling. Det sidste tror jeg jeg er enig med ordføreren i.

Hvis man skal låne 100 mia. kr., vil jeg gerne se en samlet økonomisk plan for, hvordan det kommer til at hænge sammen – også på længere sigt – fordi det er et lån, man tager, i fremtiden, og der er nogle generationer, der på et tidspunkt også skal betale det tilbage. Men jeg er enig med ordføreren i, at hvis man låner, skal man bruge det til at investere i fremtiden.

Hr. Torsten Gejl.

Tusind tak. Mit andet spørgsmål går på retten til tidlig tilbagetrækning, hvor der jo er det her regnestykke hos De Radikale med, at hvis vi tager 10.000 ind, tager vi 10.000 ud, uanset hvordan konjunkturerne så ser ud. Det kan også være, at der ryger 100.000 ind eller 100.000 ud – jeg forstår ikke helt regnestykket. Men hvis vi nu forestiller os, at vi skal have 10.000 ud, risikerer vi så ikke, at det bliver kontanthjælpsmodtagere, måske syge kontanthjælpsmodtagere, der bliver presset til at træde ind på arbejdsmarkedet, selv om de måske slet ikke er i stand til det – altså at Mette på kontanthjælp i virkeligheden skal betale prisen for, at Arne kan få en tidligere tilbagetrækning – hvis De Radikale skal være med?

Værsgo.

Ja, det må man jo spørge regeringen om. Jeg tror ikke, at vi har sådan omfattende ambitioner om, at der skal yderligere reformer a la kontanthjælpsreform til. Tværtimod, vi ønsker fortsat at afskaffe fattigdomsydelserne. Jeg tror ikke, at der er mere på den måde at gøre dér.

Så nej, vores ambition er absolut ikke, at det skal erstattes af mennesker, der er syge og har behov for samfundets hjælp. Men det skal erstattes af nogle mennesker, fordi det er rygraden i vores økonomiske politik, og det er det, der har gjort bl.a., at regeringen nu er i stand til at gå ud at låne meget, meget billigt – gratis faktisk – fordi vi har en ansvarlig økonomisk politik. Det er mennesker i arbejde, der er rygraden i vores økonomi.

Tak for det. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Når man ser på konsekvenserne af regeringens finanslov, skal man på den anden side af 2025, for at ledigheden er på det niveau, den var, før coronakrisen ramte Danmark. Jeg ved, at den radikale ordfører plejer at være meget, meget grundig, og jeg vil høre: Er det bare mig, der har overset ét eneste initiativ i regeringens finanslov, der strukturelt medvirker til at gøre Danmark til et rigere samfund, og som medvirker til, at vi får flere i beskæftigelse, eller er finansloven, også efter radikal opfattelse, blottet for initiativer, der øger velstanden i Danmark?

Værsgo.

Jeg er enig med ordføreren i, at der ikke er nogen initiativer til at bringe mennesker i beskæftigelse, men der er forhåbentlig initiativer, vi kan sætte i gang, og det kommer vi i den grad til at arbejde for, når finansloven bliver til virkelighed, for det er jo et forslag til finanslov fra regeringen. Jeg er enig. Der er alt for få forslag, der handler om, hvad vi skal leve af i fremtiden i, hvad der skal finansiere vores velfærd i fremtiden, og hvad der skal finansiere, at vi når i mål med den grønne omstilling.

Værsgo.

Tak for svaret. I forlængelse af det vil jeg så spørge om noget. De Radikale har jo tidligere været ude og tage klart afstand fra nogle af de finansieringselementer, som regeringen også opererer med, i form af skattestigninger. Der vil jeg bare høre: Mener Det Radikale Venstre, at en højere skat på iværksætteres investeringer, altså aktieindkomstbeskatning, gør det lettere at tiltrække investeringer, gør det nemmere at være iværksætter i Danmark; skaber det flere arbejdspladser, eller det modsatte?

Værsgo.

Når man lægger forslag frem, som i sig selv trækker mennesker ud af beskæftigelse, så synes jeg, det er rimelig vildt, at man så finansiere det med initiativer, der yderligere trækker mennesker ud af beskæftigelse. For det gør det, når man lægger en højere skat her. Det er også derfor, at vi er imod den her skat. Det er et dårligt tidspunkt. Vi har brug for mange flere iværksættere nu, og vi er i krise. Vi har faktisk brug for, at de holder fast og overlever og måske i endnu højere grad får mulighed for at investere og tiltrække investeringer. Og det gør man ikke ved at hæve skatten.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det Radikale Venstre har jo ofte ry for at være sådan et ansvarligt parti, og vi hører også fru Sofie Carsten Nielsen sige, at initiativer, som trækker folk ud af arbejdsmarkedet, skal modsvares af initiativer, der gør det modsatte. Men hvad med alle de folk, man gerne vil have til Danmark, som sjældent kommer ud på arbejdsmarkedet? Det er jo, forstår jeg, stadig væk et kardinalpunkt for Radikale Venstre, altså at få lempet udlændingepolitikken, og det skal vist ikke modsvares af kompenserende tiltag i den anden retning, kan jeg forstå. Man kan sige, at det går ganske godt for Radikale Venstre – det er den anden finanslov, partiet står foran med den nuværende finansminister ved roret, og bare inden for indeværende budgetår tror jeg beløbet er steget med en mellem 0,5 og 1 mia. kr., som Det Radikale Venstres udlændingepolitik belaster de danske skatteydere med.

Derfor vil jeg bare høre, om fru Sofie Carsten Nielsen måske kunne kaste lys over, hvad det kunne være for nogle udgiftskrævende tiltag på udlændingekontoen, Radikale Venstre vil kaste på bordet, når man sidder ovre i Finansministeriet her om få dage.

Værsgo.

Jeg mindes, at vi i den seneste finanslov fik gennemført, at mennesker med flygtningebaggrund, der er i arbejde, kan overgå til en erhvervsordning. Alternativet til det var jo, at de var placeret et sted og dermed var en udgift for den danske stat. Nu er det blevet sådan, at de fortsat kan være en indtægt for den danske stat og betale skat og dermed jo i øvrigt indgå i beskæftigelsestallene. Det synes jeg er rigtig godt. Det er det jeg mindes at vi fik igennem på finansloven sidste år.

Vi har ikke udgiftsdrivende forslag med til denne her finanslov og har i det hele taget som bekendt ikke som politik at tiltrække nogen – jo, udenlandsk arbejdskraft. Vi vil rigtig gerne have beløbsgrænsen ned, fordi det jo bidrager til, at langt, langt flere kan udfylde nogle af de stillinger, som virksomheder selv i dag ikke kan få besat.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det, som fru Sofie Carsten Nielsen jo bare ikke nævner, er, at alle disse venlige migranter, som så skal få lov til at blive her på Radikale Venstres nåde, jo ikke er her alene. Jeg husker da eksempler fra Aarhus eller Midtjylland, tror jeg det var, f.eks. på en buschauffør – og det er jo selvfølgelig rart, at der er nogle, der kører busserne, for det kan danskerne åbenbart ikke finde ud af længere – som så havde både fem, seks og syv børn, der altså er i daginstitutioner og på alle mulige måder jo ligger samfundet til last. Jeg går ikke ud fra, at fru Sofie Carsten Nielsen bestrider, at de initiativer, som er blevet gennemført på udlændingeområdet, siden den her regering trådte til på Radikale Venstres nåde, har kostet penge. Vi taler om omkring, tror jeg, 700 mio. kr. Vil fru Sofie Carsten Nielsen bestride det, eller hvordan skal man forstå det, vi hører fra den radikale ordfører?

Værsgo.

Man skal forstå det helt ikkepolemisk modsat ordførerens tilgang, nemlig at selvfølgelig koster det at leve op til konventioner og tage imod flygtninge – det gør det, og det er der heldigvis et bredt flertal i Folketinget der bakker op om.

Så er det fru Sophie Løhde, Venstre.

Også tak for ordførertalen herfra. Jeg vil egentlig følge op på det svar, som fru Sofie Carsten Nielsen gav til Venstres finansordfører, for jeg har kunnet se, at der på det seneste har været sådan lidt divergerende opfattelser af forståelsespapiret, når man ser på, hvad der er blevet kommunikeret fra henholdsvis Enhedslisten og fra medlemmer af den radikale folketingsgruppe. Derfor vil jeg egentlig bare bede ordføreren om at bekræfte, at hvis det er sådan, at regeringen her i løbet af efteråret eller på et andet tidspunkt for den sags skyld måtte lave aftaler, som reducerer beskæftigelsen strukturelt, så skal det også modsvares en til en af initiativer, som øger beskæftigelsen strukturelt. Altså, det skal holdes op imod den strukturelle beskæftigelse og ikke alt muligt andet af fine udtryk, man kan finde på, og som man synes lyder bedre, eller andet. Er det korrekt forstået, eller er det Enhedslistens opfattelse af forståelsespapiret, der skal lægges til grund?

Værsgo.

Det er rigtigt, at det kan vi jo kalde rigtig mange ting. Vi er egentlig optaget af at have mennesker i arbejde, og det er jo det, det handler om. Så hvis man tager mennesker ud af arbejde, skal man komme med initiativer, der som minimum modsvarer det og driver mennesker eller finder initiativer til at få mennesker i arbejde. Så ordføreren har ret i, at vi skal kunne gøre op, hvor mange mennesker vi får i arbejde, hvis der bliver truffet beslutninger, der trækker mennesker ud af beskæftigelse.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Sophie Løhde, tror jeg, det skulle være. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Undskyld!) (Sofie Carsten Nielsen (RV): Jamen det er heller ikke nemt). Vi er vant til at skifte lidt en gang imellem. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ja, jeg ved ikke, hvad det er, men værsgo). Det var i hvert fald en Sophie.

Okay, så der er altså ikke opfundet nye regnemetoder blandt partierne omkring forståelsespapiret. Det er den strukturelle beskæftigelse og dermed de sædvanlige regnemetoder, man bruger i Finansministeriet, som er det, Det Radikale Venstre ligger til grund, i forhold til at der skal ske kompensation en til en, sådan at hvis man reducerer beskæftigelsen strukturelt, skal det modsvares en til en af initiativer, der øger beskæftigelsen strukturelt. Jeg kan se, at ordføreren nikker. Det er jo godt at få det afklaret, for jeg kunne se, at der i hvert fald var en anden forståelse andre steder i partikredsen omkring forståelsespapiret.

Så skal jeg blot høre: Hvis regeringen måtte lave en aftale om såkaldt tidlig pension for en udvalgt gruppe af raske mennesker, altså om, at de skal kunne trække sig tidligere tilbage, er det så også i forbindelse med finanslovsaftalen, at Det Radikale Venstre vil gøre gældende, at der skal være truffet beslutninger, som omvendt øger den strukturelle beskæftigelse, når nu regeringen lægger op til at trække 10.000 mennesker ud af arbejde?

Tak til fru Sophie Løhde! Værsgo.

Tak. Jamen det er heller ikke nemt med flere Sofier. Det plejer dog at lykkes.

I forhold til spørgsmålet: Det er jo derfor, jeg også som ordfører spurgte Socialdemokraternes ordfører om en samlet økonomisk plan. Og ja, vi har sagt, at vi gør regnebrættet op. Vi gør de her ting op hvert år ved finansloven. Nu er der jo mange forskellige forslag i spil, og nu må vi se, hvor tingene ender, men jeg savner fortsat en samlet økonomisk plan fra regeringens side, hvor jeg kan se, hvordan tingene hænger sammen – hvordan beskæftigelsen hænger sammen, hvordan den fremtidige økonomi hænger sammen. Det vil vi så blive ved med at efterspørge, og jeg takker spørgeren for at give mig endnu en anledning til at efterspørge det.

Tak for det. Så er det hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. På De Radikales hjemmeside beskriver de, at man ønsker at sænke marginalskatten fra 56 pct. ned til omkring 50 pct. Er det således, at fru Sofie Carsten Nielsen kan give en status på, hvorvidt det stadig er De Radikales politik, og hvorvidt de vil kræve en sænkelse af topskatten over for regeringen?

Værsgo.

Det er De Radikales politik, at vi skal have højere afgifter på det, vi vil have mindre af, og lavere på det, vi vil have mere af. Det er så nemt at forklare. Det betyder, at vi utrolig gerne vil sænke skatten på arbejde, for det vil vi gerne have mere af. Så det er radikal politik. Men vi står også ved forståelsespapiret, som regeringen jo er forpligtet på, og derfor kommer vi ikke med forslag om at afskaffe topskatten i den her periode.

Værsgo til hr. Niels Flemming Hansen.

Så De Radikale mener altså, at hvis ikke man sænker topskatten, altså bevarer den der, hvor den er, er det fordrende for, at folk bruger flere penge i Danmark, altså at vi betaler mere i skat, eller mener Sofie Carsten Nielsen inderst inde, at det vil være fornuftigt at sænke topskatten med det samme, så vi kan få gang i samfundet igen?

Værsgo.

Faktisk vil jeg hellere prioritere andre områder. Jeg vil rigtig gerne have en grøn skattereform, for det er næsten det allervigtigste for os lige nu, så vi får gang i den grønne omstilling af økonomien. Jeg har et rimelig udogmatisk forhold til skat, og jeg har ikke sådan et ideologisk syn på skat. Jeg synes, vi skal bruge det som et redskab, når det giver god mening, og det giver god mening at sænke skatten på arbejde, når man gerne vil have mere af det. Omvendt giver det rigtig god mening nu at få det økonomiske redskab, det er at indføre en CO2-afgift, men så lette skatten andre steder – det vil være for virksomheder – for at få det redskab indført. Det har den allerallerhøjeste prioritet for os på skatteområdet nu.

Tak for det. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Ordføreren har jo et tungt ansvar på sine skuldre som støtteparti for den socialdemokratiske regering, for som da vi havde en borgerlig regering, hvor det var Dansk Folkepartis store opgave at sørge for, at det ikke gik for godt med økonomien, er det nu Det Radikale Venstres opgave at sørge for, at det ikke kommer til at gå for dårligt med økonomien. Det er lidt svært at se, hvordan det skal ske, og det er også det, flere spørgsmål i virkeligheden har kredset om.

Så hvad er det for reformer, som Det Radikale Venstre egentlig vil tage fat på? Hvis vi taler om 10.000 eller flere, der trækkes ud i forhold til arbejdsudbudet, skal der jo noget til, og så kan man ikke bare have nogle festlige sætninger om, at det skal kompenseres osv., for så skal der nogle rigtige reformer til. Det var ikke topskattelettelser, fik vi at vide under De Konservatives spørgsmål, og det er fair nok, for det kan jeg ikke anbefale at gå for meget op i. Men hvad er det så? Hvad er det så for nogle reformer, Det Radikale Venstre ser for sig? Hvis det er noget, der skal op i titusindvis i øget arbejdsudbud, kræver det altså, at man kommer ned i den rigtige reformkasse og ikke bare sniksnakker.

Værsgo.

Jamen jeg er enig i, at det er massivt, hvis Socialdemokraterne bliver enige med et flertal om at trække 9.000, tror jeg det er, i det udspil, ud af beskæftigelse. Så skal der en del til. Jeg takker for æren om det store ansvar. Ordføreren ved alt om, går jeg ud fra, hvad det vil sige at bære et så stort ansvar på sine skuldre. Det er rigtigt, at der skal en del til. Nu giver det så heldigvis, kan vi se i regeringens eget udspil her, en del. Hvis man f.eks. sænkede beløbsgrænsen, bidrager også helt konkret til beskæftigelsen i højere grad, end vi har kunnet se tidligere. Vi har andre forslag, men jeg kommer ikke til at stå og liste dem op. Jeg har endda luftet nogle af dem fra den mere teoretiske kasse, men det er jo regeringens ansvar at komme med forslag til, hvordan vi øger beskæftigelsen. Det er ikke os, der har stillet forslag om at svække beskæftigelsen.

Værsgo til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Men det kan man jo diskutere. Det er jo fru Sofie Carsten Nielsen, der er skyld i, at regeringen er regering. Radikale Venstre sidder i Folketinget med 16 pladser, så det er Radikale Venstres ansvar, hvilken politik der bliver ført, for Radikale Venstre har indsat regeringen med et forståelsespapir om, at de her ting skal gå i balance. Det er jo egentlig i sig selv et opgør med 40 års reformpolitik, at tingene nu bare skal gå i balance. Man burde jo fortsætte med at sørge for at lave egentlige arbejdsudbudsreformer – stå på skuldrene af Niels Helveg Petersen, fru Marianne Jelved og andres gode, sunde politik, der har været med til at sikre en ordentlig økonomi i det her land. Nu har man så droppet de ambitioner, men det spændende bliver jo, om man lever op til ansvaret om i det mindste at komme gelinde igennem de næste par år.

Tak for det. Værsgo.

Det er helt rigtigt, og det er det ansvar, vi bærer, og som vi så må tage konsekvensen af, såfremt det ikke kan opnås. Det er helt klart, at det er regeringen forpligtet på, og derfor regner jeg da også med, at den lever op til det. Det skal den, for det er det, der er aftalen. Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille ved alt om, hvad det vil sige at gøre tingene op på regnebrættet hele tiden – fordele og ulemper ved at støtte noget eller lade være.

Tak for det. Og så er der ikke flere spørgere. Derfor har vi nu den næste ordfører, som er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg var på barsel her i foråret, corona havde lukket landet ned, og det var en noget speciel oplevelse. Det kalder jo på en revanche, så jeg tager turen en gang til her i foråret, og jeg håber, at det går bedre den her gang.

På afstand kunne jeg jo betragte jer alle sammen herinde, og jeg var faktisk ret stolt af jer, af Folketinget og af alle, der arbejder her på Christiansborg. Jeg synes, at i det store hele gjorde I det alle sammen fantastisk flot.

Der er jo en tid til uenighed og en tid til at lægge sine uenighederne til side, og så er der en tid til, at vi alle sammen kæmper for det, som vi er valgt for og på. Coronakrisen satte jo – godt nok på en trist og alvorlig baggrund – gang i en offentlig og fælles samtale om de helt store og vigtige ting. Hvordan indretter vi vores samfund bedst muligt? Hvorfor kan vi ikke altid have de her normeringer til vores børn? Hvorfor skal der en krise til, før der er hænder nok? Hvorfor er der kun ren luft, når krisen kradser? Hvorfor arbejder vi mest, når vi har små børn? Og hvorfor taler vi om vækst, vækst, vækst og rigdom uden at tale om, hvorfor vi skal blive rigere? Det er de helt store eksistentielle spørgsmål, der blev og bliver fremmanet af krisen, og jeg håber ikke, at vi som Folketing svigter den samtale. Vores svar vil selvfølgelig være vidt forskellige, og sådan skal det også være, men jeg håber, at vi bruger anledningen til at diskutere det store billede.

Det store billede omfatter selvfølgelig også klimakrisen. Vi kan ikke sætte coronakrisen over klimakrisen; vi kan ikke se de to ting som hinandens modsætninger – begge skal håndteres, og det kan ikke vente. Klimakrisen handler helt grundlæggende om vores overlevelse, om en beboelig klode, der i værste fald martres af fødevaremangel, social uro og borgerkrige, og om hundredvis af millioner af klimaflygtninge. Og hvis man så kun går op i kroner og øre, kan man jo notere sig, at COWI og Realdania har vurderet, at alene udgifter til stormflod og stigende vandstand koster Danmark i omegnen af 1.000 mia. kr. de næste 100 år. Alene hovedstaden vil skulle bruge en fjerdedel af sit samlede budget på reparationer af huse og infrastruktur.

At investere i grøn omstilling er klog business, det er rettidig omhu, men det er først og fremmest vores moralske pligt, specielt over for dem, der kommer. Krise kradser allermest i bunden, og jeg synes også, det er lidt sigende, at vi kan se aktieindekserne galopere af sted herhjemme og i USA, samtidig med at titusindvis af mennesker herhjemme mister deres job. Vi er stort set alle sammen blevet enige om verdens mest ambitiøse klimamålsætning, men indtil der kommer reel handling, er det jo bare ord, for vi er samtidig også et af de lande i verden, der er mest klimabelastende målt pr. indbygger. Og i SF mangler vi, at den her eksistentielle alvor, som vi jo alle sammen på et eller andet tidspunkt har skrevet under på, også bliver afspejlet i regeringens finanslovsforslag. For hvor er klimaets krigskasse henne?

I SF ønsker vi, at vi bruger en stor del af krigskassen til at holde hånden under danske arbejdspladser ved at fremrykke grønne investeringer og initiativer, som under alle omstændigheder skal laves og gøres på trods af en exceptionel krise, som vi ser lige nu, og på trods af de flotte krisepakker, som I stort set alle sammen vedtog i foråret. Jeg tror, at I har brugt i omegnen af 78 mia. kr. i lånte penge, og det synes jeg er rigtig flot og godt – det var nødvendigt.

På trods af det er dansk økonomi stadig væk kernesund, og det kan jo være lidt svært at forklare, hvorfor man samtidig kan låne så mange penge og bruge så mange penge på at holde hånden under økonomien, og hvorfor det er klog og ansvarlig økonomisk politik at bruge en hulens masse penge, når det bliver gjort på en klog måde.

Det er også det, vi taler om nu, nemlig at vi skal holde op med at se de kloge og ansvarlige investeringer i fremtiden som udgifter, som noget, der alene koster. For det bliver så meget dyrere, hvis vi ikke gør noget. I SF kommer vi med vores eget lille finanslovsudspil snarest.

Jeg vil også gerne kvittere for, at man i regeringen som det mest naturlige i verden dækker det demografiske træk. Det er en lidt teknisk diskussion – mange vil sige en utrolig kedelig diskussion – men som også er meget, meget vigtig, og som vi har haft herinde i mange år. Men det er tilsyneladende blevet så normalt, at borgerlige tænketanke helt naturligt indregner det, og når man kigger på, hvad der er tilbage af det såkaldte råderum, så har man selvfølgelig trukket det demografiske træk fra allerede, for selvfølgelig skal vi i et velfærdssamfund som Danmark dække det en til en, når der kommer flere ældre og flere børn.

Der mange gode ting ved regeringens finanslovsforslag, men det, jeg har sat fokus på i dag, er altså, at vi synes, at det er de manglende store ambitioner på klimaområdet, som skinner igennem, og som er noget af det, vi vil fokusere på, selvfølgelig sammen med de investeringer i vores velfærdssamfund, der skal til.

Jeg har ikke andet at sige til slut, end at jeg faktisk mente det alvorligt, da jeg startede min tale med at rose jer alle sammen. Det er nok svært at se, når man sidder herinde og man har sine politiske forskelle in mente, men jeg tror, og det tror jeg gælder for størstedelen af befolkningen, at man var meget imponeret over – i forhold til hvor meget ævl og kævl der normalt er herindefra – hvordan partierne kunne stå sammen, når det virkelig gælder. Det er virkelig flot! Og så bare et lille svirp: Dermed synes jeg også, at det er lidt uklædeligt at tale så meget om, hvordan vi gældsætter Danmark, når I alle sammen var med til at gøre det på flotteste og mest ansvarlige vis i foråret. Tak.

Tak for det. Der er en spørgerkø på ni indtil videre, så der bliver lidt tid på talerstolen endnu for fru Lisbeth Bech Poulsen. Den første, der skal have ordet, er hr. Troels Lund Poulsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Nu fortæller SF's ordfører jo, at SF ikke har fremlagt noget finanslovsudspil endnu, og det er også helt fint, men hvad er det for nogle tanker, SF gør sig i forhold til fremadrettet at skabe mere vækst? Det tror jeg er en dagsorden, vi trods alt er enige om på kryds og tværs af partier er vigtig. Så kan man altid diskutere, hvilken slags vækst det skal være. Men hvad gør SF sig af tanker i den forbindelse?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest, og det tror jeg også vi alle sammen er enige om, bliver vi nødt til at holde hånden under de virksomheder og de arbejdspladser, vi allerede har, og det var også det, jeg roste for, at der blev gjort, synes jeg, på ret flot vis i foråret. Dertil kommer jo også de initiativer, der har været gjort på iværksætterområdet. I SF kommer vi med nogle flere forslag til, hvordan vi kan styrke iværksætteriet, selv i en krisetid. Det kommer vi med her i efteråret, når vi skal diskutere det ovre ved erhvervsministeren.

En af de ting, der var rigtig vigtig for os, var at få en barselsfond til selvstændige, for det har været en af de store årsager til, at specielt mange kvinder ikke bliver selvstændige. Når vi gerne vil fremrykke grønne investeringer – i Danmark er selv vores industrivirksomheder jo i høj grad grønne og bidrager til løsninger rundtomkring i verden, om det er termostater, om det er pumper, eller hvad det er – er det jo, fordi det så er noget, der i høj grad også kommer danske virksomheder til gavn, også når vi fremrykker investeringer herhjemme.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det; det glæder jeg mig til at høre mere om, når SF fremlægger sine forslag.

Så har jeg et andet spørgsmål, og det er mere bare i forhold til hele den her digitale dagsorden, som jeg ved SF også tidligere har været meget optaget af: Hvad tænker SF om, at man nedlægger bredbåndspuljen? Mener SF fortsat, at man skal have en bredbåndspulje, eller skal man skrotte den, ligesom regeringen nu har lagt op til?

Ordføreren.

I SF synes vi, at det er fuldstændig afgørende, at vi har ordentlig dækning i hele landet, specielt nu hvor 5G begynder at blive udrullet og vi ved, at flere og flere services bliver afhængige af, at der er ordentlig dækning. Vi kan jo ikke bede folk om at bo et sted i landet, hvor man ikke kan få en ambulance ud, eller hvor man ikke kan få telemedicin eller nogle af de andre ting, som man begynder at stille krav om, og som er fuldstændig afhængige af, at man har en ordentlig netforbindelse. Det er jo absurd, at vi stadig væk har steder i landet, hvor der er så dårlig dækning. Så mit hurtige svar er: Jeg er græskkatolsk, i forhold til om det er den ene eller den anden løsning, så længe vi bare sikrer, at der bliver bedre dækning end i dag. Og det koster penge.

Så er det hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg vil egentlig spørge ind til minimumsnormeringerne, som SF reelt fik sidste år, men som jo har en lang indflyvningsbane. Det er først i 2025, det er fuldt implementeret. Jeg kan forstå på formanden, Pia Olsen Dyhr, at det bliver et af kravene i finanslovsforhandlingerne, at det skal fremrykkes. Det kan jo sådan set være sympatisk nok.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Hvordan vil man sikre, at det ikke kommer til at betyde, at kommunerne skal skære ned på andre velfærdsområder? Det ville jo være rigtig ærgerligt, at man får noget godt på det ene område, hvis der så er et andet område, der må stå for skud. Så hvordan påtænker SF at få implementeret minimumsnormeringer i daginstitutioner, uden at det kommer i karambolage med andre velfærdsområder?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Da vi havde diskussionen med regeringen sidste år, var det jo også en diskussion om, både hvad det koster, hvor hurtigt det skal indrettes, og hvad der skal sættes af i de kommende år og i slutningen af året. I den fremrykning, vi gerne vil have, skal pengene selvfølgelig følge med en til en. Altså, når vi siger til kommunerne, at der skal være minimumsnormeringer derude, så koster det. Det koster også at fremrykke det et år, og derfor skal vi selvfølgelig finde penge til det i finanslovsforhandlingerne. Vi kommer som sagt med vores eget finanslovsforslag snarest, hvor det også er finansieret. Den mere tekniske diskussion om, hvad man regner med osv., havde vi jo til fulde sidste år, men vi kan også godt tage den igen i år.